Sagn fortalt af Vilhelm Madsen
Forside ] Op ]

 
Sagn fortalt af Vilhelm Madsen, Egebjerg tidligere Jerntvedgård i Ulbølle

Optegnet af Hans Nørgaard, Egebjerg, 1975 

 

Sagnet ved Engebjerg i Ulbølle
 
Det var en aften at bakken rejste sig på fire gloende pæle og de underjordiske holdt gilde der inde under, og så slap deres øl op. Og så var der en af dem, der gik ned i huset ved siden for at stjæle noget øl. Det er det hus, som nu ejes af Børge Frandsen. Inden han nåede at få noget øl i spanden, kommer der en anden bag efter ham og råber: Peber er død! Peber er død! Og så svarer den anden tilbage: Er Peber død? Og så smed han spanden og løb op til bakken med den anden. Og så sank bakken ned og har aldrig rejst sig siden.

Sagn fortalt af Marie Nielsen, Ulbølle, død 1916/17.
Engebjerg er en bakke i Ulbølle matr. Nr. 37a, Jerntvedgård og tilstødende nabohus. Ca 42 m. høj. Den sydligste af bakkerne i Nørremarken, bortset fra den, hvor Ulbølle kirke er bygget.

Heksetro i Kirkeby sogn
 
En kone fra Egebjerg kom ud til min farmor i Troldekrogen, netop som hun var ved at kærne smør. Konen siger så: Jeg kærnede også smør den anden dag, jeg kærnede og jeg kærnede, men jeg fik ikke noget smør. Men der kom også en kone ved at jeg hældte fløden i kærnen og hun skulle jo ikke være kommet. Hvem konen var melder historien ingenting om.

Min farmor Marie Madsen, såvidt jeg husker. Dødstidspunkt kunne Vilhelm ikke huske, men skønner at det var omkring 1880.

 Heksen i Kirkeby

Der var i forrige århundrede en kone på Kirkeby Sand, som de kaldte heksen. Hun havde skyld for at kunne hekse, og det var mens min far gik i skole. Hun havde to døtre, der gik i skolen, og hvis drengene sloges med pigerne, var der ingen, der turde røre dem, for de sagde rent ud til drengene, at hvis ikke I bliver fra os, så skal vor mor forhekse jer.
Så var der engang, min far var ude at se efter køerne i lyngbakkerne, hvor der nu er skov. Lyngbakkerne var lige købt af Hvidkilde, og da min bedstefar var skovløber, så havde han lov til at have sine køer gående der til området blev plantet til. Mens far var ude at se efter køerne kom heksen forbi sammen med en af pigerne. Så far var bange for hende, han gemte sig i en busk. Heksen blev stående og så efter køerne og gjorde nogen tegn med fingrene op i luften. Så siger pigen til hende:"Mor, du må da ikke gøre køerne noget, det er da synd".

Den sidste henrettelse i Kirkeby
 
Min bedstefar var med som tolvårig og så det. Han skulle have fortalt, at manden var omtrent død af skræk, før de huggede hovedet af ham, men konen, hun var fræk til det sidste, for hun vendte sig ud mod tilskuerne og råbte: Vil I ha blod til sortpølse, så skal I komme nou! Hvor på hovedet trillede.

Min bedstefar hed Rasmus Madsen døde 1885/86, skovløber ved Folehaven og boede i det gamle skovløberhus i Troldekrogen.

Jens Lange på Rødkilde
 
Det fortælles at Jens Lange efter sin død blev manet i jorden, og der blev slået en pæl i jorden for at han skulle blive der. Ved at der skulle bygges et nyt stuehus på Rødkilde, sørgede man klogeligt for at sætte et skillerum, hvor pælen var rammet ned. De turde ikke fjerne pælen. Fortalt af Marie Nielsen, kaldet Marie Vævers.

Engang kom en karl på Rødkilde i spektakel med Jens Lange. De var ved at køre korn ind og Jens Lange stod nede i laden og skændte på karlen. "Havde jeg bare haft dig hernede, så skulle du få et rigtig lag tærsk" . Den opfordring lod karlen ikke gå fra sig, han sprang ned og slog Lange i jorden, idet han sagde: "Her har De mig!"
Karlen var godt klar over konsekvenserne af sin handling, så han rømmede fra godset, først til Nyborg, hvor han kom over med færgen endnu samme dag. Og gik så resten af vejen til København, ind til en oberst, han havde været oppasser for, og fortalte ham hvad der var sket. Obersten påtog sig nu med held at forsvare karlen overfor Lange, idet han påstod, at Lange selv havde inviteret til tærsk.
Karlen boede som ældre hos forældrene til postbud Hans Jørgensen i Svendborg, som jeg har kendt. Hans Jørgensen var dreng, da karlen døde og har kun en svag erindring om ham. Karlen døde om efteråret, men frosten havde "gemt" hans fodaftryk i havegangen så længe, at drengen kunne begynde at huske.

Højen i Egense

Min far har fortalt om højen nede i Egense. Der boede jo min oldefar i nærheden, og det var en aften, han gik hjem sammen med sin far, at højen stod på fire gloende pæle. Min tipoldefar siger så til drengen: "Vi skal jo der forbi". Og forbi kom de uden at der skete dem noget.

Kirkelammet i Kirkeby
 
Ved min far, Niels Madsen, var dreng skulle han ude fra Troldekrogshuset sendes et ærinde til Kirkeby efter at det var blevet mørkt. En mand fra Kirkeby var på besøg hos dem, og han siger: Så møder du nok kirkelammet, og så nævnte han mandens navn, men ham skal du ikke være bange for, for det var så skikkelig en mand, han gør dig ikke noget. Og føjede han så til, at han havde hørt, at den første der blev begravet på kirkegården det år, han er kirkelam hele året.

Niels Madsen 1869-1953, født i Troldekrogshuset i Egense sogn, død på Jerntvedgård i Ulbølle sogn.

 Kirkeklokken i Kirkeby

Der var engang, da begyndte kirkeklokken i Kirkeby kirke, at ringe af selv, uden at nogen satte den igang. Og den ringede i tre dage og i tre nætter, og så sagde den hele tiden:
Sølv og messing
Stjal han Essing,
Kobber og bly
Kom han deri.
Det var den mester, der havde støbt klokken, der hed Essing, og han skulle have forfalsket den. Og så ved at den havde ringet i de tre dage, fløj den ud af et af lydhullerne og ned i en mark og sank ned i jorden der.
Så forsøgte beboerne at grave den op, og de fik gravet så langt ned, at de ramte den med en jernstang, så de hørte det klang. Så var der en, der sagde: "Der f.... g... mig er hun", men så sank den dybere ned, og så kunne de ikke nå den. Det var over det, at han havde bandt, for det skulle foregå stiltiende, sådan en skattegravning.

Egetræet ved Egehuset i Egense sogn
 
Der står et stort egetræ ved Egehuset, og der var oprindeligt fire. Om dem er der to sagn. Det ene gik ud på, at en lille prinsesse under besøg på Hvidkilde, havde plantet fire agern i vejgrøfterne der. Og de fik lov at gro op.
Det andet sagn gik ud på, at der var begravet en kæmpe under vejen, og så var der plantet et egetræ ved hver hjørne af kisten.

    
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk