|
"Omkring Nakkebølle Fjord.
Det hak, som Nakkebølle Fjord laver på landkortet, berører
tre kirkesogne:Aastrup Vester Aabye og Ulbølle. På Vestsiden
af fjorden er det Aastrup. Der ligger sanatorier og ca. 2 km. højere
oppe Nakkebøllegård, hvor fjordens vande omtrent nåede
op, før dæmningen blev sat. Skellet mellem Aastrup og Vester
Aaby er Mølleåen, vest for Fiskholm. I Vester Aaby og Ulbølle
gård øst for kroens have.
I Ulbølle ca. 2 km. nord for Fjellebroen ligger Rødkilde,
der spillede en væsentlig rolle for havnens tilblivelse. I den sydlige
ende- mod fjorden - ligger Strandhuse, der med Strandfælleden går
helt ud til pynten.
Fjorden og dæmningen
Før inddæmningen af Nakkebølle Fjord havde man
en god og søgt vinterhavn op til Herregårdsholmen. Det er
det gamle voldsted fra et fordums Nakkebølle. Man kendte og udnyttede
denne havn allerede for 4-5oo år siden.
Det nævnes i l543 . - Ved et forlig havde Rødkilde vundet
hævd på at have 3 fortøjningspæle i nævnte
havn.
Da inddæmningen skulle iværksættes, enedes man om-
ved et nyt forlig - at flytte Rødkildes pæle udenfor hoveddæmningen
for at erstatte den gamle havn , der nu blev tørlagt. Pælene
kunne dog ikke modstå isen, og der opførtes en skibsbro ved
Fjellebroen. Der blev opmudret, så 8-9 fod dybtgående skibe
kunne anløbe.
Rødkildes ejer var Erik Harding Lange. Han havde årelang
tvist med Fr. Hoffmann, der havde bygget købmandsgård og skibsbro
ved siden af Lange Udskibningssted. Lange afstod sin forlængede skibsbro
til Hoffmann l855.
Inddæmningen af Nakkebølle Fjord udførtes af Holstenshus
ejer, kammerherre, baron Adam Kristoffer Holsten, der også
var ejer af Nakkebølle. Han arvede l85l (Fideikommiskapital) på
sin moders vegne henved 200.000 rigsdaler, der medførte, at han
fra den tid af fører navnet Holsten Carisius. De mange penge brugte
han på sine gårde og godser. På l0 år - fra l862-72
kan noteres over 20 istandsættelser og nybygninger. Deriblandt en
ny skovfogedbolig ved Limerodde (overfor Fjellebroen). Inddæmningen
af Nakkebølle Fjord, der udførtes i årene l866-70 med
bekostning af 36.708 rigsdaler. Heri indbefattet bl.a. anskaffelse af lokomobil
og opførelse af en vejrmølle til udpumpning af vandet. Det
dels indvundne og ved dæmningen sikrede areal gav snart en ikke ubetydelig
indtægt.
Stormfloden den l3. november l872 bortrev næsten hele dæmningen
for stranden, mens dæmningen for V. Aaby å blev meget beskadiget,
ligesom alle kultiveringsgrøftet og kanaler fyldtes med sand. Det
kostede igen 3.900 rdr.
Intet varer evigt. Ca. 70 år senere - i l953 - brast dæmningen
for V. Aby å, og allerede året efter i l954 gik det helt galt.
Diget var undermineret af mosegrise. Var som en si. Hele 20 meter bortskylledes
- og både det dyrkede og det udyrkede land blev oversvømmet.
Dog af ferskvand!. Der blev gravet et nyt åleje ind i det faste land,
der så begrænser åen til alndsiden, og en solid
vold eller dige, blev sat til den anden side. Åen blev samtidig uddybet.
Arbejdet blev udført med statsstøtte , men kostede alligevel
lodsejerne ca. 80.000 kr.Angående lodsejere var der foruden Nakkebølle
vel en snes mindre landbrug fra Aastrup og V. Aaby, der ved Nakkebølles
salg i l950 - ved jordlovsudvalgets mellemkomst - havde fået tillægsparceller
langs dæmningen og nord for Fiskholm. Det inddæmmede areal
er + engene ca. l50 tdr. land. Tillægsparcellerne udgjorde ca. 70
tdr. land. Resten er Nakkebølles. Der er dog sket handel siden.
Ombytning og tilbagekøb.
I de brændselsfattige krigsår og tiden derefter l943-46
blev der gravet tørv og presset briketter på inddæmningen
på ca. 5 tdr. land.
Nakkebølle Sanatorium og Omegn.
Omegnen. Skovfogedboligen på Limerodde , der blev opført
omkring l870, blev i mange år et meget besøgt traktørsted.
Skovfogden eller opsynsmanden Poulsen havde foruden gæsteriet også
en slags vognmandsforretning, idet han med hestekøretøj,fragtede
både patiente og gæster til og fra Nakkebølle sanatorium
til Pejrup station.
I l923 blev han afløst som opsynsmand. Købte 5 tdr. land
vest for sanatoriet og byggede "Skovvang" på et højtliggende
sted med en skøn udsigt. Fortsatte med gæstgiveriet og anskaffede
sig efterhånden en bil.
Mellem ham og sanatoriets have etablerede en købmand Kristoffersen
sig med småting, som havde stor afsætning til sanatoriets patienter.
Sanatoriet
Nationalforeningen for tuberkulosens bekæmpelse købte
i l906 l5 tdr. land skov og 5 tdr. land ager jord ved vestsiden af Nakkebølle
Fjord af ejeren af Holstenshus og Nakkebøllegård.
I apriil l907 indledtes byggeriet. l6 september l908 foretoges indvielsen
af sanatoriet. Den første overlæge var Otto Helms, der under
byggeriet flere gange gjorde sin indflydelse gældende, hvor han syntes,
det var gavnligt. Det kan indskydes, at Otto Helms, der mens Sanatoriet
byggedes, boede i Fåborg - og hver dag cyklede til Sanatoriet- også
dyrkede sine ornitologisk e interesser - sammen med en landinspektør
fra Fåborg. De færdedes meget på Fåborg Storesund,
og her konstaterede O. Helms, at det mudder, der findes i det næsten
bundløse sund var af samme beskaffenhed, som et der benyttedes ved
mudderbadene i Tyskland, og hvis Fåborg ville udnytte dette, kunne
byen leve skattefrit. Det har Fåborg imidlertid ikke haft interesse
for - endnu, Oto Helms kom fra det mindre sanatorium i Haslev. Han virkede
på Nakkebølle ca. 30 år som overlæge og blev afløst
af sin søn Tage Helms i l936.
På sanatoriet var der plads til c. 140 voksne patienter , kvinder.
Fra maj til september var der rekreationshjem for 28 pigebørn fordelt
på 2 hold idet såkaldte "Bittenhus" (nanvnet efter den
sidste beboer").
Overlæge Tage Helms døde l963. Hans afløser blev
Ellen Wibæk. Sanatoriet afvikledes med blandet klientel fra l962-69.
De sidste tuberkulosepatienter var hovedsagelig grønlændere
samt en afdeling med plejepatienter. Efter 69 udelukkende plejepatienter
fra Odense kommune.
Fiskholm.
Da Nationalforeningen i l906 købte l5 tdr. land skov til sanatoriet
tilplantede Holstenshus et lignende areal på Fiskholm, der var bleven
landfast ved bygningen af dæmningen l86670.
Fjellebroen.
Havn og købmandsgård.
I Fjellebroen voksede havn og købmandsgård. Hoffmanns
forretning omfattede foruden korn- og foderstoffer, trælast, byggematerialer
og kul også almindelige købmandsvarer, kolonial og efterhånden
også kunstgødning.
Havnen var i Hoffmanns tid godt benyttet som udskibningssted for træ
fra de store skove of for Hoffmanns egen forretning.
Hoffmann havde selv skibe i søen. En grisedamper "Skjoldnæs"
anløb ugentlig havnen for grisetransport til Fåborg slagteri.
Der kunne være op til 120 vogne med svin på en mandag morgen.
Det blev en travl formiddag for både købmandsgården
ved havnen og købmand og kro højere oppe. Grisetransporten
ophørte ved banens fremkomst c. l915.
Havnens betydning og Hoffmanns forretning svandt ind, da banen kom
i l9l5. Men Hoffmann byggede pakhus ved Ulbølle station og konkurrerede
derfra med FAF, som også havde pakhus. Fr. Hoffmann døde i
l958. Forretningen ophørte. En ejer havde høns og drev jorden.
Den næste ejer drev campingplads og cafeteria. Havnen forfaldt. Blev
til sidst solgt til det aktieselskab, der i dag ejer havnen. Aktieselskabet
har istandsat havnen og udvidet mange gange.
Det er en udpræget lystbådehavn med plads til mange ca.
200 større og mindre både. Der findes ved siden af også
en fiskerihavn og en fiskernes plads. Der er gryder, redskabshuse pælelager
m.v.
Der er for tiden kun ee større kutter, men flere både
til bundgarnsfiskeri og ruser.
Havnen har købt nogle pakhuse, der har tilhørt den gamle
købmandsgård. De var i nogle år benyttet af en bådebygger,
der havde speciale i optimistjoller. Derfor er der mange "optimister" i
Fjellebroen. Et af de nævnte pakhuse - en stor smuk bindingsværksbygning
- er indrettet til klubhus for sejlklubbens medlemmer med toilettet, brusebad
og telefon. I to andre er fornylig indrettet skibssmedie. En kiosk, der
er åben i sommermånederne, findes på den østlige
side af havnepladsen. Ved kiosken er havnefogdens kontor, en benzintank
og een med dieselolie. Desuden er der en havnekran til søsætning
og optagning. Et slæbested for større både er beliggende
i den vestlige side.
Kroen.
Den gamle kro, var Hoffmanns første besiddelse: en smuk bindingsværksbygning
med stråtag, der lå mellem den nye kro og beboelseshuset til
skibsbyggeriet. Den blev sidst brugt som logihus for de mange håndværkere
ved sanatoriets opførelse. Da det var bygget, blev den gamle kro
rnedrevet ca. l908.
På den jord, der ligger mellem B.Tofte og krohaven ca 2 tdr.
land, matr. nr. 12a og b - har der boet en købmand Nørregård.
Huset lå ved Fiskerstien og blev købt af købmann Hoffmann,
men det brændte og blev nedrevet ca. l9l0.
På det jordstykke, der nu er fiskernes tørreplads, men
ejes af kroen, lå et såkaldt lodshus d.v.s. der boede
en søkyndig, der var parat til at føre de ret store skibe,
der ikke selv ville tage risikoen for grundstødning i den snævre
sejlrende. Huset blev nedrevet omkring l9l4.
Den gamle Fr. Hoffmann havde 3 sønner og vistnok 3 døtre.
Sønnen Fr. Hoffmann overtog havn og købmandsgård. Den
anden - Peder Hoffmann - byggede en ny kro og købmandsforretning
ovenfor bakken i l900 og købmands- og kolonialafdelingen flyttedes
derop. Den 3. søn blev købmand i Vester Skerninge.
Kroen var i mange år stærkt benyttet, især for forsamlingshusene
fremkom, men også derefter. Der gik ry om de store havefester med
talere, grundlovsfester o.a. Kro og købmandsforretning videreføres
af en datterdatter af P. Hoffmann.
En seværdighed i krosalen er et stort smukt vægmaleri af
det femmastede skoleskib "Købenahvn", der forliste i l928. Maleriet
er udført l930 af en nu afdød maler Nielsen , Fjellebroen.
Ved Fjellebroen findes en kunstdrejer, der bl.a andet laver rokke.
Og en kunstmaler, hvis galleri eller udstilling taler for sig selv. Det
nyeste skud i Fjellebroen er en skibshandler eller skibssalgsbureau.
Bebyggelsen
Af andre seværdigheder ved Fjellebroen er en nedlagt landbrugsejendom
, en smuk gammel bindingsværksgård med stråtag. Ved gården
er opført en moderne vindmølle,der laver el. Ejeren er lærer
og også bådebygger.
På jorden, der tilhørte gården er - på den
anden side vejen - opført en ny moderne gård med løsdriftsstald
til ca. 90 malkekøer + ungkreatuere. Der er også et ret stort
svinehold. Foruden egen jord er der tilforpagtet fra en halv snes mindre
landbrug. Det er landbrug, hvor ejerne bliver boende enten som pensionister,
eller de har opgivet som selverhvervende at skaffe sig den tarifbestemte
løn m.m., der kan opnås på arbejdsmarkedet. Følgen
deraf bliver bl.a tomme avlsbygninger, forældede måske - men
kønne. De bliver vel fjernet efterhånden. De er dyre i vedligeholdelse
og skat. Men det forandrer landskabet! Og det sker for tiden overalt i
landet. Det er en følge af en lovgivning, der forbyder erhvervsmæssig
udnyttelse af landbrugsejendomme til andet end landbrug.
Toldkontrol.
Hvornår der er kommet en fast toldkontrollør til Fjellebroen,
vides ikke, men der har boet en i nr. 55, Det hus blev solgt til en bager
i l8?? Chr. Bager, der afstod det til en anden bager B.Klug, hvis søn
Aksel Klug kørte forretningen til l942. Toldkontroløren har
også boet i huset, hvor nu Fauerby bor. Så blev der bygget
et nyt hus på hjørnet af Fjellebrovej og Strandvej, hvor tolderen
boede i mange år. Der blev lagt en klausul på jorden ind mod
kroens have, at der ikke måtte bygges der, da tolderen skulle kunne
overse havneterrænet og indsejlingen. Der blev senere bygget et hus
ved siden af til en efterfølgende tolder, da den gamle tolder ønskede
at købe toldstedet for at blive boende.
Den fastboende toldkontrollør blev omkring l955 erstattet af
et toldopsyn af herboende i rækkefølgen:Vilhelm Jørgensen,
Murrekilde og Fauerby. De virkede til l974. Siden har en toldpatrulje fra
Svendborg Toldkammer taget sig af sagen. Toldkontrollørens hus blev
solgt omkring l955. Er nu maskinværksted.
Bådebyggerne
Ved den østlige side af havnen, der hvor, nu motorfabrikken
ligger, blev der bygget skibe; små og store helt op til skonnertst'rrelse.
Skibsbyggeriet ejees af 2 mand, der begge hed Hoffmann, de var onkel og
nevø.
Den ene boede ved beddingen i det røde hus, der nu er kontorhus
for fabrikken, og den anden boede i Langemarken (hvor nu Svend Jespersen
bor) Den sidstnævnte benævntes som mester Frederik, og var,
foruden selv at hedde Hoffmann, gift med en af Fr. Hoffmanns døtre.
Skibsbyggeriet ophørte omkring l905-06.
Den sidste "store" nybygning en-slettopskonnert, der fik navnet
"Christian" forlod beddingen l904. -En model af den - udført af
kaptajn Hans Laurits Hansen, Marstal - blev ophængt i Vester Aaby
kirke 8.12. l968.
En bådebygger fra Helsingør Carl Banke byggede omkring
l940 et værksted ca. l00 m. øst for havnen. Han byggede bl.a.
flere fiskekuttere og var en meget dygtig håndværker med teknisk
snille. Han konstruerede bl.a. et ophalerspil, der var sammenat af en hestegang,
der blev trukket fra maskinakslen af en elektrisk moto. Bomhylstret var
udskiftet med en spilkop, og ved taljer kunne trækkraft og fart reguleres.
Det blev også benyttet ved søsætmomg.
Carl Banke var også historisk interesseret. En fisker i Fjellebroen
Regnar Larsen havde helt fra sin drengetid opdaget, at der var "træ
i bunden af Nakkebølle Fjord". Han og Banke regnede på det.
Når der i gamle dage havde været en havn ved det gamle Nakkebølle
"Herregårdsholmen", og selv borgen måske havde været
sen slags sørøverborg eller vagttårn mod sørøvere,
ja så ville det være naturligt, om der var en spærring
for sejlads, men med en gennemsejlsåbning for stedkendte. Banke fandt
en vandspærring bestående af egestammer, der var anbragt som
en vold, flere lag og dybt nedsunket i mudder på det dybeste sted
mellem Limerodde og den modsatte kyst. Træstammerne med de største
grene på , er rimeligvis slæbt ud på havis. Han bjergede
flere. På en en opfindsom måde: På en stor pontonpram,
15 ton, blev monteret et kraftigt spil og lossebom. Ved hjælp af
en søger lokaliseredes stammen eller stammerne. Et langt, svært
bor blev skruet i, og spil med taljer trak. Hvis ikke stammen kom, lod,
han båden ligge nedtrukket til vandlinjen, roede hjem, passede sit
arbejde, men holdt med, når prammen hævede sig. Så kunne
stammen bjerges og spules og der blev så gået i gang med den
næster. Der blev møbeltræ og parketstave af det gamle
træ. men det var vist noget uberegneligt, da det kastede sig. Vi
sendte en prøve ind til kulstofundersøgelse for at få
at vide, hvor gammelt træet var. Det var jo interessant at få
at vide. om det var nedsænket efter Grevens Fejde ca. l535 eller
måske længe før..
Expertancelisten eller afprøvningslisten var lang, og efter
2 års henliggen var prøven blevet for gammel, man ville gerne
have en ny, men da var bådebyggeren rejst til Canada, hvor han havde
været før.
"Ideal"
I l903 købte en maskinmeser fra Frederiksværk et hus i
Fjellebroen af sin svoger, som havde virket som smed i flere år og
havde haft tilknygning til skibsværftet ved havnen.
Manden fra Frederiksværk hed Lars Jørgen Jørgensen.
Han førte forretningen videre, udførte bl.a. smedearbejdet
på sanatoriet, der blev l907-08. Han ville gerne bygge bådemotorer.
Tidspunktet var heldigt valgt. Fiskerne var interesseret i motorer til
deres både, og Lars Jørgensen og hans hjælpere var dygtige.
Forretningen gik godt.
Så skete der en katastofe i l9l8. Lars Jørgensen omkom
ved en drukneulykke. Enken sad atilbage med 6 børn, hvoraf den ældste
Herman Jørgensen var 20 år. Han og broderen Karl førte
forretningen videre med stor dygtighed. I l922 fik virksomheden navnet
"Ideal". Karl Jørgensen døde i l925, og Herman Jørgensen
stod alene med virksomheden.
Skibsmotorerne voksede i størrelse. Værkstedet blev for
lille. Herman Jørgensen l
købte da en grund og et hus på havnen - beboelsen fra
skibsværftet, der hvor det nuværende Ideal har kontorbygning
- og opførte en fabrikshal. Den stod færdig i l934 og er begyndelsen
til det omfattende fabriksbyggeri, der kendetegner Fjellebroen Havn i dag.
Herman Jørgensen solgte Ideal til et interessentskab. Det skete
i l946. Den daglige leder blev maskinmester Johannes Pedersen, og fabrikken
fortsattes som en ren bådemotorfabrik. Men da kundekredsen ændredes
fra erhvervsfiskere til lystfiskere og - sejlere, og der var stor konkurrence
på markedet, indså man, at det måske ikke var bådemotorer,
der var fremtiden. I l968 blev den sidste Ideal-motor derfor fremstillet.
Ideals nyere historie begynder i l957, hvor Johannes Pedersen afløstes
af Johannea Lassen, som blev medejer i l963 og eneejer i l969. i l971 blev
Ideal til et familieaktieselskab.
Efter nedlæggelsen af motorfabrikationen i l968 har produktionen
hovedsageligt omhandlet lakere- og bageriovne. Firmaet hedder nu
Ideal Industrianlæg A/S.
Firmaet kom snart i pladsnød. Købte den gamle købmandsgård,
der lukkede ved Hoffmanns død. Da firmaet Lassen blev ejer af købmandsgård
og jord, blev der opført en meget stor fabriksbygning på trekanten
mellem krohaven og vejen til havnen. På den modsatte side af vejen
på Købmandsgårdens jord ud til Strandvejen, opførtes
et beboelseshus og den gamle beboelse mellem fabriksbygningerne blev kontorhus.
Men heller ikke den nye store fabriksbygning var nok. I ca. l980 overtog
firmaet Boye Thygesens fabriksbygninger i Vester Åby, omkring l982
Knud Krrogs bygninger. Desuden er der en lagerafdeling på Jernvirke
i Fåborg.
Andre erhverv
I Fjellebroen findes foruden den store fabrik to maskinværksteder,
der bl.a. også fabrikerer bådmotorer og maskiner til træindustri.
De udmærker sig på hver sin måde: Den ene ved sin hjælpsomhed,
den anden ved, at han helst vil lave det, som andre ikke kan.
Strandhuse
Øst for Fjellebroen - ved den østlige side af Nakkebølle
Fjord - ligger Strandhuse. Der er landbrug og en del huse, hvor der førhen
boede folk med tilknytning til søen: skippere, søfolk, fiskere
og en del håndværkere.
Strandhuse var fæstegods under Brahetrolleborg og havde- og
har- sin egen matrikel. Resten af Ulbølle har hørt under
Rødkilde. Ejendommene i Strandhuse er for de flestes vedkommende
først frikøbt efter første verdenskrig.
Tiden har forandret meget. Havnens erhvervsmæssige betydning
er svundet ind. Fiskere og søfolks antal er formindsket. Flere landbrug
er sammenlagt eller bortforpagtet. Flere huse er blevet til sommerboliger
osv.
Før dæmningen blev bygget over Nakkebølle Fjord
i l868-70 var der et færgested i Strandhuse, hvorfra man kunne blive
ført over til den anden side Det omtales med den tilføjelse
"at det vil være klogt at aftale prisen forud".
Færgemanden boede måske i det hus, der ligger på
hjørnet af Frederiksbergvej (hvor Niels Nicolajsen har boet). Måske
har der engang også boet en lods. På den modsatte side af vejen
- udfor huset - i Toftes mark går en såkaldt "Fiskersti"til
stranden til en bådeplads, der kaldtes Ledningen (Landing eller Lænding
= et sted, hvor man lander.)hvor der den dag i dag er flere småbroer
med fartøjer og på land lidt plads til ophalede både
m.v. Udenfor er der pæle til både for svaj, som det hedder.
I forbindelse med færgestedet kan nævnes de såkaldte
"genskyveje". Dv.s. stier, der forbandt sognevejene, og som før
cyklernes og bilernes tid blev benyttet af alle gågængere,
de blev benævnt post-,skole og kirkestier. Men det er en helt anden
historie.
Førhen var der mange børn i Strandhuse.- Der var også
en privat læsestue, hvor børn kunne lære at læse
og skrive, inden de kom i den "rigtige" skole. Det var hos Fr. Jørgensens
kone Sofie, der boede i det hus, hvor Bøtters bor. Det er også
en anden historie, som dog skal med. Det kan bemærkes, at Frederik
Sørensen, der havde et jordstykke på godt en tønde
land udførte jordbehandlingen med sine to køer som trækkraft.
En stor bæk, ca. 2 km fra "Hovslung" til Stranden ved N.Tofte,
var vanskelig at holde. Den var sine steder flere meter dyb og til stor
gene for dem, der havde jord på begge sider.
Den blev uddybet, reguleret og rørlagt i l941. Der var stor
arbejdsløshed, og arbejdet blev udført som nødhjælpsarbejde
med statstilskud, og for lodsejerne til en overkommelig pris.
I l942 kom der en mindre stormflod, som borttog de små gamle
diger ved sranden og oversvømmede både strandengene og den
dyrkede lave jord. Lodsejerne enedes om at søge statsstøtte
til et havdige. Det blev bevilget. Digebygningen blev udført som
nødhjælpsarbejde: med håndværktøj og trillebør.
Diget er l.8. km. langt, 2 m over daglig vande, l m digekrone: anlæg
1,5 på indvendig side og 2 på udvendig side. Det blev opført
under krigen (De tyske flyvemaskiner var meget interesserede
=nærgående).
Efter digets opførelse var man fri for oversvømmelse
af saltvand, men ikke af ferskvand. De ca. 50 tdr. land af lavereliggende
jord, som diget beskyttede mod havet, kunne ved højvande, når
slusen lukkede, blive ovesvømmet, da der også var udløb
fra en bæk, der afvandede ca. 200 tdr. land fra baglandet.
Man var nødt tl kunstig afvanding, da en stor del af jorden
kun var 1/4-1/2 meter over havet.
Der blev så etableret pumpestation og pumpebassin. Den jord,
der ikke var, kunne drænes. Både til pumpesation og dræning
ydedes statstilskud, så prisen blev overkommelig for lodsejerne.
Der er senere indsat en ekstra pumpe ved bækkens udløb
i pumpebassinets hovedlening. Ved tøbrud eller store nedbørsmængder
kan pumpestationen ikke få vandet hurtigt nok ud. Når den også
bliver passet er afvandingen perfekt.
På strandfælleden er der 3 oldtidsminder. De er fredet efter
lov l937. Den ene indeholder måske et "Ladby skib??". Den er l4x
34 meter og ligger på pynten ud til fjorden. Der har været
en lidt længere dude, men havet og især havisen udslettede
den omkring l9l9 og i 20'erne.
Der er smukt ved Nakkebølle Fjord. Måske er der kønnest
ved Strandhuse. Vi (jeg har boet der i 50 år) har udsigten til det
skønne sanatorium med park og skov; men de må nøjes
med Strandhuse.
Fjellebroen i februar l985
Svend Lebæk |