Nielstrup gods, Ollerup sogn
Forside ] Op ]

 
Nielstrup gods, Ollerup sogn

Nielstrup gods, Ollerup sogn
Uddrag af topografisk indberetning ca 1768. [Samlinger ved. Fyns historie og topografi i
almindelighed. Topografisk samling. LA]

Herregaarden Nielstrup ligger næsten en fierding Miil Osten for Ollerup i en smuk Dal; omgiven med Skov, aaben Mark, saavel af Ager, som Eng, og en færsk søe Nielstrup søe kaldet. Den er en meget gammel Adelig Gaard, ja holdes for en af de ældste i Fyen. Bircerodius in Histr. natur. qvatuor Costarum bubularum pag: 31 meener, at der har v æret et Nonne Kloster, og at een Been Raad, for nogle Aar siden blev funden i en Brandmuur ved Haugen, da den blev nedbrudt, har været af en Nonne, som for nogen Misgiernings Skyld levende er bleven indmuuret, ligesom han og holder for at en grøn glasseret Steen, som sad forhen lidet afsides fra Porten høit oppe i Muuren; men nu findes paa Hvidkilde, skal forestille denne Nonnes Poenitentze. Men endskiønt denne hans Meening kunde synes saa meget meere rimelig, som det er bekiendt, at der indtil sidst i forrige Aarhundrede kom undertiiden nogle Munke, der med stor Andagt betragtede den grønne Steen, som sad inden Porten indmuuret; hvilket synes at vidne om et Slags Høiagtelse paa de Tider endnu hos Papisterne for Stedet, og især for den indemuurede Steen, som forestiller et Menneske liggende paa Knæ, hvorover en Engel holder en Krone, mueligt det skal være en Martyr Krone, som den forestilte Person er bleven af Papisterne anseet for at have erholdet, saa kan dog, alt dette uagtet, denne Meening ikke antages for noksom grundet; siden der findes Eiere til Nielstrup henimod 200 Aar for Reformationen:/ thi som Ejere findes 1/ Biørn Olufsøn, han nævnes udtrykkelig at have eiet Nielstrup i Fyen i Aaret 1343, da han har givet 2 Bøndergaarde i Millinge Bye til Svanning Kirke, at der skulle giøres Bøn for ham og hans af Prædikestoelen. Hans Frue var Susanne Munck, Herr Palle Munckes og Frue Frilles Datter; disse Muncker førte en guul Bielke i rødt Feldt. Han havde en Søn Jacob Biørnsen, som kaldte sig og Jachim Biørnsen, hvis Sønner heder Jep og Anders Jachim = Sønner i et Skifte = Brev af Aar 1449; thi paa de Tider blev Jacob og Joachim eller Jachim brugte i Flæng: vid Grams Anmærkninger til Gableri Vers i det Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter Tom. 4. pag. 264. Om nogle af disse har boet paa Nielstrup vides ikke; thi man finder ingen Eiere nævnet førend.

2/ Poul Laxmand den rige kaldet, en Søn af Peder Laxmand og Elsebe Margrete Brahe, Han eiede 5 Herregaard og deriblandt Nielstrup i Fyen, som Hvitfeld udtrykkelig nævner iblandt hans øvrige meget Gods pag: 1042. Han var Rigets Hofmester og blev myrdet Aar 1502 paa Høibroe af Biærn Andersen og Ebbe Strangesen, som efter at have stukket ham i Brystet med en Dolk, kastede ham ud over Broen i Stranden med de Ord: Du heder Laxmand, løb nu udi Vandet som din Art er. Han var 3de Gange gift
med 1/ Maren Brock, Jens Brokis Datter, som førte en blaa Pyramide i Vaabenet. 2/ Jnger Munck, Hun var Holger Munckis og Jnger Flemmings Datter. Disse Muncker førte 3 roser i deres Vaaben. 3/ Kirsten Banner, Erich Banners og Karen Giøes Datter, som efter Poul Laxmands død giftede sig med Gierd Nielsen Dreefeldt. Om Nielstrup efter hans Død, da hans Gods blev confiskeret, blev givet hans Enke tilbage, kan ej sluttes af Hvitfeldt med Vished, thi han nævner alleene Sandholt, som hendes Gods,
hvilket hun fik tilbage igien, og ikke kunde være forbrudt; af Hvitfeldts Bispers Krønike synes det øvrige af hans Gods, og altsaa Nielstrup med at være til Kongen forfalden. Vel findes saavel i Atl: Dan. som i et Haandskrift og fleere Steder Johan Oxe som Ejere af Nielstrup, hvilken, da han forsvarede den mod Svendborgerne, som havde beleiret den i Grev Christoffers Feide, fik sit Laar slaaet itu af en liden Canon, som sprang, da han affyrede den, hvoraf hand d øde 1534. Men uagtet Historien fortæ lles endnu
her i Egnen, som virkelig der skeet, og der ere adskillige Omst ændigheder, der kunde giøre den heel troelig; thi ikke alleene var der paa den gamle Bygning Skydehuller, og er bleven funden nogle gamle Jern Canoner paa Gaarden for endeel Aar siden/:/ ski øndt ingen Tegn eller Spor findes til, at der skulle have været Volde eller Muure deromkring, som Bircherod meener, der kalder Nielstrup Castellum regium muris et forsis circumdatum og udtrykkelig melder, at det holdt Beleiringen ud i Christian 3dies
Tid, da det af Svendborgerne var belagt, som holdt Christiani 2de Partie, vid Bircherod L.C. Hist. Natural. men endog ligger Nielstrup ikke langt fra Veien imellem Svendborg og Nacheb ølle, hvor disse Svendborgere og giorde et Tog til og tog Eiler Bille fangen (Hvitfeldt pag. 1428) men alt dette uagtet, er det dog meere rimeligt, at det Nielstrup som Joh. Oxe forsvarede, hvormed han fik sit Bane =Saar, bør forstaaes som Nielstrup i Lolland, hvilket ikke alleene Sammenhængen i Hvitfeldt stadfæster pag. 1423;
thi det var af Almuen i Smaaelandene Joh. Oxe var beleiret, der og indtoge Aaleholm og Nykiøbing Slotte, og altsaa tales der just om, Lollandske og Falsterske Steder, hvorimod intet meldes om Nielstrup i Fyen pag. 1428, hvor hand just handler om Fyen: men endog har Nielstrup i Lolland læng været i de Oxers Familie, og Porthuuset der er bygt af Joh. Oxes Sønne=Søn 1616; Hvorimod ingen Spor findes til, at enten Johan Oxe eller Albert Oxe, som og anføres, som Ejere af Nielstrup, har eiet dette i Fyen:
tvertjmod just paa de Tider, da disse skulle have havt den, har dens Eiere ufeilbarlig været:

3/ Johan Biørnsen, han kaldes paa Ligsteenen i Ollerup Kirke, Ridder til Nielstrup; eiede og aastrup, hvor han døde 1534, men er begraven i Ollerup Kirke, hans Frue Giertrud Pasberg, døde 1552 paa Nielstrup.

4/ Jver Lunge af de saa kaldede nye Lunger eller Dyre = Lunger, en Søn af Ove Lunge og Anne Henrichs Datter Friis som førte en Skak= Tavl i Vaabenet /: som ejede Tirsbek i Jylland, hvor han døde 1587:/ fik Nielstrup med sin Frue Maren Biørnsen, som døde 1561, en Datter af Johan Biørnsen og Giertrud Pasberg.

Nota: Aarsagen hvorfor Jver Lunge, /: hvis Vaaben var 2 hvide Bøffel=Horn i blaat Feldt, og 2 hvide Bøffel=Horn over Hielmen:/ kaldes af de nye Lunger eller Dyre=Lunger, er denne: Hans Farfader Vincentz Jversen Dyre til Tirsbek havde til ægte Hr. Tyge Lunges Datter, da nu de gl. Lungers Mandslinie var udgaaen med bemelte Tyge Lunge, tog han Navnet op, og lod sig og sine B ørn kalde Lunger, hvilket skeede i Christiernii 1mi Tid. Siden blev disse nye Lungers Sl ægt af denne Dyre forplantet, indtil i Kong Christian 4des Tid, da denne ogsaa udgik paa Mandslinien, ved det at Ove Lunge, som var en Søn af Hr. Jørgen Lunge til Odden, Ridder, Danmarks Riges Marsk og Raad og Frue
Sophie Brahe til Birchelse, i sine unge Aar døde i Jtalien, vid. Grams Anmærkninger til Gableri Vers i det Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter Tom. 4. pag. 259, hvor han handler om Vincentz Vincentzsøn Lunge, som har været Professor ved Kiøbenhavns Universitet 1521 og var Doctor juris utriusque. Efter Jver Lunge beholdt hans Datter

5/ Sophie Lunge, Nielstrup, hun blev gift med Ditløv von Qvalen, hvis første Frue var Riborg Walkendorff; om de har efterladt sig Børn eller naar de ere døde, vides ikke.
Aar 1606 har de givet AlterTavlen og Prædikestolen i Ollerup Kirke og altsaa dengang v æret i Live. Men uden Tvivl havde hendes Søster Giertrud Lunge, gift med Eiler Bryske til Dalund, Part i Gaarden; thi ikke alleene i den Proces, som Hr. Niels Knudsen har f ørt 1589 om Præstegaardens berøvede halve Avling sees, at han har havt til Contra-Parter saa vel Eiler Bryske til Dallund, som Sophie Lunge paa Nielstrup, men endog ved en Deelings Forretning over Ollerup Koehauge, 1604 har begge baade D.v. Qvalen og Eiler Bryske havt deres Fuldmægtige nærværende. Det er altsaa urigtigt, naar det heder i Atl. Dan., at efter Albert Oxes og Frue Sidsel Urnes Død har Nielstrup tilhørt adskillige Familier, hvis Følge ikke kand udgiøres, saasom de gamle og nye Lunger, Barnekower og von Qvalener, og at den omsider ved Arv er tilfalden de Biller, Troller og Krager, som har deelet Gaard og Gods imellem sig, saa den tabte sin Hovedgaards Ret og Friehed, dette, som er taget af det foromrørte Mnscpt: uden Tvivl først
forfattet af Bircherod, kan ikke bestaae med de Monumenter, som findes i Kirken, thi at Albert Oxe aldrig nogen Tid har ejet Nielstrup i Fyen, er forhen errindret, og fra Joh. Biørnsen haves Vished om de forommeldte Ejere lige til Sophie Lunge, men hvor dernæst efter hende eller v. Qvalen har faaet Gaarden eller hendes Part i Besiddelse, kan ikke med Vished, siges, men

6/ Eiler Høg med Frue Else Krabbe, Tage Krabbe til Jordberg, og Sophie Friis af Krastrup /: af Frisserne med en Skak=Tavle i Vaabenet:/ deres Datter har vist eiet den 1652. Mueligt Eiler H øg til Dalund, hvis Moder har været en Bryske, som kan sees af Vaabenet paa Stolene i Ollerup Kirke, har v æret en Datter-Søn af Eiler Bryske og Giertrud Lunge til Dalund, dog er dette sidste en Gisning, som af Mangel paa Oplysning ei kan udgives med Vished, men, at disse virkelig har ejet Gaarden, er ei at tvivle paa, siden ikke alleene deres Vaabener findes, som sagt, paa Stolene, som h øre til Nielstrup, med Aarstall 1652; men endog paa en Plade i Begravelsen over Frue Else Krabbe siges udtrykkelig, at Frue Else Krabbe, Eiler Høgs til Dalund, døde paa sin Gaard Nielstrup i Fyen 1655. Paa Dekkelet over Prædikestoelen staar: at Jost Høg til Biørnholm har ladet denne Præ dikestoel i Ollerup Kirke staffere 1617 paa Kirkens Bekostning, man skulle snart deraf slutte, at Just Høg har havt Part i Nielstrup, men da intet findes nogensteds derom, synes det meere rimeligt, at han kan have v æret en Formynder paa de Tider for Eiler Høg, og paa hans Vegne ladet dette giøre. Men dette synes troeligt nok,a t Gaard og Gods er ved Arv bleven delt imellem fleere Ejere, som igien har saaleedes kundet afh ænde deres Part til andre, at Gaarden paa nogen Tider bleven ufrie, thi naar man kan forlade sig paa en Gravskrift over Frue Anne Cathrine Nissen von Hobens Frue, som findes paa Pladen paa hendes Kiste, skulle det synes at hendes Fader

7/ Niels Lauridsen Borgemester i Svendborg og Hustrue Cathrine Nissen har eiet nogen Part af Gaarden i Febr. 1655, da deres Datter er fød, thi det heder paa bemeldte Plade, at hun er fød paa Nielstrup den 22 february 1655; men paa Frue Else Krabbes Plade heder det, at hun nemlig Frue Else Krabbe er død paa sin Gaard Nielstrup i Fyen den 26 Novbr 1655.

8/ Anne Cathrine Nissen fik Gaarden efter sine Forældre, dog incomplet. Hun blev gift med Hr. J ørgen Ernst von Hoben og døde 1713 uden Livs Arvinger. Hun efterlod Gaarden til

9/ Hr. Jørgen Ernst von Hoben, som kiøbte eendeel Gods til Gaarden for at completere den. Han giftede sig siden med.


10/ Frue Edel Margrete Løvenhielm, en Datter af General Major Hans Løvenhielm og Frue Ide Sophie Gersdorff, som Livs Arvinger efter Hr. von Hobens Død 1749 beholdt Gaarden og ved Giftermaal tilbragte

11/ Hr. Johan Lehn til Hvidkilde og Lindskov, Gaarden Nielstrup med tilhørende Gods. Han bygte heele Ladegaarden op fra Grunden af Brandmuur, saa den nu findes i skiøn Stand; hvorimod det meeste af Borgegaarden er nedbrudt, og alleene er nogle afbrudte stykker Muure deraf tilbage. Efter hans D ød 1760 blev hans Brodersøn,

12/ Hr. Kammerherre Poul Abraham Lehn med Frue Erica Christina von Cicignon, en Datter af Oberst Lieutenant Joh. Frid. von Cicignon til Nachebølle og Frue Erica Christina Holck, og nu var Ejere af Nielstrup.

Sagn fra Nielstrup, Ollerup sogn Fra Just Mathias Thiele. Danmarks Folkesagn, bd. I.

Svendborg Kors
Pa herregaarden Nielstrup pa Fyn boede der engang en fornem og meget gudfrygtig jomfru. Engang da hun var ude at spadsere en tur med sine piger, blev de i nærheden af Svendborg, som kun ligger en kvart mil fra garden, overfaldet af en flok unge mennesker, som øvede vold mod jomfruen, dræbte hende og gravede hendes lig ned i jorden. Men kort tid efter saa man en klar lue brænde pa det sted, hvor hun var gravet ned, og derfor blev der senere rejst et træ kors pa stedet til minde om hende. Den myrdede jomfrus slægtninge forlangte jo sagen undersøgt, men da det opklaredes, at voldsmændene var af fornem byrd, blev den dysset ned, og hele byen maatte patage sig at udrede sonepengene og afstaa St. Jørgensgard, Kogtved, Lunden og Højebøge til hendes arvinger. Det blev ogsa vedtaget, at naar korset engang faldt fra hinanden, skulle alle disse ejendomme tilfalde den af parterne, der først fik rejst et nyt kors. Derfor opbevarede man altid et færdigt trækors, savel pa garden Hvidkilde som i Svendborg.

Nielstrup I Sunds herred ved Ollerup pa Fyn ligger herregarden Nielstrup. Denne gaard skal i gamle dage have været et kloster, og man har i dens mure ofte fundet menneskeknogler. I muren i baggarden til højre skal der være indmuret en grøn sten, hvorpa der er et helgenbillede, og før i tiden, efter papisteriets afskaffelse, valfartede munke til denne sten hvert andet eller tredie ar for at holde andagt ved den, hvorefter de ufortøvet vandrede bort igen uden at trænge sig pa eller at ville nyde nogen vederkvægelse. Dette stod pa i mange ar. Til sidst kom en gammel graahærdet mand derhen med en dreng ved handen og viste ham stenen og forklarede ham, hvad den indgraverede munkeindskrift sagde, hvorefter de gik deres vej igen. Siden da er munkene ikke mere kommet pa valfart til garden.

D. Atl. III, 577. Prå steber. 1755: Magister Bredsdorff skriver herom i sin indberetning: "Det menes at gaarden i de papistiske tider har været et kloster. Det, der mest bestyrker mig i denne mening, er, at der uden for porten ind til baggaarden, til højre i muren, sidder en grøn sten, omkring en halv alen høj og 5. tomme bred, og af facon nå sten som en husgavl; sa vidt jeg kan se, er den af pottemagerler med en tyk grøn glasering; midtpaa ligger der en skikkelse paa knæmed oprakte hænder foran et træeller nogle blomster. Ovenover svæver der en engel, der holder en krone lige over figurens hoved. Bag figuren er der ligesom et hus med dør i, og langs stenens øverste rand, hvor den er indfattet i muren, er der nogle ornamenter i form af blomster. Om denne sten skal forestille Frelserens bøn i urtegaarden, eller om det er en papistisk helgen, der er afbildet paa den, ved jeg ikke." I Bircherod, Hist. Natur etc. (Hafni å 1723) fortælles det, at Nielstrup tidligere skal have været et nonnekloster, at en nonne skal være blevet indemuret der, og at der uden paa muren er en afbildning af en jomfru, der knæler foran et alter.

Christian Johan Bredsdorffs Topografiske Efterretninger om Sørup og St. Jørgens Sogn 1808-1853
Korset ved Lunden. Pa vejen fra Kogtved til Svendborg findes et trækors, som endnu vedligeholdes (indtil 1836). Traditionen fortæller, at et fruentimmer skal pa det sted være fundet myrdet, at der i den anledning var opstaet en tvist imellem Kogtved og Svendborg om, hvilken af disse tvende kommuner den grund tilhørte, pa hvilken liget fandtes. Formodentlig matte byrden af begravelsen m.v. maske og mandebod palægges den vedkommende kommune. Traditionen fortæller, at tvisten blev ved denne lejlighed afgjort, at bækken skulle være skiæ llet imellem begge byers grund, og endelig at korset til minde om denne sag er bleven opreist. Se Thieles Folkesagn. Dette kors har længe været forfalden og er nu i aret 1836 ganske bort-stialet. ..

Meddeler Erika Moelgren, 30 aar, boende og født i Sørup, optegnet 1925 af Johs. Martin Jensen. Hos fru Petersens nabofolk, et landarbejderhjem, tænker jeg, fik jeg en hel del oplysninger, bade af manden, H. Henningsen godt 70 ar, der stammer fra Sørup, fruen, Else Christine Henningsen (70 ar, st. fra Strynø), datteren Erika Moelgren, 30 ar fra Sørup. Hendes mand var lige død, han havde været paa Faksinge Sanatorium, Sydsjælland og Kristian Jakobsen, ca. 50 ar, Sørup. Datteren fortalte om en sten, der havde staaet ved hjørnet af Skovvej og Høje Bøgevej ved Svendborg (paa Sørup-St. Jørgens grund, n.f. Høje Bøge). Da folkene pa Søgard lige uden for Svendborg flyttede stenen ned til gaarden, blev der saadan en uro, at der ikke var til at være. Til sidst maatte de flytte den tilbage igen, men saa blev der ogsaa ro ( det samme hørte jeg i sommer af en kone i Horse Skov, Bregninge sogn, Tasinge. Hun havde i sine unge dage tjent pa Søgard. Kristian Jacobsen tilføjede, at det vist var en sten med Kristian d. V`s navnetræk for at betegne, hvor en kongelig vildtbane gik. En lignende sten staar, sagde han, ved Heldagergard omtrent.

Ved Nielstrup er der en murrest, overvokset med Vedbend "Efoi". Der skal i sin tid have været en jomfru indemuret af sin fader? Dette sagn fortalte Erika Moelgren og Kr. Jacobsen i fællesskab. Det egentlige Nielstrupsagn kendte de ikke.

Folehaven i Ollerup sogn
Sagn fortalt af gaardejer Rasmus "Jeppe" Rasmussen, Rødme, Stenstrup sogn, optegnet ca 1975 af Hans Nørgaard, Egebjerg

Det blev fortalt, at Folehaven blev spillet op i kortspil. Det var hende paa Nielstrup, der tabte. Men hun fik dog lov til at tage den første afgrøde af jorden, inden hun skulle afstaa den. Klog som hun var, sa plantede hun den til med bøgeskov.

Meddeler Kristian Jacobsen, ca. 50 aar, boende i Sørup og født sammesteds. Optegnet 1925 af Johs.
Martin Jensen.

Folehaven. Folehaven, der hører under Baroniet Lehn, skal engang være spillet bort af en dame, der ejede Hvidkilde eller Nielstrup. Hun udbad sig sa lang frist, at hun kunne besa marken og tage afgrøden, førend hun afstod den. Det fik hun lov til, og hun saaede da bog, og der voksede skov op. Af denne senvoksende afgrøde er der endnu sønden i Folehaven en halv snes træ er tilbage, der ikke ma hugges om. Ved en julestorm for mange ar siden blæste mange af træerne om. De tilbageværende er som sagt
fredede - papirerne for den nævnte kontrakt om Folehaven siges at ligge et steds paa et herredsæde.

I Hestehaven ved Hvidkilde er der en stor bøg, der ikke maa hugges. Den har engang frelst et menneske fra en gal tyr.

Mads Lidegaard: Danske træer fra sagn og tro. 1996 Svendborg Amt.

1035-5. Paa en gammel festplads i skoven Folehaven nord for Hvidkilde paa en højtliggende banke stod tidligere en kreds af gamle bøge. Kun to er tilbage, metertykke og 25-30 m høje, fyldt med indskæringer. Fra stedet var der, før tilplantning ødelagde udsigten, frit udsyn over landet. Paviser Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

1037 Ollerup sogn. Uden for herregarden Nielstrup stod to linde, hvorunder lindormen gemte sig. Den ville bryde ud og anstifte ulykker, hvis lindene blev fældet (DFS)
Lige foran hovedbygningen staar to metertykke linde, 25 m høje. En endnu ældre og større staar alene, lidt mod vest.

Hverken ejeren, eller de tidligere skovfogder kendte historien, men fru Birthe Larsen, Humlebæk. Arkitekt Mindedals datter og gift med K.E. Larsen, som er barnefødt i Ollerup, kan huske, at man i hendes barndom fik de to linde udpeget som ormetræerne.

  
 
   
Optegnelser af Hans Nørgaard
 
 

Send mail til historie@sydfyn-info.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.historie.syd-fyn.dk