Om Ollerup Kirke
Forside ] Op ]

 
Om Ollerup Kirke

Udskrift af kaldsbogen for Ollerup og Kirkeby pastorat 1857- Protokolfører præsterne J.S. Brandt, Viggo Clausen m.fl 

 
 

Præsten Lars Jacobsen (1680-1709) skal have indberettet til stiftsøvrigheden, at kirken i gamle dage kaldtes St. Olai kirke og T.M. Bredsdorff (1753-1773) mener i den beskrivelse af Ollerup og Kirkeby sogne, som findes i den ældste embedsbog fra 1811, at kirken muligt, da den ved kristendommens indførelse blev bygget, er på grund af byens navn efter en Oluf bleven indviet til ære for St. Oluf, så kirken i gamle dage skal have heddet St. Olai kirke, hvilket i Lars Jacobsens tid skal have været en almindelig mening blandt gamle folk i sognet. Men på Bredsdorffs tid fandtes på en bjælke under hvælvingen i koret disse ord malet: "Anno 1701 ere Stolene i St. Laurentii kirke her i Ollerup stafferet Gud til Ære, kirken til Prydelse og anden godt Folk til Exempel og Eftersyn". Om kirken altså har været indviet til St. Oluf eller til St. Laurentius kan ikke afgøres. Når kirken er bygget vides ikke.

Da Jacob Madsen 30. juni 1589 visiterede i Ollerup bemærkede han om kirken: "Templum tornet. 5 Hvælvinger. Skarns Tafle med nogre Apostler og en stor Compan paa. Prædikestol ved Synderside og mod Choret. Fonten i Vesterende. 2 Kloker. Passelig Degnestol. Tagt noget med Bly. Stor Kirkegord. Muret offuen paa Kamp. Kirkelade nedfallet. Iffuer Lunge og hans formere Frue begraffuet der.; Hr. Johan Bjørnsen og hans Frue. 2 skone Stene paa Graffuene; ligger ret for Hoialteret, ophøiet offuer Gulffuet, saa tycke som Stenene ere udi sig selff".

Iver Lunge døde på Tirsbæk, som han også ejede, den 24. marts, og blev begravet i Ollerup kirke i den åbne begravelse under koret 5. maj 1587; hans frue hed Maren Bjørnsdatter, som også døde på Tirsbæk 12. maj 1561, og blev begravet i Ollerup kirke, trefoldigheds søndag næstefter.

På deres gravstene står følgende inskription:

"Her ligger begraven ærlig og velbyrdig Mand Iver Lunge, som var Hr. Ove Lunges Søn af Tirsbech, som døde paa sin Gaard Tirsbech vor Frue aften, som var den 24de Dag Martii og blev her begraven den 5te Dag Maii 1587, med sin kjære Hustru ærlige og velbyrdige Fru Maren Bjørnsdatter, som var Hr. Johan Bjørns Datter af Nielstrup, som døde paa Tirsbech Mandagen næst vor Herres Himmelfartsdag, som var den 12. mai og blev her begraven Hellig-Trefoldighedssøndag Anno 1561. Gud give dennem og os alle en salig og glædelig Opstandelse paa den yderste Dag".

Ridder Johan Bjørnsen døde på Østrup 1533, hans frue var Gjertrud Pasbjerg, død på Nielstrup 1560. På deres gravstene står følgende inskription:

"Her ligger salige Herr Johan Bjørnsen, Ridder til Nielstrup, anno D? MDXXXIII og hans salige Hustru Fru Gjertrud Pasperreh, som døde paa Nielstrup Anno D? MDLX".

Gravstenen er 3 3/4 alen lange og vel 2 alen bredde. Den førstnævnte gravsten ligger mod syd, den sidstnævnte mod nord, herrerne i fuld rustning og damerne, den ene, fru Pasparreh, med nøgne arme lige til albuerne, den anden, Maren Bjørnsdatter, en datter af samme, med snævre ærmer, der er sammenbundne over håndledet og går i fliger ud over hånden, hovedet indhyldet ligesom i en sæk; formodentlig død i barselseng, da hun står med et nyfødt barn ved siden.

Af adelige findes desuden her begravet: Fru Else Krabbe, gift med Eyler Høi til Dallund, død d. 26de Novbr. 1655; Jørgen Ernst v. Hoben, død 1749 med hans første kone, Anne Cathrine Nissen, død 1713. Formodentlig er en del flere ejere af Nielstrup med deres familier der begravet, men af mangel på mindesmærker kan ikke flere nævnes undtagen oberst Ditlev v. Buchwald, som døde på Bejerholm 1735.

Over præsten Lars Jacobsen og hustru Maren Andersdatter, hvis murede begravelse findes i den vestre ende af kirken under tårnet, er et epitafium ophængt, som på Bredsdorff seniors tid hang midt i kirken, men nu hænger under tårnet. Herpå findes følgende inskription:

"Herren vil frelse dig af sex Bedrøvelser og i den Syvende skal intet Ondt røre dig. Job. 5,19.
Anno 1698 haver hæderlige og vellærde Mand, Hr. Laurits Jacobsen Acton og hans kjære Hustru hæderlige og gudelskende Matrone Maren Andersdatter ladet den Begravelse under Taarnet her i Kirken bekoste til deres Legemers Hvilested. Hvorimod de haver givet til Guds Ære et Kalk og Disk af Sølv forgyldt med deres navne paaskrevne. Forbandet være den af Gud, som deres Ben deraf udrydder.
Min Sjæl vær tilfreds, thi Gud gjør vel nu igjen imod dig Ps 116,7".

Den midterste indskrift er nu [1857] ulæselig.

Alteret og prædikestolen er i året 1606 skænket til kirken af daværende ejer af Nielstrup, Ditlev v. Qvalen. Begyndelsesbogstaverne til hans navn D.v.Q findes under hans våben på alteret og foran står begyndelsesbogstaverne til hans første kones navn: R.V d.e. Ribord Walkendorf under hendes adelige våben og bagved begyndelsesbogstaverne til hans anden kones navn: SL: d.e. Sophie Lunge, ligeledes under hendes våben, to hvide bøffelhorn i blåt filt og to hvide bøffelhorn over hjelmen.

Da kirken omtrent i året 1813 undergik en hovedreparation blev de åbne begravelser tilkastede og tilmurede såvel under koret som under tårnet.

De to store sten, som indtil den tid lå ophøjede over gulvet med hele stenenes tykkelse, er nu [1857] næsten skjult af de ovenfor lagte mursten, dog kan man endnu se hovederne af Johan Bjørnsen og Gjertrud Pasbjerg mod nord, medens man kun ser det indhyldede hoved af Maren Bjørnsdatter mod syd. Ved opgangen til koret ligger 3 ligstene. På den længst mod nord står indhugget:

"Petrus Andreiæ, natus 1735, postus ego tumulo reqviesco, umbra et hoporus, at nitidus degam redivivus et eriteges ævum, denatus 24 Marts 1649, And Ped, Elis And."

I hjørnerne findes navne på de 4 evangelister med deres respektive symboler: englen, løven, oksen og ørnen. Der kan næppe være nogen tvivl om, at denne Peder Andersen er en søn af præsten Anders Pedersen, som var præst i Ollerup fra 1628 til 1657, så meget mindre som begyndelsen til hans og kones navne findes indhugget nedenunder. Indskriften oversætter jeg således:

"Her hviler jeg nedsat i denne Grav som en Skygge og nedsænket i Dødens Søvn, men gjenopstanden og heel og holden skal jeg leve i Herlighed til evig Tid".

På den midterste sten står:

"Sebarn Thomas Christensen, som døde paa Nielstrup d. 26. Septbr 1632. Gud give ham en glædelig Opstandelse".

På den mindste sten længst mod syd står:

"Hafver Hans Persen och kjere Hustru Karen Maartensdatter ladet legge disse Sten over deris [tvilling] Sønner Maarten Hansen, som døde A. 1663 d. 7. Marts, Gud give dem en glædelig Opstandelse".

Den ovenomtalte i året 1694 af præsten Lars Jacobsen til kirken skænkede kalk og disk eksisterer ikke mere; den nuværende [1857] er anskaffet fra Hvidkilde i året 1816, hvilket årstal findes derpå under det lehnske våben. En sølvæske til brødet er foræret af Jørgen Ernst v. Hoben og hans første kone Anne Cathrine Nissen i året 1705. Foruden deres adelige våben, begyndelsesbogstaverne til deres navne samt årstallet 1705 findes endnu følgende inskription på låget omkring den korsfæstede:

"Vi ved os icke andet til Salighed end dend korsfæste Jesum Christum. Gud ramme sit Nafns Ære og den som denne Eske berøfuer (: af Ollerup kirke alter, som den er givet til:) dem Gud self dømme".

På klokken i tårnet står:

"1606 Jens Hansen"

og nedenunder:

"Verbum Domini manet in æternum".

Klokken er revnet og trænger til omstøbning [1857].

Af en inskription, som endnu i provst Christensens tid fandtes over prædikestolen erfaredes, at gården Bejerholm oprindelig har heddet Bährholm, formodentlig et tysk-dansk navn istedetfor Bjørnsholm, hvilket navn da muligt forskrive sig fra familien Bjørn, der en tid har ejet Nielstrup og som mulig har bygget og givet denne gård sit navn. Af almuen kaldes gården endnu Bæhrholm og en parcel af samme bærer navnet Behrenkilde. Dette tilligemed meget andet af ovenstående er taget af R. Nyerups antiqvariske Fodrejse i Fyen i aug. 1805.

Den altertavle, som står på alteret og forestiller Marie Bebudelse, er malet og foræret til kirken af fru Ingemann, digteren Ingemanns kone i Sorø, allerede i min formands tid, men kom hertil i 1839.

I året 1863 blev kirkeklokken omstøbt og ophængt den 31. december.
Den tidligere indskrift:

"Jens Hansen 1606. Verbum domini manet in æternum"

er bibeholdt og behos tilføjet:

"Anno 1863 lod Baron O.D. Rosenørn-Lehn mig omstøbe ved B.L. Løve i Kjøbenhavn".

Ollerup kirkes udsmykning 1922-1925

1922 19.2. forebragtes i menighedsrådet forslag om en udsmykning af Ollerup kirkes kor, hvortil midlerne søgtes tilvejebragt ved frivillige bidrag fra menigheden. Dette vedtoges af menighedsrådet på et møde 19.1. 1923 og godkendtes af et menighedsmøde, afholdt 23.2. 1923. Indsamlingen indbragte ca 7000 kr., og arbejderne var tilendebragte 26.7. 1925.
Følgene blev udført:

1) Altertavle - julenat i Bethelehem - malet af fru Bertha Dorph.

2) Alter og ramme, udført ii teaktræ med ægte forgyldning efter tegning af professor ved Akademiet Kai Gottlieb, som efter i embeds medfør af have haft udkast til alter og ramme til bedømmelse fik så stor interesse for sagen, at han selv udarbejdede planer og tegninger uden noget vederlag (snedkerarbejdet er udført af snedkere Rasmus Hansen (ramme) og Jacobsen (alteret), Ollerup. Forgyldningen af malermester Rasmussen, Svendborg.

3) Udskårne englehovede, tegnet, modelleret og udskåret i teaktræ af Ingeborg Clausen, sognepræsten hustru. Modellen til hovederne er børn fra Ollerup. Indskriften under billedet valgt, tegnet og skåret af Ingeborg Clausen, ligeledes kannelurerne omkring billedet, samt korset på alteret. (uden vederlag).

4) Gulvet indenfor knæfaldet lagt i gule mursten (tidligere træ), trinene op til koret (tidligere af cement) udført i kampesten (stenhugger Østbjerg, Slæbæk); knæfaldet betrukket med læder (tidligere rødt plys).

5) Døbefonten flyttet fra en krog i koret til dens nuværende plads foran opgangen til koret.

6) Prædikestolen forsynet med gråt plyds (tidligere rødt)

7) Stolestader m.m. malet grå (tidligere egetræsmalet)

8) Det gamle alterbillede (Naderen - en kopi) indrammet og ophængt lige for indgangen fra våbenhuset.

9) Lysekronerne restaurerede og en ny i samme stil ophængt i våbenhuset (smed Magnus Vest, Ollerup)

10) Alterdugen tegnet, syet af Ingeborg Clausen, vævet af væverske Sine Knudsen, Ollerup (uden vederlag)

Orgelet i Ollerup kirke 1925-28

Ved menighedsrådsmødet i december 1925 gav menighedsrådet tilladelse til, at jeg [sognepræst Viggo Clausen] måtte forsøge ved frivillige midler at få et orgel anskaffet til kirken. Sagen forelagdes da for et menighedsmøde 8. januar 1926, hvor den fandt adskillig tilslutning og et udvalg blev nedsat. Efter at der var vakt yderligere interesse for sagen ved et menighedsmøde på højskolen, hvortil højskoleforstanderne Lars Bækhøj og Niels Bukh havde indledt, og hvor organist Thorvald Aagaard, Ryslinge, havde oplyst menigheden om orgelspillets betydning for kirkesangen, blev listerne af udvalgsmedlemmerne ombåret; der skulle bruges 11.000 kr, og der indkom dels fra sognets beboere dels fra udensogns, som slutter sig til menigheden her 14.384 kr. 47 øre. Orgelet blev derefter udført af firmaet Marcussen & Søn, indehaver Lebrandt Zachariassen, Åbenrå.

Orgelfacaden er tegnet af arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen, Ollerup (uden vederlag)

Pilastrene på begge sider af facaden er tegnede, modellerede og duskårne (i teaktræ) samt forgyldt af Ingeborg Clausen (uden vederlag).

Samtidig med at orgelet blev opstillet, blev varmeapparatet på kirkens bekostning flyttet ned i den udgravede kælder under orgelet. Der fandtes et gravkammer i den sydlige halvdel af den nuværende kælder med tegninger af evangelisterne på væggene, hvoraf de 3 bevaredes. Der var ingen kister eller andre fortidslevninger.

De to store ligsten blev flyttet fra tårnhvælvingen til våbenhuset.

Orgelet blev taget i brug 1. søndag i advent 1926.

I januar 1928 blev orgelet udvidet med 2 stemmer ( her er ialt 12 stemmer), hvilket, idet orgelbygger Zachariassen af kærlighed til sagen kun ønskede betaling for den ene stemme, medførte en udgift af 873 kr. 76 øre, som indkom dels ved private bidrag, dels ved en kirkekoncert udført af sognets folk i forbindelse med organist Aagaard.
Ialt er der således ved frivillige bidrag indkommet til orgelet 15261 kr. 61 øre.

Nye nummertavler af teaktræ, modelleret og udskårne af Ingeborg Clausen ophængtes i kirken i 1928. Snedkerarbejdet og tallene bekostedes ved hjælp af rester fra kirkeudsmykningen og orgelanskaffelsen.

Pilastre af teaktræ indsat i alterknæfaldsskranken, tegnet og skårne af Ingeborg Clausen 1928.

Præstestolen overfor prædikestolen fornyet.Snedkerarbejdet (500 kr) bekostet af Niels Bukh, forstander for Ollerup Gymnastikhøjskole. Arbejdet færdigt i foråret 1932.

Døren mellem våbenhus og kirkeskib blev for midler givet af frøken Thyra Berg m.fl fornyet og udsmykket med felter forestillende motiver fra gamle og nye testamente. Arbejdet er udført efter provst Viggo Clausens død i 1937 af hans hustru Ingeborg Clausen, der boede i Ollerup til sin død 1956. Arbejdet med døren optog hende meget, ment il sidst kneb det med kræfterne, hendes ene ben blev i 1940 amputeret, og en tid var der fare for blindhed; men man har lov at sige, at hun nåede i Ollerup kirke at sætte sig et varigt minde til Guds ære og til glæde for menigheden. Om sine arbejder skrev hun i et brev til menighedsrådet i Ollerup den 4. juni 1948.

"Overfor menighedsrådet vil jeg gerne redegøre for nogle af de tanker, som har beskæftiget mig under udførelsen af træskærerarbejdet til Ollerup kirke.

1. Alterrammen - Den himmelske lovsang. Orgelfacaden - den jordiske lovsang.

2. Præstestolen. De 5 relieffer skulle give udtryk for mennesker der hørte efter hvad Gud talte til dem og handlede efter det: Abraham - Jacob - Moses - Samuel og David -Peter

3. Døren. Siden mod våbenhuset: det gamle testamente - mod kirken: Jesu Liv.

De 16 felter hører sammen 4 og 4 - de første 4 som udtryk for menneskelivet: Syndefaldet - Uddrivelsen af Paradis - Adam, der dyrker jorden og Eva med børnene - Kain og Abel. De næste 4 viser hen til Moses og profetierne om Kristus: Den brændende tornebusk - kobberslangen - Kristus knuser slangens hoved . Den gode hyrde. Derefter kommer de 4, der fortæller om Jesus og hans moder: Bebudelsen - julenat - flugten til Ægypten og Jesus som 12 årig i templet. De følgende 4 er i korte træk udsnit af Jesu liv fra dåben til Getsemane. Endelig symboliserer den over døren anbragte tympanon Treenigheden med tilbedende engle. Som baggrund vil jeg gerne anføre Davids 103. salme (hvis første ord: Min sjæl lov Herren, står over døren mod våbenhuset).

[Sign.] Ingeborg Clausen - Ollerup 4. 6. 1948".

I året 1967 skænkede arkitekt Ejnar Mindedal, Ollerup, 2 kandelabre til minde om sin moder. Kandelabrene, der svarer til kirkens lysekroner er tegnet af arkitekt Mindedal og udført i bronce af smedemester Rasmussen, Hudevad.

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk