Teglværksindustrien ved Stenstrup Issø
Forside ] Op ]

 
Hvad den isdæmmede Sø gemte i Tusinder af Aar 

Teglværksindustriens Udvikling i Stenstrupegnen gennem 60 Aar.

 

Kilde: redaktør J.Therkelsen, artikel i Svendborg Avis 29.8.29?

Stenstrup Teglværkerne.
Alle de andre nævnte er nedlagte. Deres Grave viser Stedet, hvor de laa.
Det var Slesvigeren Peder Poulsen, der begyndte. Han ejede en Gaard i Stenstrup, den laa lige overfor Mariendal.Peder Poulsen var gift med Sognefoged Anders Jensens Datter, og han var saaledes Svoger til Claus Andersen der ejede Mariendal. Peder Poulsen kendte fra sin Hjemegn Teglværksler og forstod, at der paa hans Jord var store Mængder af fortrinligt Ler, som var let at faa fat paa. Han begyndte da ganske smaat at lave Sten derude, hvor Pedersminde Teglværks store Kompleks nu ligger. Han byggede en gammeldags Højovn og en Vindmølle til at trække det eneste Maskineri man dengang havde. Leret blev æltet i en Trosse, og naar Møllen ikke havde Vind nok trak 2 Heste for en Bom Ælteren. Leret trilledes ind paa Hjulbør og formedes med Haanden. Til dette benyttede man ud over Danmark i særlig Grad Ærøboerne, De var ansete Haandstrygere, og rejste ud og rejste ud i store Flokke, særlig til Egernsund, Frederiksholm og senere til Stenstrupegnen og mange andre steder. På værkerne i Slæbæk var der udelukkende ærøboere.

Da Banen kom
Nogle Aar efter tog Forretningen Fart. Peder Poulsen byggede større Lader, og han anskaffede en lille Dampmaskine og en Strygemaskine, og en ny Højovn blev bygget. Fra Banen lagdes straks et Spor til Rørkær, og derhen kørtes Stenene med Heste og Vogne. l879 opførte Peder Poulsen  "Pedersminde" Avlsgaard og den smukke Hovedbygning umiddelbart ved Værket.

Michael Hansen paa Langhøjs Mølle
blev ogsaa interesseret for Teglværksdrift. Han fortæller, at det skyldtes, at Chr. Andersen - der senere anlagde Maskinfabrikken "Svendborg" - dengang havde et Værksted i Stenstrup. Han var oprindelig Møllebygger, og derved kom de i Forbindelse med hinanden. Denne Chr.Andersen, der var født i Ollerup (Sølyst, gård ved Hvidkilde sø) var en ualmindelig dygtig Mand, fortæller Michael Hansen.Han har aldrig set saa flittigt og arbejdsomt et Menneske, og dertil født Opfinder. Han begyndte at lave Strygemaskiner, og naar han havde fundet paa noget, kom han op paa Langhøjs Mølle, saa blev Møllen spændt for, og Ler hentet og saa prøvede de. Dette førte til, at Michael Hansen begyndte Teglværk oppe ved Møllen i 70'erne.
Chr. Andersen flyttede til From (ell. Fromm) i Slæbæk, hvor han fik Værksted paa Teglværket. Senere flyttede han til Svendborg og begyndte Maskinfabrikken, som han særlig slog op paa alle de Maskiner, der skal bruges til Teglværker. Da han var svagelig afstod han Fabrikken til et Aktieselskab og rejste til København, men virksom som han var til det sidste, byggede han Villaer derinde i stor Stil.Han døde som en meget velhavende Mand. Han har betydet meget for Teglværksindustrien ved, at han udnyttede Maskinkraften.
En Datter af From blev gift med den senere saa kendte Mads Rasmusssen i Faaborg.  Dengang dyrkede han Havesager - særlig Tomater og fik da Navnet Mads Tomat; senere blev det jo Mads Etatsraad.
Michael Hansen byggede et Par smaa Højovne, og Møllen trak Maskineriet ligesom paa Pedersminde. Leret Kørtes paa Vogne op til Møllen og blev hentet ned efter Hundtofte. Det blev til en ret stor Virksomhed; særlig havde han noget for sig selv ved at lave Figursten og glasserede Sten. Disse solgte han en Mængde af, særlig til Kiel, og det var en god Forretning.
Men det blev for besværligt at transportere Leret saa langt, og først i 80'erne gik han i Kompagni med Arkitekt Haugsted fra Odense, og de købte en Gaard paa 24 Tdr. Land for 28.000 Kr. af Niels Rasmussen (Fader til Rasmus Nielsen, Slæbækgård).Maskiner og Bygninger blev flyttet derud, og det blev det nuværende Langhøjs Teglværk. De drev det sammen nogle Aar, men senere ophævedes Kompagniskabet, og Haugsted overtog det hele. Denne solgte senere til en Ingeniør Rump, som afhændede det til den ældre Teglværksejer Lauersen, der sammen med flere andre oprettede De forenede Teglværker.

Aktieværket'
Da de andre Mænd paa StenstrupEgnen saa, at det gik godt for Peder Poulsen og Michael Hansen besluttede de at prøve ligedan. De var 6 Mand, der dannede et Interessentskab, hvori hver indskød c,3000 Daler, og saa oprettede de Aktieværket - det som nu kaldes Stenstrup ny Teglværk. Det var Claus Andersen på Mariendal, Mads Christensen Ladefogedgården, Laurtis Clausen, Rødme og dennes broder Offer Clausen
der blev bestyrer på været.Peder Jensen, Sadelager, og  Peder Hansen, Rødme, som er den eneste af dem, der lever endnu.De drev værket en Del Aar og af Aarenes Overskud udvidede de. Men i l882 besluttede de at ophæve interessentskabet, og det blev Mads Christensen, der overtog det. Han drev Værket til l897, saa købtes det af den ældre Laursen, og det er nu med i de forenede. Aktieværkets Stiftere var stærkt i familie med hinanden.
Foruden at Claus Andersen og Peder Hansen var Svogre, var førstnævnte Halvbroder til Offer og Lars Clausen. Deres Fader var Claus Larsen i Rødme, og hans Enke var gift anden Gang med Sognefoged Anders Jensen, og i dette Ægteskab var Claus Andersen eneste Søn. Mads Christensen, Ladefoged, og Peder Jensen, Sadelmager, var ogsaa Svogre. Deres Efterkommere lever ogsaa rundt om her i Sydfyn, bl.a. er en Datter af Peder Jensen, gift med Chr. Søndergaard, tidligere Landbrugsskoleforstander i Skaarup, nu Ejbygaard ved Odense.'Ude ved Sporet oprettede Krøyer og Anders Buch hver et lille Værk. De blev begge købt af Claus Andersen i l896 og blev slaaet sammen til det nuværende Egebjerg Teglværk. Senere oprettede Krøyer sammen med nogle Svendborg Haandværkere omkring 1900 Kirkeby Teglværk. Dette blev l9l6 sluttet sammen med Juelsbjerg, Langhøjs og Stenstrup ny Teglværk til De forenede Teglværker. Juelsbjerg Teglværk oprettedes af Teglværksejer Laursen, der kom fra Esbjerg (far til Landstingsmand L.Laursen.)

Claus Andersen
Den Mand der kom til at betyde mest for og vel ogsaa fik mest ud af det store Opsving, som Industrien tog paa Stenstrupegnen, var Claus  Andersen paa Mariendal. Hans Fader var den ansete Sognefoged Anders Jensen, der var født i et Hus ude paa Marken ves for Mariendal, og som arbejdede sig frem til Anseelse og Velstand. Claus Andersen var gift med en Søster til Peder Hansen i Rødme.
Denne Familie er gammel og anset i Egnen. Peder Hansens Moder var fra Hundtofte og var Søster til Anders Nielsens fader i Lundegaarden. Om Peder Hansens Bedstefader i Hundtofte fortælles, at han kom ulykkeligt af Dage ved, at et Læs Korn, som han kørte med ude fra Longsbjerge væltede over ham, saa han faldt i en Vandgrøft og druknede. Peder Hansens Fader

Hans Pedersen, Rødme
var som Billedet (i avisen) viser, en stout Bondeskikkelse; han var født i l794, døde l870. Claus Andersen og hans Kone var saaledes ved Slægtskab knyttet stærkt til Egnen.Claus Andersen kom til at betyde overordentlig meget ved de mange de mange store virksomheder, han eftrhaanden fik Ledelsen over. Og Vidnesbyrdet om ham lyder, at han var en ganske overordentlig virksom  og energisk Mand. Han havde, som Peder Hansen i Rødme udtrykker det, en sikker Evne til at se frem i Tiden. Han forstod at kaste sig ind i det og drive paa, hvad der var Opgang i. Derfor var han sammen med Svogeren Peder Hansen i Aktieværket sammen med de 4 andre nævnte. Da det ikke gav Fremgang, og de besluttedes at skilles, saa fortrød han med det samme, at han ikke havde overtaget det. Dette sagde han til sin Kone, da han kom hjem om Aftenen og fortalte, at nu blev det Mads Christensen, der beholdt det. "Saa køb du Peder Poulsens", svarede hun ham. Denne  vilde nemlig nok  sælge; men her var Sagen ikke saa lige til. Vel var de Svogre, men særlig godt kom de ikke ud af det sammen. Stationsforstander Andreasen fik imidlertid nys om, at Claus Andersen nok vilde købe, og han  fik dem sammen, og inden 14 Dage var Handelen i Orden, og Claus Andersen overtog Pedersminde Gaard og Værk med ialt 42 Tdr. Ld. for 130.000 Kr. Peder Poulsen flyttede saa til Svendborg, hvor han byggede sig en smuk Villa.
Nu tog Claus Andersen fat.
Han fik l883 Banesporet lagt helt ned paa Pedersminde, hvilket var en overordentlig Lettelse ved Afsætningen. Og i l884 byggedes Ringovn. Dette var noget ganske nyt. Forud var der kun een her i Landet. Peder Hansen, Rødme, fortæller, at han rejste paa Sjælland sammen med Claus Andersen, og saa paa Teglværker, men alle fraraadede ham at bygge Ringovn. Men han saa paa Fremtiden og byggede alligevel. Der kom saa nogle sløje Aar, og Folk troede ikke, at det kunde gaa for Claus Andersen, og det var maaske ogsaa drøjt nok. At købe en Gaard med Værk til 130.000 Kr. og dertil foretage store Udvidelser, det kunde nok spænde en Mand haardt økonomisk . Men omsider kom Fremgangen. Kielerkanalen blev bygget og der gik masser af Sten derned.De sendtes med Banevogn til Svendborg, hvor de ladedes i Skibe. Der blev anskaffet større Dampmaskine; i den anden Ende af Værket opstilledes et Lokomobil, og hvert Aar byggedes der nye Lader.

Egebjerg Teglværk
l896 købte Claus Andersn som nævnt Krøyers og Anders Buchs Teglværker, og de blev til et meget stort og moderne Værk:Egebjerg. Sønnen Hans Andersen blev kort efter Forpagter af det og senere Ejer og driver det endnu. Det er et meget fint Værk i fortrinlig Stand og med Ler imiddelbart udenfor Værket. Paa dette Sted maa Søbunden være særlig dyb. Der hvor der nu tages Ler har der før været taget 5 Alen af, og nu er man 7 Alen i, saa er der en Flyde, men under den er der ogsaa Ler i Mængde.
Hans Andersen er den eneste, der bruger Gravemaskine, og den gør et fortrinligt Arbejde. Naar Tipvognen er fuld, løber den af sig selv ind til Værket, hvor  den saa hales op med Line. De tomme Vogne trækkes saa ud med Hest.
Paa Pedersminde Teglværk byggede Claus Andersen en ny Ringovn i l896, og 3 Aar senere overtog Sønnen A.P. Andersen Pedersminde Teglværk. l898 købte Claus Andersen Herregaarden Løjtved, og sønnen Jens Andersen fik Mariendal i Forpagtning. I l924 overtog A.P. Andersen Løjtved.
Nede ved Stationen opførte Købmand Hans Knudsen, Svendborg et lille Værk. Det lavede oprindelig kun raa Sten, som førtes til Svendborg for at brændes i Kalkovnen, han ejede der. I l9l2 byggedes en lille Ringovn, men i l918 købte A.P.Andersen ogsaa dette Værk. I l9l6 var der nemlig paa Pedersminde anskaffet en ny Dampmaskine paa 200HK.,og denne var stærk nok til at levere Kraft ogsaa til Stationsværket. Disse to Værker drives nu sammen og kan lave 11 a 12 Millioner Sten om Aaret. Der arbejder ca. 100 Mand, naar der er fuld Produktion.
A.P.Andersens Søn, Ejnar Andersen bor nu paa Pedersminde og har dette i Forpagtning sammen med Broderen Marius Andersen, der lige er vendt hjem fra et 5 Aars Ophold i Frankrig, hvor han  har studeret Teglværksdrift.
Teglværksejer A.P.Andersen, som elskværdigt har givet Oplysninger om Teglværkernes Udvikling, siger om Fremtiden, at den tegner godt for Værkerne paa denne Egn. Her er udmærket Ler -fin og stenfri Kvalitet. Det er slemmet saa fortrinligt fra Naturens Haand i den gamle Issø.- Og er der Ler nok? Ja nok! Ja, til Hundreder af Aar, og det ikke saa meget, selvom Leret skal hentes et Stykke fra Værket. Det er bare at hænge flere Tipvogne efter en kraftigere Trækmotor, saa gaar Toget. Det er langt det vigtigste, at Værkerne ligger godt for Afsætningen, saaledes at Jernbanevognene kan indlades direkte paa Pladsen. Dernæst har Stenstrupværkerne den Fordel, at de har en mægtig Produktion af ens Kvalitet. I gamle Dage var der noget om, at den eller den vilde have Sten fra det bestemte Værk, men det hører man sjældent nu. Produktionen er stor, ca. 33-35 Millioner Sten om Aaret kan præsteres, og den er ensartet. Ved det fælles Salgskontor, som oprettedes l901, sælges Sten og Rør overalt i Danmark til ens Priser, fragtfrit leveret. Derved kan Haandværkerne altid disponere sikkert. De ved, at de kan faa Maerialerne paa Pladsen til de og de bestemte Priser.

Det er store Lergrave
man ser rundt om Stenstrup. Mange Steder, hvor Jorden bærer god Afgrøde, er der gravet 4-5 Alen Ler bort, og Afrømningen er kastet tilbage.
Dette er saaledes Tilfældet her i Egebjerg Lergrav. Men der ligger store Arealer endnu, som gemmer godt Ler. Helt ud efter Kroghenlund ligger mægtige Lag. Moderne Teglværker som de, der ligger i Stenstrup, er en mægtig  Historie. De himmelstræbende Skorstene udspyr Røg - den højeste er paa Pedersminde, den er 75 Alen høj!- og de mange Hestekræfter dirrer, og de store tunge Maskiner ælter rundt i det bløde, fedtede Ler. Elevatorerne glider op og ned i høje Bygninger, og i mange Etager staar Stenene til Lufttørring. Det er en enorm Væg, der hvler paa saadan en Grund, og Afstivningen maa derfor være solid.
For Stenstrup-Kirkeby Sogne betyder denne Industri meget. Det er en Mængde Arbejdere, som er knyttet dertil ved Helaarsbeskæftigelse eller Sæsonarbejde - 150 Mand om Vinteren og ca. det dobbelte om Sommeren.Ogsaa for Haandværk og Industri er der meget at udrette paa de mægtige Bygninger, Tipvogne,Spor og Maskiner. Og Udviklingen er vel langt fra færdig. For Banen er Teglværkerne en overordentlig god Kunde
Der gaar mellem Aar og Dag Mængder af Banevogne derfra med Sten og Rør. Det er over 4000 Aarligt. Desuden modtager manvel omkring 1000 Banevogne med Varer om Aaret.

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk