Stationsvej i Stenstrup
Forside ] Op ]

 
Stationsvej i Stenstrup

Stationsvej i Stenstrup


Fra mekaniker Rasmussens værksted på Stationsvej, en af pionererne.

En pioner beretter
Snedker og kommunekasserer Karl Frederik Jensen, Stenstrup

.....Jeg havde nu sat mig i hovedet at jeg vilde have min egen forretning og giftes med min Marie, men det skulde nu helst være paa Fyn, og jeg rejste saa hjem til Rynkeby, jeg havde faaet opsparet saa meget at der nu indestod ettusind Kr. paa sparekassebogen; ved at passere gennem Stenstrup naar jeg besøgte svigerforældrene, havde jeg lagt mærke til, at der var ingen snedkerforretning i selve stationsbyen, og jeg fandt saa en murermester, som havde en ledig byggegrund et passende sted i byen, og ved nytaarstid 1902 købte jeg den og akkorderede med mureren om at bygge et lille hus med værksted i den ene ende, det skulde koste 6000 kr, naar jeg selv leverede snedkerarbejdet, min broder vilde gerne hjælpe mig med foretagendet, og jeg maatte benytte hans værksted og desuden faa materialet paa kredit, saa kunde jeg betale det naar det passede mig.Jeg lavede mig saa en høvlebænk og andet værktøj, som var nødvendigt til starten, og derefter lavede jeg vinduer og døre til huset, som blev paabegyndt tidlig om foraaret. Marie opsagde sin plads til 1. maj og tog til sit hjem for at lave sine forberedelser til starten af eget hjem ; hun havde ogsaa sparet lidt sammen, saa hun kunde præstere hvad der skulde til af sengetøj og andet udstyr. Saa kom tiden hvor jeg skulde opstille i mit eget hjem, mens det stod paa fik jeg gratis ophold hos min broder i Svendborg og tog hver dag til Stenstrup paa cyklen, og snart var vi saavidt at vi kunde skønne hvornaar vi kunne bebo huset og vi bestemte saa at holde bryllup den 13. Juli 1902. Det nødvendige inventar blev opsat i køkkenet, men hvordan med møbleringen; jeg lavede en dobbeltseng og jeg havde et godt klædeskab og Marie havde baade skab og komode og dertil lavede jeg en spejlopsats, det hele blev saa malet ens, og dermed var soveværelset møbleret, til stuen fik jeg ogsaa lavet et bord og anskaffet 6 svenske stole, hvoraf dog de 2 var nødvendige i køkkenet, maling og tapetsering blev udsat til senere. Der var begyndt at komme kunder, alt blev lavet paa bestilling den gang, og nærmest i enkeltmøbler, et helt møblement forekom sjældent. Men hvor skulde vi holde bryllup, vi skulde vies i Hundstrup kirke, men svigerfar erklærede at han kunde ikke gøre bryllupsgilde, men vi skulde faa 50 Kr. hos ham .- det havde de to allerede gifte døtre faaet- og der skulde ikke gøres forskel, meget rigtigt ræsoneret. Vi havde jo husplads selv og saa indbød vi de nærmeste af familien til fest i det nye værksted, svigerfars nabo Per Knudsen i Hørup Mølle kørte os til Hundstrup i Charabanken, svigerfar og min broder Frands var med som forlovere, Præsten var Pastor Øhlenschlæger og Degnen Johansen, en rigtig gammel degnetype, forresten broder til den kendte sønderjyde Gustav Johansen, og vi havde saa en fornøjelig fest og god start i vort nye hjem, dagen efter kom der saa sving i værktøjet, saa gulvet flød med spaaner, men hvordan med finansiering af foretagendet; jeg fik et kreditforeningslaan paa 2200 kr. og saa hævede jeg godt 1000 kr. paa min sparekassebog, min broder Frands laante mig 500 kr. og murermesteren vilde aftage snedkerarbejdet for resten af sit tilgodehavende, hos trælastfirmaet Krøjers Enke i Svendborg fik jeg løfte om lang kredit paa træ og isenkram, der var arbejdslyst og godt humør og dermed var der saa basis for en sund forretning.Min gamle moder var ogsaa med til bryllup, hun var betænkelig for hvordan jeg skulde klare mig paa værkstedet naar jeg ikke havde storebror til at give raad og vejledning.
Det varede dog ikke længe inden jeg havde saa meget at bestille, at jeg maatte have en Svend til hjælp, saa maatte der jo anskaffes mere værktøj og en høvlebænk til, og der skulde opføres et værelse paa loftet med seng, for svenden skulde have kost og logi og syv kr. om ugen, min kone fik nu ogsaa mere at tage vare paa , men det var hun glad for, men eftersom tiden skred frem meldte der sig en endnu større opgave for hende, nemlig den og lykkeligste begivenhed i en kvindes tilværelse naar den førstefødte melder sin ankomst, og den 28. maj 1903 kom der en lille dreng, som ca. 3 uger efter blev døbt i Stenstrup kirke, han fik navnet Ejner og baade moders og faders efternavne Bøtter Jensen. I løbet af et par aar var baade værksted og lagerplads for smaat og vi byggede saa en værkstedsbygning og foran drede lejligheden saa af det første værksted blev kun et rum, som blev anvendt til ligkistemagasin tilbage, saa nu kunde vi have færdige ligkister staaende, hidtil var det en vidtløftig historie, naar der var død et menneske, sa fik vi bestilt en kiste, som helst skulde leveres næste dag, saa maatte vi arbejde hele natten og maling var der ikke tid til, men alle kister var den gang behandlet med sort limfarve og "sandstrøet", hele dette arbejde kunde gøres færdig og tørre paa faa timer, kisten blev saa pyntet med "Zirater" enten sortlakerede eller sølvbronserede , prisen var 30-35 kr.
I det nye værksted var der god plads til 4 høvlebænke og den første lærling blev antaget, der var altid nok at gøre til os alle fire, men jeg savnede snart maskinkraften og ved nogle medborgeres hjælp fik vi tegnet saa mange interesserede at vi fik bygget et el-værk og ved juletid 1910 fik vi strøm paa ledningerne, jeg fik anskaffet de nødvendige maskiner, og nu kom der bedre fart i foretagendet, der blev bygget meget i Stenstrup i disse aar, og vi lavede snedkerarbejdet til det meste, ganske vist til smaa priser, i mange tilfælde var der licitation og konkurrencen var haard. Elektriciteten blev de første 3-4 aar ikke ført saa langt ud som til Hundtofte, hvor snedkerfirmaet P.Olsen Sibast var bleven startet, men savnede maskinerne, saa maatte jeg lave alt maskinarbejdet dertil ogsaa, det var udelukkende møbelarbejde.
Den 29. juni 1912 indtraf igen en stor begivenhed hos os, der kom igen en lille dreng og glædede os med sin nærværelse, han blev døbt i Stenstrup kirke af Pastor Høyrup og fik navnet Leo Bøtter Jensen saa nu blev der stillet yderligere krav til Maries gode evner som moder og husmoder, men hun beklagede sig ikke, men plejeede os med megen kærlighed og omhu uden fremmed hjælp, hun havde jo stadig svende og lærlingen paa kost.
Da den første verdenskrig i 1914 begyndte kom der nogle vanskelige aar at drive forretning , der var stadig nok at lave, men priserne paa maerialet steg saa voldsomt at det nærmest var umuligt at kalkulere, saa den aftalte pris blev for lav i mange tilfælde, saa det blev smaat med fortjenesten, prisen paa træmaterialerne faldt dog forholdsvis hurtigt igen efter krigens ophør, men isenkram kom aldrig ned i det gamle prisleje..........

Om Stationsvejs huse og mennesker efter oplysninger af Aage Køhler og Erna Lampe
Anm: Beskrivelsen er udarbejdet i 1980'erne og der er ikke taget højde for evt. ændringer i husnr. o.a.

Aage Køhlers fader Jens Martin Køhler (1867-1929) søn af bagermester i Gudbjerg, udlært som urmager i Hesselager, bevilling som urmager i Gudbjerg 1897, etablerede sig 1900 på "den nye stationsvej" i Stenstrup. Han byggede 1904 "Klokkely" (Stationsvej 43) hvor han drev barber- og urmagerforretning. Det var ret tæt på jernbanen og her lå i forvejen et par håndværkerejendomme og en købmandsforretning. (Anm: Stationsvej 45. Chr. Larsen flyttede 6.12. 1876 sin høkerforretning fra Lille Løjtved "til Stenstrup Jernbanestations Nærhed".)
I 1908 lod Køhler så opføre Stationsvej 1, og 1913 Stationsvej 13.

Erna Lampes fader var bager August Lampe, der sammen med en broder Frants var indvandret til Danmark fra Tyskland. Frants gik på valsen, etablerede sig så som bager i Bjerreby på Tåsinge. Han hentede lillebror August til Danmark. Mens Frants Lampe etablerede sig i Ringe, så bosatte August Lampe sig i Stenstrup.

Stationsvej 1, matr. nr. 1i
Ejendommen opført 1908 af urmager Jens Martin Køhler, tidligere Stationsvej nr. 43 (s.d.)
Murermester på byggeriet var Jens Rasmussen.
I ejendommen drev Køhler urmagerforretning. Han begyndte endvidere en virksomhed som ejendomsmægler.
1913 solgte J. Køhler ejendommen til manufakturhandler H.P. Jacobsen. Køhler flyttede med familie til den af ham opførte Stationsvej 13 (s.d.)
Til ejendommen var der en sidebygning med lejlighed. Her boede de mennesker, som lejede den anden forretning i hovedbygningen. Først var det sadelmager Carl Petersen, til han flyttede til Stationsvej 14. Dernæst en trikotagehandler, bagefter en urmager Sørensen. - På det tidspunkt nedlagde Køhler sin urmagerforetning i den modsatte ende af huset! - Efter urmager Sørensen kom urmager frk. Løvendahl.
Manufakturh. Jacobsen inddrog både forretning og lejlighed til eget brug, da han købte ejendommen i 1913.

Stationsvej 2, matr. nr. 10g
(Anm: udstykningsapprobationer: 10g: træskomand Frands Martin Skjerninge Knudsen 3.10. 1896, Johs. F. Hansen 27.4. 1911, Christian V. Larsen 23.5. 1912 sadelmager Einer Aagaard 1.8. 1918)

Ejendommen opført før 1900 af træskomand Skerninge. Overtaget ca. 1904 af sadelmager Aagaard. Sønnen Ejnar overtog den efter faderen og drev sadelmagervirksomhed til ca 1924, da han gik fallit.
Ejendommen derefter overtaget af møbelhandler Erland Larsen, som ca 1976 solgte til en møbelhandler, som gik fallit. Derefter købt af Ole Sørensen - "Oles Møbler".

Stationsvej 3, matr. nr. 1n
Ejendommen opført ca 1905-06 af murermester Chr. Bahl til ham selv. Ejendommen sandsynligvis solgt til Kathinka Møller, senere gift med købmand Johs. Petersen.

Stationsvej 4, matr. nr. 10h
(Anm: Udstykningsapprobationer: 10h sadelmager Johs. Theodor Hansen 17.12. 1897 27.1. 1898, Chr. V. Larsen 23.5. 1912 detaillist Peder Marius Jørgensen 17.4. 22.4. 1920)


Ejendommen opført 1892-93. Ejet af sadelmager J.T. Hansen. Ca 1904 lavede han den om til købmandsforretning, som han drev til ca 1911, hvor han solgte ejendommen til købmand C.V. Larsen, der ca 1920 solgte den igen til købmand P.M. Jørgensen. Sidst i 20'erne solgte Jørgensen ejendommen til købmand K. Andersen.

Stationsvej 5, matr. nr. 1o
Ejendommen opført ca 1907. Bygherre var slagtermester Niels Knudsen. Svigersønnen Martin Larsen drev forretningen og svigerforældrene boede på kvisten.
Martin Larsen solgte forretningen til slagterm. Tørnkvist, da han selv flyttede til Odense.

Stationsvej 6, matr. nr. 10ag
Grunden er udstykket fra Stationsvej 10 og ejendommen opført i 1933 af murermester Martin Christensen til snedker Viggo Petersen, søn af blikkenslager Valdemar Petersen, Stationsvej 26 (s.d.)
Viggo Petersens enke, Karen boede i mange år i ejendommen og havde et skolebillede med bl.a. Aage Køhler på, hængende i sin stue.

Stationsvej 7, matr. nr. 1p
Opført 1909-10 som udlejningsejendom. Bygherre var slagtermester Rasmus Petersen.
Der har været barber- og modeforretning, adskilte, og senere træskoforretning, pølsebar o.m.a.

Stationsvej 8, matr. nr. 10ah
Grunden er udstykket fra Stationsvej 10 og ejendommen opført i 1933 af murermester Jens Rasmussen til Laurine Køhler, urmager Jens Martin Køhlers enke.
Laurine Køhler boede her sammen med datteren Erna, som var ugift damefrisør. Laurine døde i 1968 og Erna i 1972. Ejendommen blev solgt til fhv. forpagter Jørgensen (forpagter af Ladefogedgården og Højgården). - Fru Jørgensen døde ca 1978, og Jørgensen kom derefter på alderdomshjem.

Stationsvej 9, matr. nr. 1q
Ejendommen opført ca 1910. Bygherre ukendt - en blind mand.
Landpostbud Ludvig Hansen drev på et tidspunkt pensionat her og solgte senere ejendommen til gdr. Hans Christiansen og hustru.

Stationsvej 10, matr. nr. 10c
(Anm: udstykningsapprobation: 10c smed Carl Chr. Poulsen 17.12. 1892 12.1. 1893)

Ejendommen opført ca 1890, sandsynligvis til smed Poulsen, som drev smedeforretning her. Efter hans død boede datteren Anna Poulsen i ejendommen. Hun menes at have solgt den til arbejdsmand Einar Ernst.
Stationsvej 6 og 8 er udstykket herfra.

Stationsvej 11, matr. nr. 1r
Ejendommen opført i 1911. Bygherre var bagermester August Lampe, som flyttede hertil fra Stationsvej 35 (s.d.). Lampe solgte ejendommen til bager Måck, som også kom fra nr. 35, i ca 1933. Måck solgte senere til bagermester Christiansen.

Erna Lampe forklarer: Opført ca 1911-12 af bagermester August Lampe. Murermester var Chr. Bahl, tømrer var Karl Snedkers far i Lunde, og maler var Ludolph. Huset stod tomt ca et års tid, efter at det var færdigt, da bageovnen skulle gennemtørre. Selve indflytningen skete 1. maj 1913.
I de år Lampe var her havde man ikke fremmed medhjælp. En søn var uddannet i bagerfaget, men han blev syg, så ejendom med forretning blev ca 1933 solgt til bager Måck. Medvirkende til salget var vistnok også "de dårlige tider". Konkurrencen blandt bagerne i Stenstrup var hård.
Familien Lampe flyttede herfra til Assensvej 185.

Stationsvej 12, matr. nr. 10d
(Anm: udstykningsapprobation: 10d gdr. Hans Hansen Plougs enke Maren Kristine Ploug 10 og 16.11. 1893)

Ejendommen opført før 1900. Telefoncentral. Stine Ploug og siden hendes datter, Marie Ploug var bestyrerinder af centralen.

Stationsvej 13, matr. nr. 1t
Ejendommen opført i 1913. Bygmestre var murermester Chr. Bahl og tømrermester Lars Pedersen og bygherren var Jens Martin Køhler, som flyttede hertil fra Stationsvej 1 (s.d.)
Køhler fortsatte som ejendomsmægler 1913-25. Fra 1925 -29 genoptog han urmageriet.
Efter Køhlers død i 1929 solgte fru Køhler ejendommen til urmager Karl Hansen, tilflytter fra Vester Skerninge. -

Stationsvej 14, matr. nr. 10e
(Anm: udstykningsapprobation: 10e hestehandler Peder Larsen 20.12. 1893 11.1. 1894, slagter Otto Larsen 31.12. 1899 25.4. 1900, Carl Jørgensen 24.4. 2.5. 1900, dyrlæge Laub Nielsen 16.6. 3.7. 1902, Carl Chr. Bøje 13.12 19.12. 1907, sadelmager Carl Petersen 14.7. 16.7. 1908)

Ejendommen opført ca 1893 til brødrene Mads og Peter Larsen, slagtere og handelsfolk. De solgte ejendommen til hestehandler Rasmussen, senere ejer af Højrup kro. Da Rasmussen flyttede til Højrup solgte eller lejede han ejendommen til dyrlæge Laub Nielsen. Ca 1908 købte sadelmager Petersen ejendommen og overdrog den senere til sine sønner, Torkild og Hartvig, som drev sadelmager- og møbelpolstreforretning her. Privat boede brødrene på Vinkelvej i Stenstrup, og de lejede vistnok forældrenes lejlighed i nr. 14 ud efter deres død. Torkild Petersen og hustru blev omkring 1970 dræbt ved en færdselsulykke.

Stationsvej 15A, matr. nr. 1v
Ejendommen opført 1915. Bygherre var fedevarehandler Jørgen ??. Han solgte ejendommen til enkefru Kirstine Jensen (enke efter mejeribestyrer Jensen, Stenstrup-Lunde Andelsmejeri) og barber Jacobsen (sogne- og amtsrådsmedlem).
På g.a. fru Jensens død og Jacobsens alderdom blev ejendommen solgt til frisørmester Bentzen, som senere solgte den til frisørmester Hans Møller.

Stationsvej 16A, matr. nr. 10q
(Anm: udstykningsapprobation: 10q Stenstrup-Lunde forbrugsforening 17.6. 1.8. 1901)
Ejendommen opført ca 1893 til enten Mads eller Peter Larsen (Se Stationsvej 14)
Ca 1900 blev ejendommen solgt til slagtermester Rasmus Petersen, som solgte den videre til slagtermester Hans Møller ca 1910. Ved slagter Møllers død blev ejendommen overtaget af Stenstrup brugsforening som nedrev huset.
Rasmus Petersen flyttede til Stationsvej 19 (s.d.)

Stationsvej 17B, matr. nr. 1x
Ejendommen opført ca 1916. Bygherre var dyrlæge Laub Nielsen, tilflytter fra København, som først boede på Stationsvej 14 (s.d.), hvorfra han flyttede til Vinkelvej og derefter til Stationsvej 17B.
Efter Laub Nielsens død i 1930 solgte arvingerne ejendommen til dyrlæge Thomsen. Fra ejendommen er udstykket Stationsvej 17A, 15C og 15B.

Stationsvej 19, matr. nr. 11
Ejendommen opført ca 1907-08. Bygherre var sognefoged og slagtermester Rasmus Pedersens svigerfar, H.P. Knudsen.
Senere arvede Rasmus Pedersen ejendommen. Han flyttede hertil fra Stationsvej 16 (s.d.) - Møbelhandler Aalykke solgte til Stenstrup kommune. Førstelærer Thomsen boede her i nogle år.

Stationsvej 20, matr. nr. 10v
Ejendommen opført i 1901 af ejeren, murermester Hans Peter Hansen, som 1905-06 solgte den til manufakturhandler Jens Jensen. Forretningen kom til at hedde Stenstrup Varehus, og efter J. Jensens død drev hans enke Sigrid Jensen forretningen videre til 1972-73. Hun solgte da ejendommen til frisørmester Jensen og hans kone, som var fotograf. Svendborg Sparekasse har haft ejendommen.

Stationsvej 21, matr. nr. 57af
Ejendommen opført ca 1931-32 af murermester Jens Rasmussen til ham selv. Senere udlejningsejendom.

Stationsvej 22, matr. nr. 10r
(Anm: udstykningsapprobation: 10r tømrer Lars Jensen 17.6. 1.8. 1901 murer Hans Peter Hansen 9.12. 1902 8.1. 1903 Iver A. Foldager 14.9. 20.9. 1906)

Ejendommen opført 1901-02 af murermester Hans Peter Hansen, som solgte huset til snedker Frederik Jensen. Han drev forretning her til ca 1940, da han blev kommunekassere. Hansen lejede da og solgte senere huset til sine to svende, Hans Rasmussen og Skovmand, der senere flyttede til Tværvej.

Stationsvej 23, matr. nr. 57y
Ejendommen opført efter 1915 af murermester Jens Rasmussen til ham selv. Skræddermester Jensen ejede ejendommen i mange år, indtil han solgte den til Landbosparekassen.
Ifølge Erna Lampe har fhv teglværksarbejder Rasmus Hansen og hustru, Anne også boet her.

Stationsvej 24, matr. nr. 10s
Ejendommen opført 1901-02 vistnok til landpost Aksel Petersen. Snedker Hans Rasmussen boede i ejendommens sidebygning, hvor han selv drev snedkerforretning og hans kone blomster- og grøntforretning.
Snedkeren købte ejendommen, da posten flyttede til Assensvej.

Stationsvej 25, matr. nr. 57x
Ejendommen opført ca 1909 som Stenstrup Elværk. Bestyrer var Rasmus Rasmussen (Se Stationsvej 27 og 36)
Elværket nedlagt ved overgang til vekselstrøm.

(Anm: Stenstrup Elektricitetsværk blev oprettet 1910. Første formand var gæstgiver Hansen, Stenstrup kro. Af senere formænd kan bl.a. nævnes den mangeårige formand, slagtermester Martin Larsen og gårdejer Anders Andersen, Hundtofte. Mekaniker Rasmus Rasmussen har bestyret værket gennem alle årene. Amtshistorien 1931)

Stationsvej 26, matr. nr. 10m
(Anm: udstykningsapprobation: 10m Blikkenslager Hans Valdemar Petersen 26.6. 12.7. 1900)

Ejendommen opført ca 1898-99 af blikkenslager Valdemar Petersen. Murermester var sikkert Hans P. Hansen.
Vald. Petersen drev forretning her til ca 1920, da to sønner, Birger og Aksel overtog den.
Ca 1930 blev der bygget en etage på huset med lejlighed til Birger Petersen. På samme tid byggede Aksel Petersen hus på Stationsvej 38B., hvortil han også flyttede blikkenslagerforretningen.
Birger P. drev derefter forretningen videre i nr. 26 som fortinneri og forhandling af mejeriartikler. - Efter Vald. Petersens død blev ejendommen solgt til mejeriudsalg.

Stationsvej 27, matr. nr. 57p
Ejendommen opført før 1900. Bygherre var landpost ?? som senere flyttede til Fjellebroen i Vester Åby sogn.
Ejendommen opført i 2 etager m. sidebygning.
Jens Køhler boede her fra 1900-1901, da han flyttede til Stationsvej 43 (s.d.)
Landposten selv boede i sidebygningen, som senere blev lejet ud til forskellige skomager. Bygningen senere nedrevet.
Ejendommen købtes eller lejes af Rasmus Rasmussen, bestyrer på elværket Stationsvej 25 (s.d.). Rasmussen drev stor cykelforretning i ejendommen og solgte senere også biler og motorcykler. Han var den første bilejer i Stenstrup ca 1905.
Rasmussen flyttede herfra da han byggede Stationsvej 36 (s.d.)

Stationsvej 28, matr. nr. 10l
(Anm: udstykningsapprobation: 10l Rasmus NIelsen 14.6. 12.7. 1900, Lars Kr. Andersen 11.7. 13.7. 1905)

Ejendommen opført ca 1904 til cykelhandler Andersen, som drev forretning her til ca 1930. På samme grund lå en bygning, hvori der var fotografatelier ved fotograf Skov fra ca 1905.
Ejendommen senere solgt til vognmand Jensen ca 1940, som lejede en del ud.
Der var en overgang købmandsbutik ca 1970

Stationsvej 29, matr. nr. 57n
Ejendommen opført før 1900. Slagtermester Niels Knudsen og svigersønnen, slagterm. Martin Larsen boede v. århundredskiftet og frem til 1907, da de flyttede til Stationsvej 5 (s.d.)
Senere købte kreaturhandler Rasmus Jensen ejendommen og boede her til sin død.

Stationsvej 30, matr. nr. 10i
(Anm: udstykningsapprobation: 10i Rasmus Rasmussen 14.4. 3.8. 1899, Offer Johansen 16.12 18.12. 1902,
Gavebrev til Adam Poulsens hustru Ane Johansen, Hans Johansen 24.10. 1918)

Ejendommen opført ca 1895.
Ca 1900 boede her en gårdmand, som havde solgt sin gård Offergården i Hundtofte. Han boede i nr. 30 med sin søn. Ejendommen senere solgt til noget familie, Johansen (sognerådsmedlem) som flyttede hertil fra Rødmevej.

Stationsvej 31, matr. nr. 57o
Ejendommen opført længe før 1900, hjulmand Lars Nielsen boede her i mange år. Erna Lampe føjer til at huset er opført 1888 af hjulmand Lars Nielsen.

Stationsvej 32, matr. nr. 57æ
Ejendommen opført ca 1918-20 af maler Rasmus Bahl. Murermester var Chr. Bahl.
Maler Bahl og hustru drev Tatolforretningen her i mange år, idntil Rs. Bahls død. - Derefter solgte arvingerne ejendommen til Harald Hørkilde, der blev kasserer i Andelskassen og nedlagde Tatolforretningen.
Lejligheden ovenpå lejede Bahl ud til fhv. købmand og assurandør Aarslev og dennes søn, som også var assurandør. Sidstnævte gjorde en masse for Stenstrup boldklub - stod for mange arrangementer, solgte billetter, medlemskort osv. helt til sin død ca 1975.

Stationsvej 33, matr. nr. 57m
Ejendommen opført længe før 1900.
Hestehandler Otto Larsen ejede den en periode. Senere boede hestehandler Rasmus Hansen til leje og kreaturhandler Peter Plet i den anden, omkring 1907-08.

Stationsvej 34, matr. nr. 57ø
Ejendommen opført ca 1924 af murermester Jens Rasmussen til ham selv.
I den ene forretning drev Rasmussen selv bladhandel. Andelskassen lejede den anden forretning.
Rasmussen boede selv i lejligheden ovenpå hovedbygningen. I lejligheden i baghuset boede bl.a. møbelfabrikant Hans Rasmussens forældre. Ejendommen blev i 1926 solgt til boghandler Tage Kjærgaard, som standsede betalingerne 1930 og solgte ejendommen til frk. Marie Rasmussen. Hun solgte i forretningen blade, slik og kaffe, - ikke bøger. Marie Rasmussen solgte ejendommen - vistnok til Andelskassen.

Stationsvej 35, matr. nr. 57k
Ejendommen opført længe før 1900.
Bagermester Marius Clausen boede her, til han solgte ejendommen til bagerm Lampe ca år 1900. Lampe boede her til han i 1911 flyttede til Stationsvej 11 (s.d.)
Senere overtog bagerm. Hansen (som kom fra bageriet i Den gamle Kro på Assensvej) ejendommen. - Hansens søn overtog ejendom og forretning fra sin far og solgte begge videre til bagerm. Måck, der i ca 1933 flyttede til Stationsvej 11.
Senere købte vognmand Edmund Petersen ejendommen.
Erna Lampe fortæller: August Lampe kom il Bjerreby på Tåsinge fra Lübeck i Tyskland. Han var bagersvend her hos en ældre bror, Frantz Lampe, indtil han midt i 1890'erne blev gift med en danskfødt pige, der tjente på Tåsinge. Straks efter bosatte de sig i Stenstrup, hvor de ca 1897 overtog Stationsvej 35. Med sig havde de kun ganske få ting. Det er tænkeligt, at Frantz har lånt broderen penge, så han kunne etablere eget bageri i Stenstrup.
Frantz Lampe flyttede iøvrigt omkring 1910 fra Bjerreby til Ringe, hvor han byggede et nye bageri.
Mens August Lampe var på Stationsvej 35 havde de en tysk bagersvend, Steffen. - Som i de andre huse på Stationsvej havde Lampe et mindre husdyrhold. Udover de 2 heste til brødturen havde de tillige en slagtegris og et par høns.
Omkring 1911-12 byggede Lampe Stationsvej 11, men der gik ca 1 år efter at huset bar bygget, inden familien flyttede, idet bageovnen først skulle gennemtørre.
Lampe solgte vistnok 1. maj 1913 ejendommen til skrædder Skjerning, der ret hurtigt igen solgte den til bagermester Hansen.

Stationsvej 36, matr. nr. 57aa
Ejendommen er opført ca 1916-18, bygget af murermester Jens Rasmussen til mekaniker Rasmus Rasmussen, der kom fra Statiosnvej 27 (s.d.).
Samtidig med at han var elværksbestyrer drev han her autoværksted. Han byggede selv en falck-kranvogn til sig selv og samtidig en motorsprøjte til ildebrand og fik Falck-filial. - Dette var hans store interesse; samtidig byggede han en motorbåd, som blev Falcks første redningsbåd i Svendborg. Alle disse aktiviteter (elværk, autoværksted og Falck) gjorde ham ti en meget velhavende mand.

Stationsvej 37, matr. nr 57l
Ejendommen opført længe før 1900.
Uldspinder H.E. Jørgensen boede her omkr. 1907-08.

Stationsvej 38A,
Opført ca 1920-22, bygget af Stenstrup Stationsværks Teglværk til udlejningsejendom (2 lejligheder) beboet først af jernbaneassistent Marcussen, dernæst af jernbaneassistent Krarup (begge i samme lejlighed). Den anden lejlighed vides der intet om.

Stationsvej 39, matr. nr. 57h
Ejendommen opført før 1900

Stationsvej 40, matr. nr. 57ad
Ejendommen opført ca 1935-36 af murermester Martin Christensen til blikkenslager Axel Pedersen. Axel P. kom i sin tid fra Stationsvej 26 (s.d.)

Stationsvej 41, matr. nr. 57e
Ejendommen opført før 1900
Aage Køhler, husker fra sine drengeår i 1901-04, at "Marie Skovfoged", hendes datter Marie og dennes datter, Rasmine, boede her. Marie Skovfoged drev beværtningen i forsamlingshuset og udbragte telegrammer fra stationen.

Stationsvej 42, matr. nr. 57ah
Ejendommen opført 1936 af murermester Jens Rasmussen til skræddermester Knudsen.

Stationsvej 43, matr. nr. 57r
Ejendommen opført ca 1902. Bygherrer var Jens Køhler og murermester Hans Peter Hansen. Huset kaldtes "Klokkely".
1904-05 solgte Køhler ejendommen til værktøjsmager Hillebrandt, som gik fallit.
Slagter Evald Christensen købte ejendommen i 1920'erne. Hans enke Ingeborg, samt deres sønner drev forretningen videre. Den yngste søn Svend A. Christensen fortsatte alene efter moderens død.

Stationsvej 44, matr. nr. 57ai
Ejendommen opført 1937 af murermester Rs. Hansen til købmand Jørgen Christensen, der kom fra Stationsvej 45 (s.d.)
Christensen solgte i 1944 ejendommen til købmand Brobæk, der siden solgte til købmand Chr. Hansen.

Stationsvej 45, matrn. nr. 57b
(anm. Stationsvej 45. Chr. Larsen flyttede 6.12. 1876 sin høkerforretning fra Lille Løjtved "til Stenstrup Jernbanestations Nærhed")

Ejendommen opført ca 1890, sandsynligvis af høker Christen Larsen. Han og sønnen Rasmus drev købmandsforretning og vognmandskørsel m. heste, senere lillebilkørsel.
Efter Rasmus Larsens død købte købm. Jørgen Christensen ejendommen og drev forretning her, til han byggede Stationsvej 44 (s.d.).

Stationsvej 47
Ejendommen opført før 1900. Tømrer Pindstrup boede her til ca. 1910. Herefter boede der en bødker i ejendommern. Udlejningsejendom i den ene ende af huset.

Stationsvej 48, matr. nr. 57an
Ejendommen opført 1944-45 af murermester Martin Christensen til snedker og pibereparatør Overbech, hvis hustru drev vin- og tobakshandel her.

Stationsvej 49, matr. nr. 11f
Ejendommen opført før 1900. Her boede skræddermester Skjerninge ca 1905 til han ca 1910 flyttede til Assensvej.

Stationsvej 51, matr. nr. 12e
Ejendommen bygget på samme tid som stationen, da den blev bygget som vogterhus.
Senere solgt til tømrermester Lars Jensen, der drev forretning her sammen med sønnen, Jens Jensen, der byggede Stationsvej 56 (s.d.) og flyttede dertil.

Stationsvej 56, matr. nr. 57t.
Ejendommen opført 1910 af tømrer Jens Jensen (Ell. Hans Jensen?). Murerarbejdet udført af Jens Rasmussen, mens Jensen selv udførte tømrerarbejdet. Marius Fuglsang købte ejendommen i 1930.

Stationsvej 58, matr. nr. 57s
Ejendommen opført 1908 til ølhandler Karl Knudsen - øldepot for Svendborg Bryghus. Ved hans død overtog ølhandler Jens P. Hansen ejendommen (ca 1923). Jens P. Hansens søn, Keld Hansen, overtog ejendom og øldepot efter faderen.

  
 
   
Optegnelser af Aage Køhler og Erna Lampe

 
 

Send mail til historie@sydfyn-info.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.historie.syd-fyn.dk