Tekstilindustri på Sydfyn før 1840
Forside ] Op ]

 
Tekstilindustri på Sydfyn før 1840

Carl Dalgas
Svendborg Amt beskrevet 1837
ny udgave l992

 

I Egense, Øster og Vester Skerninge, Ollerup, Ulbølle, men især i Skt. Jørgens og Sørup sogne findes mange og duelige vævere, som væver lærred og klæde, nogle også drejl af simple mønstre. I Sørup sogn skal der være 40 vævestole i gang. En del af væverne i Sørup og Skt.Jørgens sogne har arbejde for Svendborg, Tåsinge og småøerne. I omegnen af Brahetrolleborg  er der ligeledes overflødighed af vævere. De fleste væver godt, enkelte fortrinligt. Ved Brahetrolleborg er der en udmærket drejlsvæver, som har flere stole igang. Men hovedsædet for væveriet er på Brobygård, hvor 11 stole er i fuld gang og årligt tilvirker 6 a 7000 alen lærred, drejl og damask. Der væves alene for andre efter bestilling. Væverlønnen  er fra 3 sk. til 1 rbd. pr. alen. Arbejde mangler aldrig, ikke heller arbejdere. Svendene er alle oplært på selve fabrikken og mesteren af en nu afdød drejlsvæver, der boede på Baroniet Brahetrolleborg. Lærlinge antages  på betingelse, at de holder sig selv med alt, logi og redskaber undtagne. De nyder den halve løn af, hvad de væver. Når de har stået 4 år i lære, bliver de svende og får 2/3 af væverlønnen. Denne fabrik drives på ejeren grev, A.C. Schaffalitzsky egen regning og er oprettet af dennes salig hr. fader, grev E.S. Schaffalitzsky l811. Den er at betragte som en planteskole for gode vævere i Fyn og stifter stor nytte. Staten  har den intet kostet og er derfor et så meget fortjenstligere værk.
I almindelighed indskrænker vævernes virksomhed i Svendborg Amt sig til vævning for andre, og mange vævere arbejder endog om sommeren som murere og tømmermænd. Sjældent forarbejdes derfor noget til salg af dem. I  Sørup sogn ved Svendborg findes imidlertid 3 væverier eller små fabrikker, der fortjener så megen mere opmærksomhed, som de har holdt sig gennem en række af mere end 60 år. Disse fabrikker er:
1) Jens West's fabrik, som fornemmelig tilvirker bommesie (bonmercis), hvoraf tvende gange om året forsendes et betydeligt parti til København til forhandling, og hvor igen indkøbes bomuld og tvist. 4 vævestole er i god drift.
2) Markus Nielsens fabrik, som af tvist tilvirker alle slags stribet bomulstøj til veste, benklæder og fruentimmerklæder, såvel som og uldne og linnede varer, hvilket alt mest afsættes på markederne i Fyn. 3 vævestole er i gang, og fabrikken drives med kraft og duelighed.
3) Strømpevæver Wagners fabrik i Pasop, som væver strømper, nattrøjer, huer, derbenklæder , mest af bomuld, dog også af uld. Det meste af disse fabrikata bringes til Odense, men også overalt omkring på landet i Fyn. Tilforn er betydelige partier afsat til agent Voigt i Fåborg til forhandling. 3 vævestole er i gang, og Wagner slår sig godt igennem ved flid og tarvelighed.
Endnu kan her anføres, at væver Niels Kirstein undertiden væver tvisttøj til forklæder og tørklæder til salg. Han leverer gode varer og er meget flittig, men fattig med mange børn.
Om oprindelsen til disse fabrikker har den værdige olding hr. amtsprovst og ridder Bredsdorff i Vester Skerninge meddelt forfatteren følgende efterretninger. En tøjfabrikant ved navn Sturm, kommende fra Tåsinge, hvor han havde haft en fabrik, men ej kunnet bestå, skønt han leverede gode varer, søgte  husly på afdøde kammerherre baron Lehns godser, og da kammerherren kendte ham som en redelig , duelig mand, byggede han et hus til ham og forsynede ham med redskaber og materialer. Ved denne kraftige understøttelse og ved egen flid skred Sturm frem fra armod til velstand. Så vidt hr Bredsdorff mindes, var det i året l768 eller ikke længe før, at Sturm blev etableret i Sørup. Lehns bestræbelser mødte imidlertid fra begyndelsen en vigtig hindring, idet ingen var at formå til at spinde bomuld uden Sturm selv og hans familie. Almuen betragtede det for tugthusarbejde. Men et år indtraf, da den gængse pris på rug blev 6 til 8 rdl danske kurant, uden tvivl l770 og l771. Lehn tilbød da hver husmand og inderste, hvis kone og børn ville spinde bomuld og præstere forsvarligt spind, rug for 4 rdl 4 mk. og frit brænde, foruden at han forsynede dem med rokke og karter, og nu kom bomuldsspinderiet i god gang på godset og ellers i omegnen. Amtsprovst Bredsdorffs salig fader, præst i Ollerup og en nøje ven af Lehn, stod ham trolig bi i hans patriotiske og menneskekærlige foretagende. Amtsprovsten erindrer endnu, at børnene i Ollerup kom jævnlig til hans fader for at vise ham deres spind,  og at han gav dem en lille dusør, når han fandt sig fornøjet med deres flid. Fabrikken gik nu kraftig frem og udvidede sig efterhånden fra 1 til 6 vævestole, og Sturm blev i stand til at drive fabrikken for egen regning. En søn af Sturm fortsatte den i mange år og stod sig godt derved. Men han forfaldt siden til yppighed og efterladenhed, og tillige med arbejdsomheden tabte arbejdet sig, så at denne fabrik, som vel i 50 år var i en blomstrende tilstand, nu ikke mere eksisterer som fabrik, men har blot 1 eller 2 stole i gang, hvorpå alene væves bestilt arbejde ligesom hos andre almindelige landsbyvævere. At den vanskelige pengetid efter krigen, hvorved varernes afsætning måtte formindskes, må have trykket Sturm ligesom andre fabrikanter og medvirket til fabrikkens forfald, er vel ikke at omtvivle,  men meget må vist nysanførte fejl hos ham selv have fremskyndet hans fabriks undergang.
Nogle år efter den gamle Sturm etablerede kammerherre Lehn Svend West som bomuldsfabrikant. Denne arbejdede sig godt frem og vedligeholdt sin fabrik i god drift til sin død for 8 a10 år siden. Men denne fabrik er også nu nedlagt ligesom en 3die, hans søn Poul West for 20 år siden havde anlagt.
Atter senere anlagde Lehn nok en fabrik af samme slags, da en væver,Peder Nielsen, uden tvivl en lærling af gamle Sturm, ansøgte ham derom. Det fortjener ved denne lejlighed at bemærkes, at kammerherre Lehn vel havde lovet P.Nielsen at ansætter ham, men med den udtrykkelige betingelse, at han og hans familie skulle vedblive at klæde sig og leve som bønderfolk og ikke slå stort på, fordi han blev fabrikør. Han sigtede dermed til den yngre Sturm. Peder Nielsen blev imidlertid ikke ret længe ved at drive denne Fabrik, men lod sig afløse af foranførte West's anden søn Jens West, den samme hvis fabrik under nr. 1 foran er omtalt.
Senere har en anden lærling fra de ældre fabrikker, nemlig Markus Nielsen, etableret sig i Sørup og driver den af de foran nr 2omtalte fabrikker. Wagners strømpevæveri er også etableret af kammerherre Lehn en del år efter den gamle Sturm og Wests nedsættelse. Vagner begyndte  uden at eje det mindste, men understøttet af Lehn arbejdede han sig ved overordentlig flid frem til velstand. Hans børn formeredes hvert år, men han holdt dem fra barndommen til arbejde, og hans to ældste sønner blev i en meget ung alder duelige strømpevævere. Den ene af sønnerne,som havde etableret sig i Kirkeby, er vendt tilbage til faderen.
Spindeanstalterne er aldeles ophørt, ventelig på grund af spindemaskinernes opfindelse,måske også fordi de præmier, som af Oeconomie-og commerce Colleium uddelte, er blevet inddraget.

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk