Stævnepladsen i Ulbølle
Forside ] Op ]

 
Stævnepladsen i Ulbølle

Af Niels Madsen, Ulbølle [Fynsk Hjemstavn 1929]

 

I gammel tid, da gårdene lå samlet i Ulbølle by, stod der 12 stene og 3 asketræer på stævnepladsen midt i byen.
Der er et gammelt sagn om, at den lille klokke, som endnu hænger i Ulbølle kirketårn, oprindelig var anskaffet af sognemændene til stævneklokke, og at den i tidligere tid har hængt på stævnet. Denne klokke er omstøbt af M.P. Allerup i Odense 1881, og den havde til den tid følgende indskrift: "Paa Ulbølle Sognebeboeres Bekostning har Baltzer Melchior støbt mig 1652".
I årbog for dansk kulturhistorie 1892 har højskoleforstander Povl Hansen skrevet en udmærket skildring af Jens Lange på Rødkilde og hans bønder, deri findes s. 160f følgende: "Traf det sig da, at en eller anden hovbonde knurrede derimod eller ikke med tilstrækkelig hurtighed efterkom befalingerne, blev han dagen derpå ene kaldt ind i Langes værelse og der "jammerlig tilredt med hug og slag ..." Bønderne søgte på deres side ved masseoptræden at værge sig sig herimod. Efter rådslagning på stævne vedtoges, at når for fremtiden nogen i lignende anledning blev kaldt ned på herregården, da skulle der på stævnen straks ringes med byklokken, hvorefter alle skulle samles for i flok og følge at ledsage vedkommende ned på gården; ville nogen undslå sig herfor, skulle han bøde 2 rdlr". - Dette møde var holdt på stævnet i foråret 1769.
Gårdene i Ulbølle blev flyttet ud fra byen i årene 1780-90. Efter den tid har stævnet ikke været brugt ret meget til samlingsplads, og for over 100 år siden er stenene desværre bleven fjernet.
De gamle aske stod på stævnepladsen mange år efter den tid. De blev fældet 1875-78, og der blev plantet 3 linde på stedet, men det lykkedes kun at få een til at gro; den har nu opnået en anselig størrelse. I mange år derefter blev pladsen sjælden benævnt som stævnet, men blev i stedet for kaldt torvet.
Den plet, hvor sognets mænd i fordums dage samledes, blev efterhånden benyttet som oplagsplads for sten, skærvedynger og meget andet. Fra enkelte af sognets beboere kunne der dog undertiden falde en bemærkning om, at pladsen burde renses og fredes som et minde om svundne tider; men der blev aldriig foretaget noget derfor før i genforeningsåret 1920, da kom tanken frem omm at få rejst en mindesten for genforeningen på den gamle stævneplads. Der blev sat en indsamling i gang i sognet, og den fik så god tilslutning, at sagen let kunne gennemføres. Stenen er taget fra et gammelt stenhegn, som før udflytningen har afgrænset de gamle gårdtofter fra fællesmarken. Den 28. september 1920 blev genforeningsstenen afsløret, der blev holdt flere taler, og den 88 år gamle veteran, Johan Hansen Schultz strøg Dannebrog af stenen, hvorpå der står indhugget: "Til minde om genforeningen 1920. Rejst af beboere i Ulbølle sogn". Man sang derefter en sang, der var skreven i dagens anledning.
Jævn og simpel som en overliggersten på en gammel kæmpehøj står genforeningsstenen i Ulbølle, ophøjet på tre mindre stene. Den kreds af stene, der står udenom, står som et minde om de gamle stævnesten, der i sin tid blev fjernet af mangel på forståelse af og interesse for at frede om gamle minder.
Dette er i korte træk stævnets historie indtil nutiden. Hvad vil der ske i fremtiden? Mon der engang kommer en slægt, som vil fælde linden og flytte stenene bort? Ingen kan vide det. ALt er omskifteligt og forgængeligt her på jorden.

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk