Skyttegården i Rødme
Forside ] Op ]

 
Skyttegården, matr. nr. 1, Rødme by ,Stenstrup sogn

Skyttegården i Rødme
Om sydfynske bønder
        i
5 generationer
       af
Hans Nørgaard 

 

Skyttegården, matr. nr. 1a, Rødme by, Stenstrup sogn

Ved Egebjergvejen i Rødme ligger en gammel slægtsgård, Skyttegården.1.5. l980 var det akkurat 170 år siden, slægten holdt sit indtog på gården, de første par som forpagtere, siden l812 som ejere.

Men lad os begynde historien en oktoberdag i l798, da landvæsenskommissionen var samlet på gården tillige med lodsejerne i Rødme, Berg på Skjoldemose, von Krogh til Løjtved samt byens 2 selvejerbønder Peder Høgh fra Skyttegården (hans svigersøn fik dog skøde på ejendommen allerede i l797, men det er P.H., der omtales i udskiftningsdokumenterne) og Hans Larsen Mose på Mosegård.Landvæsenskommissionen var repræsenteret ved amtmand Schumacher, herredsfoged Bekker, birkedommer Toftgaard samt landinspektør Høyer.Som den sidste af de gamle bondelandsbyer i Stenstrup sogn skulle det århundredgamle jordfællesskab i Rødme nu ophæves, og i den anledning var der indkaldt til møde hos Peder Høgh tirsdag den 9. oktober l798, kl. 10 formiddag for at drøfte gennemførelsen af den delingsplan, som landinspektør Høyer havde ladet udarbejde som grundlag for udskiftningen.- Delingsplan med tilhørende kort over byen blev lagt frem for de implicerede parter, og at dømme efter papirerne voldte det ikke større vanskeligheder at komme overens.

Forslaget var nu heller ikke særligt vidtgående, ved den ideelle udskiftning fik hver gård et samlet jordtilliggende, hvortil gården blev udflyttet. Det gav mange steder anledning til kævl og ballade, ikke ret mange bønder brød sig nemlig om at skulle flytte ud af landsbyen ud på den bare mark. - I Rødme slap man for den diskussion, alle 7 gårde i byen blev liggende på de gamle pladser, og hver gård fik sine jorder anvist 3 forskellige steder i byen, en bylod, en udlod samt en englod.

I forbindelse med udskiftningen blev vejene forbedret, og som det antydes på det gamle kort, så blev de gamle bugtede veje til byen gjort snorlige samtidig med at de blev gjort betydeligt bredere. Gamle veje blev sløjfet og nye anlagt.

Nordvest for Svinehaverne fik hver bymand 2 lodder i byens tørvemose. Fordelingen skete efter lodtrækning.- Samtidig med blev der af hele byen
indhegnet et fælles skovmål midt på Skyttegårdens tildelte jordlod. Vejen til Fredskoven var egentlig bestemt til at skulle følge skellet ind mod Egebjerg, men det blev aldrig gennemført, da det viste sig at være mere praktisk at lade vejen følge den laveste stigning op til skoven.

Skyttegårdens historie, som er emnet for denne beretning, kan følges mange hundrede år tilbage, i 1700-tallet var den fæstegård under Løjtved, men uvist hvornår blev den købt til selveje af Peder  Nielsen Høgh, der i l775 havde giftet sig gården til. Hans formand Rasmus Ibsen havde en datter Anne Rasmusdatter, som i l796 stod brud i Stenstrup kirke til Rasmus Pedersen, født l763 på Rolfstedgård på Midtfyn. Købsprisen var i l797 1500 rigsdaler og omfattede ud over selve gården et jordløst hus beliggende vest for toften, beboet af væver Hans Christophersen (Rødmevej 42).

Gårdens samlede areal andrager vel i dag ca. 96 tdr. land, alle kom de så godt som til gården i Rasmus Pedersens tid. -Ved udskiftningen i l798 fik han lodden syd for gården i "Stenland og Svinehaven", 2 år senere i l800 erhvervede han yderligere ca. l8 tdr. land af Svinehaven fra Peder Hansens gård (Rødmevej 28).- Til dette køb knyttede der sig den betingelse, at "sælgeren tillades saalænge der er sten at faa i Svinehaven, da der at lade afhente til eget brug paa belejlige tider, saa mange han behøver".
På Moserne fik Rasmus Pedersen 2 lodder, en englod i Slaamosen og en anden lod nord for mod Stenstrup. I den sidste lod var der gærdselsskov.- År l800 købte han et tilstødende engmål af Peder Hansen "yderst ved Kroghenlunds Brunemose af 4 skp. 1 fkr. lands størrelse". For jordkøbet i l800 måtte Rasmus Pedersen erlægge 700 rigsdaler.

Fra gammel tid hørte der endvidere en kirkejord til gården, beliggende i Kirkeby sogn på godt 3 skp. hartkorn.-"et stykke jord indhegnet på Kirkeby Mark" og "6 stykker jord" på Kirkeby Vænger. Disse jorder afstod han Rasmus Pedersen i l805 til selvejer Niels Wincentz i  Kirkeby (tidligere Rødme) for 500 rigsdaler.

Gårdens hartkorn var herefter 5 tdr. 1 skp. 3 fkr. 1 1/3 alb. -  dette blev ved matrikuleringen i l844 ændret til 6tdr. 2½ alb. - i l891 blev "tømrens hus" skilt fra og gårdens hartkorn blev herefter reduceret til det nuværende 5 tdr. 7 skpr. 3 fkr. 2 alb.

Lodden syd for gården op til Svinehaverne i sin helhed kaldet Stenland inddelte Rasmus Pedersen i 6 løkker. Alle gårdens marker har bevaret deres oprindelige navne helt til nutiden:
Stenlandsløkken
Buskeløkken , nu Langekrogen
Kohaveløkken
Vængeløkken, nu Ravnekrogen
Strittebjergløkken, nu Stribjerg
Toften.

Svinehaven eller som vi siger i dag Svinehaverne henlå ved udskiftningen som overdrev til græsning for byens kreaturer.- Gregers Begtrup skrev i l806 at "fra Slæbæk og Hvidkilde .. til forbi Faaborg strækker sig et overdrev bestående af sten, lyng og bregner...", altså ganske som vi den dag i dag genfinder den fredede del af Svinehaverne.
Lige fra Rasmus Pedersens dage og langt frem i tiden har der været gjort ihærdige forsøg på at opdyrke dele af Svinehaverne. I l801 oplyses det, at ca. 9 tdr. land er indhegnet til fredskov, den øvrige del af Svinehaverne stilles det gårdens forpagter frit for "at pløje så meget han vil, når han i forvejen lader stenene oprydde og bortføre til det sted på Svinehaven, som.... bliver anvist, da de siden skal bekostes opsat i stengærde".  Vi får indirekte herigennem at vide, hvornår gårdens mange velbevarede stengærder er rejst. Opdyrkningen fortsattes i Jeppe Pedersen og Rasmus Jeppesens tid, men tiden har vist, at slidet vel næppe var særligt lønsomt, og de opdyrkede arealer er da osse tid efter anden plantet til med skov. - Det sidst tilplantede stykke kaldtes Bovkrogen, fordi hans bedstefar her i sin tid dyrkede boghvede til kreaturfoder.

På Moserne lod Rasmus Pedersen den vestlige del afvande, så det kunne dyrkes med korn, det øvrige henlå fortsat som eng.

I begyndelsen af dette århundrede beskrev la Cour Skyttegården, og heri oplyses det, at de 96 tdr. land fordelte sig med 65 tdr. ld. ager . l5 skov, 15 overdrev og 1 til have og gårdsplads.

Skyttegårdens bygninger er for en stor dels vedkommende af en re anselig alder. - Et værdifuldt hjælpemiddel til at klarlægge gårdens bygningshistorie finder vi i de 3 bevarede porthamre, som i l952 blev indsat i østlængens nordgavl. Der står at læse årstallene l692,l792 og l841, sandsynligvis byggeårene for de forskellige længer.

Den første egentlige beskrivelse af bygningerne, jeg kender er fra l808, ifølge hvilken stuehuset som nu lå i syd, dengang på 17 fag. Der hersker næppe nogen tvivl om, at porthamren PNSH MHD ANNO l792 hidrører fra dette byggeri., d.v.s. at stuehuset er opført i Peder Nielsen Høghs tid. Jeg mener at vide, at porthamren oprindeligt var anbragt over indgangen til bryggerset. - Den vestre længe var indrettet til nærmest stuehuset "6 fag bryggerhus med bagerovn og skorsten", desuden var der 12 fag til hestestald, foderlo og skorsten", desuden var der var der 12 fag til hestestald, foderlo og karlekammer. - I nordlængen ligeledes på 18 fag var der først 2 fag port, så lo, lad og kohus.- Den østre længe bestod kun af 13 fag, indrettet til vognport lo og lad. - Og endelig lå der på den tid "et material hus" på gaden nord for gården på 7 fag. Sidstnævnte bygning, der blev nedbrudt omkring l832 ses tydeligt på gamle det Rødmekort fra udskiftningen.- Af disse længer må en eller flere på dette tidspunkt kunne antages at være opført i l692, men det ligger desværre uklart hvilken.

Bygningsmaterialerne var de gængse, egetømmer til husenes underste del og fyrretømmer til det øvrige, væggene var lerklinede, senere dog tildels erstattet af brændte sten. Tagene var tækket med strå.

Den nuværende ladebygning i øst blev bygget i l841 af Jeppe Pedersen. Bortset fra porthamren med årstallet l841 ses det klart af brandtaxationsforretningen fra dette år.-Laden blev dels udvidet fra 13 til 15 fag og dels gjort ca. en halv gang bredere fra 8 til 12 alen, iøvrigt samme bredde som stuehuset, der ved samme lejlighed blev ombygget. - Den nye østfløj var indrettet fra stuehuset til 4 fag lad , 3 fag lo, 4 fag lad, 2 fag port og 2 fag til fårehus.

De 17 fag i stuehuslængen var oprindeligt fordelt med 14 fag til beboelse , mens de øvrige 3 fag mod øst var indrettet til lad.-
 Efter ombygningen i l841 henregnes der kun 14 fag til stuehuset, indrettet fra øst med 4 fag storstue med fjellegulv, 3 fag mellemstue og kammer, 3 fag dagligstue med indklædt seng og 2 kamre, stuerne var forsynet med stengulve og endelig 3 fag forstue, kammer og køkken, ligeledes når ses bort fra køkkenet med stengulv.

Desværre må jeg stoppe bygningsbeskrivelsen her, da jeg ikke er i besiddelse af materiale, der kan kaste lys over nyere tiders om- og tilbygninger.

Med virkning fra l802 og frem til Jeppe Pedersens køb af Skyttegården i l812 var den bortforpagtet, først for en femårig periode til naboen Niels Wincentz. Og i l807 oplever vi det besynderlige, at Rasmus Pedersen på en og samme dag dels udsteder et fæstebrev til Peder Andersen i Rødme og dels underskriver en købekontrakt om gårdens salg til Peder Andersen Ladefoged på Hjortholm.- Jeg kan ikke få det til at rime, så derfor springer jeg hen til l8lo, det år da den trediveårige ladefoged på Skjoldemose Jeppe Pedersen, (Barnefødt på Møllegården i Lunde), den 28. april egenhændigt med behørig underskrift og laksegl bekræfter indgåelsen af en seksårig forpagtningskontrakt med Rasmus Pedersen.

Endnu ved folketællingen i l801 havde Rasmus Pedersen og dennes familie fast ophold på Skyttegården. På gården havde han da 3 karle og 2 piger til at hjælpe sig med arbejdet. Men allerede i l798 havde han udvidet sit engagement andre steder, først som forpagter på Hjortholm. De næstfølgende år står han skrevet som forpagter af en række større  gårde, 1802-05 forpagter af Skovsbo, l803-07 forpagter af Christiansdal, l807 hollænderiforpagter på Brobygård og endelig i l8l0 som forpagter af Gelskov, hvor han formentlig var bosiddende på det tidspunkt, da Jeppe Pedersen overtog Skyttegården. - I hvert fald "overlades gårdens bygninger til frit brug og beboelse" for Jeppe Pedersen og hans 2 år ældre ægtefælle Anna Rasmusdatter.- Hun var datter af Rasmus Jeppesen på Rødmegård, og brylluppet blev holdt kun godt 14 dage før, de flyttede ind i deres kommende hjem.

Jeppe Pedersens forpagtningskontrakt løb fra 1.5. l8l0 til 1.5. l8l6. På Skyttegården opbevares så vidt vides ikke længere den gamle kontrakt, til gengæld er det lykkedes mig at finde Rasmus Pedersens eksemplar på Landsarkivet i Odense. - Det vil være for vidtløftigt at gennemgå kontrakten i enkeltheder, men i sin helhed giver den et ganske godt indtryk af datidens landbrug.

Som allerede antydet var de dyrkbare jorder inddelt i 6 marksdrift, som ifølge Gregers Begtrup var yderst almindelig på den tid.3 marker var i drift og 3 i hvile. Sædskiftet kunne se således ud- først byg, så rug (ell. boghvede), dernæst havre med udlæg, kløverslet og de 2 sidste år græs. - Til sammenligning oplyser la Cour, at gårdens sædskifte omkring år l900 var: "havre, benyttet brak, vintersæd, byg, roer, havre og 2års græs".

Gårdens besætning først i l800-tallet omfattede i l801 12 køer, 1 l807 er tallet faldet til 6, desuden 4 a 5 arbejdsbæster og 8 får, hvortil så kommer høns, ænder o.  lign. - La Cour angiver besætningen til at omfatte ved århundredskiftet:"16 malkekøer foruden 16 stk ungkvæg og kalve, 2 tyre, 5 heste, 3 plage og føl samt 2 får". Desuden oplyses at der på et år var produceret 12 fedesving og c. 140 månedsgrise.

Maskinparken var set med nutidens øjne ret så beskeden, et  par arbejdsvogne med "fjelle og høsthaver", en hjulplov samt en danskharve. Hjulploven var i brug langt op i tiden inden den afløstes af svingploven.På bånd har jeg en ret indgående beskrivelse af ploven og dens brug på Skyttegården fra hjulploven og frem til de nyere plove, som Lars Smed i Egebjerg leverede til gården.

Folkeholdet opgives i l807 til 1 karl, 1 dreng og 2 piger, hertil kommer så byens husmænd, der i høsten og ved lign. lejligheder var med i arbejdet på gården. F.eks. Jens Chr. Nikolajsen i Egebjerg som ifølge Rasmus var fast daglejer på gården i 28 år .

I Jeppe Pedersens dage måtte man påregne meget lave høstudbytter vel ca. 4 a 5. - Da han overtog gården til maj l8l0 får vi opgivet den samlede udsædsmængde på gården til brug i dette år. 9 tdr. rug var sået om efteråret l809, mens vårsæden omfattede 4 tdr. byg, 24 tdr. havre og 1 tdr. boghvede. Ved såning af kløvergræs regnede man endvidere 10 pund pr. tdr. ld. - De lave udbyttet hænger selvfølgelig sammen med, at gødskningen af markerne var omend ikke et ukendt begreb, så dog af et yderst beskedent omfang. I forpagtningstiden var Jeppe Pedersen forpligtet til såvidt den sparsomme staldgødning kunne række at  overgøde alle gårdens jorder en gang, d.v.s. at hver mark højst fik tilført gødning hvert sjette år. Men i takt med de bedre dyrkningsmetoder, der vandt frem igennem hele 1800-tallet øgedes det årlige udbytte i markerne.

Kornsalg var et ukendt begreb de første år for Jeppe Pedersen, forpagtningskontraktens artikel 4 foreskrev simpelthen, at "hvad der på bemeldte gårds jorder årlig avles, skal udfodres i gården...." - en periode vel navnlig midt i århundredet var landbruget i overvejende grad kornproducerende, indtil mejeribruget for alvor slog igennem i l880'erne.- På Rødmegård etablerede Lars Clausen omkring l880 et privat mejeri, hvortil bl.a. Skyttegården leverede mælk. - l897 ansøgte Jeppe Rasmussen så om optagelse i Stenstrup-Lunde andelsmejeri og mod erlæggelse af 200 kr. blev han fuldgyldig andelshaver i mejeriet.
Jeppe Pedersen havde i l8l0 tegnet sig foreløbig for seks år på gården, men da der var gået to år indtraf der en begivenhed, som fik afgørende indflydelse på den videre udvikling, da Rasmus Pedersen i l8l2 købte Biskopstorp i Skellerup sogn på Østfyn. - Han ønskede nu at afhænde gården i Rødme, og det fortælles, at Jeppe Pedersen i den anledning søgte råd hos Berg på Skjoldemose om, hvorledes han skulle forholde sig.Berg anbefalede ham varmt at købe gården og føjede Rasmus Jeppe til, han bandte endda på at han skulle gøre det. - Købsprisen blev fastsat til 10.000 rigsdaler eller mere end en seksdobling af den pris Rasmus Pedersen i l797 havde givet for gården. -Den aftalte forpagtningsafgift for de 6 år var  til sammenligning sat til ialt 1194 rigsdaler, eller l99 pr. år.- Skødet blev endeligt underskrevet den 25. juli l8l2, samtidig med at forpagtningskontrakten blev ophævet.

Fra den 25. juli l8l2 kan slægten altså regne sig som ejere af gården. - I 34 år holdt Jeppe Pedersen og hans hustru endnu ved gården til de ved skøde af 22. oktbr. l846 overdrog den til deres ældste søn, Rasmus Jeppesen, født l8ll, og selv gik på aftægt.

Rasmus blev opkaldt efter sin morbroder Rasmus Rasmussen, der i sin tid havde overtaget Rødmegård efter faderen Rasmus Jeppesen. Der foruden havde de fem børn:Ane Marie,f. l807, Peder, f. l8l4, (opkaldt efter Jeppe Pedersens fader Peder Ibsen, Møllegården, Lunde),Niels f. l8l6, Johanne Kirstine, f. l8l9 og endelig Karen, f. l821.

De to gamle kom op i årene, Jeppe døde i l86l, 81 år gl., og Anna i l870, 92 år gl.

Rasmus Jeppesen var kommet i en moden alder inden han i l852 indgik ægteskab med Maren Hansen, født l827 på Egebjergggård i Kirkeby sogn sogn. -Hendes broder Rasmus Hansen, der siden Egebjergggård, var gift med en datter af den navnkundige lefabrikant i Rødme, Lars Madsen (Rødmevej 31). Den familie var stærkt engageret i egnens grundtvigske bevægelse, og Maren brødre Rasmus Hansen og Niels Hansen var i l863 med til at oprette Egebjerg Friskole;Peder Hansen giftede sig til Langhøjs Mølle, hvor han oprettede friskole allerede i l856 med Peder Olsen (Sibast) som lærer, mens  endnu en broder l860 grundlagde Brudager Kile friskole.

Det unge par på Skyttegården fik 4 drenge, Jeppe, f. l855, der siden fik gården, Hans f. l857 ejer af "Tømrens hus", Niels f. l859 og endelig Peder, f. l865.

Maren havde et svageligt helbred og derfor lod man som et af de første steder på egnen det åbne ildsted erstatte af et komfur for at aflaste hende i husholdningen.- Hun døde dog allerede i l879, kun 51 år gl. - Rasmus hensad nu i adskillige år som enkemand og drev gården ved hjælp af sine sønner. - Han afstod først gården i firsårsalderen til sin yngste søn Jeppe, som den 30. septbr. l891 erhvervede skøde på ejendommen. Købesummen var 14000 kr., men gårdens reelle værdi blev samtidig opgivet til 34.000 kr., 28.000 kr. for den fast ejendom og 6.000 for løsøret.

Rasmus Jeppesen gik nu på aftægt og fik overladt et par værelser, et spisekammer i stuehuset samt et kammer i udhusene til opbevaring af ildebrændsel. Af den bevarede aftægtskontrakt fremgår det, at Jeppe årligt skulle betale ham kontant 400 kr., samt levere ham 5000 stk. tørv, l favn bøgebrænde, forarbejdet til kakkelovnsbrænde, frisk hjemkørt og indsat i brændehuset. - Desuden skulle han alt efter forholdene være behjælpelig, bl.a. ved at køre for ham til kirke, til slægt og venner eller sørge for hans opvartning i sygdomstilfælde.
Rasmus Jeppesen døde i l894 i en alder af 83.

Jeppe Rasmussen havde allerede 3 år inden han blev mand på gården indgået ægteskab  med Peder Bødkers datter i Skovmarken, Karen f. l858.- Peder Rasmussen Bødker havde i l842 giftet sig til Skovstensgård, og det blev en broder til Karen ved navn Rasmus Pedersen, der i l883 førte gården videre.

På Skyttegården virkede Jeppe og Karen til sønnen Peder Rasmussen i l924 fik skøde på ejendommen. Denne afløstes i l960 af datteren Karen Birgit, der nu sammen med manden Hans Bay driver gården.

    
   
    
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk