Fra de stille bondebyer Davinde
Forside ] Op ]

 
Fra de stille bondebyer - Davinde

(Trap skriver Davinge) Af Christine Reimer

 

Når man færdes rundt om i vore landsbyer, er det glædeligt at se, hvor smukt der nu fredes om byens gamle stævne - de allerfleste steder, mange bystævner er helt svundet bort. Men i indeværende århundrede er rundt om gjort meget for at vedligeholde og værne byens stævne. Ikke mange steder freder en by om sit stævne, som man gør det i Davinge (en af de gamle byer på endelsen -inge). Denne interesse er ikke "fra igår" - altid har det været "holdt", og bymændene sætter fremdeles en ære i at klippe, hæge og værne denne smukke lind midt på byens gade.

Det var ca. 1816, at gehejmeråd Johan Bülow til Sanderumgård lod linden plante. Man nævner som regel årstallet 1816; det vides dog ikke afgjort. Man går efter, at gårdejer Erik Larsens moder var født 1818, og hun plejede altid at sige, at linden var plantet et par år før, at den var lidt ældre end hun. Den vokser igennem en møllesten, der hviler på tre opretstående sten, pæle, der ligesom danner bordben. Hullet i møllestenen har været udhulet flere gange, eftersom træet voksede. Drengene har i sin tid moret sig med at hugge på stenen med flintesten, som i tusmørket gav synlige gnister. Dette husker  fra sine drengeår den mand, jeg taler med.
Fra først af var der - som der er endnu - 13 siddesten, en for hver gårdmand. Linden er nu en snes alen høj, den klippes hvert år som en kuppel og er en seværdighed. Hver sommer holder man en lille festdag, da man samles for at klippe linden.
På ældre afbildninger - ligesom på hosstående - ser man linden stå frit på den lille, åbne plads og med sine stævnesten uden om. Grunden tilhører den gård, der ligger ved siden af, og som ses på billedet. Den var ved omtalte tid en fæstegård, og jordstykket blev taget fra den. Og ejeren meddeler mig, at det for få år siden viste sig, at det i matrikelkontoret ikke endnu er skilt fra.
Af iver for at frede dette sted har man i den nyere tid indhegnet det med et gitter, plantet blomster og udstyret pladsen med en flagstang og i 1920 tillige med en genforeningssten. De billeder, der findes trindt om i skolebøger og andre bøger af det ejendommelige og smukke bystævne i ældre tid, vil sikkert de fleste give prisen. I al sin enkelhed trådte fordum bystævnet på den åbne bygade smukt frem. Den vistnok enestående bystævne-lind trænger ikke til en nymodens blomsterhave.

Davinge, der er anneks til Allerup og ligger et par mil sydøst for Odense, har endnu en omtaleværdig ting i sin bysens bæk. Klart, rindende vand risler her afsted langs bygaden, så der er gangbræt over til huse og gårde. Dette tager sig friskt og egenartet ud. Denne by ejer i sin bybæk en ejendommelighed. Om sommeren sætter man mælkejungerne ned i bækken, og de står da der og afkøles, og om vinteren skal nok - så siges der - gøre det samme, så står mælken frostfrit, tild en afhentes af mælkevognen for at føres til mejeriet. Der skylles også vasketøj i bækken - den giver således på flere måder friskt liv i den lille by.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk