Helligkilder i Egebjerg kommune
Forside ] Op ]

 
Helligkilder i Egebjerg kommune

Eskilds Kilde ved Syltemae Ådal.

 

Når man vandrer af naturstien langs den fredede Syltemae Ådal kommer man tæt forbi Eskilde Kilde. Kilden springer fra den skovklædte skråning "Stiehoveds Have", tilhørende Stighovedgård, matr. nr. 3a, i Øster Skerninge, på den østlige side af åløbet, og er således ikke umiddelbart tilgængelig fra naturstien..

I gammel tid gik der en sti fra Stighovedgård til haven, men denne er nu nedlagt, så stedet i dag er ret vanskeligt tilgængeligt.

Stiehoveds Have omtales allerede i en præsteindberetning fra 1572, som et skovmål hørende til Øster Skerninge Præstegård, men stedet har utvivlsomt også på den tid været et yndet udflugtsmål for egnens beboere.

 

Dokumentation

 


Præsteindberetning Øster Skerninge og Hundstrup sogne, 1769. Top. Afd., LAO.

 

Ovenstående præsteindberetning er den eneste gang de skriftlige kilder, lader formode, at vi her har at gøre med en helligkilde. Men det fremgår af  indberetningen, at der på stedet var tydelige spor efter syge og svagelige personer, som havde søgt helbredelse ved kilden i form af gammelt aflagt tøj, samt at kilden besøgtes ved "St Hans Dags Tiider".

Ifølge Dansk kulturhistorisk opslagsværk kendes der i Danmark omkr 600 helligkilder, hvis vand er blevet tillagt helbredende kraft, og henved 50 hellige træer, hultræer som man har brugt at kravle igennem for at slippe af med visse sygdomme. Efter dette genfødselsritual var det mange steder skik at efterlade et stykke tøj på træet (heraf betegnelsen kludetræ).

På sankthansaften var heksene særligt aktive, og folketroen kendte mange afværgende traditioner mod deres onde anslag. Det var således brug at ståle markerne, dvs. anbringe knive, sakse og lign. jern- og stålgenstande i jorden; også døre ståledes for at hindre det onde i at komme ind i husene: Kviste af røn havde samme virkning, bedst hvis der var tale om flyverøn, dvs røn groet frem af frø, der havde haft held til at spire i en mursprække eller som snylter på f.eks. pil. De gode kræfter var dog også særligt virksomme denne aften og nat, specielt lige efter midnat. Nattedug kunne samles og gemmes til bekæmpelse af sygdomme, ligesom helligkildernes vand kunne helbrede mange sygdomme. Det var også alm denne nat at indsamle husløg og sankthansurt, sidstnævnte for at lade den gro under husbjælken og siden tage varsler af dens vækst.

 

Sundhedskilden ved Stenstrup

 

Kilde på Løjtved mark udenfor Stenstrup ad Hundstrupvej. Måske et levn om den sundshedskilde eller helligkilde, som der i andre kilder er henvisninger til. Meddelt af nu afdøde gårdejer Karl Hansen, Skovlunde.

Karl Hansen har fortalt til Hans Nørgaard, Egebjerg, at der i begyndelsen af dette århundrede, inde på Løjtveds mark umiddelbart før bebyggelsen begynder ved Stenstrup, altså i den mark som hedder Kildeløkken, et stykke inde på marken var en mindre grøn plet. Her sprang en kilde midt i marken med frodig græs lige omkring kildens udspring. En af hans erindringer fra hans daglige vandring til Stenstrup Skole fra hjemmet i Skovlund.

Stednavneudvalget fik i 1922 en indberetning fra Stenstrup sogn og i bogværket om Naturnavne i Sunds herred, fra 1970 står som følger:
Kildeløkken. MK 1797 Kilde Lykken; I 1922 Trap Kildeløkken. Kilden, som giver løkken navn, er afsat på MK 1797. Den er omtalt som sundhedskilde af August F. Schmidt Danmarks Helligkilder p 128 og i I 1922 oplyses:/ Vandet kommer op gennem en Egerod. Syge mennesker søgte i gammel Tid helbredelse ved Kilden, hvis Navn ingen i Sognet kender/.

Udarbejdet september 1998 af Hans Nørgaard, Egebjerg

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk