Stationsvej i Stenstrup
Forside ] Op ]

 
Stationsvej i Stenstrup

Eriks tøjbutik, Stationsvej 45

 

(Oprindelig købmandsbutik og formentlig den første forretning på Stationsvej)

Chr. Larsen flyttede 6.12. l876 fra Lille Løjtved "til Stenstrup Jernbanestations Nærhed".

 

Snedker og kommunekasserer Karl Frederik Jensen, Stenstrup

uddrag af hans erindringer, kopi findes Lokalhistorisk Arkiv i Vester Skerninge.
 
.....Jeg havde nu sat mig i hovedet at jeg vilde have min egen forretning og giftes med min Marie, men det skulde nu helst være paa Fyn, og jeg rejste saa hjem til Rynkeby, jeg havde faaet opsparet saa meget at der nu indestod ettusind Kr. paa sparekassebogen; ved at passere gennem Stenstrup naar jeg besøgte svigerforældrene, havde jeg lagt mærke til, at der var ingen snedkerforretning i selve stationsbyen, og jeg fandt saa en murermester, som havde en ledig byggegrund et passende sted i byen, og ved nytaarstid l902 købte jeg den og akkorderede med mureren om at bygge et lille hus med værksted i den ene ende, det skulde koste 6000 kr, naar jeg selv leverede snedkerarbejdet, min broder vilde gerne hjælpe mig med foretagendet, og jeg maatte benytte hans værksted og desuden faa materialet paa kredit, saa kunde jeg betale det naar det passede mig.Jeg lavede mig saa en høvlebænk og andet værktøj, som var nødvendigt til starten, og derefter lavede jeg vinduer og døre til huset, som blev paabegyndt tidlig om foraaret. Marie opsagde sin plads til 1. maj og tog til sit hjem for at lave sine forberedelser til starten af eget hjem ; hun havde ogsaa sparet lidt sammen, saa hun kunde præstere hvad der skulde til af sengetøj og andet udstyr. Saa kom tiden hvor jeg skulde opstille i mit eget hjem, mens det stod paa fik jeg gratis ophold hos min broder i svendborg og tog hver dag til Stenstrup paa cyklen, og snart var vi saavidt at vi kunde skønne hvornaar vi kunne bebo huset og vi bestemte saa at holde bryllup den 13. Juli l902. Der nødvendige inventar blev opsat i køkkenet, men hvordan med møbleringen; jeg lavede en dobbeltseng og jeg havde et godt klædeskab og Marie havde baade skab og komode og dertil lavede jeg en spejlopsats, det hele blev saa malet ens, og dermed var soveværelset møbleret, til stuen fik jeg ogsaa lavet et bord og anskaffet 6 svenske stole, hvoraf dog de 2 var nødvendige i køkkenet, maling og tapetsering blev udsat til senere Der var begyndt at komme kunder, alt blev lavet paa bestilling den gang, og nærmest i enkeltmøbler, et helt møblement forekom sjældent. Men hvor skulde vi holde bryllup, vi skulde vies i Hundstrup kirke, men svigerfar  erklærede at han kunde ikke gøre bryllupsgilde, men vi skulde faa 50 Kr. hos ham .- det havde de to allerede gifte døtre faaet- og der skulde ikke gøres forskel, meget rigtigt ræsoneret. Vi havde jo husplads  selv og saa indbød vi de nærmeste af familien til fest i det nye værksted, svigerfars nabo Per Knudsen i Hørup Mølle kørte os til Hundstrup i Charabanken, svigerfar og min broder Frands var med som forlovere, Præsten var Pastor Øhlenschlæger og Degnen Johansen, en rigtig gammel degnetype, forresten broder til den kendte sønderjyde Gustav Johansen, og vi havde saa en fornøjelig fest og god start i vort nye hjem, dagen efter kom der saa sving i værktøjet, saa gulvet flød med spaaner, men hvordan med finansiering af foretagendet; jeg fik et kreditforeningslaan paa 2200 kr. og saa hævede jeg godt 1000 kr. paa min sparekassebog, min broder Frands laante mig 500 kr. og murermesteren  vilde aftage snedkerarbejdet for resten af sit tilgodehavende, hos  trælastfirmaet Krøjers Enke i Svendborg fik jeg løfte om lang kredit paa træ og isenkram, der var arbejdslyst og godt humør og dermed var der saa basis for en sund forretning.Min gamle moder var ogsaa med til bryllup, hun var betænkelig for hvordan jeg skulde klare mig paa værkstedet naar jeg ikke havde storebror til at give raad og vejledning.
Det varede dog ikke længe inden jeg havde saa meget at bestille, at jeg maatte have en Svend til hjælp, saa maatte der jo anskaffes mere værktøj og en høvlebænk til, og der skulde opføres et værelse paa loftet med seng, for svenden skulde have kost og logi og syv kr. om ugen, min kone fik nu ogsaa mere at tage vare paa , men det var hun glad for, men eftersom tiden skred frem meldte der sig en endnu større opgave for hende, nemlig den og lykkeligste begivenhed i en kvindes tilværelse naar den førstefødte melder sin ankomst,  og den 28. maj l903 kom der en lille dreng, som ca. 3 uger efter blev døbt i Stenstrup kirke, han fik navnet Ejner og baade moders og faders efternavne Bøtter Jensen. I løbet af et par aar var baade værksted og lagerplads  for smaat og vi byggede saa en værkstedsbygning  og foran  drede  lejligheden saa af det første værksted blev kun et rum, som blev anvendt til ligkistemagasin tilbage, saa nu kunde vi have færdige ligkister staaende, hidtil var det en vidtløftig historie, naar der var død et menneske, sa fik vi bestilt en kiste, som helst skulde leveres næste dag, saa maatte vi arbejde hele natten og maling var der ikke tid til, men alle kister var den gang behandlet med sort limfarve og "sandstrøet", hele dette arbejde kunde gøres færdig og tørre paa faa timer, kisten blev saa pyntet med "Zirater" enten sortlakerede eller sølvbronserede , prisen var 30-35 kr.
I det nye værksted var der god plads til 4 høvlebænke og den første lærling blev antaget,  der var altid nok at gøre til os alle fire, men jeg savnede snart maskinkraften og ved nogle medborgeres hjælp fik vi tegnet saa mange interesserede at vi fik bygget et el-værk og ved juletid l9l0 fik vi strøm paa ledningerne, jeg fik anskaffet de nødvendige maskiner, og nu kom der bedre fart i foretagendet, der blev bygget meget i Stenstrup i disse aar, og vi lavede snedkerarbejdet til det meste, ganske vist til smaa priser, i mange tilfælde var der licitation og konkurrencen var haard. Elektriciteten blev de første 3-4 aar ikke ført saa langt ud som til Hundtofte, hvor snedkerfirmaet P.Olsen Sibast var bleven startet, men savnede maskinerne, saa maatte jeg lave alt maskinarbejdet  dertil ogsaa, det var udelukkende møbelarbejde.
Den 29. juni l9l2 indtraf igen en stor begivenhed hos os, der kom igen en lille dreng og glædede os med sin nærværelse, han blev døbt i Stenstrup kirke af Pastor Høyrup og fik navnet Leo Bøtter Jensen saa nu blev der stillet yderligere krav til  Maries gode evner som moder og husmoder, men hun beklagede sig ikke, men plejeede os med megen kærlighed og omhu uden fremmed hjælp, hun havde jo stadig svende og lærlingen paa kost.
Da den første verdenskrig i l9l4 begyndte kom der nogle vanskelige aar at drive forretning , der var stadig nok at lave, men priserne paa maerialet steg saa voldsomt  at det nærmest var umuligt at kalkulere, saa den aftalte pris blev for lav i mange tilfælde, saa det blev smaat med fortjenesten, prisen paa træmaterialerne faldt dog forholdsvis hurtigt igen efter krigens ophør, men isenkram kom aldrig ned i det gamle prisleje..........
 

Urmager Jens Martin Køhler, Stenstrup,

født 27.2. 1869 i Hesselager, søn af bagermester Christian Køhler og Marie Jacobsen, gift i Guldbjerg 30.10. 1896 med Laurine Larsen.
Køhler fik bevilling som urmager i Gudbjerg 16.2. 1897.
 

Sønnen Åge Køhler, Vester Skerninge fortæller:

I 1904 slog han sig ned i Stenstrup, hvor han byggede "Klokkely" (Stationsvej 43) - Her lå i forvejen et par enkelte håndværksejendomme og en købmandsforretning - desuden var det ret tæt på banen. Her drev Køhler barber- og urmagerforretning. I 1908 byggede han så Stationsvej 1, hvor han udlejede den ene halvdel til sadelmager Carl Petersen, der kom til Stenstrup, på omtrent det tidspunkt. Senere flyttede Carl Petersen og der indrettedes urmagerforretning. - En tid var der 2 selvstændige urmagere i ejendommen. hvortil så kom en trikotageforretning, drevet af fru Køhler. Barber Jacobsen havde en tid også forretning her. Køhler selv helligede sig efterhånden helt og holdent en profession som ejendomsmægler.
I 1913 byggede Køhler så ejendommen, hvor Thomsen nu driver cykelforretning (Stationsvej 13), mens hans solgte nr. 1 til manufakturhandler H.P. Jacobsen. Køhler døde i 1929, hvorefter ejendommen solgtes til urmager Carl Hansen.
Laurine Køhler og datteren Erna Køhler blev boende på Stationsvej, hvor datteren drev damefrisørforretning i mange år fra Stationsvej nr. ??
 

Manufakturhandler Hans Jensen, Stenstrup

Datteren Gerda Bruntse, Odense, gift m. Arne Bruntse, Odense fortæller 6.5. 1982:
Hans Jensen født i København, moderen i Svendborg. Omkring 1908 blev de gift og på samme tid 1908/09 etablerede de sig i Stenstrup - de 3 første år var deres forretning filial af Foldagers i Svendborg. De boede ovenpå forretningen, men efter 3 år købte de ejendommen, samtidig med at de foretog en tilbygning, udført af murer Jens Rasmussen, Stenstrup.
 

Stenstrup Elektricitetsværk er oprettet 1910.

Første formand var gæstgiver Hansen, Stenstrup kro. Af senere formænd kan bl.a. nævnes den mangeårige formand, slagtermester Martin Larsen og gårdejer Anders Andersen, Hundtofte.
Mekaniker Rasmus Rasmussen har bestyret værket gennem alle årene.
 

Bager August Lampe, Stationsvej i Stenstrup

Datteren Erna Lampe fortæller 28.4. 1982:
Lampeslægten stammer fra Tyskland - Frants og August Lampe kom fra Lübeck. Hendes farbror Frants Lampe den ældste af de to kom først til Danmark. Han var udlært  bagersvend - og bosatte sig først i Bjerreby på Tåsinge. - Frants hentede på et tidspunkt August  til Bjerreby, hvor han først stod i lære og siden arbejdede som svend
August Lampe blev gift med Marie ? - født i Humble, men opvokset på Lolland - de blev viet i Bjerreby kirke og flyttede herefter til Stenstrup. - Frants Lampe flyttede fra Bjerreby til Ringe ca. 1910.
August Lampe begyndte bagerforretning i Stenstrup i nu afdøde vognmand Edmund Pedersens ejendom, Stationsvej 35 ca. 1895-97 efter bager Clausen. Lampe solgte senere til skrædder Schjerning, der straks efter solgte til bager Måck.
A. Lampe opførte dernæst bagerforretningen, Stationsvej 11,  1911-12 - [ovnen skulle varmes igennem i et år tids inden den kunne tages i brug]. Lampe flyttede ind i ejendommen 1.5. 1913.
Håndværkere på det nye bageri var: murer Chr. Bahl, maler Ludolph og tømrer Karl Snedkers far i Lunde.
Bager Lampe døde i 1937 i den af ham opførte ejendom Assensvej 185. Enken overlevede ham.
Ejendommen blev siden overdraget til datteren Eva, gift Bødker, som i nyere tid var værtinde i Lunde Sognegård.

 

Udstykningsapprobationer matr. nr 10

Realregister, dommerarkivet 8A Stenstrup 1857-1921 Sunds-Gudme Herredsfogedarkiv. LAO

Matr. nr. 10:
10a skøde Chr. Christensen Hansen 16.6. 1892
10c smed Carl Chr. Poulsen 17.12. 1892 12.1. 1893
10d gdr. Hans Hansen Plougs enke Maren Kristine Ploug 10 og 16.11. 1893?
10e hestehandler Peder Larsen 20.12. 1893 11.1. 1894
    slagter Otto Larsen 31.12. 1899 25.4. 1900
    Carl Jørgensen 24.4. 2.5. 1900
    dyrlæge Laub Nielsen 16.6. 3.7. 1902
    Carl Chr. Bøje   13.12 19.12. 1907
    sadelmager Carl Petersen 14.7. 16.7. 1908
10f slagter Mads Larsen 15.12. 1894 28.3. 1895
10g træskomand Frands Martin Skjerninge Knudsen 3.10. 19.11. 1896
    Johs. F. Hansen 27.4. 1911
    Christian V. Larsen 23.5. 1912
    sadelmager Einer Aagaard  1.8. 1918
10h  sadelmager Johs. Theodor Hansen 17.12. 1897 27.1. 1898
    Chr. V. Larsen 23.5. 1912
    detaillist Peder Marius Jørgensen 17.4. 22.4. 1920
10i Rasmus Rasmussen 14.4. 3.8. 1899
    Offer Johansen 16.12 18.12. 1902
    Gavebrev til Adam Poulsens hustru Ane Johansen
    Hans Johansen 24.10. 1918
10n købmand Hans Knudsen, Svendborg 28.6. 1900
    Stenstrup Aktieteglværk 6.6. 1907
10l Rasmus Nielsen 14.6. 12.7. 1900
    Lars Kr. Andersen 11.7. 13.7. 1905
10m Blikkenslager Hans Valdemar Petersen 26.6. 12.7. 1900
10r tømrer Lars Jensen 17.6. 1.8. 1901
    murer Hans Peter Hansen 9.12. 1902 8.1. 1903
    Iver A. Foldager 14.9. 20.9. 1906
10q Stenstrup-Lunde forbrugsforening 17.6. 1.8. 1901
10? Anders Rasmussen 17.6. 1.8. 1901
10t hmd. Rasmus Hansen 29.12. 1901 9.1. 1902
10u malermester Peder Ludolph 16.6. 3.7. 1902

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk