Arkæologisk guide til Kirkeby sogn
Forside ] Op ]

 
Arkæologisk guide til Kirkeby sogn, Sunds herred, Fyns amt.

Samlet og endelig sammenskrevet 10. december 1974 af Hans Nørgaard, Egebjerg. 

 

Dongshøjrup ejerlav

I bakken Robshøj skal der ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse i sin tid ved grusgravning være gjort fund, uvist af hvad art [matr. nr. 2i]

Matr. nr. 8. - I mose fandtes ligeledes ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse i 1916 en bronzeøkse, nu i Svendborg og Omegns Museum. Den lå så overfladisk, at den fremkom ved at pirke med en stok i mosen. [Gl. registreringsnr. 5836]
Ved besøg 10. december 1974 på Svendborg og Omegns Museum lykkedes det dog ikke at finde genstanden.

 
 

Galgehøj [ Ærendal i Kirkeby og Ny Nørregård i Dongshøjrup]

 

Ærendal, matr. nr. 9a. Gårdens tidligere ejer, Johs. Vang, Møllegården, Gravvænge beretter, at "i skeldiget mellem Jens Nørregårds mark [Ny Nørregård i Dongshøjrup] og skoven til Ærendal ligger en anselig bronzealderhøj. Den måler 22 m. i diameter og 2 m. høj. Kun den sydlige halvdel af højen, gemt i skoven, findes velbevaret.
I septbr. 1959 blev skovvejen der passerer højen udvidet. Herved kom 3 aflange sten (ca. 60 cm i diameter) til syne. Stenenes overside lå ca. 20-30 cm. under jordoverfladen, og sad på række tæt sammen med en flad side vendt bort fra højen.

 
 

Det gav anledning til nærmere undersøgelse. Det viste sig at være en cirkelrund velbevaret fodkrans af randstene omkring højen. Museet i Svendborg blev underrettet. Meddelelsen gik videre til Nationalmuseet, og midt i oktbr. 1959 kom Therkel Mathiassen på besøg. Højen var ikke at finde i Nationalmuseets arkiv. Therkel Mathiassen mente stenene har været skjult ved nedskridning af muld fra højen, muligvis mindst et par hundrede år. Havde stenene ikke været skjult så længe var de sikkert forlængst fjernet og anvendt som grundstene til bindingsværksbygninger eller lign."
Johs. Vang bad om et fredningsdokument, og højen blev herefter indregistreret som mindesmærke nr. 4017.7 (i Nationalmuseets arkiv]
Therkel Mathiassen meddelte Johs. Vang tilladelse til at afdække randstenskæden helt, således at den nedskredne muld blev kastet tilbage op på højen.
Og nu kunne Johs. Vang konstatere, at "nu lignede en del af højen sig selv, og cirklens størrelse afslørede, at højen engang var omkranset af en sluttet kæde med ca. 60 randstene".

På gamle kort over området ses, at højen hedder Galgehøj, hvilket kunne indikere, at højen officielt har været henrettelsesplads for Sunds-Gudme herredsting.

[Stednavneudvalgets optegnelser: Galgehøj. MK 1817 Galge Høy. Kaldes på MK Lune Haugerne. Har vel navn efter Galgebakke under Dongshøjrup, som ligger nord for.]

Ved besøg 10. december 1974 på Svendborg og Omegns Museum fandtes følgende genstandsfund fra marken nord for Galgehøj, tilhørende Ny Nørregård i Dongshøjrup.
Genstandene havde registreringsnumrene 16741-45 og "var skænket til museet af bagermester S. Jørgensen, Lejbølle. Fundene er gjort ca. 1927.

Fund nr. 16741. Bronzenål, 24½ cm lang, foroven snoet i 4 cm længde, ender i en lille flad knap, den nederste ende tilspidset, tykkelsen ca 0,3 cm.
Fund nr. 16742. Skaftetungegreb af bronze, 12 cm langt med oval knap, 4½x5½ cm, der ender i en tap.
Fund nr. 16743. Brudstykke af klinge hertil, 24 cm.
Fund nr. 16744. Brudstykke af klinge hertil, 8 c
Disse 2 stk er samhørende.
Fund nr. 16745. Urne med rester ben [Ansigtsurne]. Størrelse, diameter 25 cm. Væsentlgie dele af randen magnler, svagt ornamenteret.
Det fremgår af oplysningerne, at urnen blev pløjet op og derved slået i stykker. Bronzen fundet ved pløjning andre steder på samme mark. Urnen samlet af skrædder Skibelund."

 

Loenhøj eller Låddenhøj [Ærendal, matr. nr. 64, Lunde sogn].

 
 

Johs. Vang beretter om et fund han gjorde af en stenkrans.
"Alle stenene er 50 cm i diameter og ligger tæt sammen. Der er ca. 90 cm dybt muldlag omkring anlægget og stenene ligger på muld. Overgangen mellem muld og undergrunden er meget skarp og undergrunden består af en meget løs sandjord med mange småsten. Hele stenanlægget skråner jævnt mod øst. Ploven kan således nå stenene i vestsiden og det er muligvis grunden til at stenrækken slutter til denne side."

Hele området er siden bortgravet til grusudvinding.

Kirkeby og Slæbæk ejerlav

Matr. nr. 12 s. idag bebygget. Her har ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse været "et "stenkammer", antagelig en dysse", -"sløjfet for c. 50 år siden?" - Ifølge den lokale sagntradition 1743-1924- "den sidste grav for den sidste kæmpe; han blev stukket mellem skuldrene af en kvinde".

Regina [matr. nr. 16b] "er 1968 fremdraget en højtomt med to koncentriske kredse af randstene. Fredet 1969. Den indre 10,80 m. i N-S, 10,41 m i Ø-V. Den ydre 21,90 i N-S, 21,32 m. i Ø-V [Registreringsnr. 1189/69]"

Egebjerg Fællesgrusgrav ved "Korsvejen" [Kirkeby ejerlav]

"3 urner fra den yngre bronzealder. Journalnr. 318/54 Svendborg og Omegns Museum.

Fund nr. 17599. Urne, hvoraf væsentlige dele fra overkanten og nedad mangler, idet den er blevet delvis ødelagt ved optagningen. Største diameter 26 cm, største højde 25 cm. Indeholder en del knoglerester og enkelte af de afbrudte skår samt en bronzedobbeltknap, hvis overflade er cirkelformet rillet. Knappens diameter 2 cm, højde 1,5 cm. Fundet der er fremdraget i Egebjerg Grusgrav, stammer fra bronzealderens 4 periode efter velvillig meddelelse af dr. Broholm." Fundet er anmeldt af statshusmand Karl Andersen, Egebjerg i 1952.

Fund nr. 18003. Halskraveurne, 31 cm høj, største diameter 27 cm, mundingens diameter 19½ cm; samlet af en hel del skår, en del af halskraven mangler. På overgang fra halskrave til vulst svage furer samt mærker efter en hank flankeret af 3 korte tværfurer, lodretstillede på hver side.
(4. periode).

Fund nr. 18004. Skål, formet som en omvendt keglestub, 8 cm høj, randens diameter 18 cm, på randen mærker efter en hank; samlet af en del skår.

Fund nr. 18005. Bronzenål med skiveformet, parallelt med nålestilken stillet hoved, der er udsmykket med koncentriske cirkler. Nålens længde 8cm; hovedets diameter 2 cm.
(4. periode)

Fund nr. 18006. Bronzeknivblad 2½x1 cm med del af en skafttunge, der er 1½ cm lang.

Disse 4 dele er sammen med en mængde knoglerester fundet i Egebjerg Fællesgrusgrav i januar 1954 ved afgravning af det øverste jordlag. Fundet var omgivet af lodret stillede stenflader, ligesom det hele hvilede på en stenflade i bunden. Overliggeren var forlængst væk og randen af den store urne pløjet i stykker i tidens løb. Det hele gravet i stykker, inden man blev klar over, at "der var noget" - en arbejders udtalelse. Fundet er anmeldt af statshusmand Kaj Frandsen, Egebjerg. På omtrent samme sted blev museets nr. 17599 fundet i jan. 1952. Dette sidste fund stammer fra 4. periode (H.C. Broholm)"

Voldsted?? matr. nr. 39. Ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse er der "nordvestlig i Kirkeby Skov en plads med grave om voldsted". Ny besigtigelse i 1947 rejste dog tvivl om, der var tale om voldsted.

Egebjerg ejerlav

Matr. nr. 16a. Ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse blev i banelinjen Svendborg- Odense ca 1875 sløjfet en trekamret langdysse, ca. 60 alen lang, ca. 30 alen bred, med retning N-S. Den havde rejste sten omkring. Der er fundet økser, mejsler og et ornamenteret lerkar

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk