Herredsfoged Hans Hellesen i Egebjerg
Forside ] Op ]

 
Herredsfoged Hans Hellesen, Egebjerg

Af Hans Nørgaard

 

Den ældste kendte herredsfoged ved det gamle Sunds herredsting er selvejerbonden i Egebjerg  Hans Hellesen. Han besad i slutningen af 1500-tallet gården Lindely, matr. nr. 6a, [Alpevej 3] dengang under benævnelsen Bondegården og i 1700-tallet Egebjerggård. Den nuværende ejer er Jørgen Wandal.
Der kan skrives meget om denne gamle selvejergård - jordegne bondegård, som det også hedder i kilderne. Den var indtil 1791 beboet af folk udenfor den almindelige bondestand. At dømme efter gårdens landgilde var det en gammel målegård, dvs at den har haft forbindelse til Danehoffet på Nyborg Slot.
Valget af herredsfoged - den lokale politimester og dommer i samme person - valgtes i mange tilfælde blandt overklassebønder. Kravet var en vis status, økonomisk formåen samt visse nødvendige skolekundskaber.
Første gang vi støder på Hans Hellesen er i 1581. Et vidnesbyrd herom står på alterbordet i Kirkeby kirke, hvor hans navnetræk findes indgraveret i messingstagerne. De øvrige nævnte personer på stagerne er sognepræsten Niels Juul, Kirkeby, Jørgen Ipsen eller Jepsen til Slæbækgård samt rådmand i Svendborg, Hans Friis.
Gamle jordebøger i Nyborg Lens arkiv på Rigsarkivet lader os følge Hans Hellesen til den gård i Egebjerg by, hvor han fik fast tilhold i flere årtier.
Fra 1588 findes bevaret en retssag, hvor Hans Hellesen sad i dommersædet.
Forhistorien til denne proces går helt tilbage til årene lige efter reformationen 1536, da Jørgen Pedersen blev kaldet som sognepræst til Ollerup af Ejler Rønnow til Hvidkilde, men den lokale befolkning, der endnu hang fast i den katolske trosverden, bød ikke sognets første lutherske præst velkommen, snarere tværtimod, de lukkede ganske enkelt kirkedøren for ham 3 søndage i træk, hvorfor den arme præst ikke så anden udvej end at søge hjælp hos fruen på Nielstrup, fru Gertrud Parsberg, der også lovede at hjælpe ham, men kun hvis hun som anerkendelse for sin indsats fik halvdelen af præstegårdens jordtilliggende, hvilket han gik ind på.
En beslutning, som Jørgen Pedersens efterfølgere i embedet aldrig tilgav ham, da det i høj grad forringede deres i forvejen dårlige indtjening.
Sognepræsten Niels Knudsen (1577-91) lagde da også sag an mod ejerne på Nielstrup, Ejler Bryske og Sophie Lunge, for at få jorderne tilbage igen. Desværre for præsten blev sagen først anlagt i 1588 eller 40-50 år efter det skete. Og selvom Hans Hellesen havde stor sympati for præstens begæring, måtte hans afgørelse gå Niels Knudsen imod, grundet på at Nielstrup havde mere end 20 års rolig hævd på grunden.
Sagen har forøvrigt igennem tiderne stærkt optaget Olleruppræsterne, der gentagne gange i skrivelser til provst og biskop udtrykker stor fortrydelse over Jørgen Pedersens handling hin dag på Nielstrup.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk