EN GAMMEL SKOLEPROTOKOL
Forside ] Op ]

 
En gammel skoleprotokol

EN GAMMEL SKOLEPROTOKOL

Af Inger Hartby, arkivar, cand.mag.

 I arkivet, som er en del af Biblioteket for det folkelige Arbejde, ligger der en meget værdifuld samling af bl. a. friskolearkiver. Nogle går helt tilbage til den enkelte skoles start i sidste århundrede, og en del dækker en skoles hele funktionstid – mange endda helt op til i dag. At så mange friskolers arkivmateriale overhovedet er bevaret skyldes ikke mindst fhv. friskoleleder Eilif Frank. Han har i tiden 1969-76 gjort et stort og fortjenstfuldt arbejde ved at indsamle skolearkiver, og han har dermed reddet dem for eftertiden. Arkiverne er kort efter placeringen i arkivet blevet foreløbigt registreret, og da det i foråret 1998 blev økonomisk muligt at foretage en detaljeret nyregistrering på edb af arkivalierne fra friskolerne, fik jeg den spændende opgave at påbegynde dette arbejde, som dog pga. ressourcemangel endnu ikke er afsluttet.

Et fund

Meget ofte bliver en sådan registrering af et stort ensartet materiale lidt af et dagligdags rutinearbejde, hvor man gør de samme ting om og om igen – men så sker det, at man pludselig sidder med et dybt fascinerende arkivalie i hænderne. Sådan var det netop under registreringen af friskolearkiverne. Det spændende var i dette tilfælde intet mindre end Christen Kolds første protokol fra Dalby Friskole ved Kerteminde fra årene 1853-1882, og de første år er protokollen ført med Christen Kolds egen hånd. Kold underviste selv i læsning og retskrivning, mens hans medhjælp, A. Kr. Povlsen Dal havde timerne i regning, geografi og fysik. De fortællende fag delte de mellem sig.

Protokollen fra Kolds skole er interessant og helt unik, fordi den er den ældste bevarede friskoleprotokol i Danmark, og man må uvilkårligt glæde sig over, at den stadig eksisterer. Den hører heldigvis ikke til blandt de mange værdifulde historiske kilder, der i tidens løb er bukket under for de farer, der altid har truet arkivalier, nemlig ild, mus og vand. Kolds protokol er i folioformat og uden paginering, men indeholder ca. 200 sider indbundet i "marmoreret" papbind. Den er meget slidt og skal håndteres med forsigtighed, men skriften på det gamle papir er stadig forbavsende tydelig. Side efter side er den udfyldt med notater om skolebørnene og forældrekredsen. Den er en dagbog eller forsømmelsesprotokol, som det også blev kaldt, og den indeholder foruden de daglige notater om børnenes fremmøde også karakterlister fra afholdte eksaminer i skolens to klasser, "Yngste Klasse" og "Ældste Klasse". Desuden er der mange notater fra sogneforstanderskabet, tilsynsførende og de lokale præster, når de havde været i skolen for at overhøre undervisningen eller afholde eksamen.

 

 
På protokollens første blad står der med Kolds egen håndskrift:

"Dagbog

for

den private Skole i Dalby

begyndt i November 1853"

Desuden er der på bladet små håndskrevne notater fra de forskellige tilsynsførende i årene 1856 og 1862 med bekræftelse på, at protokollen har været forevist dem. Og der er også et notat, der fortæller, at der forud for denne protokol har eksisteret en ældre elevliste, idet der står:

"Ifølge Fortegnelse over indmeldte Elever er Skolen allerede begyndt 12. Maj 1852 med 10 Drenge og 10 Piger; se Indmeldelseslisten bag i Bogen".

Og ganske rigtigt. Når man bladrer om bag i protokollen, finder man elevlisten under overskriften:

"Fortegnelse

over de Børn, som have søgt den private Skole

i Dalby siden dens Begyndelse 1.ste Mai 1852".

Børnene og deres forældre

Nu er det jo straks spændende at se lidt nærmere på den liste for at finde ud af, hvem de drenge og piger var, der som de første søgte den nyoprettede friskole. Og hvem var de forældre, der sendte deres børn derhen? Det fortæller fortegnelsen meget nøje, fordi den indeholder oplysninger både om børnenes navne, faderens eller værgens navn og bopæl, barnets fødselsår, og hvornår eleven er indmeldt i skolen og gået ud af den.

Ser man først på fædrenes erhverv, viser en optælling, at ikke mindre end tretten af fædrene til de tyve første elever var gårdmænd boende i Dalby, Bogensø, Hersnap og Sanderum. De andre fædre var henholdsvis to husmænd, der boede i Mesinge og Dalby, en bødker i Mesinge, der havde både en datter og en søn i skolen, en væver i Dalby og en skibstømrer i Odense. Desuden er der under fædrenes navne opført en kvinde, nemlig "Moderen, Madame Sørensen, Odense". Hendes erhverv er ikke nævnt, men da hun benævnes ’madame’, er det sandsynligt, at hun har været en formuende enke, som har levet af egne midler. Ellers blev man ikke tituleret ’madame’ på den tid. Dvs., at eleverne alle kom fra skolens nærområde bortset fra de to, hvis forældre boede i Odense, men de børn har givetvis været indlogeret enten hos Kold eller andre, der boede nær skolen i Dalby.

Børnene, der alle begyndte i skolen den 1. maj 1852, var født i årene fra 1839-1845, så aldersspredningen i de to klasser har altså været ret stor. De ældste børn var ved skolestarten hos Kold tretten år, og de yngste var syv. Hvis man så slår op på eksamenslisterne fra året efter, 1854, hvor børnenes alder også er indskrevet, kan man her nemt aflæse, at eleverne i yngste klasse var fra otte til ti år gamle, og at de i ældste klasse var fra ti til fjorten.

Fra tid til anden har Kold eller Povlsen Dal skrevet supplerende oplysninger ind i protokollen. Der fortælles bl. a. altid, hvornår eleverne er gået ud af skolen og hvorfor. Her kan man se, at de ældste børn allerede efter tre til fire års undervisning forlod skolen, fordi de blev konfirmeret. Siden 1736, hvor konfirmationen blev indført i Danmark, satte denne begivenhed som regel punktum for skolegangen hos alle børn af de brede lag. Sådan var det også for børnene i friskolen; de forlod skolen ved konfirmationen, og kun nogle få er før den tid udmeldt pga. flytning. Det kan ses, at f.eks. madame Sørensens datter Henriette flyttede til Odense allerede samme år, som hun var indmeldt. Hun gik faktisk kun i Dalby skole i et halvt år. Og om skibstømrerens søn, Hans Peter Simonsen, står der "Rejst hjem", hvilket må betyde, at han også er flyttet til Odense, fordi hans far er noteret som boende i Odense. Hans Peter gik dog i skolen i tre år og rejste først derfra, da han var tolv.

Sommerferie eller snefri

Sjovt er det også at læse bemærkninger om det, der eventuelt greb forstyrrende ind i den ellers så rolige skolerutine. Det var almindeligt, at det noteredes, hvornår der blev afholdt ferier – specielt sommerferie. Den faldt nemlig ikke i samme tidsrum hvert år, og den varierede også i længde; den afhang nemlig af, hvornår der skulle høstes. Derfor kaldtes det heller ikke sommerferie men høstferie, og den faldt f. eks. i 1853 fra den 28. juli til den 4. september, men i 1855 først fra den 10. august til 4. september. Ud over at få noget at vide om, hvornår sommerferierne faldt i ældre tid, kan vi altså se af skoleprotokollen, hvornår det var høsttid og dermed også få en fornemmelse af, hvordan vejret var i de enkelte år.

Vejret betød virkelig noget for skolegangen på den tid. I februar 1854 måtte man lukke skolen pga. hårdt vintervejr, og i protokollen står der:

"Fra 21. Februar til 2.den Marts kom ingen Børn formedelst den strænge Vinter".

Og året efter, i 1855, lukkede skolen igen ’formedelst den strenge vinter’, denne gang helt fra den 15. februar til den 6. marts. Og for 1856 står der:

"Den 25.de Jan. til 3. Febr. kom ingen Børn i Skole formedelst Sneveir".

Børnene har sikkert frydet sig over alle de ekstra fridage, som altså var en årligt tilbagevendende begivenhed. Men det er forståeligt nok, at skolens elever ikke kunne gå til skolen ad veje, der var ufremkommelige af store snemængder. Skolen holdt også altid lukket på de to årlige markedsdage, en om foråret og en om efteråret, og når det var valgdag. Ind imellem er der også skrevet forklaring på specielle andre grunde til skolens lukning i en eller flere dage. F.eks. kunne der være tale om kalkning af skolestuen eller lærerens rejse til Jylland.

Undervisningen

Af protokollen kan man også helt detaljeret se, hvilke fag børnene blev undervist i. Den ældste eksamensliste i protokollen er dateret 30. oktober 1854, og her fremgår det, at ældste klasse er blevet eksamineret i religion og bibelhistorie, læsning, skønskrivning, stil, retskrivning og regning. Desuden er der givet karakterer for flid og opførsel. Man har brugt en 6-skala ved karaktergivningen. Under året 1859 er der skrevet, hvordan denne skala blev brugt, idet der står: ’6 er udm.[ærket] godt, 5 meget godt, 4 godt, 3 tem.[melig] godt’. Fra året 1871 gik man over til at bruge karakterskalaen ug, mg, g, tg, og mdl., men det blev de resultater, eleverne opnåede, dog ikke ringere af.

Elevernes eksamensresultater er gennemgående meget fine – så fine, at en del af dem endda har fået 6+ i flere fag. Nederst på siden med eksamensresultaterne står der desuden om de fag, børnene ikke enkeltvis gik til eksamen i, men blev overhørt i bænkevis:

"Ældste Klasse har havt lidt Geographi og har hørt Fædrelandshistorie

fortalt indtil den oldenborgske Stamme".

En tilsvarende eksamensliste findes på næste blad for yngste klasse, og her ses det, at den er blevet eksamineret i fagene bibelhistorie, læsning, skrivning og regning. Dertil kommer så karakterer for flid og opførsel, men også her er der opnået pæne karakterer.

I 1856 var der atter eksamen, og under elevernes resultater står der igen oplysning om fortællefagene, som de blev overhørt i bænk efter bænk i fællesskab. Der står:

"Ældste Classe har hørt fortalt af Danmarks-Historie: Mythologien, Sagn, Historien og den egentlige Historie indtil den oldenborgske Stamme. I Geographien har Classen hørt om Europa".

Den 3. November 1857 skulle der igen afholdes eksamen i skolen, og på en side i protokollen findes en meddelelse om, hvordan man har gennemført eksamen, og herunder findes hele sogneforstanderskabets personlige underskrifter. Der står:

"Den 3.de November 1857 afholdtes Examen i Dalby Friskole i Overværelse af Hr. Pastor Lehn i Mesinge, samt undertegnede Sogneforstandere for Dalby-Stubberup. Pastor Lehn og trende Sogneforstandere censure[re]de, og de originale Examen-Lister indsendtes til Skoledirectionen.

Anders Nielsen Christen Hansen Peder Madsen Niels Rasmussen Morten Larsen Ole Hansen Hans Jensen Chr. Larsen"

Pastor Lehn skrev i anledning af denne eksamen en indberetning til skoledirektionen for Bjerge-Aasum Herred med sin helt personlig opfattelse af elevernes kunnen og den undervisning, der blev givet dem. Denne indberetning findes i kopi indlagt som bilag i skoleprotokollen. Lehn var tydeligvis ikke tilhænger af friskolens undervisningsmetode, og han lader det tydeligt komme til udtryk. Pastor Lehn skrev:

"Aar 1857 d. 3.de Novbr. var Undertegnede ifølge Beskikkelse af Skoledirectionen tilstede i Skolelærer Kolds Skole i Dalbye, hvor Børnene bleve stædte til Examen. I øverste Klasse var 31 Børn, i nederste 33. –

Læsebog i øverste Klasse var Tangs Børnelærdom i Danmarkshistorie, men Hr. Kold erklærede, at der brugtes til Undervisningen forskjellige Læsebøger, deriblandt ogsaa Andersens Eventyr, Læsebog i Religion og Bibelhistorie vare Balslevs Katechismus og Tangs Bibelhistorie. Historie og Geografie overhørtes kun ved at lade Børnene svare bænkeviis. –

I nederste Klasse benyttedes som Læsebog Tangs Bibelhistorie. I Religion samme Bibelhistorie, men ingen Læsebog. –

Sogneforstanderskabet var tilstede, 3.de Sogneforstandere navnlig Chr. Larsen, Christen Hansen og Anders Nielsen førte Lister og gave Karacterer. Da Skolevæsenet saaledes var tilstrækkelig repræsenteret forlod Undertegnede Skolen efter endt Examination, idet han overlod til Sogneforstanderskabet at iagttage, hvad der i øvrigt i formel Henseende maatte være fornødent; medens han forbeholdt sig, at indgive sin over det i Dagens Løb passerede i førte Protocol til Skoledirectionen. –

I det Undertegnede med Hensyn til Specialia maa henvise til omstaaende Karakterliste skal jeg tillade mig om Skolens Standpunkt i Almindelighed at yttre:

1. Indenadslæringen var vel ret god, men Børnene kunde ikke stave. Læsebogen har en gandske eiendommelig og aldeles ugramatisk Orthografi, hvorfor jeg anseer den for uskikket til Skolebrug. Men paa min Bemærkning derom blev svaret af Læreren "at saaledes skrev nu Mange og navnlig Grundtvig".

2. Skrivning i det Hele taget god.

3. Retskrivning staaer under et almindeligt godt Standpunkt. Aarsagen dertil maa søges deels deri, at Børnene ikke øves i at stave under Indenadslæringen, deels deri, at der ikke læres Gramatik, deels endelig i Læsebogens ucorrecte Bogstavering.

4. Regning staar ligeledes under et almindeligt godt Standpunkt. Følgende Opgave blev dicteret til Tavlen:

’En Mand sælger i Kjøbstaden 6 Tdr Rug til 5 Rdlr pr. Td og 6 Tdr Byg til 5 Rdlr 2 sk pr. Td. Naar han nu kjøber og betaler 10 Lispund Jern á 1 Rdlr 2 sk pr. Lispund, hvormange Penge beholder han tilbage?’

Ikkun 4 á 6 Børn kunde levere det rette Facit. –

Hovedregningen var ligeledes simpel. –

5. I Historie svarede børnene meget lidet. Med Geografi gik det bedre.

6. I Religion examinerede Hr. Kold efter Balslevs Katechismus, og det var umiskjendeligt, at der var anvendt Flid med Børnene, samt at disse vare holdte til at lære Skriftstederne udenad, skjøndt ikke alle kunde dem. I Bibelhistorie lagde Læreren for Dagen, at han selv var særdeles vel hjemme; men Børnene svarede kun meget lidet, og jeg maa formode, at Aarsagen dertil ligger deri, at den i Skolen brugte Bibelhistorie er altfor vidtløftig for en Almueskole. –

Disse Bemærkninger, som ere nedskrevne nærmest med Hensyn til den øverste Klasse, gjælder i alt Væsentligt ogsaa den underste Klasse og navnlig synes Undervisning i Bibelhistorie efter den anførte Maalestok for at være aldeles feilagtig. –

Mesinge Præstegaard, 3de Novbr. 1857 Ærbødigst, R. Lehn

Til Skoledirectionen for Bjerge-Aasum Herred. – "

Dette nærbillede af Kolds skole og den undervisning, der blev givet her, er så detaljeret, som man sjældent ser det i ældre kildemateriale, men det skyldes sandsynligvis pastor Lehns slet skjulte modstand mod friskolen og dens anderledes undervisning i sammenligning med det, der ellers var almindeligt i børneskolerne på samme tid. Det er tydeligt, at Lehn lader sit mishag komme til udtryk, og han var da også kendt for sin modstand mod friskolebevægelsen, og at han sandsynligt helst ville have haft, at børnene kunne præstere en masse paratviden, som man i andre skoler ofte lod dem aflevere i form af lange remser. Kold selv rasede mod "eksamensvæsenet, lektievæsenet og udenadslæsningen". Han ville erstatte den form for undervisning med lærerens mundtlige fortælling i bibelhistorie og fædrelandshistorie.

Hvis man blader protokollen igennem for at læse andre bemærkninger om undervisningen, finder man mange små notater, skrevet af den tilsynsførende. I de første år er de underskrevet sognepræst C. E. Møller. Han noterer gang på gang sin tilfredshed med undervisningen til trods for, at han heller ikke var stor tilhænger af friskolebevægelsen. Ordlyden er næsten ens ved alle Møllers notater, og f.eks. har han så sent som en måneds tid før pastor Lehns indberetning til skoledirektionen, nemlig i september 1857, skrevet:

"Den 20. Juni fandtes 27 Børn i yngste Classe beskæftigede med Læsning og Skrivning af Lærer Poulsen. Alt i god Orden. C. E. Møller"

"Den 15. Septbr. overbeviste jeg mig om Skolens Holdelse. C. E. Møller"

"Den 30. Septbr. vare 26 Børn tilstede beskæftigede med mun[dt]lig Meddelelse af Fædrelandets Forfattere. C. E. Møller"

Også medlemmer af sogneforstanderskabet kontrollerede jævnligt undervisningen og børnenes viden. Således skrev Christen Hansen i april 1857 – altså også kort før den af pastor Lehn så kritiserede eksamen:

"Sogneforstander Chr. Hansen bemærker: Der gaves af hele øverste Klasse ualmindelige [=bemærkelsesværdig gode] Prøver på Kjendskab til Fædrelandets Historie".

Der var altså ikke noget at kritisere på indlæringen i et af de fag, hvor der ikke blev aflagt eksamen af den enkelte elev.

Hvad kan protokollen bruges til?

Mange vil nok synes, at det er da et ualmindelig dumt spørgsmål, for anvendelsesmulighederne er jo mange alt efter, hvilke spørgsmål man ønsker at få belyst. Men her skal alligevel gives nogle eksempler på anvendelsen.

For det første har vi her et stykke dansk skolehistorie, som fortæller om landets første friskole. Den fortæller os noget om indlæringsprocessen i en bestemt tid inden for et bestemt skolemiljø, og vi får endda et lille indblik i den ideologiske kamp, der stod mellem friskolebevægelsen og den offentlige skoles repræsentanter. Vi oplever her pastor Lehns protester i indberetningen til herredets skoledirektion, da han skulle kontrollere, om friskoleeleverne var tilstrækkelig grundigt oplært efter statsskolens målestok. Eleverne i friskolen måtte lade sig underkaste den samme eksaminationsform, som den, man brugte i den offentlige skole. De skulle overhøres enkeltvis i hvert enkelt fag både i ældste og yngste klasse bortset fra i de fag, hvor de eksamineredes ’bænkevis’.

For det andet er protokollen også en god lokal- og personalhistorisk kilde. Børnenes skolegang er nøje registreret i en periode på 30 år, og man får oplyst deres navne, alder og de resultater, de opnåede i skolen. Også deres forældres navne, erhverv og bopæl oplyses, og dertil kommer ofte små anmærkninger, som fortæller om de helt nære begivenheder omkring denne persongruppe. Man kan også ud fra forældrenes erhverv aflæse noget om, hvilke sociale lag der sendte deres børn i friskole og, som det allerede er påvist, ses det, at de første til at bruge skolen var gårdmænd. Studerer man indmeldelserne for hele 30-års perioden, viser det sig, at børnene fra gårdmandsstanden stadig var i overtal i skolen, men at der efterhånden også kom en del børn fra husmands- og håndværkerhjem.

Man kan også aflæse det enkelte barns fremmøde i skolen, og man kan ofte læse begrundelser for dets eventuelle fravær. Der blev ført sammentalte fraværslister ved hvert skoleårs afslutning, og her er der noteret fravær både ’med grund’ og ’uden grund’ og et totaltal for, hvor mange dage det enkelte barn mødte i skolen set på årsbasis. Hvis et barn havde haft et stort fravær i årets løb, er der nogen steder skrevet grunden til fraværet. Hvis man følger et enkelt barn, kan man således få noget at vide om dets helbredstilstand. Bortset fra nogle børns fravær i få dage, kan man også se, at f. eks. en lille pige, Hanne Larsen fra Birkebjerg, ’har på grund af sygdom ikke været i skole det sidste år’. Det var hele skoleåret 1868-69; i 1870 møder hun igen, men har mange sygedage, og fra 1871 forsvinder hun ud af protokollen, og man kan jo forestille sig, at hun er er blevet undervist hjemme eller er død, men det står der dog ikke noget om i protokollen.

Sygdom var naturligvis lovlig grund til ikke at gå i skole, men man kan godt gå ud fra, at mange af de ulovlige fraværsdage er blevet brugt til at arbejde hjemme på gården, husmandsstedet eller i fars værksted. Børns arbejde var på den tid en økonomisk faktor, som mange hjem var dybt afhængige af.

Hvis man er specielt interesseret i slægtshistorie og er så heldig at finde én af sine egne forfædre som elev i skoleprotokollen, er det jo en fantastisk god kilde til at få et detaljeret kendskab til denne persons barndom og skolegang. Også barnets forældre eller værge kan man hente oplysning om mht. navn og erhverv, og man får præciseret hele familiens geografiske opholdssted og eventuelle flytninger. Det er noget, enhver slægtsforsker vil sætte pris på.

For det tredje kan protokollen bruges til et historisk punktstudie. Her er der flere muligheder. Bl. a. fordi protokollen dækker en 30 års periode – altså en hel menneskealder – kan den give et værdifuldt udsagn om hele forældregruppens erhvervsstruktur, mobilitet og også fertilitet, idet man må formode, at en familie sendte alle deres børn i den samme skole. Man kan også studere den navneskik, som var fremherskende blandt denne persongruppe, som med sikkerhed kan siges at have et bestemt kulturelt tilhørsforhold, nemlig den grundtvig-koldske kreds på en bestemt egn af Danmark. Det har vist sig i andre undersøgelser, at der i de grundtvigske kredse var en forkærlighed for bestemte fornavne, ofte hentet fra den nordiske mytologi. Sådant navnevalg til børnene i friskolen kan bekræfte familiernes tilhørsforhold til grundtvigianismen, og hvis så også forældrenes fornavne bekræfter det samme, får man et indblik i varigheden af dette tilhørsforhold. Sådanne undersøgelser kan desuden udstrækkes ved at inddrage flere følgende årgange af skolearkivalierne fra Dalby, fordi disse jo også er bevaret. - Hvis man vover sig ud i sådanne undersøgelser, skal det dog kraftigt understreges, at der kun kan blive tale om et absolut tids- og stedsbestemt studie.

Til slut skal det understreges, at den her omtalte skoleprotokol og alle andre friskolearkivalier i Arkivet i Biblioteket for det folkelige Arbejde står til rådighed for enhver, der måtte ønske at forske i det. Dette materiale og meget andet lignende kan man altid komme til at arbejde med på bibliotekets læsesal. Der ligger et stort, værdifuldt historisk materiale, som fortjener opmærksomhed, og det venter blot på at blive brugt.

   
 
   
 Send mail til Inger Hartby  
   
   

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk