Baroniet Lehns skovdistrikt
Forside ] Op ]

 
Baroniet Lehns skovdistrikt 1862-ca 1910.

Skovrideren.
Uddrag af forstvæsenets protokoller på Hvidkildes godskontor. 

 

Kap. I Forord

Udarbejdelsen af efterstående driftsplan påbegyndtes af distriktets skovrider, forstkandidat V. Christiansen, i april 1909 med assistance af forstkandidat C. Paulsen, der i løbet af sommeren indmålte og på konstruktionskortene af 1862 indkonstruerede det af skovrideren indlagte nye afdelingsnet. Paulsen nåede dog ikke fuldt at udføre dette arbejde, eftersom han i oktober 1909 overtog forstassistentpladsen ved Vallø skovdistrikt og overtog fuldførelsen af det nævnte arbejde til forstkandidat Thøger Jagd.
Denne blev imidlertid efter knap 3 ugers arbejde ansat som skovrider i Sverige, han nåede i det væsentlige at afslutte måling og konstruktion, men derefter blev planlægningsarbejderne, dels på grund af manglende assistance , dels på grund af skovriderens mindre gode helbredsforhold, foreløbig indstillet. Kun blev i vinteren 1909/10 afdelingspælene (stenpæle) forfærdiget og anbragt.
Sidst i juni 1910 blev arbejdet genoptaget med assistance af forstkandidat Chr. Funder, der udførte arealberegning, massetaksation og afdelingsbeskrivelse, hvilke arbejder tillige med hugst og kulturplan var tilendebragt ca. 1. september 1911, på hvilken tid nævnte assistent overtog et planlægningsarbejde på Bækkeskov og senere blev ansat i statstjenesten. På dette tidspunkt forelå alle tabeller og den særlige beskrivelse i koncept, og der fandtes krokisèr af kortene med den nye inddeling. Alt var således fremmet, at der kunne arbejdes efter planen allerede fra 1. maj 1911. Imidlertid blev udarbejdelsen af håndkort overdraget forstkandidat Leschly, der pantograferede de gamle håndkort om fra 1:8000 til 1:10000, i udlagde på dem det nye afdelingsnet m.v., hvorefter kortene i Hendriksens lithografiske Etablissement i København blev frembragt i 25 eksemplarer, der afleveredes ved nytårstid 1912.
I vinteren 1912 renskrev forstkandidat Funder (i januar-marts) i København den særlige beskrivelse, hvis koncept var korrigeret af skovrideren. Samtidig forsynede forstkandidat S.M. Storm (under alm. assistentvirksomhed ved distriktet) håndkortene i 3 eksemplarer med farve og signatur samt udarbejdede til lehnsbesidderen en ekstrakt af planen i lommeformat. Da der herved og senere viste sig en del unøjagtigheder i tabeller og arealberegning, blev disse i foråret og efteråret 1913 reviderede af henholdsvis forstkandidaterne Chr. Lund og C. Vendelsøe. Uagtet de nævnte uregelmæssigheder ikke fik større indflydelse på planens hovedresultat, var en omarbejdning alligevel nødvendig. Ved denne der i efteråret 1913 foretoges af forstkandidat Vendelsøe, revideredes også arealregisteret og benyttedes herved for den nordlige del af Nåleskovenes vedkommende forstkandidat Bülows examenskort, der fandtes nøjagtigere end det hidtil benyttede kort over Kirkebyvænger m.m. I sommeren 1914 og 1915 udarbejdedes af skovrideren distriktets almindelige  beskrivelse, og blev da i efteråret og en del af vinteren 1914-15 samt sommeren 1915 færdig renskrevet af forstkandidat Vendelsøe.
Som det af ovenstående vil ses, har planlægningen været fulgt af et ganske ualmindeligt uheld m. h.t. skiftende assistance og  dermed følger. At arbejdet desårsag har taget længere tid end almindeligt, er klart. Den stedse afbrudte kontinuitet har uundgåeligt skadet meget og fordyret arbejdet en del. Skovrideren har som tidligere berørt iværksat og ledet de forskellige arbejder, men da der i det pågældende tidsrum for ham har foreligget andre betydelige, ekstraordinære arbejder, har han haft vanskelighed ved ledelsen og den delvise udførelse af planlægningen, hvortil også bl.a. bidrog hans mindre gode helbred i 1909/10.
Planlægningen - planen trådte i kraft 1. maj 1911 - omfatter følgende:

  1. Almindelig beskrivelse
  2. Særlig beskrivelse (afdelingsbeskrivelse, der foreligger i særlig indbinding)
  3. Afdelingsindlæggelse, hvortil er benyttet konstruktionskortene af 1862 samt for Kirkebyvængers vedkommende forstkandidat Bülows examenskort. Til grund for afdelingernes arealberegning er lagt de i planen af 1862 anførte totalarealer for de enkelte skove, med fradrag af udgåede arealer og tilføjelse af tilgåede do.
  4. Nye håndkort i 1:10.000 i 3 eksemplarer
  5. Taxation af distriktets træmasse.

På grundlag af ovenanførte er udarbejdet arealregister, kassetabeller, aldersklassetabeller, hugst og kulturplan. Arealerne fra Oldenburgs plan af 1862 er omregnede fra tdr. ld. til ha.
De nævnte ekstraordinære arbejder var følgende:

  1. 1911 metersystemets indførelse og dermed i forbindelse sående nyt sorteringsvæsen m.v.
  2. 1911/12 forøget arbejde ved fremskaffelse af midler gennem skovudbyttet til større bygningsforetagender: til skovriderbolig, staldombygning, forandringer ved Kirkeby savværk, vandledning til disse bygninger m.m. og delvis ledelse af disse arbejder.
  3. Vikariat for statens tilsynsførende ½ år 1912
  4. Arbejder i anledning af 10. alm. danske skovbrugsmøde 1913 i Svendborg.
  5. Overtagelse af distriktets drift af Kirkeby savværk 1914

Kap. II Tidligere planer m.v. og overgangen til nuværende plan.

Angående tidligere skovreguleringer: Brüels forslag af 1806 og Sarauws af 1857 henvises til Oldenburgs plan af 1862 (Findes i skovdistriktets arkiv). Sidstnævnte planlægningsarbejde afsluttedes i februar 1864, efter dog at være så vidt fremmet , at der allerede fra 1. oktober 1862 kunne administreres efter dens dispositioner.
Planen af 1862 repræsenterer et overmåde intensivt og dygtigt arbejde, hvad angår alt udenfor den egentlige skovbehandling, planens disposition m. h. hertil hviler nemlig på en yderst minutiøs inddeling i en mængde småafdelinger, hvis særlige behandling har været upraktisk og uigennemførlig. Oldenburgs plan har 3400 afdelinger på 2434 tdr. land, d.v.s. afdelingernes gennemsnitlige størrelse er knap 3/4 td. land eller 0.42 ha!  Planen af 1911 har 2.47 ha. pr. afdeling.

Man har dog i tidsrummet 1862-72 fulgt de detaillerede  dispositioner til overmåde stor skade for skoven, og selv om man efter det første tiår i mangt og meget har set bort fra Oldenburgs inddeling, må denne dog i højeste grad siges at have virket uheldigt. Endnu 1911 ses, trods 16 års bestræbelser for at rette på de medførte ulemper, overalt i skovene kendelige spor af disse i form af urimelig alders- og træartsveksel indenfor små arealer med dermed i forbindelse stående pladsspild, dårlige randformer m.v.
I 1882 og 1892 er foretaget revisioner, der væsentligst har bestået i taksation (tildels okulartaksation) af en del af træmassen samt ret løst skitserede hugst- og kulturforslag. Distriktets arealforandringer er i disse revisioner kun delvis og ikke nøjagtigt angivne. Således figurerer f.eks. flere skove endnu 1892 med samme areal som i 1862, skønt arealer deraf er afgivet til jernbanen (Øghaven, Kirkebyhede m.fl.) 1902 blev ingen revision foretaget. En fuldstændig ny inddeling, massebestemmelse på alle afdelinger o.s.v., kort sagt en hel ny driftsplan med alt tilbehør burde have været udført, men hertil var den daværende lehnsbesidder ikke tilbøjelig.
Alle regler, der stammede fra planen af 1862 og senere revisioner, var allerede fra 1895, da nuværende skovrider overtog distriktets bestyrelse, kuldkastede. Der blev fra dette tidspunkt stræbt hen til et mere regelmæssigt skovbillede, og en ny inddeling blev ved ethvert skridt i skovbehandlingen forberedt.
Først i foråret 1909 blev på foranledning af nuværende lehnsbesidder, hofjægermester, forstkandidat Christian Greve Ahlefeldt Laurvig-Lehn, der dengang som forpagter på Lehnskov bestyrede Baroniet for moderen, enkegrevinde Anna Ahlefeldt Laurvig-Lehn, ny planlægning iværksat under skovriderens ledelse og deltagelse (se forordet).

Kap. III Ejendomsforhold

Distriktets nuværende besidder er hofjægermester, forstkandidat Christian Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
Arvefølgen er den agnatisk-cognatiske, og Baroniets besiddere har været følgende:

1781-1804 Erector, konferentsråd, kammerherre, Poul Abraham Baron af Lehn (arvede i 1760 de besiddelser, hvoraf  han d. 7. februar 1781 oprettede Baroniet Lehn), f. 1732, død 1804, gift 1761 m. Erica Christine Cicignon (fra Nakkebølle)
1804-1834 Forriges datter, Sophie Amalie Baronesse Lehn,  f. 1764, død 1834, gift 1790 med major Hans Baron Rantzau.
1834-1860 Forriges datter, Pauline Christine Baronesse Rantzau-Lehn, f. 1803, død 1. januar 1860, gift 1820 m. Frederik Christian Baron Holsten.
1/1 -26/3 1860 forriges kusine, Christiane Henriette, (datter af erectors datter Margrethe, gift med     kammerjunker Barner til Stamhuset Barnersborg) f. 1788, død 26. marts 1860, gift 1) 1804 med kammerherre, baron Kaas til Stamhuset Nedergaard, død 1811;  2) 1820 med kammerherre, baron Rosenørn. Hun arvede Baroniet Guldborgland 1804 efter erector og Baroniet Lehn d. 1. januar 1860 efter sin kusine, baronesse  Holsten-Lehn.
1860-1892 Forriges søn, udenrigsminister, kammerherre, hofjægermester Otto Ditlev Baron Rosenørn-Lehn, f. 1821, død 21. maj 1892. Han arvede begge baronier efter sin moder. For at afskære mulig tvivl om arvefølgen efter erectionspatenterne for baronierne Lehn og Guldborgland, afsluttedes der en familiepagt den 13., 14. og 16. marts 1884 mellem Otto Ditlev  Baron Rosenørn-Lehn og Erik Christian Hartvig Baron Rosenørn-Lehn samt disses broder, Christian Conrad Sophus Baron Rosenørn-Lehn, i følge hvilket dokument, der blev kongelig konfirmeret d. 29.s.m., Baroniet Lehn, med hvad dertil hører, ved den daværende besidders død skulle tilfalde Erik Christian Hartvig Baron Rosenørn-Lehn eller, hvis han måtte være afgået ved døden, den af hans ægte descendenter af mand-eller kvindekønnet, som dertil efter den agnatisk-cognatiske liniearvefølge, var nærmest berettiget,  medens Baroniet Guldborgland på samme måde skulle          tilfalde Christian Conrad Sophus Baron Rosenørn-Lehn  eller hans ægte descendenter. (Først når der ingen ægte descendenter findes som arvinger til et af baronierne, bliver disse altså mulig atter forenede). Som følge heraf tilfaldt Baroniet Lehn i året 1892
1892-1904 Forriges broder, kammerherre, hofjægermester Erik Christian Hartvig Baron Rosenørn-Lehn f. 26. maj  1825, død 5. oktober 1904, gift med Polyxene Baronesse Pichlin.
1904-1910 Forriges datter, Anna Christiane Adelheid Baronesse  Rosenørn-Lehn, f. 23. april 1857, gift 16. novbr. 1877 med kammerherre, hofjægermester Frederik (Fritz) Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldts Laurvig, f. 10. juni 1853, død 24. februar 1909.
1910-     Fra 1. maj 1910 har enkegrevinde A.C.A. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, efter overenskomst af 26. februar 1910 og kgl. bevilling af 26. marts s.å. afstået Baroniet  til sin ældste søn og successor, Christian Erik Julius Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn, f. 6. septbr.  1878, gift 6. juni 1906 med Sophie Magdalene Baronesse Reedtz-Thott, f. 6. septbr. 1884

Ejendomsretten er underkastet de almindelige for baronier gældende indskrænkninger. Om andre indskrænkninger (servitutter o lign.) se afsnittet om byrder og rettigheder.

Desuden må hovedparten af distriktets skov anses for fredskovspligtig undergiven. På anmodning om oplysning, herom bemærker Baroniet Lehns godskontor følgende:
Herom findes intet i godskontorets arkiv. Ved nogle af de købte skovstrækninger i Kirkeby er dog nedenfor bemærket om de er fredskovspligtige eller ikke..

Kirkebyvænger
Matr. nr. 12c Slæbæk.........(XIII 108, 109, 111, 112)
      er fredskovspligtig
Matr. nr. 5b Kirkeby.............(XIII 101, 102, 106, 107, 110)
      ligeledes
Matr. nr. 5i........................... (XIII 98,99, 100 103,104,105)
       ligeledes
Matr.. nr. 41i.........................(XIII 113,114)
      ikke fredskovspligtig
Matr. nr. 15b.........................(XIII 89,93,94,95,96,97)
      ligeledes.

Der kan dog sikkert gås ud fra, at distriktets samtlige skove absolut er undergivet fredskovspligt, når undtages efterstående, dels afgjort ikke fredskovspligtige, dels tvivlsomme arealer.

Ikke fredsskovspligtige er:
VI Græsholmen...........afd. 38 -se pag. 23
X  Rårud.................... 17,18,19,20 - se pag. 22 og 27
XI Slæbæk..................  32                    23 og 28
XIII Nåleskovene..........   14 matr. nr 1,5 Hvidkilde hovedgd - se pg.   22 og 27
                             85       1 (j.x)      21 og 22
                             88 Matr.nr.15c Kirkeby 22 og 27
                             89,93,94,95,96,97 matr. nr. 15b Kirkeby se ovenf.  og pg. 22,25 og 26
    90 Matr. nr. 5k og 15b Kirkeby se pg. 22 og 27
                              91 Matr. nr. 9b,c,f, Kirkeby  se pg. 22 og 27
                              92 Matr. nr. 9d,c, Kirkeby  se pg. 22 og 27
 
                         113,114 Matr.nr 41i,m,o Kirkeby  se ovenfor og pg. 22 og 25
                         Den købte del af 115 (0.78 ha)- matr.nr.41 e,h,r, Kirkeby se pag. 23 og 27
XV Folehaven............ 14,15  se pag. 23 og 28
XVI Gl. Dyrehave........ 7,8,9,10,11 se pag. 23 og 28
XXMI Gundestrup......... 23          se pag. 23 og 28

Tvivlsomme er følgende arealer:

VI  Græsholmene.......Afd. 1,36,37
XI  Slæbæk...........     23,24,25
XII Ravnebjerg......       7,16, 23,24 desuden Sandløkken (afd. 3,4,5) se pag. 22 og 24
XIII Nåleskovene       26,30,31
XIV  Løvehave             11,14
XXII Ærtebjerg            2,6
XXVI Engene               14,15

I Oldenburgs plan pag. 12,13 er anført som ikke fredskovspligtige følgende arealer:

Slæbækgårds Kohave (nuværende afd. XI 30,31 samt ca. 2/3 af 26 og 27), Bedemålene (nuværende afd. IX 1-13 incl.) samt Ærtebjerg (nuv. H. afd. XXII). Da imidlertid alle disse arealer er indtaget fæstebondejord, må det antages, at de i følge lov nr. 36 af 9. marts 1872 nu er fredskovspligt undergivne.
Det skal her bemærkes, at det samme gælder for følgende af de efter 1862 indtagne arealer: Baghaven (se pag 22), Sellebjerg  (se pag. 22), Kirkebyhede (se pag. 22), Skovholmen (se pag. 22)  samt den ikke købte del [dermed menes den del, der er indtaget husjord under baroniet (lod til Jørgen Nielsens hus i Troldekrogen] af afd. XIII 115 (del af matr. nr. 41b samt matr. nr. 41q begge af Kirkeby - se iøvrigt 22 og 27)
Hvad de i årene 1874-1878 indkøbte Kirkebyvænger angår findes der som p. 26 nævnt tinglæst fredskovsdeklaration for matr. nr. 5i Kirkeby (Haugsted Vænger nuv. afd XIII 98,99, 100, 101, 103, 104, 105) Efter forstassistent Jacob Fløytrups oplysninger var matr. nr. 12c, Slæbæk (Gemalens Vænger nuv. afd. XIII 108, 109, 111, 112) og matr. nr. 5b Kirkeby (Fløytrups Vænger, nuv. afd. XIII 102, 106, 107, 110) allerede ved indkøbet Fredskov, idet afd. 108, 109, 111, 112 samt en del af 107 og 110 (nemlig den strimmel mellem disse to afdelingers østlige grænse og den jordvold, der løber parallelt med den ca. 50 m. vestligere i 1874 var indtaget til Fredskov som vederlag for et skovareal ved Maegård, og 102,106 samt resten af 107 og 110 omkr. 1870 var indtaget til Fredskov som vederlag for et skovareal i Gudbjerg.

Kap. IV. Distriktets beliggenhed.

Baroniet Lehns skove ligger mellem 55,1,42 og 55,7,54 n.br., intet sted over 11.3 km. fra Svendborg Sund, alle i Svendborg amt, i Sunds og Salling herreder, fordelt sognevis som nedenstående skema viser. Se tillige håndkortene, hvorpå sognegrænser er indlagt.
[NB: Skema udeladt her for overskuelighedens skyld, se skema nedenfor]

 Distriktets beliggenhed

Som det til dels af foranstående vil ses, ligger skovdistriktet meget spredt, vest, nord og øst for Svendborg. Det består af ikke mindre end 28 særskilt beliggende skovkomplekser, hvoraf de største er Nåleskovene-Løvehave 353.28 ha, Slæbækskovene (Dongshøjrup Skov, Rårud Skov, Slæbæk Skov og Ravnebjerg) 233.19 ha og Græsholmene 129.93 ha. De øvrige skove varierer i størrelse fra 4-60 ha.
I hovedsagen støder distriktets skove op til åben mark, enkelte nemlig Christinedal, Tankefuld, Fredskov og Mølleskov, begrænses mod syd af stranden ved Svendborg Sund. Kun ganske få begrænses delvis af anden skov, således grænser Mynderup Skov mod øst til Skjoldemose Skove, mod vest til Rødkilde Skove, Ærtebjerg delvis mod n og ø til Skjoldemose Skove, Gundestrup Hestehave (Gndestrup SKov), mod nord til Brahetrolleborg Skove (Torpeløkken) og Ollerup KOhave på et ringe stykke mod nord til Skjoldemose Skove (Madammens Skov). Desuden er den flig, der skyder sig op i Egense sydpå og begrænses af afd. 11,10,5,6,7,8, en skov, der hører under Kogtvedgård.
Afstanden mellem distriktets yderpunkter fra nord til syd er ca. 12000 m, fra øst til vest ca. 19000 m.

Klimatiske forhold

Egnens klimatiske forhold må som overalt på Sydfyn betegnes som gunstig

Kap VI. Areal- og bevoksningsforhold

Distriktets nuværende areal er 1319.50 ha. Forinden der gås ind på en nærmere omtale af de i overskriften nævnte forhold, må der gøres rede for de stedfundne
Forandringer i skovarealet siden 1862

I Oldenburgs plan af 1862 pag. 62 angives skovdistriktets virkelige areal til..............................2222 td.ld.

heri indbefattet nogle arealer, der den gang nylig
var indtaget til skov, men endnu ej tilkultiveret,
nemlig

1. Bedemålene (nuv. afd. IX 1-13 med iliggende vej  471/4td.ld

2. Hedeskov og den nordlige del af Øghaven (nuv.
afdeling XIII 45-68 med iliggende vejareal, samt areal,
der senere blev afstået til jernbanen...........  1261/4 td.ld.

Ialt...........................................   173½ td. ld.

Arealregisteret i ovennævnte plan pag. 375 angiver imidlertid distriktets samlede areal til....................................... 2434 1/4 td.ld
men her må fradrages følgende arealer, der endnu
ikke var henlagt under distriktet, men som i
planen foresloges indtaget, nemlig:

1. Baghaven (nuv. afd. 2,3,24,25)
der henlå som udyrket hedeareal
ved Slæbækskoven, under
Slæbækgård...........................16 1/4 td.ld.

2. Sandløkken (nuv. XII 3,4,5 med
iliggende vejareal ved Ravnebjerg,
dreves under Heldagergård............16 1/4 td.ld.

3. Sellebjerg (nuv. XIII 69-71,73-76
med iliggende vejareal, lå som som
hede under Slæbækgård................ 40

4. Kirkebyhede (nuv. XIII 77-84,86,87
med iliggende vejareal samt areal,der
senere blev afstået til jernbanen),
henlå som hede under en fæstegård i
Kirkeby.............................. 39

5. Troldekrogen. Ager under Hvidkilde
Ladegård , beliggende mellem Løvehave
og Folehaven......................... 97

Ialt..............................................208½ td. ld.

Der mangler således endnu 2225 3/4 - 2222 td. ld at fradrage, og ses det ikke rettere, end at disse 3 3/4 td. ld. udgøres af følgende:

 1. fæstehusene Rebslagerhuset og Kølleskovhuset i Nåleskovene (Kølleskov)

2. Fæstehus med have og jordlod i Ærtebjerg skov

3.   do                           Ollerup Kohave

4.   do                           Tankefuld

5. Fasanhuset                     Gl. Dyrehave

6. Sørup Fattighus                Ravnebjerg

7. Skovmøllen                     Amalielyst

hvis samlede areal er omtrent   ...............3 3/4 td. ld
med fradrag af hvilket man kommer til det
øverst angivne skovareal 1862                    2222 td. ld.
eller..........................................  1225.74 ha

Efter 1862 er tilgået distriktet følgende arealer:

1. Baghaven XI, 23,24,25...................          8.90 ha

2. Sandløkken XII, 3,4,5 = 8.78+ vej 0.12..          8.90 ha

3. Sellebjerg XIII 69-71,73-76=21.62+vej 0.44 .     22.06 ha

4. Kirkebyhede XIII 77-87 =20.01+veje 0.77..        20.78 ha
-i dette areal er fradraget hvad der er afstået
til jernbanen 0.73 ha, men medregnet Palles Skov-
løberhus og have (afd. 85) 0.24 ha

5. Skovholmem XIII, 72       = 1.40 ha

6. Chr. Andersens Tørvelong
en del af XIII, 115           = 0.67 ha               2.07 ha

7. Kirkebyvænger XIII, 89,90
93-114              =57 ha+
iliggende veje 3.00 ha [fradraget 1 ha t. jernbanen]  60.00 ha

8. Troldekrogshusets tørvelod En del af XIII, 115      0.15 ha

9. Anders Andersen m.fl.s tørvelodder. Resten  XIII,115 0.78 ha

10. Præstemosen, XIII, 88.............................  3.00 ha

11. Pølehuslodden, XIII 91...........................   0.74 ha

12. Villa Granly XIII, 92............................   0.20 ha

13. Uglebjerglodden XIII 14 (Skovkørerhus og lod)       4.65 ha
          do             en del af 18................   0.15 ha

14. Rårudmarkerne X, 17,18,19,20 = 7.89+veje 0.11   .   8.00 ha

15. Slæbæk Skovfogedlod XI, 32 tjenestejord, tidligere
 ikke under skovarealet...............................   3.25 ha

16. Skovløberlodden ved Folehaven, XV,14, tjenestejord  3.26 ha

17. Troldekroghuset (Jørgen Nielsen) XV,15     do       1.96 ha

18. Et stykke eng fra Hvidkilde Have XVIII,7,  do       1.00 ha

19. Marken ved Orte mølle (Urte mølle) XVIII,9 do       2.00 ha

20. Fiskerhuslodden                  XVIII,11  do       0.38 ha

21. Gundestrup Skovfogedlod          XXIII,23  do       1.72 ha

endvidere indgår nu under skovarealet

22. Sørup fattighus på Ravnebjerg    XII,25             0.41 ha

23. Husene i Kølleskov               XIII,3             0.30 ha

24. Fasanhuset i Gl. Dyrehave        XVIII, 8           0.39 ha

25. Ærtebjerghuset+ jordlod          XXII,6,7           0.74 ha

26. Kohavehuset                      XX,12              0.20 ha

27. Tankefuldhuset                   XXVIII,5           0.06 ha

28. Skovmøllearealet i Amalielyst med dam, dæmning
 og eng -en del af XVII,1 (benyttes endnu af Hvidkilde
Mølle)                                                  0.40 ha
Ialt..................................................156.45 ha

Alt ialt.............................................1382.19 ha

Efter 1862 er udgået af arealet følgende skove der er ryddet, og jorden frasolgt, se Oldenburgs arealregister pag. 374-75:

1. Fruens Have                40 td. ld. 7750 kv. alen
2. Lundehøj                   11 -    -  1620  -    -
3. Skovhave                    9 -    - 12730  -    -
4. Erikkelund                  9 -    - 12390  -    -
5. Hannelund                  15 -    - 12880  -    -
6. Rødskebølle                11 -    -  9050  -    -
Ialt                          99 td. ld. 420  kv. alen=54.62 ha

Med fradrag af et stykke af Rødskebølle
Skov (nuv. VI,38) som blev bibeholdt  ...............   1.24 ha
Ialt.................................................  53.38 ha
Endvidere udgår af arealet

1. jernbanen gennem Storehave  0.58 ha
[afst. 1895/96,
indenrigsm.skr. 25.8.1899]

2. jernbanene gennem Øghaven   2.48 ha
[afst. 1878 (indenrigsm.skr.
 22.juni 1878 og 1907
(stationsudvidelse]
Ialt......................................... ..........3.06 ha

(Banearealet i Kirkebyvænger og Kirkebyhede
er fradraget i de angivne arealer for disse skovdele)

3. Arealer der optages af offentlige
veje i Skovdong, Storehave, Rårud
Skov,Hestehaven, Fiskerskoven (Gl. Dyrehave)
Skovmarken, Mynderup, Fredskov og Overskov              4.15 ha

4. Et stykke eng ved Mølleskov 0.16 ha, samt et
stykke af Gl. Dyrehave 0.14 ha........................  0.30 ha

5. Forstranden ved Tankefuld, Fredskov og Mølleskov ... 2.03 ha

Ialt.................................................. 62.92 ha

Rest totalareal 1382.19 ha - 62.92 ha =..............1319.27 ha

Arealregisteret af 1911 angiver et totalareal af 1319.50 ha. Den ubetydelige differens o.23 ha hidrører rimeligvis fra, at det af Oldenburg opgivne areal 2222 td. ld. = 1225.74 ha, der er et udtog af hans arealregister, ikke er ganske korrekt. Men fejlen har ikke kunnet lokaliseres, da der i hans plan ikke findes nogen afstemt afdelingsvis arealfortegnelse.
Efter de oplysninger, der har kunnet skaffes til veje dels fra godskontoret dels fra forstassistent Jacob Fløytrup, samt efter hvad der er oplevet af nuværende skovrider siden 1895 skal foranstående angivelse af arealforandringer suppleres med følgende:
De pag. 21 nævnte, allerede inden 1862 til skov indtagne arealer under Hvidkilde Hovedgård, Hedeskov og Nordre Øghave, samt under en fæstegård i Dongshøjrup, Bedemålene, blev tilplantet i årene 1862-66 (afd. IX 1-13 og XIII 45-68 med iliggende veje 92½ ha)
Banearealet gennem Øghaven blev afstået 1878 (Indenrigsmin skr. af 22. juni 1878) og er fradraget i nævnte areal

Af de af Oldenburg til indtagning under skovene foreslåede arealer blev Troldekrogen ikke tilplantet, men henligger endnu som agerjord og fremdeles drevet under Hvidkilde Ladegård, medens Baghaven, Sandløkken, Sellebjerg og Kirkeby Hede, ialt ca. 60½ ha, (med iliggende veje, men med fradrag af banearealet i Kirkeby Hede, afstået 1878, iflg. Indenrigsm. skr. af 22. juni 1878) blev indtaget og tilplantning påbegyndt omkring 1870, men tilplantningen blev ikke fremmet med samme kraft som ved de ovenfor anførte arealer. Med efterbedringer trak tilkultiveringen ud til henimod 1880. Efter forstassistent J. Fløjtrups angivelse påbegyndtes tilplantningen af Baghaven 1869, Sandløkken 1870, Sellebjeg 1870 og Kirkeby Hede 1872. Fløytrup har selv forestået en del af tilkultiveringen, således hele Kirkeby Hede. De nærmere omstændigheder ved indtagningen af Baghaven, Sandløkken og Sellebjerg kan ikke oplyses (efter forstassistent Jacob Fløjtrups oplysninger var Baghaven fæstejord, Sandløkken drevet under Heldagergård og Sellebjerg fæstejord), hvorimod det vides, at Kirkeby Hede tilhørte samme  fæstegård i Kirkeby som de nedenfor nævnte arealer, Skovholmen og Chr. Andersens tørvelong, nemlig Chr. Andersens gård, matr. nr. 4b, Kirkeby, og blev indtaget sammen med disse arealer i 1868. Skovholmen, matr. nr. 41q ?, Kirkeby, nuv. afd. XIII, 72, 1.40 ha, blev tilplantet 1869, medens Chr. Andersens tørvelong, matr. nr. 41q?, Kirkeby, en del af nuv. afd. XIII,115, o.67 ha, endnu henligger som ubevokset mose.

1874-1878 købte lehnsbaron O. Rosenørn-Lehn, Kirkeby Vænger nuv. afd. XIII 89.90 og 93-114 = 60.00 ha med iliggende veje.
Jernbanearealet, afstået 1878 og 1906 er her fradraget med 1 ha. Arealerne erhvervedes i følgende orden:

1874 købtes af forstassistent J.A. Fløytrup
matr. nr. 5b Kirkeby (nuv. XIII, 101,102,106,107,110) incl.veje 0.45......................................11.34 ha for 8000 kr

1875 købtes af gmd. A. Gemal
matr. nr. 12c Slæbæk, (nuv. XIII, 108,109,111,112) incl. veje 0.25 .....................................11.07 ha for 4960 kr

1876 købtes af gmd. Mads Haugsted
matr. nr.5k? 5i, Kirkeby (nuv. XIII en del af 90,98-100,103105), incl.veje 0.80....................14.30 ha for 6432.20 kr

1876 købtes af forstassistent J.St. Fløytrup
matr. nr. 41i,m,o Kirkeby (nuv. XIII 113,114) incl. veje 0.20 ha.........................................4.69 ha for 6400 kr.

1878 købtes af Rasmus "Præst" [formentlig Rasmus Rasmussen]
matr. nr. 15b, Kirkeby (nuv. XIII,89, en del af 90, lidt af 91,93-97), incl. veje 1.30 ha...........19.69 ha for 9427.41 kr

En del af parcellerne, nemlig:
Fløytrups Vænger, matr. nr. 5b, Kirkeby - de ovennævnte afdelinger med undtagelse af XIII, 101, ialt 10.90 ha =  10.90 ha

Størstedelen af "Gemalens Vænger" matr. nr. 12c Slæbæk
nuv. afd. XIII, 108,109,111 (muligvis også 112), ialt=  8.89 ha

var af forstassistent J.St. Fløytrup ved indkøbet allerede tilkultiveret.Tilplantningen af resten afsluttedes henimod 1890, dog selvfølgelig med undtagelse af de endnu ubevoksede afdelinger XIII, 90,91, 101.

Kirkeby Vænger blev af kammerherre, lehnsbaron O. Rosenørn-Lehn ved testamente af 11. januar 1892 skænket til baroniet. Senere andrager kmh. lehnsbaron E. Rosenørn Lehn om på visse betingelser at måtte erhverve Kirkeby Vænger. I følge justitsministeriets skrivelse af 28. maj 1894, har det behaget Hs. Majestæt Kongen efter ministeriets allerunderdanigst nedlagte forestilling under 25. maj 1894 at bifalde, at kmh. lehnsbaron E. Rosenørn Lehn må erhverve de pågældende lodder for vurderingssummen 36890 kr., således, at det beløb af 1860 kr., hvormed denne overstiger baroniets i de nævnte lodder indestående prioritet stor 35.000 kr., debiteres besidderen og lægges til fideikommiskapitalen, samt at dette dækkes ved obligation til baroniet med pant i de pågældende jorder, og  iøvrigt på vilkår, at i tilfælde af salg, hvortil han skal være berettiget, når der nås mindst den nævnte pris 36890 kr., det mulig overskydende indbetales til forøgelse af fideikommiskapitalen, og at enhver efterfølgende besidder af baroniet har ret til at købe jorderne af sin formands bo for den af denne betalte pris, og ret til at afhænde dem på samme vilkår, samt at det pålægges enhver efterfølgende besidder af baroniet, som en billighed grundet pligt at erhverve de omhandlede ejendomme af sin formands bo på samme vilkår, på hvilke de er erhvervede af denne.................
Der findes herefter intet at erindre imod, at lehnsbaron Rosenørn Lehn, når overdragelsen fuldbyrdes, overtager den ommeldte gæld til baroniet af 35000 kr. ved påtegning på den for samme udstedte obligation aktiv nr. 602.

Lehnsbaron E. Rosenørn Lehn har derefter erhvervet Kirkeby Vænger, der således er allodialgods, men virker og behandles som en del af baroniet.
Ved deklaration, tinglæst 25. juli 1901 i Sunds Gudme herreder og 6. september s. å. i Lehn birk, er matr. nr. 5i, Kirkeby bleven fredskovspligtig i stedet for matr. nr. 274a af Svendborg markjorder tilhørende Sophus Weber i Gl. Hestehauge og efter justitsmin. skr. 5. juli 1901, tinglæst sammen med deklarationen, er det for overtagelsen af fredskovsforpligtelsen ydede vederlag 3000 kr. afskrevet på fornævnte pantegæld 36890 kr., der herefter er til rest 33.890 kr.
1897 fraskiltes tørvelodden, matr. nr. 41q Kirkeby (en del af nuv. XIII 115 - 0.25 ha) fra huset matr. nr. 24, Kirkeby, nuv. afd. XV, 15 (det såkaldte Troldekrogshus, nu beboet af skovarbejder Jørgen Nielsen, og lagdes ind under skovene.
1898 erhvervedes Rebslagerhusets bygninger (på XIII,3) ved skøde af 24-7- 1898 af murer Chr. Thomsen Christensen for en pris af 250 kr. Bygningerne var i sin tid af privat mand med baroniets tilladelse opført på baroniets grund, og ejeren af bygningen havde brugen af et mindre areal ind i skoven til rebslagerbane.
Kammerherre, Greve F. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn købte som generalfuldmægtig for hustruen, besidderinde af Baroniet Lehn, grevinde Anna Ahlefeldt Laurvig Lehn (f. Baronesse Rosenørn Lehn) følgende arealer:

1905 af Johan Hansen, matr. nr. 15c, Kirkeby
nuv. XIII, 88 -3.00 ha for............................3000 kr

1905 af samme matr. nr. 9b,c,f Kirkeby (med omtr. hele
XIII, 91) 0.74 ha.....................................2000 kr

1906 af Anders Andersen matr. nr. 41e (nuv. en del af
XIII,115)............................................. 250 kr.
1906 af Anders Andersen matr. nr. 41h ...............  250 kr.
1906 af Johan Frederiksen matr. nr. 41r ............   250 kr

Skøde af 12/12 1907 hvori står at arealet hvis det anvendes til skov, og denne afdrives på ny skal udlægges til bondejord.
Endnu ej tilplantet.

1908 af savskærer N. Larsen,, savværksbygningerne til Kirkeby Savværk, opført på matr. nr. 5k og 15b, Kirkeby (nuv. XIII,90)  og arbejderhuset Villa Granly under savværket, opført på matr. nr. 9d og 9e Kirkeby, nuv. XIII,92, der har et areal af 0.20 ha
for ialt..............................................18.925 kr

Savværksbygningerne opførtes af savskærer N. Larsen på kmh. lehnsbaron E. Rosenørn-Lehns grund 1896. Larsen byggede senere arbejderhuset Villa Granly på en af ham af gmd. Hans Johansen købt grund . Samtlige bygninger såvel som Villa Granly i grund og have købtes under ét af greve F. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Skøde af 27/2 1908.
Savværket med bygninger blev 1908-1910 bortforpagtet til F.L. Hammer, derefter fra i marts 1910 til forstkandidat Nielsen, Arden, for 1000 kr. årlig med pligt og ret til aftagning af 1850 m3 grantræ foruden ca, 500 m3 bøgetræ. Disse forhold ordnet ved forpagtningskontrakt af 28/2 1910 og handelskontrakt af 7/5 1913. Behhe kontrakter udløber i november 1920.
På savværksbygningerne er efter indkøbet der som ovenanført androg............................................ 18.925 kr
senere anvendt til ny dampkedel 1908 3009 kr.,
dampmaskine 1912 3625, 1 lagerhus (1910,1911)
1193 kr. Reparation af Villa Granly samt diverse
254 kr. ialt........................................ 8.041 kr

De ovennævnte af Greve F. Ahlefeldt Laurvig Lehn for lensbesidderinden privat erhvervede bygninger og arealer (skødet derpå tinglæst i Lehns Birk 18/11 1910 og i Sunds Gudme herreder 8/12 1910 er i følge justitsministeriets skrivelse af 1/11 1910 indgået under baroniet ved magelæg med en del solgte fæstehuse.

Uglebjerglodden (nuv. XIII 14m 4.8 ha og et lille hjørne af XIII, 18, 0.15 ha) indtoges under skovarealet 1908, idet fæsterenken Stine Larsen (avlskarl) afstod sit fæste for 1000 kr der betaltes af skovbudgettet. Samme år blev ligeledes på skovdistriktets konto bygget nyt stuehus til stedet samt det gamle hus grundforbedret og omdannet udelukkende til stald og lade. Den samlede bygningsudgift var, iberegnet en ny brønd gravet 1908 4360 kr; dertil kommer for 227 kr. træ fra skoven samt sten til grunden, taget i skoven, ialt ca. 4600 kr. Stedet blev fra 1. maj 1908 udlejet for 180 kr. årlig til Carl Christian Hansen, der benyttes som skovkører.
De pag. 23 under post 15-28 anførte arealer, hvoraf en del nok tidligere henregnedes under skoven, men ingen var indbefattede i det gamle skovareal, blev efter Greve Chr. Ahlefeldt-LaurvigLehns bestemmelse ved nærværende planlægning henlagt under skovdistriktet fra 1/5 1911. Tidligere oppebar godsregnskabets konto for huse lejeafgiften af de udlejede eller bortfæstede huse, medens skovdistriktet afholdt vedligeholdelsesudgifterne. Fra fornævnte dato oppebærer distriktet lejeindtægterne m.v.

Kap. VII Administrationsforhold
Fra 1862-1895 blev distriktet bestyret af en skovrider  skovrider H.G. Clausen), boende på Dyrehavegård, med overtilsyn fra 1862-1890 af forstinspektør Stanley Koch, Guldborgland, der senere afløstes af kgl. skovrider Lunddahl Hanemand?. Denne fungerede som tilsynsførende indtil 1895, da skovrider, forstkandidat Frederik Vilhelm Schytte Christiansen 1. maj blev ansat som skovrider ved distriktet, og overtilsynet samme år bortfaldt.
 Som assistance for skovrideren var i førstanførte tidsrum og noget længere ansat 7 skovfogder, hvoraf den ene Jesper Stenfeldt Fløytrup, Kølleskovgård, tillige assisterede skovrideren ved udvisningen og andre praktiske forretninger, navnlig i distriktets østlige dele, øst for Svendborg-Odense landevejen. Desuden var ansat skovløbere eller arbejdsformænd ved skovene Græsholmene, Nåleskovene, Løvehave (der indtil 1896 var indhegnet dyrehave med dåvildt, hvor skovløberen Peder Knudsen, Fruensvængehuset tillige fungerede som vildtpasser), Folehaven, Ollerup Kohave og skovene ved Lehnskov.
I 1895 hvor ordningen væsentligst var den samme, som den havde været siden 1862, var distriktet delt i  følgende 8 opsynsdistrikter:

I Holmdrup Skovpart
Skovene Storehave, Trillingehave, Christinebjerg og Skovdong = 188 1/4 td. land
Skovfoged Johan Frederiksen, der havde afløst faderen Anton Frederiksen 1884.

II Græsholmene SKovpart
Skovene Græsholmene, Margrethelund, Trappeskov og Fårehave = 371 1/4 td. land
Skovfoged Christian Iversen*, der havde afløst Broderen Mads Iversen 1888. [*var først ansat ved Kogtved skovpart]

III Slæbæk Skovpart
Skovene Slæbæk, Rårud, Dongshøjrup = 301 3/4 td. land
Skovfoged Jens Iversen, ansat 1884 efter "Christen Skovfoged".

IV Nåleskovene Skovpart

Skovene Ravnebjerg og Nåleskovene = 597½ td. land
Forstassistent Jacob Fløytrup, ansat 1884 efter faderen Jesper Stenfeldt Fløytrup.

V Løvehave Skovpart
Skovene Løvehave, Folehaven og Kirkeby Skov.=195 1/4 td. land
Skovrider H.G. Clausen passede skovfogedforretningerne, hvilket fortsattes af skovrider Christiansen.

VI Hvidkilde Skovpart
Skovene Amalielyst, Hestehaven, Gl. Dyrehave, Fiskerskoven, Skovmarken, Ollerup Kohave.=232 3/4 td. land
Skovfoged Vilhelm Jensen, ansat 1878.

VII Gundestrup Skovpart
Skovene Ærtebjerg, Mynderup Hestehave og Gundestrup = 200½ td. land
Skovfoged Niels Rasmussen der afløste faderen Rasmus Nielsen 1892, efter i adskillige år væsentligst at have passet skovfogedforretningerne.

VIII Kogtved Skovpart
Skovene Sophienlund, Broerne, Engene, Christinedal, Tankefuld, Paulinelund, Fredskov og Pavevænget, Kølleskov og Overskov = 268 td. land.
Skovfoged Peter Iversen ansat 1888 efter onkelen Christian  Iversen, der da forflyttedes til Græsholmene.

Heri er ikke medregnet skovfogedlodderne under Slæbæk og Gundestrup , ej heller skovløberlodden ved Folehaven

Efterhånden ændredes forholdene således at 1. maj 1911 var distriktet delt i følgende opsynsdistrikter:

I Holmdrup-Græsholmene
I.Skovdong,II Trillinghave, III Storehave, IV Christinebjerg, V Margrethelund, VI Græsholmene, VII Trappeskov, VIII Fårehave = 306.48 ha

Skovfoged Otto Iversen,ansat som skovfoged i. maj 1907 med bolig i  Græsholmene (Porthuset), hvor han afløste faderen Christian Iversen, efter i ca 2 år at have været ansat som skovløber ved Holmdrup skovene efter skovfoged Johan Frederiksens afsked 1905.
Skovløber Iver Iversen, Pasop.

II Slæbæk

IX Dongshøjrup, X Rårud, XI Slæbæk, XII Ravnebjerg = 233.19 ha.

Skovfoged Mads Iversen, f. 1879, ansat i. maj 1910 efter faderen Jens Iversen.

III Nåleskovene

XIII Nåleskovene =278.20 ha

Forstassistent og skovfoged Jacob Fløytrup, Kølleskovgård, f. 1856, ansat i. maj 1884 efter faderen Jesper Stenfeldt Fløytrup.
Skovløber Hans Hansen, Bremerhus.

IV Hvidkilde-Løvehave

XII Løvehave, XV Folehaven (herunder Kirkeby Skov, XVI Hestehaven,XVII Amalielyst, XVIII Gl. Dyrehave (herunder Fiskerskov), XIX Skovmarken, XX Ollerup Kohave = 244.21 ha.

Skovfoged Carl Emil Jensen, Fiskerhuset, f. 1872, ansat 1. maj 1907 efter faderen Vilhelm Jensen.

Skovløber ved Løvehave: Peder Knudsen, Fruensvængehuset
Skovløber ved Folehaven: E. Palle, Troldekrog.
Skovløber ved Kohaven: Anders Jørgensen
Alle gamle og til dels aflægs.

V Gundestrup

XXI Mynderup, XXII Ærtebjerg, XXIII Gundestrup = 112.00 ha

Skovfoged Niels Rasmussen, f. 1851 ansat 1892 efter faderen Rasmus Nielsen.

VI Kogtved
 

XXIV Sophienlund, XXV Broerne, XXVI Christinedal, XXVIII Tankefuld, XXIX Paulinelund, XXX Fredskov (herunder Pavevænget)
XXXI Mølleskov, XXXII Overskov = 145.42 ha

Skovfoged Peter Christian Iversen, Kogtved, f. 1861, ansat novbr. 1888 efter onkelen Christian Iversen, der forflyttedes til Græsholmene.

Skovløber ved Fredskov m.m. Bertel Skov, Ballen, gammel og aflægs.

Skovløber ved Lystskoven Christinedal, Mads Ludvig Poulsen.

Skovrideren ansættes af lensbesidderen, underbetjentene af lensbesidderen efter skovriderens indstilling. Når en forstbetjent er bleven afskediget på grund af alder eller svagelighed eller er afgået ved døden, er der hidtil blevet tillagt ham eller hans eventuelle enke (når han har udfyldt sin tjenestepligt tilfredsstillende) en pension, og dette vil efter nuværende lensbesidders udtalelse også i fremtiden finde sted, idet pensionen nærmest vil blive beregnet efter statsskovenes regler.

Lønninger: Forstbetjentenes lønninger var i 1911 følgende:
Skovrider Christiansen....................4200 kr. kontant
Forstassistent Fløytrup.................. 1600 -     -
Skovfoged O. Iversen, Græsholmene.......   800 -     -
          M. Iversen, Slæbæk.............  580 -     -
                                    +15 rm kløvebrænde
          Carl E. Jensen, Hvidkilde......  700 -     -
          Niels Rasmussen, Gundestrup....  520 -     -
                                     +15 rm kløvebrænde
          P. Iversen, Kogtved............  700 -     -
Skovløber Iver Iversen, Græsholmene......  185 -     -
          Hans Hansen, Nåleskovene.......  185 -     -
          Peder Knudsen, Løvehave........  200 -     -
          Ernst Palle, Folehaven.........  125 -     -
          Anders Jørgensen, Kohavem......  125 -     -
          Bertel Skov, Ballen............  125 -     -
          Mads Ludvig Poulsen, Christinedal 20 -     -

Deputater af brænde og tørv afløstes fra 1. maj 1905, men senere er brændedeputat efterhånden vendt tilbage ved lønningstillæg

Foruden nævnte pengeløn har forstbetjentene brugen af følgende tjenesteboliger- og jorder. [her medtages kun areal ha]

Skovrideren                  Dyrehavegård  ialt jord 18.82 ha

Forstassistent og skovfoged
ved Nåleskovene              Kølleskovgård ialt jord 14.52 ha

Skovfogden ved Holmdrup-
Græsholmene                   Porthuset     ialt jord 7.29 ha

Skovfogden ved Slæbæk         Slæbækboligen ialt jord 4.71 ha
 

Skovfogden ved Hvidkilde-
Løvehave                      Fiskerhuset   ialt jord  3.38 ha

Skovfogden ved Gundestrup     Gundestrupboligen -jord   2.51 ha

Skovfogden ved Kogtved        Kogtvedboligen ialt jord  8.30 ha

Skovløberen ved Nåleskovene   Bremerhus      ialt jord  0.88 ha

Skovløberen ved Folehaven     Palles Hus     ialt jord  3.50 ha

Skovløberen ved Løvehave      Fruensvængehuset     jord 3.10 ha

                                               Ialt    67.01 ha

Arbejderboliger

Foruden ovennævnte tjenestejorder findes under skovarealet følgende arbejderboliger og jord og udlejede huslodder:

1. Holmdruphuset (3.99 ha) (tidligere skovfogedbolig). Huset beboes af arbejdsformand Anders Hansen, der tillige har lejet halvdelen af jordlodden for 70 kr. årlig. Den anden halvdel er udlejet til gmd. Knud Jensen, Holmdrup for 100 kr. årlig

2a. Kølleskovhuset. beboes af skovarbejder Rasmus Poulsen.

2b. Rebslagerhuset benyttes til bolig for polske arbejdere.

3. Uglebjerghuset (4.65 ha). Hus og jordlod er udlejet til skovkører Carl Christian Hansen for 180 kr. årlig

4. Pølehuset (Kirkeby) (0.74 ha) beboes af skovarbejder Ferdinand Jochumsen.

5. Troldekrogshuset (1.96 ha) beboes af skovarbejder Jørgen Nielsen, der p.t. giver 60 årlig i leje af hus og jordlod.

6. Kohavehuset (0.20 ha) beboes af skovarbejder Anders Peter Andersen.

7. Ærtebjerghuset og Ærtebjerglodden (0.74 ha) er udlejet til smed Hans Larsen, der jævnlig gør lidt skovløbertjeneste for 40 kr. årlig.

8. Fasanhuset (0.39 ha) benyttes som bolig for lensbesidderens havearbejdere uden indtægt for skoven.

9. Tankefuldhuset (0.06 ha) bortfæstet til J.P. Jørgensens enke for 24 kr. årlig.

10. Sørup fattighus (041 ha) overladt Sørup kommune.

11. Kirkeby saværk (0.56 ha)

12. Villa Granly (0.20 ha)

 Det bemærkes, at i arealtabellen er Sørup fattighus, Kirkeby savværk, Villa Granly, Fasanhuset og Tankefuldhuset, ialt 1.62 ha, opført under rubriken "udlejede arealer", medens resten 79.59 ha, er opført under rubriken "tjenestejorder"

Skovløberen ved Græsholmene, Iver Iversen, holder sig selv med bolig, ligeså skovløberen ved Kohaven, Anders Jørgensen. Derimod er skovløberen ved Lehnskov, Bertel Skov, fæster af et hus under baroniet i Ballen, dette hus er ikke medtaget i skovarealet.

Endvidere bemærkes, at i Amalielyst er under afd. 1 indtaget et lille fæsteareal, et stykke eng, en lille mølledam og en lille forfalden vandmølle, kaldet "Skovmøllen", der hidtil er fæstet ud til møllerenke E. Corfixen, Hvidkilde Mølle; det er lensbesidderens agt ved første lejlighed at udkøbe fæsteren
 

1.Græsholmene skovfogedbolig "Porthuset" matr. nr. 273c Svendborg købstad

2.Holmdruphuset, matr. nr. 42, Holmdrup by, Skårup sogn

3.Slæbæk skovfogedbolig, matr. nr. 28, Slæbæk by, Kirkeby

4.Sørup fattighus, matr. nr. 64, Rødskebølle, Sørup-St.Jørgens

5.Kølleskovgård, matr. nr.31 m.fl.,Rødskebølle, Sørup-St. Jørgens

6.Fruensvængehuset, matr. nr.1S, Hvidkilde Hgd, Egense

7.Bremerhus, matr. nr. 5b og 5i, Kirkeby by og sogn

8.Rebslagerhuset, matr. nr. 63, Sørup by, Sørup-St.Jørgens

9.Kølleskovhuset, matr. nr. 63, Sørup by, Sørup-St.Jørgens

10.Uglebjerghuset, matr. nr. 1T, Hvidkilde Hgd., Egense

11.Pølehuset, matr. nr.9b, Kirkeby by og sogn

12.Dyrehavegård, matr. nr 1R m.fl. Hvidkilde Hgd, Egense

13.Fiskerhus, matr. nr. 1 A,D m.fl.Nielstrup Hgd., Ollerup

14.Palles Hus, matr. nr. 1J, 1X, Hvidkilde Hgd.,Egense [jordlod     matr. nr. 25, Kirkeby by og sogn]

15.Troldekrogshuset, matr. nr.24 Kirkeby by og sogn.

16.Fasanhuset, matr. nr.1 A,C, Nielstrup Hgd., Ollerup

17.Kohavehuset, matr. nr.82, Ollerup by og sogn

18.Gundestrup skovfogedbolig, matr. nr.10, Gundestrup by, Hundstrup

 19.Ærtebjerghuset, matr. nr. del af 14, Mynderup by, Hundstrup

20.Kogtved skovfogedbolig, matr. nr.15a, Kogtved by, St.Jørgens

21 Tankefuldhuset, matr. nr.44,Skovsbo by, Egense

Skovfogdernes tjenesteforhold og regnskabsvæsenet m.v.

Skovfogdernes sorterer direkte og udelukkende under skovrideren. Indtil 1895 var forretningsgangen med hensyn til regnskab således, at skovfogderne sidst i hver måned mødte hos skovrideren med noteringer om de i månedens løb stedfundne arbejder. De forskellige konti blandet mellem hverandre og alt for flere skovfogders vedkommende meget primitivt. På grundlag af disse noteringer udarbejdede skovrideren de egentlige skovarbejdsregninger og sorterede udgifterne nogenlunde under de forskellige konti som dengang var:

Lønninger og pensioner
Skovning og tildannelse etc.
Barkaftagning
Kultur
Vandafledning
Hegnsarbejde
Vejarbejde
Forstbetjentenes boliger
Tilvirkning af tørv
Ekstraordinært arbejde
Forskelligt
Omkostninger ved auktioner

Derefter indførte skovrideren regningerne i regnskabshefter og afgav til godskontoret et sammendrag, hvorefter dette udbetalte pengene til en arbejder (i mange år skovløber Peder Knudsen, Fruensvænge), der atter fordelte dem til de forskellige skovparter. Delingslister benyttedes ikke. Regnskabsåret gik fra 1. novbr. til 31. oktbr. Den benyttede regnskabsform var indrettet af forstinspektør skovrider Stanley Koch, Guldborgland.

Skovrideren udarbejdede til dels på grundlag af den udvisning af hovedbenyttelse, som forstinspektøren foretog, et årligt budget for skovdriften. Dette skulle godkendes af forstinspektøren, der sendte en afskrift til lensbesidderens approbation.

Skovauktioner

Skovauktioner afholdtes af godsforvalter og skovrider (eller forstassistent) i forening. Inkassationen foretoges af godskontoret. En del af auktionsbeløbene blev dog indkasserede af skovfogderne, som derefter indbetalte dem på godskontoret, det var nemlig almindelig skik, at skovfogderne ved udleveringen af effekterne også mod et lille vederlag af 25 øre pr. regning fra køberne, modtog auktionsbeløb. I reglen afholdt herredsfuldmægtigen i Svendborg skovauktionerne. Rekvirenten var godsforvalteren. Undertiden konstitueredes forstassistent Jesper Fløytrup og senere sønnen Jacob Fløytrup, som auktionsdirektør.
Efter at kancelliråd Nielsen i 1894 havde overtaget godsforvalterembedet ved Baroniet Lehn, gik konstitueringen over til ham, jævnlig afløst af skovrider Christiansen (tiltrådt 1895). Herredsfogden for Sunds-Gudme herreder averterede under eget navn skovauktionerne. Inkassationen foregik som tidligere.Denne ordning fortsattes til efteråret 1909, dog med den forandring at konstitutionen fra 1905-09 var overgået til godskasserer Bredsted. Forholdene havde imidlertid antaget en form derhen, at nuværende lensbesidder Chr. Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn på given foranledning resolverede, at hele auktionsvæsenet fra efteråret 1910 af praktiske grunde helt gik over til til skovrideren, der herefter også under eget navn averterede auktionerne. Inkassationen var da allerede i nogle år forestået udelukkende af skovfogderne, der i større summer indbetalte beløbene til kassereren-

Underhåndssalg

Underhåndssalg foregik indtil 1895 for større partiers vedkommende efter skovriderens indstilling til forstinspektør og lehnsbesidder. Månedlige detailsalg foregik ganske vist , men i ringe omfang; en fortegnelse over sådanne indsendtes til godsforvalterens godkendelse ved månedens slutning efter at salgene var sket.
Efter at regnskabet for 1894/95 var afsluttet 1. novbr. 1895 blev af skovrider Christiansen foretaget en fuldstændig regnskabsreform; det da indførte regnskab er væsentligst det samme som nu benyttes. I løbet af sommeren 1895 indøvedes skovfogderne i at forme skovregninger, og fra novbr. 1895 mødte de med regninger, skrevne på trykte blanketter, en særlig regning for hver af indførte konti, som nu er følgende.

a. Administration
   1. Lønninger (udbetales direkte fra kassererkontoret)
   2. Kontorhold og assistance.
   3. Andre udgifter såsom telefon, tjenesterejser etc.
b. Pensioner (udbetales direkte fra kassererkontoret)
c. Skovning
d. Transport af effekter
e. Kultur
f. Skovforbedringsarbejder (vej-vandlednings- og hegnsarbejder)
g. Bygningsarbejder
h. Biprodukter
i. Skatter og afgifter (udbetales direkte fra kassererkontoret)
k. Salgsudgifter
l. Forskelligt, der ikke kan indordnes under de ovennvænte          konti.

Regningerne udfærdiges i 2 eksemplarer, det ene beholder skovrideren, det andet, der er et sammendrag af det første afgives i anvist stand til kassererkontoret, hvor en arbejder fra hver skovpart afhenter beløbene og kvitterer for disses modtagelse.
Samtidig med arbejdsregningerne udfærdiger skovfogderne for hver måned og for hver skovpart en delingsliste, hvor hver arbejders fortjeneste på de forskellige konti er opført. Tillige findes på delingslisten en rubrik, hvor det anvendte dagsantal er anført, samt en rubrik til arbejderens kvittering.

 Da Greve F. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn i efteråret 1904 overtog baroniets administration, indførtes det såkaldte langelandske eller Bøghske regnskabssystem (indførtes af justitsråd Bøgh, Tranekær). Dette berørte dog ikke i nævneværdig grad det hidtil benyttede skovregnskab, der forblev så at sige uforandret.Af ændringer, der kan nævnes, var den, at alle til godset m.v. udleverede effekter på bilagene herefter blev betegnet som salg. Endvidere skete den forandring, at regnskabsåret blev omlagt fra 1/11-31/10 til 1/5-30/4; denne ændring trådte i kraft 1. maj 1905, så at i skovarkivet findes ½-års overgangsregnskab for vinterhalvåret 1904/05
Skovrideren aflægger efter hvert regnskabsårs udløb selvstændigt regnskab for distriktets drift; dette regnskab afgives til lensbesidderen og går derfra til revision, bilagt med en af skovrideren motiveret og af lensbesidderen approberet fortegnelse over budgetafvigelser. Skovrideren modtager efter endt revision regnskabet tilbage med décharge (dette fandt også sted i skovrider Clausens bestyrelsesperiode, dog uden budgetafvigelses motivering). Samtidig forelægger skovrideren for lensbesidderen til dennes approbation budget for driften i det kommende regnskabsår.
Efter skovrider Christiansens ansættelse 1/5 1895 fik underhåndssaget en anden karakter, idet det udelukkende blev skovriderens sag at bestemme forholdet mellem auktionssalg og underhåndenssalg og og salgenes indretning. Efter den tid møder skovfogderne for detailunderhåndensalgets vedkommende hver måned med fortegnelse over det af dem solgte, om hvis pris der forinden i store træk er konfereret med skovrideren. Disse lister sammenarbejdes da af skovrideren til et fællessalgsbilag for hele distriktet, af hvilket et sammendrag afgives til godskontoret. Salgene sker pr. kontant. Større underhåndensalg foretages af skovrideren. Fra 1895 til 1905 indbetaltes alle underhånden salgssummer til skovrideren, der atter indbetalte dem til godskontoret.I denne periode udbetalte skovrideren på den månedlige regnskabsdag skovregningsbeløbene til skovfogderne, der atter udbetalte til arbejderne samtidig med, at disse kvitterede på delingslisten. Der fandt da ligesom nu en månedlig afregning med godskontoret sted - mellem skovrideren og godskontoret. Efter 1. maj 1905 indbetaler skovfogderne beløbene for detailunderhånden salget direkte til kassererkontoret. Beløbene skal da stemme med den til kassererkontoret fra skovrideren samtidig indgivne salgsliste over kontant underhåndensalg.For de af skovrideren ordnede større underhåndensalgs vedkommende indbetaler køberne som regel nu direkte til kassererkontoret (kun undtagelsesvis via skovrideren) efter at dette ved månedlige salgsfortegnelser er gjort bekendt med de skete salg, de respektive beløbs forfalds tid m.m. Alle salgsbilag udfærdiges ligesom regningerne i 2 eksemplarer, hvoraf det ene indgår til kassererkontoret, det andet forbliver hos skovrideren som bilag til årsregnskabet. Såvel regninger som salgsbilag ondføres i dertil indrettede protokoller.

Auktionerne

Auktionssalgsbeløbene inkasseres som tidligere berørt af de respektive skovfogder, der selv udskriver auktionsregningerne og af køberne erholder 25 øre for hver regning og indbetales af disse direkte til kassereren. Skovrideren udfærdiger på  grundlag af auktionskatalogerne månedlige fortegnelser over auktionssalg, her udfærdiges dog kun e eksemplar, der forbliver ved skovregnskabet, hvorimod kassereren underrettes om de forskellige auktioners specialsum og efter endt sæson får tilstillet en samlet fortegnelse over hele auktionssalget, ordnet ikke auktionsvis, men effekt-vis.
Indtil 1. maj 1905 betaltes intet auktionssalær, men med det langelandske system blev 12½% salær af hammerslagssummen indført; dette salær fordeles på effekterne og indgår således i regnskabet som en af salgssummen,
Skovrideren fører foruden det almindelige regnskab tillige en middelprisstatistik for alle solgte effekter.

Jagtvæsenet, fiskeriet og rørskæret

er underlagt skovrideren. Tidligere i lensbaron Rosenørn Lehns besiddertid, baroniets jagt overladt broderen, den senere lensbesidder baron E. Rosenørn Lehn, der havde bolig på Hvidkilde. Desuden var ansat en skytte, der lønnedes af baronen og tillige fungerede som fisker på Hvidkilde sø, og som tjener hos baronen, dog assisterede ved jagten også forstvæsenet med undtagelse af skovrideren. Denne ordning fortsattes, efter at baron E. Rosenørn Lehn 1892 overtog baroniet, indtil 1895, da jagten blev underlagt skovrider Christiansens ledelse (dog førtes en del af jagtregnskabet af skytten). Denne ordning blev fortsat indtil 1. maj 1906, da nuværende lensbesidder Chr. Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn tilflyttede baroniet som forpagter på Lehnskov og overtog jagtvæsenet indtil 1. december 1907, da det atter gik tilbage til skovrideren. Fra 1. november 1908 inddroges skyttetjenesten, hvorefter udelukkende forstvæsenet har besørget jagtforretningerne, medens afskediget skovfoged Vilhelm Jensen fik fiskeriet på Hvidkilde sø overdraget under skovriderens tilsyn.
Fra 1. maj 1909 har skovrideren ført fuldstændig særligt regnskab over baroniets jagt og fiskeri, og fra dette tidspunkt blev tillige rørskæret på Hvidkilde, Nielstrup og Sørup sø lagt ind under forstvæsenet og indgår under kontoen biprodukter i skovregnskabet.

Skovrider Oldenburgs driftplan i udtog

Kap. VI. Skovudbyttet. 1. Produkterne. (1862)

Hovedprodukter. 1) Bøg:Dens sortimentsforhold her på distriktet kunne, når til kløvebrænde henregnes alt, hvad der er over 6" i diameter, til fagot alt fra 3-6" d., til kvas alt under 3" gennemsnitlig angives for de forskellige aldre således: I 30-40 årige træ udgør kløvebrændet 20-25 Pct., fagotmassen 20-30 Pct. , kvaset c. 30 Pct., i det 40-50 år resp. 40-50, 30-40 og 25 Pct., i det 50-60 år resp. 50-60, 15-25 og 25 Pct., i det 60-70 år resp. 65-70, 10-15 og 24 Pct., i det 70-80 år resp. 65-70, 7-10 og 24 Pct., i det 81-90 år resp. 70-75, 7-10 og 20 Pct., i det 90 år og derover resp. 70-73, 5-7 og 20 Pct..
Dens stammer, hvoraf omtrent halvdelen er over 70 år, er, hvor det forekommer i rene bevoksninger, næsten overalt sundt, lige og fuldholdige, kan alt nu afgive en ej ringe mængde bødkertræ, og vil, såfremt dets overholdelse måtte anses for rigtig, enkelte steder f.eks. i Folehaven, med tiden kunne afgive ikke  få skibskøle.Kun rent undtagelsesvis har træet lidt af sygdomme, f.eks. barkslager?

2) Eg: Dens stammemasse udgør gennemsnitlig i bevoksningen under 60 år 60-70 Pct, i bevoksninger over 60 år 40-60 Pct. af hele massen. Det næsten overalt sunde ved synes at dømme efter de gamle ege, der flere steder er indesprængte på bøgearealet, med tiden at ville blive af fortrinlig bonitet og at kunne afgive godt skibstømmer og "mølleaner"?. For øjeblikket egner det sig formedelst sin unge alder kun til hustømmer, hjulege, slyestænger o.lign., kun enkelte steder f.eks. i Margrethelund, vil i en nær fremtid endel "krumtømmer" kunne vindes.

3) Nåletræets sortimentsforhold kunne for rødgranens vedkommende gennemsnitlig angives således: i 20-30 års alderen findes af stammer på 0-3" d. i brysthøjde c. 40 Pct., af stammer fra 4-7" i d. i brysthøjde 60 Pct. af hele antallet; i 30-40 års alder på 0-3", 4-7", 8-12" resp. 10 - 80 - 10 Pct. Dens ved overgår i værdi langt den herværende fyrs, der næsten er aldeles ubrugelig til gavntræ, men står endel under den udenlandske grans. Den største masse består af lægter og "sparrer", kun en ringe del egner sig til bjælker.

4) Blødtræet består dels af gærdsel, dels af rafter, stænger o.s.v. Kun enkelte steder til e. i Mynderup og Gundestrup findes små partier af træskotræ. Den største del bliver ved at opnå en ældre alder topløs og ubrugelig til andet end brændsel.

b) Biprodukter 1) Bark: Næsten hele mængden heraf er, formedelst egebevoksningernes ringe alder, "speilbark?" og mellembark; dens vægt i forhold til vedproduktionen er temmelig forskellig efter bevoksningernes alder og træets dele. I de unge 40 årige bevoksninger i Slæbækskoven (XIV og XV) har der, efter i den anledning foretagne undersøgelser, vist sig et forhold af 5 pund tørrenset bark pr. kubikfod stammetræ, ellers er 3 eller 4 pd. det almindelige i og i gennemsnit for hele egearealet overstiger det næppe 3½ pd. Skønt grenetræet indeholder en forholdsvis større mængde bark, end stammetræet, er dog den del deraf, som kommer til benyttelse, langt ringere, fordi man her på egnen ikke afbarker grenene til de yderste spidser, så at man gennemsnitlig kun kan regne 2 pd. tør renset bark pr. kubikfod grenetræ.

2. Tørv: I sin betænkning over benyttelsen af Baroniets moser har forstråd Fangel meddelt endel undersøgelser af den herværende tørvs bonitet. Af 6 prøver fandtes i stuetørret tilstand fugtigheden at variere mellem 16 og 20 pCent. Askemængden mellem 3 og 13 Pct af vægten, danne mellem 21 og 45 pd. pr. kubikfod, gennemsnitlig fandtes 17 Pct. fugtighed, 8 Pct. aske og 75 Pct. varmegivende masse pr kub. Da 1000 tørv indeholde c. 34 kub. masse, af give de altså 918 pd. varmestof.

3. Hø. Af egentlige enge findes der ingen på skovarealet, derimod er flere skove gennemkrydsede af mådelige ellemoser, hvor der avles endel hø, der imidlertid er så blandet med Stargræs, at det kun har en meget ringe værdi. Langt bedre er det på enkelte hårdbundssletter t. eks. i Løvehave voksende græs.
 
4. Sten: Heraf findes en stor mængde, ikke blot indblandet i jorden i de på højderyggen liggende skove, men også i den store mængde stenhegn, der fra hoveriets tid omgærde skovene, og hvoraf mange efterhånden som de oprindelige skovarealer er blevne udvidede og forbundne, nu er overflødige. Der findes således alene af indrehegn, der til enhver tid kunne borttages, c. 2450 favne, som indeholde c. 500 kubikfavne skov, der med tiden ville få en betydelig værdi som vejmateriale. Men for øjeblikket anvendes hertil mest de mindre sten, hvormed mange skove endnu er oversåede.

5. Vildt: Dåvildt findes alene i den 1857 til dyrehave indhegnede Løvehave, og tæller for øjeblikket 33 stykker, nemlig 5 gamle og 5 unge hjorte, 20 gamle og 3 unge hinder. Da Løvehaven, efterat dens sydlige del er frahegnet dyrehaven, næsten ganske mangler gode græsgange og navnlig de for vildtet uundværlige hårdbundssletter, vil dette kun gennem en stærk vinterfodring eller ved, at der udlægges et større areal til græsning, kunne bevares i sin nuværende mængde. Råvildtet er siden fæstegodsets salg betydelig aftaget og udgør nu højst en snes stykker, spredte over hele arealet. Ræve, grævlinger og harer findes i alle de større skove, dog mest i distriktets nordlige halvdel; der skydes heraf årlig resp. 15 a 20, 2 a 3, 20 a 30. Af  fuglevildt har Snepper tidligere været meget talrige, fortiden varierer det årlige udbytte mellem 10-20 og 30-40. I moserne i Hedeskov og Øghave skydes årlig en halvsnes dobbelte og enkelte bekkasiner. I de sammesteds og i enkelte andre skove, Fårehave, Rårudskov (XXII), Sophielund og Tankefuld liggende moser skydes årlig en snes gråænder. Hele benyttelsen af vildtbanen er overladt baron E. Rosenørn Lehn, hvorimod vildtets fodring og dyrehavens indhegning påhviler lehnsbesidderen.

6. Sankebrænde: I samtlige skove, den indhegnede dyrehave undtagen, er det tilladt egnens fattige at sanke grene affald. For nogle skoves vedkommende er tilladelsen indskrænket til et par dage ugentlig, medens der i andre, nemlig i Svendborgs nærmeste omegn, sankes hver dag. Denne uskik er til stor ulejlighed for vedkommende skovbetjent, hvis meste tid medgår til at passe på den mængde fruentimmere og børn, der daglig færdes over hele skoven.

2 Afsætningsforhold:

Samtlige sogne hvorpå Baroniets skovareal er fordelt c. 2 á 3 kv. mil, må regnes til dets marked. Medtages Svendborg by tæller dette areal 13000 mennesker eller 5600 pr. kv. mil. Denne her i landet betydelige folkemængde nyder en ingenlunde almindelig velstand hidrørende dels fra en frugtbar jord, hvoraf der gennemsnitlig går højst 10 td. ld. på 1 tønde hartkorn, dels fra at en stor del af befolkningen tidligere var fæstere under særdeles gunstige vilkår og derpå blev selvejere under endnu gunstigere. Af den herved betingede efterspørgsel efter brændsel tilfredsstiller, såvidt der kan skønnes mellem trediedelen og halvdelen af Baroniets skove. Resten dels ved indførsel af brændselssurrogater (stenkul) til Svendborg, dels af omegnens skove Svendborg bys, Thorsengs, Klingstrups og Broholms skove, der konkurrere med den østlige halvdel af  Baroniets skove, samt af Skjoldemoses, Holstenhus`, Flintholms og Trolleborgs og Rødkilde skove, der dele markedet med Baroniets skove i Ollerup og Hundstrup sogne. I egegavntræ konkurrerer det med Trolleborgs og Thorsengs skove, i nåletræ med Trolleborg og Broholms skove samt med en betydelig indførsel til Svendborg af udenlandsk tømmer. Af de c. 12-1400 skpd.? [Sk + pd-tegnet] bark, der årlig bruges af garverierne i Svendborg, har Baroniets skove hidtil leveret omtrent en fjerdedel. Resten erholdes fra de nævnte skove og fra Egeskov.

Jo mere Baroniets skovareal fjerner sig fra Svendborg desto lavere er priserne på brændsel, dels fordi transporten herved fordyres, dels fordi de andre ejendommes skove ikke ligge spredte mellem Baroniets, men danne et bælte udenom disse. Deraf følger en betydelig afvigelse i priserne på Bøgetræ i nærliggende skove, og disse kunne deles i følgende grupper med temmelig konstante priser. Hovedafdeling I-III med en gennemsnitspris af på roden 8 rdr. pr. favn bøgekløvebrænde med endel af salæret, hovedafdeling IV-V 7 rdr. 64 sk. Hovedafdeling VI-X, XXXVII, 8 rd. 48 sk., hovedafdeling XXVIII, XXIL, LVIII 7 rd. Hovedafdeling XXXIV, XXXVI, XXXVIII, XLV, LII, LVII, LIX, LX 8 rd. 16 sk., XLVI,XIII, XVIII, XLVII, LI 6 rd. 16 sk. Efter arealet, disse grupper indtage, bliver gennemsnitsprisen c. 8 rd. 16 sk. eller c. 15 sk. pr. kub., men efter massen varierer den naturligvis betydelig, efter som skovningen falder i de enkelte skove. Prisen på fagotter varierer mellem 5 rd. 48 sk. og 7 rd pr. favn og er gennemsnitlig 13 sk. pr. kub., på kvad mellem 1 rd 16 sk. og 1 rd 80 sk. pr. læs gennemsnitlig 5 sk. pr. kubikfod efter skovenes beliggenhed og omtrent i samme forhold som bøgekløvebrændet - disse sortimenter lagte i bunker. Ved de andre træsorter lader en sådan afvigelse sig vel påvise for de forskellige lokaliteter, men er dog langt større for de forskellige sortimenter. Således varierer prisen på fældet egetræ for stammeved af 8-11" d. i brysthøjde og 5 á 10 alen i længden til resp. 16" og 10 alen mellem 16 og 56 sk. pr. kubikfod, for 8-11" til 2" mellem 16 og 5 sk. pr. kubikfod - at angive gennemsnitspriser pr. favn eller bunke, lader sig ikke gøre på grund af disse rummåls højst forskellige værdi; for rygtræer er prisen temmelig ens 12-16 sk. pr. par. Ved gran lagt i bunker er prisen på "sparrer" mellem 48 og 80 sk. pr. stykke eller gennemsnitlig 10-12 sk. pr. kub., ved lægter 12-16 sk. pr. stk. eller c. 10 sk. pr. kubikfod, ved humlestænger c. 5 rd pr. 100 stk. eller c. 8 sk. pr. kubikfod. Ved blødtræ betales på roden for træskotræ fra 10 á 16 rd. pr. favn eller 16-32 sk. pr. kubikfod, for gærdsel lagt i læs, gennemsnitlig 1 rd. pr. læs eller c. 5 sk. pr. kubikfod. For tækkekæppe 40-48 sk. pr. 100.
For tørven, der hovedsagelig vindes i de skove, som ikke have andet brændsel at tilbyde, angiver forstråd Fangel en gennemsnitspris på mosen af 2 rd og 16 sk. pr. 1000. For hø veksler prisen mellem 2 rd. 48 sk. og 3 rd 48 sk. pr. læs., for sten mellem 4 rd. og 5 rd. pr. kubikfavne.
Den største del af produkterne, tørven undtagen sælges på auktion. Derfor er under de ovennævnte priser indbefattede de c. 54 Pct., der tilkommer skovbesidderen af det på salgseffekterne faldende salær 12 sk. pr. rd. -Resten heraf medgår til auktionsomkostninger, nemlig 36 Pct. til Kongens Kasse, 7 Pct. til Justitsfondet, c. 2½ Pct. til Amtsfattigkassen, c. ½ Pct.  til vidnerne.

Priserne på skovprodukter må, når gærdsel og tørv undtages i det hele kaldes gode, om de end langtfra er høje nok til forrentning af skovbrugets kapitaler; de overstige vistnok landets gennemsnitspriser med 1/3.
Det gunstige forhold skyldes ikke alene den velhavende og talrige befolkning, mellem hvilke skovene ligger spredte, men også en ikke ubetydelig træhandel, der drives af enkelte personer på egnen (t. eks. i Tved og Vester Åby sogne). Og det vil sandsynligvis  snarere tiltage end synke, dels ved befolkningens tilvækst, dels på grund af skovarealets nære beliggenhed ved søen. Der kan på 4 steder udskibes favnebrænde til København, nemlig ved Svendborg, ved Tankefuld og Ballen i Egense sogn og ved Fjellebro [Fjellebroen] i Vester  Åby sogn. Kun det sidste har for øjeblikket nogen betydning for Baroniets skove, blandt hvilke der fra Mynderup - og Gundestrup skov af træhandlere udskibes endel brænde; hvorimod udskibningen ved Svendborg vistnok med tiden vil blive langt vigtigere. Med de nuværende priser betaler det sig ikke for Baroniet selv at udskibe til København, thi da prisen der, temmelig konstant, er 12 rd. pr. favn, og da omkostningen ved transport fra de normale skove til Svendborg og derfra fragten over søen tilsammen udgøre over 4 rd., vil der ikke kunne nås nogen højere skovpris end den nuværende. - Derimod har skovbehandlingen over for afsætningen tidligere gjort sig skyldig i enkelte fejl, ikke blot ved at forsømme anlægget og vedligeholdelsen af skovveje, men også ved ikke overalt at sørge for forbindelsen mellem skovene og der nærmeste veje. Vel blev der ved fæstegodsets salg hjemlet herskabet ret til kørsel over de fleste tilgrænsende bønderjorde; men man glemte t. eks. at forbeholde sig en vej fra sydspidsen af Storehave til Svendborg-Skårupøre vejen, og har heller ikke tilbørlig varetaget vejanlæggene over de endnu under Baroniet liggende fæstejorder. Om alt dette vil driftsplanen indeholde nærmere bestemmelser . Det skal kun her bemærkes, at en forandring til det bedre alt er indtrådt ved, at transporten fra granskovene gennem Løvehave nu er åbnet, idet det sydlige hjørne deraf, efter reguleringens forslag, ifjor frahegnedes den øvrige skov, og stakittet flyttedes til den nordlige side af kørevejen.
Af de ovennævnte effekter sælges på roden næsten alle større afbarkede ege. Elle til træskotræ, og næsten alt det bøgefavntræ, som ikke udleveres til "deputater". Salget på roden bør absolut gives fortrinet for salg efter skovning, fordi køberen langt bedre end skovvæsenet kan dele og tildanne effekterne efter sin fornødenhed og fordi dette derved fritagen for endel unyttig ulejlighed. Ligeledes bør det billiges, at tildannelsen af tømmer til salg kun undtagelsesvis finder sted. Derimod sælges i skovede bunker i 1/3 - ½ favn de mindre ege og bøge, nåletræet, sorteret efter de forskellige sortimenter, kvas og gærdsel. Efter en række undersøgelser ved vejning og måling i vand (Xylometer) viste det sig, at rummålene indeholdt følgende faste masser. 1 favn kløvebrænde og  ? fagot i 31/4 fod i højden 2" i breden og 12" i længden indeholdt resp. 52 og 56 k. fast masse, at fagotter således overstige kløverbrænde med 4 k. pr. favn, strider mod alle hidtilgældende antagelser og kan ej forklares; men undersøgelsen gav næsten overalt det samme resultat og er blevne ledede med største omhyggelighed,  herefter synes fagottræ at sælges betydelig under sin værdi; 1 favn af samme dimension af gamle bøgetræfagotter 40 k.; en bunke 4" høj 4" bred 20" lang, kvas af gamle bøge 24 k. af unge bøge 29 k., af gærdsel 17 k. Dog bemærkes at der ved undersøgelserne overalt blev valgt bunker med lige træstykker, så at rummålene i det store ville vise mindre fast masse. Ved barken besørger skovvæsenet selv afbarkningen, tørring, rensning og transport til Svendborg; de derværende garverier have ikke villet påtage sig disse arbejder. Derimod har der ved auktionernes afholdelse indsneget sig den uskik, at effekterne ikke forud takseres i protokollen og opråbes derefter, men at opråberen selv sætter prisen på træet. Kun når denne er en sagkyndig og pålidelig mand, kan en taksation til nød undlades, ellers medfører en sådan salgsmåde ofte flere muligheder.

3. Arbejdsforhold

En fast skov- og arbejderklasse findes ikke på Baroniet, vel går de samme husmænd og inderster temmelig stadig på arbejde i skovene, men de er ikke bundne hertil, hvilket bedst viser sig ved, at det om sommeren ofte er vanskeligt at få arbejdere.
Imidlertid vil der kunne indtræde en gavnlig forandring heri, efterhånden som de i flere skove liggende bortfæstede huse, der ikke er fæstepligtige, blive ledige og kunne udlejes til arbejderboliger, medens halvdelen af dem nu bebos af håndværkere o.a., der aldeles ikke deltager i skovarbejderne.
For tiden kan der på hele distriktet rådes over en arbejdskraft på 50-60 mandfolk, hvortil kommer endel fruentimmer og børn. Arbejdslønnen for de første er om vinteren 40, om sommeren 48 skilling pr. dag, for de to sidste 16 á 32 skilling.  Ved at forøge daglønnen med 8 skilling, vil man kunne bringe arbejdskraften op til 70-80 mandfolk og et tilsvarende antal fruentimmer og børn. De sidste bliver for tiden ikke anvendte til de arbejder, der kunne udføre ligeså godt og langt billigere, end mandfolkene, såsom planteskolearbejder, udplantning af planter (nåletræ) o.a. Heller ikke har man forstået rigtig at fordele sin arbejdskraft på de forskellige årstider; således foretages der næsten ingen efterårskulturer, og skønt disse passe for løvtræet i det mindste ligeså godt som forårets; men heraf følger, at de sidste på grund af den begrænsede arbejdskraft ikke kunne udføres i tilbørlig udstrækning. Endelig må det fremhæves som en uskik, at en enkelt betjent, skovfoged J. Fløjtrup, driver foruden sin tjenestejord, jordbrug på ikke mindre end 3 steder, umiddelbart grænsende til de skove, hvor der er mest at kultivere. Kun rent undtagelsesvis udføres arbejderne i dagløn, selv kulturarbejderne udføres efter akkord. Efter den gode tilstand at dømme, hvori nåletræskulturene er, ved man ingen grund til at ønske en forandring heri, og for samtlige andre arbejder er akkord den eneste fornuftige basis. Næsten alt arbejdet betales med penge, kun en ringe del in natura, med skødebrænde. Udelader man dels ualmindelige forhold, dels sådanne arbejder, hvis forskellighed ikke tilsteder beregningen af en gennemsnitspris, er arbejdspriserne herpå distriktet følgende.

For skovning pr. favn bøgekløvebrænde  ......... 72-80 skilling
For knuder......................................    80    -
Fagotter........................................ 40-48    -
 Pr. bunke bøgeudhugning.........................    24    -
Egeudhugning.................................... 16-20    -
Blødtræ og gærdsel..............................    24    -
Pr. stk. bjælke.................................     8    -
Pr. stk. "sparre"...............................     4    -
Pr. 100 lægter..............................1 rdlr.
Pr. 100 humlestænger.............................   48    -
Pr. 100 bønnestænger.............................   32    -
Pr. bunke nåletræudhugning.......................   24    -
Per. 100 bånd eller tækkekæppe  .................    4    -
Pr. par rygtræer.................................    4    -
For grøftninger pr. favn nye grøfter............. 3 -6    -
Oprensning....................................... 1 -2
For kulturarbejder:
Gravning af huller...........2 rdlr. 16 sk.- 2 rdlr.32 skilling
Plantning....................        80 sk.á 1 rdlr.
Omprikling...................                       32     -
Optagning pr 1000............                    20-24     -
For stenslagning ............4 á 6 rdlr.  pr. kubikfavn
For optagning af tørv........1 rdlr.  pr. 1000
For aftagning, rensning og
tørring af spejlbark.........2 rdlr á 2 rdlr.16 sk. pr. "Skpd."
For kørsler..................2 rdlr. daglig
 

4. Indtægt og udgift

For de henved 30 år,, hvori skovrider Fløjtrup havde bestyret distriktet, findes der intet, som kan fortjene navn af et regnskab. De papirer, som skulle forestille et sådant, oplyse hverken, hvilket materialudbytte skoven havde afgivet, eller med hvis samtykke de utallige udleveringer til "deputatister"? have fundet sted, eller til hvilke priser de forskellige arbejder er udførte. De berette kun, at skovenes bruttoudbytte har været så og så stort, uden at det er muligt at kontrollere disse angivelser, og oplyse det mærkelige forhold, at skovrideren istedetfor godsforvalteren selv har indkasseret betydelige pengesummer og afleveret dem direkte til den daværende lehnsbesidder. På denne sidste må skylden for en sådan uorden falde, om end skovrider Fløjtrup for sin egen skyld ikke burde have fundet sig heri. De værdifulde oplysninger, et for en lang årrække omhyggelig ført regnskab kunne have afgivet om udbytteforholdene, og de vink et sådant ville have indeholdt om skovtilstandens fremtidige ordning, har reguleringen således måttet savne. Siden den nuværende lehnsbesidder i 1860 overtog godset , har vel et ordentligt regnskab været ført, men det skriver sig fra et for kort tidsrum til, at der med sikkerhed kan tillægges dets resultater samme værdi som gennemsnittet for en længere årrække. .........
 

Driftplan forfattet af skovrider Christiansen? [de efterfølgende afsnit kap. IX og VIII findes tilsyneladende i 2 næsten enslydende eksemplarer].....................................

Kap. IX Produktets art og afsætning (ca. 1895)

Indtil året 1895 kan der ikke gives nøjagtige oplysninger om  distriktets produktion af de forskellige træarter og effekter, da materialregnskabet indtil den tid var mangelfuldt, og effekternes betegnelse ofte ikke svarede til den virkelige vare. I al almindelighed kan siges, at hovedproduktionen var bøg, væsentligst afdrivningsudbytte af gammelt træ; dernæst spillede egeproduktionen en betydelig rolle, medens andet løvtræ og nåletræ, navnlig det første, trådte i baggrunden.

Salget foregik i største delen af tiden fra 1862-1895 især for bøgetræets vedkommende, ved auktion for en stor del ved salg på roden, der efterhånden gik over til salg af hele træer i kastet og aftoppet tilstand. Kravet om yderligere sortering af bøgetræet trængte sig efterhånden på, men  dog ikke anderledes end at endnu i slutningen af det nævnte tidsrum solgtes så at sige hele produktionen af større bøg underhånden i hele stammer - gavntræ og brænde under et, væsenligst til en enkelt kunde, P.v.d. Hude, Svendborg og indbragte kun små priser. Toptræet af det ældre bøg samt bøgeudhugningseffekter solgtes ligesom brændeeffekter af eg og andet løvtræ og det mindre nåletræ ved auktion. Egestammerne der i det gamle materialregnskab figurerede som "Bunker udhug", skønt varen var væsenligst gammelt, ret svært og godt egegavntræ, afhændedes ligesom senere for størstedelen til skibsbyggerierne i Svendborg og omegn. Andet løvtræ, såsom ask, rødel og lignende, solgtes i nærmeste opland; det samme fandt sted med nåletræet, hvoraf dog en del - omkring 1890 - gik til Jylland til papirfabrikation og bragte meget små priser hjem. Efter 1. maj 1895 ændredes disse forhold, et forbedret materialregnskab blev indrettet, sortering udviklet og alle gavntræeffekter, når undtages en del nåletræ, blev gjort til genstand for salg underhånden til forskellige købere.

Stormen 12. februar 1894 og 22 marts 1895 bragte træmarkedet også for Baroniet Lehns distrikt under vanskelige forhold, men ret hurtigt kom afsætningen atter i god gænge ved hjælp af bedre sortering og salgsmåde.

[skema udelades]

Det gennemsnitlige årlige salg af vedmasse for ovennævnte tidsrum [1895-1911] repræsenterer altså ca. 8310 m3 hvilket er ca. 6.30 m3 pr. ha totalareal, eller ca. 7.50m3 pr ha bevokset areal.

Bøg: Bøgegavntræet sælges dels som kævler, dels som kløvet gavntræ. Afsætningen sker nu i det væsentlige til trævarefabriker og skibsbyggerier på Fyn, medens tidligere en stor del gavntræ i favn gik til Jylland, og et enkelt år er et parti bøgekævler sendt til England. Af det på distriktet producerede bøgegavntræ bliver kævlerne i det væsentlige solgt til anvendelse til planker (for en ikke ringe del skibsplanker) og træskotræ, det kløvede gavntræ til smørstav og træskotræ. Afsætningen af kævler til skibsbrug har den store fordel, i modsætning til vogntræ o. lign.,, at kævlen udtages så langt som muligt uden hensyn til knaster, blot disse er friske, medens afsætningen til træskotræ, i modsætning til stavtræ, har den gode side, såvel hvad kævler som favnsat træ angår, at rodmarvet træ kan anvendes. Der sælges adskillige skibskøle til  høj pris. Og hvad endelig forholdet mellem disse forskellige afsætningsgrene angår, kan kun siges, at det varierer stærkt efter efterspørgsel og hugst.

Brændselseffekter af bøg afsættes så at sige udelukkende på det lokale marked og i Svendborg; kun mindre partier kløvebrænde er gået til det fjernere marked. Kløvebrænde og fagotter udbydes for en mindre del ved auktion, medens største parten er genstand for salg underhånden. Derimod sælges næsten alle bunklagte effekter ved auktion.

Eg: Egegavntræ afhændes i det væsentlige som kævler til skibsbyggerier ved Svendborg og omegn, en mindre del sælges til trævarefabriker i Svendborg og enkelte leverancer er gået til det fjernere marked.

Brændselseffekter af eg sælges, dels underhånden, dels ved auktion, på det lokale marked. Den væsentligste del af egehugsten afbarkes; toptræet fra barkningshugsten sælges væsentligst underhånden i sommerens løb, medens vinterhugget egetræ sælges næsten alt ved auktion.
Barken sælges renset og tør, men uhugget, til et garveri (Lerches) i Svendborg for 3 kr. pr centner leveret, og det er næsten udelukkende stambark.

F.sk. løvtræ: Gavntræeffekter af ask, ahorn, birk og el afhændes let ved lokalt salg underhånden; en del ask går til trævarefabriker i Svendborg, men i det hele er blødtræproduktionen som oftere nævnt endnu underordnet. Brændetræ af forskelligt løvtræ afhændes omtrent alt ved auktion.

Nåletræ: Afsætningen af distriktets betydelige nåletræsmasse foregik i begyndelsen af tidsrummet 1895-1911 uregelmæssigt og på forskellig vis, men med betydelig vanskelighed. Især var det forbundet med besvær at afsætte den fornødne udhugning i de unge ensaldrende udstrakte granbevoksninger i Nåleskovene og Dongshøjrup, hvis største sortiment dengang var hegnslægter, men som tillige fordrede et stort udbud af endnu mindre effekter.

Kirkeby Savværk: En ganske overmåde stor betydning for nåletræafsætningen har Kirkeby savværk haft. Det blev i 1896 bygget af savskærer Niels Larsen, da indtil da havde haft savværksplads i Svendborg, men fik denne overskåret ved baneanlægget Svendborg-Nyborg. Efter en del modstand fra lehnsbesidderen, baron E. Rosenørn-Lehns side, fik Larsen efter skovriderens indtrængende indstilling savværksplads ved Kirkeby station i leje og opførte der for egen regning de fornødne bygninger og flyttede sine maskiner m.v. dertil. Larsen drev så dette savværk til medio februar 1908, da Baroniet (Greve F. Ahlefeldt Laurvig-Lehn) købte bygninger og maskiner samt et af Larsen på en af ham købt grund i nærheden opført arbejderhus "Villa Granly". Savværket blev straks fra 15. februar 1908 bortforpagtet til F.L. Hammer for en afgift af 800 kr. årlig (senere 1000 kr). Dette forhold bibeholdtes til 1. marts 1910, da forpagtningen overgik til bestyreren af Rold Skovs savværk, forstkandidat J. Nielsen, Arden, med hvem der blev sluttet  leje- og handelskontrakt for 10 år (lejeafgift 1000 årlig)
[Savværkspladsen er forandret og forbedret 1907-08 samtidig med og efter udvidelsen af stationspladsen].
I. N. Larsens sidste driftsår var savværkets maskineri forfaldet en del. Baroniet indsatte allerede 1908 ny dampkedel; senere - under forstkandidat Nielsen - i efteråret 1910 indsattes ny dampmaskine, ligeledes bekostet af Baroniet. Forstkandidat Nielsen omordnede tillige værket på fortrinlig måde, og indsatte for egen regning adskillige nye maskiner, således at det nu aftager størstedelen af distriktets nåletræsproduktion og har bragt nåletræspriserne op i det hele taget skovens udbytte betydeligt op. Foruden op mod 3000 m3 (stort og småt) grantræ køber savværket årlig ca. 500 m3 bøg til træskofabrikation; dels som kævler, dels som kløvet gavntræ. Allerede 1910 var opførelse af et lagerhus nødvendigt, og skovdistriktet opførte da et sådant.
Kirkeby savværk har altså lige fra dets begyndelse om end i N. Larsens tid drevet mindre intensivt, haft gennemgribende heldig indflydelse på distriktets afsætning af nåletræ. Hvad savværket ikke kan overkomme af nåletræshugsten, sælges med lethed andet steds. En del er tidligere afhændet til telefonstænger etc., og endnu udgår partier som bundgarnspæle, piloteringspæle etc. Ikke mindst betydning har savværket haft for de yngre granbevoksningers udhugning, idet skæringen af hegnslægter  knyttede en stor kundekreds til nåleskovene.

I det hele og store må afsætningen fra Baroniet Lehns skovdistrikt efterhånden siges at gå let fra hånden. Skovenes spredte beliggenhed frembyder et godt lokalsalg, ligesom bekvem adgang til jernbanestationerne Svendborg, Kirkeby, Stenstrup, Korinth og Skårup samt havnene Svendborg og Fjellebroen giver let forbindelse med det fjernere marked.

Biprodukter

Til sådanne kunne henregnes barken, men dette produkt er hidtil medtaget under træeffekter og indbefattet i materialskemaerne og derfor omtalt under træeffekter.
Af egentlige biprodukter, der har været genstand for større produktion i tidligere tid, skal først nævnes
Tørv af hvilke der til herskabet, St. Jørgens Kloster etc, og som deputat til skovbetjente og deres efterladte endnu i 1904 blev skåret ca. 140.000 stkr. De produceredes fra tørvegravene væsentligst i Nåleskovene, dog også en del fra "Skriverlonget" (nuv. afd. I) i Græsholmene, Fiskermosen (nuv. afd. 21) på Ravnebjerg, fra Storehave og Gundestrup skov. Tørvemoserne blev dog efterhånden delvis opskårne og navnlig læggepladserne for små. Tørveskæret nedsattes da også i sommeren 1905, hvorefter der kun blev skåret 80.000 stkr., nemlig til enkelehnsbaronessen 35.000, til Sct. Jørgens Kloster 37.300 og resten til forskellige pensionister samt godskontoret, idet de fleste deputater blev afløst med penge efter det Langelandske Godsregnskabs indførelse. Deputaterne til enkebaronessen og St. Jørgens Kloster afløstes og bortfaldt i 1907, efter hvilken tid tørveskæret har været forsvindende.
Når tørvemoserne, der desværre ikke er godt jævnet efter opskæringen, en gang atter gror op, kan der efter en del vandafledningsarbejder atter blive tale om tørveskæring i  større målestok

Græs og lignende: Der fandtes tidligere og endnu i 1895 en del enge rundt i distriktets skove, navnlig Margrethelund, Fårehave, Dongshøjrup, Rårud, Nåleskovene, Løvehave, Mynderup, Broerne, Engene og Paulinelund, hvor græsset dels blev solgt ved auktion eller underhånden - dels blev benyttet af skovbetjentene. Efterhånden er Engene enten beplantet eller indtaget til tjenestejorder, og græssalget derfor uden større betydninger. Det har i årene fra 1895-1907 andraget fra 420-260 kr. årlig, altså jævnt aftagende. Herefter tilkommer en del kornafgrøder på indtagne arealer og gl. enge, således at udbyttet af græs, korn og halm
1907/08 andrager...................380 kr.
1908/09.........................c.1700 -
1909/10........................... 700 -
1910/11........................... 600 -

Planter: Der sælges årlig fra distriktet en del planter, navnlig bøgeplanter, optagne af såningskulturen. Undertiden går indtægten heraf ned til 50-200 kr, men enkelte år har plantesalget dog været betydeligt, således i 1897/98 op mod 400 kr, 1905/06 ca. 1000 kr., 1908/09 ca. 1400 kr. Aftagerne har dels været de omliggende naboskove, dels Fåborg Forstplanteskole.

Sten og grus: er også undertiden genstand for salg. 1897 købte Sydfyenske Jernbaner fra nuv. afd. 82 sten og grus for 500 kr netto. 1908/09 androg salget ca. 300 kr., 1910/11 ca. 600 kr. brutto. Nettoen på sten og skærver bliver endnu sjældent mere end 8-12 kr. pr. fv. Aftagerne har væsentligst været de omliggende kommuner.

Tækkerør: Som tidligere nævnt i planen [udeladt her] blev rørskæret på Hvidkilde, Nielstrup og Sørup sø 1909 underlagt forstvæsenet. Produktionen har hidtil [de 2 år efter overtagelsen] andraget mellem 200 og 240 traver rør og har indbragt brutto 1909/10 ca. 700 kr., 1910/11 ca. 600 kr. Skæringsomkostningerne er 1 kr. pr. trave á 20 neg. Salgsprisen er 2.50 á 3.00 kr. pr. trave. Antagelig kan rørskæret udvides til op mod 400 traver.

Juletræer: Salget af sådanne har været varierende. I årene 1895/96 - 1900/01 har afsætningsbeløbet ligget mellem 100 og 300 kr; herefter daler produktionen, idet granplantningerne, hvor træerne kunne udtages, blev for store, ned til 50-70 kr. enkelte år endnu mindre, indtil den i 1909/10 og 1910/11 atter i de unge plantninger kunne forøges, og da andrager ca. 300 kr.

Af andre biprodukter skal endnu kun nævnes
Pil: der sælges fra en lille plantage i Løvehave (nu afd. 23) Plantagen hugges i reglen hvert 3die år og salget af pilene andrager hidtil 130-140 kr. for hver hugst. Plantagen er anlagt 1898. Produktionen har været solgt dels til bødkere og fiskere i egnen, dels til fabrikant Jochumsen, naturmøbelfabrikant i Svendborg. Et enkelt år solgtes en del til Dansk Piledyrkningsselskab, men - da selskabet blev insolvent - udeblev betalingen.

 Kap. VIII Arbejdsforhold

På grund af skovens spredte beliggenhed og distriktets derved fremkomne betydelige udstrækning over egne med ganske forskellig karakter, også i retning af arbejdskraft, er adgangen til denne meget forskellig og forskelligartet.

I al almindelighed kan man dog sige, at distriktet gennemgående har haft arbejdskraft nok, kun i Holmdrupskovene, Slæbækskovene, til dels Nåleskovene samt endelig Kogtvedskovene har der undertiden manglet tilstrækkelig sommerarbejdskraft. Da forskellige stormskader på nåletræet i Slæbækskovene og Nåleskovene betingede uforholdsmæssige store, samlede kulturarealer, og en på grund af manglende overskygge forøget renholdelse af kulturerne var nødvendig, slog den lokale sommerarbejdskraft ved disse skovdele ikke til, og navnlig var kvindelig arbejdskraft meget sparsomt til stede. Fra foråret 1909 blev derfor fæstet polske piger, der fik bolig i Rebslagerhuset i Kølleskov. Uagtet disse polakpiger (3-5 personer) ikke har været nogen billig eller pålidelig arbejdskraft, er de foreliggende kultur-sommerarbejder dog bleven tilfredsstillende gennemført.

Distriktet har ikke mange egentlige faste arbejdere, idet der på flere skovparter fuldstændig mangler skovarbejderboliger (om de faste arbejdere, der bor i skovens huse se pag. 45,46) Men dels Svendborg by, dels teglværkskolonien ved Stenstrup samler en betydelig arbejdskraft, hvoraf en del er disponibel for skoven i reglen fra midten af oktober til henad 1. maj. Ved at benytte denne i efterårs- og vinterhalvåret tilgængelige arbejdskraft er det hidtil lykkedes at få de foreliggende arbejder rettidigt udført. Bestræbelsen går dog i retning af en del flere faste arbejdere, og bekvemt liggende fæstehuse indlægges efterhånden under forstvæsenet.

Næsten alle arbejder udføres på akkord - også kulturarbejder - så den til enhver tid gældende dagløn har mindre direkte betydning. I 1895 var daglønnen for mænd hele året rundt mindst 1.16 kr. og havde været således i umindelige tider. Efterhånden er daglønnen forøget således, at den i 1911 er
i månederne marts-juli ........1.80 kr med 10 timers arbejdsdag
i månederne august-september...2.00 -   -   -   -        -
i månederne oktober-februar....1.40 -   -   -   -        -

At disse daglønspriser ikke kan opretholdes ret længe, men at der vil ske en stigning, må vel anses for givet. Ligeledes vil den nugældende pris pr. spanddag, 6 kr. i vintermånederne og 8 kr. i sommermånederne næppe længe kunne fastholdes.
Som ovenfor berørt arbejder imidlertid i alt væsentligt på akkord. Dygtige arbejdere tjener derfor faktisk langt mere om dagen end daglønnen antyder. Det er ikke ualmindeligt, at prima arbejdere ved skovningsarbejde tjener 4-5 kr. pr. dag - tilmed i vintermånederne - og under 3 kr. daglig fortjeneste for en god arbejder hører til sjældenhederne.

Akkordpriser: Af bestemte grunde holdes på distriktet ingen fast priskurant, betalingen for et arbejde fastsættes i hvert enkelt tilfælde. Kun for skovningens vedkommende haves faste  priser. Disse er fra 1. maj 1911 således:

Bøg
kævler..........pr.. m3 ..........0.65 kr.
gavntræ.........-    rm ..........1.25 -
[de 15 øre heraf udbetales først ved skovningens slutning som en sorteringspræmie]

Kløvebrænde.....pr.  rm   .........1.00 kr
Knuder ......... -   -   ..........1.00  -
Fagot .......... -   -   ..........1.20  -
Knippel......... -   -   ..........1.20  -
Klods .......... -   bk  ..........1.00  -
Rafter I ....... -   -   ..........1.00  -
Rafter II ...... -   -   ..........1.00  -
Udhug .......... -   -   ..........1.00  -
Kvas ........... -   -   ..........1.00  -

Eg:
Kævler ......... pr. m3  ..........0.65 kr.
Stablet gavntræ   -  rm
Brænde ................  -  -
Klodstræ .............   -  bk. ..........1.00  -
Rafter I ...................   -  -   ..........1.00  -
Rafter II ..................   -  -   ..........1.00  -
Kvad .......................   -  -   ..........1.00  -
Hegnspæle .........   -  stk...........0.04  -
Rtgningstræer .   -  kobbel .......0.10  -

F.sk. løvtræ: Som bøg og eg.

Nåletræer:
Tømmer.........   pr. m3  ..........0.65 kr.
Spir ..........    -  bk. ..........0.50  -
Lægter I ......    -  -   ..........0.60  -
Lægter II .....    -  -   ..........0.80  -
Stænger .......    -  -   ..........1.00  -
Stager ........    -  -   ..........1.00  -
Ris ...........    -  -   ..........1.20  -
Kvas ..........    -  -   ..........0.60  -
Stablet gavntræ (afbarket) pr rm....1.80  -
Brænde ...................  - - ....0.80  -

XI Byrder (Ydelser)

I Oldenburgs plan af 1862 gives pag. 40-58 en udførlig omtale af sådanne for det pågældende tidspunkt. Efterhånden er størsteparten af de der nævnte servituter og ydelser bortfaldet, således alt hvad angår fæstebønders ret til gærdselshugst i skovene (Skovmålene), en stor del af de deputater, der præsteredes i form af brænde, tørv, græs o.m.a. ligesom en del veje og stier er bortfaldet. Det vil kun have liden interesse og tillige være vanskeligt at oplyse til hvilke tider og på hvilken måde, de af Oldenburg anførte forskellige ydelser er afløst eller bortfaldet. I det efterfølgende skal defor kun nævnes, hvad der endnu 1911 står ved magt.
 

 Deputater
Hertil medregnes ikke lensbesidderens eget brug eller hvad der kommer ind under gaver til andre, ej heller brænde til skovbetjente eller deres enker, men deputater , der ydes i følge lov eller fundats. Af sådanne er kun tilbage:

Til Sct. Jørgens Kloster.................40 rm. kløvebrænde
-   Skarø skole..........................2½ -      do

der for Sct. Jørgens vedkommende leveres frit ved klosteet og for Skarø skoles på fældestedet i skoven.

Skønt Brændesankning
i skovene ikke kan henregnes under byrder, men snarere må betegnes som ulemper, da det til enhver tid står lensbesidderen frit for, om tilladelse til opsamling og bortførelse af tørt ved gives, har omtalen deraf naturligt sin plads i dette kapitel.
Endnu i 1895 foregik i baroniets skove en ret betydelig brændesankning, dels af trængende, der af egnens præster fik anbefaling som værdige til at erholde tilladelse til at samle brænde i skovene, og da oprindelig af godsforvalteren, senere af skovrideren, fik udstedt en såkaldet "sankeseddel", der gav den ønskede tilladelse , og som vedkommende skulle bære hos sig under sankningen til legitimation over for skovbetjentene, dels af folk, der samlede uden tilladelse, når de kunne få lejlighed og undgå skovbetjentenes opmærksomhed.
Det var navnlig i skovene i nærheden af Svendborg at dette uvæsen trivedes, især var skovene Margrethelund, dele af Græsholmene samt Sophielund hjemsøgte. Men også i skove som Hestehaven, Skovmarken og Folehaven fandt en betydelig ulovlig sankning sted, udøvet af nærboende herregårdsarbejdere.
Efterhånden er forholdet ændret og noget bedret, idet al brændesankning overalt i skovene er forbudt.I stedet ydes til værdige trængende, der tidligere havde sankeseddel, enker efter skovarbejdere o.lign. årlig 1 eller flere bunker kvad eller udhug. I øjeblikket afleveres ca. 20 bunker i stedet for brændesankningstilladelse, uden betaling.
Det være hermed ikke sagt, at ulovlig sankning dermed er helt ophørt, men den er reduceret meget, og der gøres det mest mulige for at fjerne denne for skovbunden så skadelige uskik.

Hvad der iøvrigt angående byrder
endnu i 1911 er aktuelt, anføres her af praktiske grunde skovvis, således:

I Skovdong ...intet

II Trillinghave ...intet

III Storehave En sti fra Skårup mark gennem afd. 17 optaget på regulativ iflg. Skårup sogneråds skrivelse af 31. juli 1862, bliver så at sige aldrig benyttet og er derfor ikke kendelig; bør fragå regulativet.

IV Christinebjerg.  ..intet.

V Margrethelund ......intet
 VI Græsholmene. I udkørselen fra afd.I i N-J går vejen over en ubetydelig spids af matr. nr. 11 ,Rødskebølle; for tilladelse til at færdes derover ydes årlig til ejeren 1 bk. udhug.

VII Trappeskov ....... intet.

VIII Fårehave ........intet

IX Dongshøjrup. En vej langs østlige hegn er i gammel tid benyttet af beboerne i Dongshøjrup by til det syd for skoven liggende tørvelong. Ligger som grønvej og er i de sidste 20 år ikke benyttet, ikke afsat på håndkortet.

X Rårud Skov ........intet.

XI Slæbæk Skov. En vej gennem Slæbækskoven mellem afd. 26 og 27 på den nordelige side og afd. 30 og 31 på den sydlige, udlagt ved udskiftningen 1914, vistnok af hensyn til Heldagergårds teglværk, der nu er nedlagt. Denne vej betragtes nu ikke længere som offentlig og vedligeholdes udelukkende af skovvæsenet. En sti gennem afd. 1 ud over Jens Christensens jord iflg. sognerådets skrivelse af 18. juli 1862. Ligger endnu.

XII Ravnebjerg. Afd. 25. Husplads og have for Sørup fattighus. "Huset blev på andragende af kommunen bevilget opført 18. april 1826 på den af baroniet anviste grund, der kan reklameres, når huset ej længere benyttes. Den til huset bevilgede sum er afbetalt i 1846, derimod tilkommer den ved huset anlagte have ikke dette (huset)".

XIII Nåleskovene. 1. Efter anlægget af Svendborg-Odense banen 1878 [NB: fejl 1876 er det rigtige år] blev skovvejen fra Kirkeby Station til kommunevejen mellem Kirkeby og Hvidkilde anvist som adgang til stationen. I 1907 (efter udvidelse af stationspladsen og opførelse af ny stationsbygning) tilbagetoges tilladelsen til, at fornævnte vej blev benyttet som stationsvej og samtidig anvistes vejen, der føres fra stationen til den offentlige vej langs skovens nordlige udkant (Vængevejen) som stationsvej. Ved samme lejlighed blev denne forbedret, idet bakkerne blev afgravet og lavningerne udfyldt. Arbejdet hertil bekostedes af skovdistriktet, men tipvogne og skinner dertil låntes af banen. Den nye vejs vedligeholdelse præsteres hidtil udelukkende af skovdistriktet og betragtes som privat; kun i ærinde til stationen må vejen benyttes af andre end baroniet. Dog må bemærkes at den tillige danner  adgangen for gmd. Hans Haugsted, Kirkeby til hans ejendomslod ved Kirkeby Station.
2. Arealet, der nu optages af afd. 82, blev i 1898 efter forhandling mellem direktør for sydfyenske jernbane, etatsråd Kier, og skovrider Christiansen midlertidig overladt banen således: Banen købte det på arealet værende grus for 500 kr. Efter endt grusbenyttelse har baroniet atter fri disposition over arealet. Banen havde pligt til at udbrede afrømningsjorden (muldlaget) på den afbenyttede plads efterhånden som gruset var bortført. Jvfr. skrivelser herfra af 14. maj 1898, 2. sept. 1898 samt af 28. august 1898 og 3. september 1898 fra banens direktør. Kort over det foreløbig afståede areal, udfærdiget af  landinspektør Hvenegård, Svendborg, henligger i arkivet sammen med korrespondancen.
Banens grusbenyttelse er nu omtrent endt, og grusgraven kan indtages til beplantning ved lejlighed.
Angående banens udvidelse af Kirkeby Stationsplads 1907 og de dermed i forbindelse stående forandringer ved Kirkeby Savværksplads, ramper etc. findes papirerne på godskontoret.

3. En vej fra den offentlige vej langs Nåleskovenes nordlige udkant til bøndernes tørvelong på Skovholmsmosen - på kortet betegnet som "Fremmed areal."

XIV Løvehave .....intet

XV Folehaven. En sti gennem skoven fra Egebjerg til Nielstrup, optaget på regulativet iflg. sognerådets skrivelse af 18. juli 1862 - er kun synlig i afd. 13.

XVI Hestehaven ......intet

XVII Amalielyst. Fæster, møller Corfixens enke har adgang til den såkaldte "Skovmølle" i afd. 1, ved Hvidkilde sø og brugen af et lille stykke eng ved møllen.

XVIII Gl. Dyrehave. .....intet

XIX Skovmarken. .........intet.

XX Ollerup Kohave. Fra gammel tid havde ejeren af matr. nr. 25 Ollerup, for tiden Rasmus Petersen Bødker benyttet vejen gennem skoven til sin nordvest for denne liggende skov. Til gengæld benytter baroniet lejlighedsvis vejen over hans mark østpå

XXI Mynderup Skov. Et gammelt vejspor fra kommunevejen ind til Rødkilde Skov med led her. Benyttes så at sige aldrig.

XXII Ærebjerg. .......... intet.

XXIII Gundestrup Skov.  En vej fra Kragegården til Eskebjerg er udlagt ved Gundestrup bys udskiftning 1792. Vejen er meget lidt benyttet og så vidt vides har ingen andre end baroniet udført vedligeholdelsesarbejder på den.
Til hovedvejen gennem Gundestrup Skov har forskellige adgang:

1. Brahetrolleborg Skovdistrikt skal i følge skrivelse af 16. oktober 1862 fra Brahetrolleborg godskontor ved en mundtlig indrømmelse i året 1824 eller 1825 kunne benytte vejen, gennem Gundestrup Skov med et led indtil den under Trolleborg liggende skov, Torpelykken til transporten fra auktioner i bemeldte dets skov. Tilladelsen benyttes lejlighedsvis. Samtidig benytter Baroniet Lehns Skovdistrikt i henhold til mundtlig aftale mellem skovrider Elers Koch og skovrider Christiansen vejene gennem Brahetrolleborg skove til transport af træeffekter fra Gundestrup Hestehave til Korinth St.

2. Oldenburg skriver pag. 47 "Vejsporet gennem Gundestrup skov benyttes af arvefæster under Trolleborg Peder Berthelsen" (antagelig Eskebjerggården). "Ved kontrakt af 16. juli 1810  mellem de daværende besiddere af Trolleborg og Baroniet Lehn har den sidste hjemlet P. Berthelsen denne rettighed, mod at den første afstod til den sidste jagtretten på de under "Trolleborg hørende jorder i Øster Skerninge sogn". Denne rettighed for - formentlig - Eskebjerggården må dog vistnok være bortfalden.

3. Gemalgården (matr. nr. 6)`s ejer har fra gammel tid benyttet vejen gennem Gundestrup SKov til Gundestrup by (velvillig indrømmelse fra lehnsbesidderens side).

4. En kirkesti for ejeren af samme gård gennem skoven benyttes endnu, ligeledes "velvillig indrømmelse".

5. Gmd. Niels P. Nielsen, Gundestrup, benytter tværvejen gennem Gundestrup hen til et mælkebræt på hovedvejen til transport af mælk. Dette har fundet sted i en årræke før 1895, men sikkert ikke med anden hjemmel end forstvæsenets midlertidge tilladelse.

6. Gundestrup Mejeri har i henhold til overenskomst af 19. januar 1907 (udskrift af Gundestrup Andelsmejeris forhandlingsprotokol, henligger i skovens arkiv i pakken vedrørrende veje) tilladelse til at benytte vejen således: Stykket fra Gundestrup by til gmd. L.P. Gemals indkørsel må benyttes i de 3 måneder december, januar og februar, det øvrige stykke (fra gmd. L.P. Gemals indkørsel til Torplykken) hele året. For denne benyttelse af vejen erlægger mejeriet en årlig godtgørelse til dem, der iflg. overenskomst af 3. febr. 1906 vedligeholder vejen, nemlig Baroniet Lehns Skovdistrikt, 25 kr, gmd. L.P. Gemal 2 kr. og gmd. Bertel Petersen 5 kr. Beløbene erlægges hvert år i marts, første gang 1907.Se omhandlede skov om rettigheder.

XXIV Sophielund .....intet

XXV Broerne .........intet

XXVI Engene. ....... intet.

XXVII Christinedal. Det tillades indtil videre spadserende at færdes på gangstierne i denne skov, der fra gammel tid delvis er betragtet som lystskov

XXVIII Tankefuld. ...  intet.

XXIX Paulinelund. En sti gennem skoven fra Skovsbo til Rantzausminde Skole (eller Fiskop) optaget på regulativet iflg. sognerådets skrivelse af 20. juli 1862. Senere er der af lehnsbesidderen givet tilladelse til, at skolebørnene fra SKovsbo benytter en nærmere sti gennem skoven (skrivelse af 4/6 1907 på godskontoret)

XXX Fredskov .........intet

XXXI Mølleskov....... intet.

XXXII Overskov...... .intet.
 

XII Rettigheder

I Skovdong. .......... intet

II Trillinghave......  intet

III Storehave. Baroniet må her benytte en vej fra skovens nordvestlige udkant over matr. nr. 23 Holmdrup til kommunevejen mellem Nyborg-Svendborg landevej og Holmdrup, iflg. hmd. Jens Christensens skøde af 30. august 1854. Nuværende ejer Morten Nielsen. "Vejen skal være 6 alen bred, om det er med eller uden grøfter udviser skødet ikke". (Oldenburg)

IV Christinebjerg. Baroniet har ret til at benytte en vej fra skovens nordøstlige hjørne over matr. nr. 9a`s jorder til vejen mellem Holmdrup og Nyborg-Svb. landevej. Vejen skal være 12 alen bred. I Oldenburgs plan skrives pag. 54 herom:"....over Hans Andersens gård, Holmdrup, matr. nr. 9, skøde af 27. juli 1855. Herefter var udlagt over gårdens grund til bivejen fra Holmdrup til Svendborg en vej på 12 alens bredde, indbefattet grøfterne; men da den aldrig er bleven anlagt  "har Hans Andersen tilbudt reguleringen at ville erlægge en 12 alen bred vej nord for hegnet fra Christinebjerg til gården, besørge samtlige kørseler, levere stenene, udfylde vandhuller ved gården imod at måtte hente fyldning fra skoven".
Det pågældende vejarbejde blev bragt til udførsel efter ovenanførte overenskomst.
Vejen vedligeholdes af forstvæsenet , dog deltager af og til lodsejerne i arbejderne.

V Margrethelund. En vej fra skovens vestlige hegn til Svendborg-Odense landvej over matr. nr. 17 Rødskebølle iflg. skøde af 25. september 1856 til Rasmus Rasmussen. Vejen skal være 12 alen bred indbefattet grøfterne, men er kun 6-8 alen og uden grøfter. Vedligeholdes i det væsentlige af skoven.

VI Græsholmene. En vej fra afd. 38 (rest af Rødskebølle Skov, (et tørvelong), der i sin tid ikke blev frasolgt med skoven) til Svendborg-Odense landevej over matr. nr. 12 Rødskebølle iflg. skøde af 27. juli 1855 til Jens Hansen. Vejen skal være 12 alen bred, men er ca. 6 alen. På gennemkørselen til afd. 1 i Græsholmene går hjem over en forsvindende spids, der ikke er erhvervet af baroniet, af matr. nr. 12, se byrder under Græsholmene.

VII Trappeskov. 1. En vej fra skovens vestlige hegn til kommunevejn Heldager-Tved over matr. nr. 5 Heldager. Vejen gik i tidligere tid til den offentlige vej Svendborg-Heldager, men er senere omlagt. Denne vej bør søges afløst og i stedet erhvervet udkørsel i øst over Rasmus Madsens lod.

2. En sti mellem Trappeskov og Græsholmene på matr. nr. 6. Retten er erhvervet efter 1862, stien findes projekteret på Oldenburgs kort; på hvilken måde og til hvilken tid stien er erhvervet, kan ikke oplyses. Nuv. ejer af matr. nr. 6 er Christen Pedersen.

 VIII Fårehave. 1. En vej fra skovens sydlige hegn til den offentlige vej Heldager-Tved over matr. nr. 6 Heldager. Nuværende ejer Hans Henrik Rasmussen Høj. Tidligere fæster Jens Nielsen Ejbys enke.

2.En vej fra skovens vestlige hegn over matr. nr. 5a Heldager til den off. vej Svendborg-Heldager.
Begge veje vedligeholdes næsten udelukkende af forstvæsenet, idet lodsejerne kun hjælper til ved jævning af vejspor og udspredning af tilkørte skærver.

IX Dongshøjrup ....intet.

X Rårud. ......... intet

XI Slæbæk. En vej fra skovens sydvestlige hegn (afd. 28,30) til Svb.-Odense landevej. Se byrder.
Vedligeholdelsen er hidtil udført af forstvæsenet, men de tilliggende huse burde bekoste del deraf.

XII Ravnebjerg 1. En vej fra afd. 18 til Svb.-Odense landevej over matr. nr. 29 Rødskebølle (iflg. skøde af 5. marts 1855 til Rasmus Henriksen)

2. En vej fra afd. 16-23 til Svendborg-Odense landevej over matr. nr. 33 Rødskebølle. Nuværende fæster Hans Andreasen.

XIII. Nåleskovene. En vej fra afd. 20,21 (Uglebjerg S-V del) over Erik Rasmussens mark, Tordensgårdene. Vedligeholdes væsentligst af skovvæsenet indtil den første vej, der går af mod nord. Har været benyttet således i alderstid.

XIV Løvehave. ...intet.

XV Folehaven. En vej i N.Ø. ud over fæster Martin Nielsens lod, matr. nr. 1 Hvidkilde hovedgård, til den offentlige vej Egebjerg-Hvidkilde.

XVI Hestehaven.....intet.

XVII Amalielyst. ..intet.

XVIII Gl. Dyrehave.intet.

XIX Skovmarken.....intet.

XX Ollerup Kohave. En vej i vest fra Kohavehuset til den offentlige vej, der fører fra Ollerup by til Ollerup skovmål. Vedligeholdes væsentligst af skovvæsenet. Har været benyttet i alderstid. - nævnes iøvrigt ikke i Oldenburgs plan.
Tillige benytter Baroniet vejen fra Rasmus Bødkers gård til Egebjerg-Ollerup vejen, når føret er godt - efter mindelig overenskomst.

XXI Mynderup Skov. Efter mundtlig aftale med ejeren af Skjoldemose, godsejer S. Ulrich, kan baroniets besidder og skovbestyrelse færdes fra skovens nordøstlige hegn ad vejsporet i Skjoldemose skov.
 
XXII Ærtebjerg. En vej over matr. nr. 5 Mynderup (nuv. ejer Andreas Madsen). Vejen skal iflg. skøde af 27. juli 1855 til gmd. Lars Henriksen være 12 alen bred, grøfterne indbefattet. Den går fra afd. 1 til den offentlige vej mellem Ærtebjerg og Mynderup Skov.

XXIII Gundestrup Skov. En vej fra skovens sydlige udkørsel over matr. nr. 5 Gundestrup, iflg. skøde af 27. juli 1855 til gmd. Peder Nielsen. Vejen skal være 12 alen bred, grøfterne indbefattet. Efter overenskomst af 3. februar 1906, der skete ved Øster Skerninge - Hundstrup sogneråds mellemkomst i anledning af klage til sognerådet over vejens slette tilstand foregår vedligeholdelsen derefter således: Forpagter P.N. Petersen (Bertel Petersens gård) matr. nr. 5 Gundestrup, grundforbedrer og vedligeholder 150 fv. fra Gundestrup by efter skoven, gmd. L.P. Gemal grundforbedrer og vedligeholder de næste 60 fv. og Baroniet Lehns Skovdistrikt de 270 fv. nærmest skoven.
Vejen skal i hele sin udstrækning holde mindst 9 alen i breddeb.
Hvem der iøvrigt bidrager til vejens vedligeholdelse har ret til at befærde denne i hele dens længde. Grundforbedringerne blev udført 1906-07. Udskrift af sognerådsformandens protokol angående denne overenskomst findes i skovarkivets vejsager.

2. Baroniet må efter hidtidig praksis anse sig berettiget til at benytte vejen over Eskebjerggården til den offentlige vej øst for skoven.

3. Ligeså vejen, der fører fra afd. 18-22 over gmd. N.P. Nielsens jord til skovfogedlodden, der ligger ved offentlig vej

4. Ligeså (jfr. byrder, Gundestrup, pag. 80). Vejen gennem Brahetrolleborg skove til Korinth Station.

XXIV Sophielund. En vej fra skoven over Sørup gamle skolelod til den offentlige vej fra Sørup til Kogtved. Oldenburg skriver om denne vej: "Den findes ikke indlagt på udskiftningskortet, men har været der i en lang årrække, hvor længe vides ikke.

XXV Broerne .......intet.

XXVI Engene........intet

XXVII Christinedal ......intet

XXVIII Tankefuld ........intet

XXIX Paulinelund. 1. En vej fra skovens nordlige hegn over matr. 11 Skovsbo til den offentlige vej gennem Skovsbo by iflg. skøde af 31. januar 1857. Vejen skulle være 12 alen bred med grøfterne, men har ikke denne bredde.

2. En vej fra skovens sydlige hegn til Strandvejen. Oprindelsen af denne kan ikke oplyses. Ligger langs den vestlige skel af matr. nr. 30, Egense. Husfæster Niels Madsens enke Fiskop. Vejen har altfor ringe bredde.

 XXX Fredskov .........intet

XXXI Mølleskov .......Intet

XXXII Overskov........intet

Det tilføjes at skovdistriktet, selvfølgelig benytter den vej, der føres fra skovene over Skovene over hovedgårdenes jorder.

Angående XIV Hegn (se Oldenburg pag. 94-121.)
Et nyt hegnsregister vil i den nærmeste fremtid blive udarbejdet og fremkomme i særlig indbinding.
Der er efterhånden adskillige lodsejere, hvis jorder grænser til skoven, der vægrer sig ved at opfylde de tidligere hegnsforpligtelser, tillige er en del grænsejorder i tidens løb blevet udstykkede. En ordning af disse forhold vil imidlertid tage tid, og da hegnsforholdene ikke kunne siges at gribe særligt ind i skovens drift, har man foretrukket at slutte den almindelige beskrivelse af skovene uden hegnsregister, da et sådant i øjeblikket ikke kan fuldstændiggøres.
Det skal dog her bemærkes, at skovvæsenet vedligeholder hegnene mod Baroniels hovedgårde.

En del af yderhegnene består af stendiger. De gamle risgærder er næsten overalt, hvor skoven har hegnspligt, bortfaldet og erstatter med rækhegn; derimod er de endnu en del benyttede, hvor naboerne har hegnspligt, ligesom der også mange steder, hvor dette sidste er tilfældet, er meget mangelfulde hegn eller endda slet ingen.

XV Skovdistriktets vejvæsen

Om dette kan i almindelighed bemærkes, at skovvejene gennemgående er i god orden. Hovedvejene er skærvelagte. De i tidligere tid anlagte hovedveje lider næsten alle af den fejl, at bakkerne ikke er tilstrækkelig afgravet, og vejprofilen er derfor for kuplet. Fra tid til anden søges rådet bod på denne ulempe.
Endvidere skal om vejene siges, at de i mange tilfælde er skærvelagt uden pflaster i bunden, hvilket forringer bæreevnen og fordyrer vedligeholdelsen. Hovedvejenes antal synes at være omtrent tilstrækkeligt, så kun enkelte nye veje bliver at anlægge.
Foruden hovedvejene findes den fornødne mængde vejspor, disse stenlægges eller på anden måde befæstes kun undtagelsesvis, men liver underkastet en udjævning efter vinterbenyttelsen. Angående distriktets årlig til veje, se Skemaet pag. 92-98.
Foruden de foran anførte byrder på skovdistriktet, skal her endnu omtales et par i forskellige forhold begrundede

XVI Ulemper - Skovforbrydelser

Ud over ulovlig brændesankning, der er omtalt (tidligere) må det siges, at skovforbrydelser er sjældne. Tyveri af træ ved hugst i skoven er der overhovedet ikke tale om. Det er sket, at bunkelagte nåletræseffekter er decimeret, navnlig i den nordlige del  af Nåleskovene, men sligt hører dog absolut til sjældenhederne.
 På grund af skovenes spredte beliggendhed er det vanskeligt ganske at værge sig mod krybskytteri. Svendborgs nærhed har i den henseende en uheldig virkning, idet derboende om vinteren lediggående arbejdere ofte driver ulovlig jagt. Der attraperes årlig nogle krybskytter, og kun den forholdsvis ringe råvildtbestand gør, at ulempen ikke er større, end den er. Jævnlig drives om vinteren ulovlig natjagt efter fasaner. Ved patrouillering imødegås dette uvæsen på bedste måde, så krybskytteriet har alligevel hidtil ikke spillet nogen større rolle.

Blandt ulemper under distriktet må iøvrigt særlig nævnes de ved jernbanerne Svendborg-Odense og Svendborg-Nyborg forårsagede

Skovbrande

3. maj 1896 antændte gnister fra lokomotivet således granskoven i Nåleskovene, nuv. afd. 81, hvor ca. 0.6 ha nedbrændte. Jernbanen påstod, skønt selve stationsforvalter Hansen, Kirkeby Station, straks anmeldte branden til skovrideren således: "Toget har stukket ild i granskoven!" at ilden ikke var forårsaget af lokomotivet og nægtede pure enhver erstatning.
Senere har der så at sige hvert år på de tørre årstider været tændt af toget langs banelinien i Nåleskovene, men ilden er da iagttaget straks og det fornødne slukningsarbejde foretaget, så at der ikke er sket større skade indtil 16- april 1906, da lyngen under birkeplantningen i Jernbanemosen (nuv. afd. 50) blev antændt af toget. Der nedbrændte ved denne lejlighed en stor del af den ca. 10-15 årige birkekultur. Banen nægtede ligeledes her erstatning, men der vistes efter den tid mindre uagtsomhed på lokomotivbetjeningens side; dog fandt der igen i 1909 flere antændelser sted.
Også i Storehave har banen jævnlig antændt græsset langs banelinien, hvorfra ilden har bredt sig ind i såvel ege- som bøgeplantningerne, så at omtrent alle kulturerne langs banelinien 30-100 m. ind i afdelingerne 12,13,15,16 og 17 er nedbrændt en eller flere gange.

5. april 1906 brændte således et ca ½ ha stort stykke egesåning - erstatning nægtedes.

13. april 1909 brændte ca. ½ ha og samme år fandt forskellige mindre brande sted. erstatning nægtedes.

Her er kun nævnt større ildsvåder, men som før nævnt er jævnlig sket antændelser, der er stoppet, inden ilden har bredt sig ret langt. Det kan dog siges, at de fornævnte kulturer i Storehave har lidt meget stærkt, og at skaden har andraget betydeligt.

......................... slut................... 

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk