De koldske skoler
Forside ] Op ]

 
De koldske skoler

De koldske skoler. Kristen Kold finder sit ståsted. [H.M. Henriksen: Ryslinge sogns historie. Udgivet af H.M. Henriksen 1955]


Den berømte skolemand Kristen Kold [Christen Kold] var en fattig skomagers søn fra Thisted, hvor han var født 1816. Hans fader prøvede at lære ham skomagerhåndværket, men dette kunne ikke optage drengen, som så uden videre gav sig til at være først biskolelærer og så huslærer. Han sagde til børnene: "Hvis vi skal slås, kan i sagtens banke mig, for I er større end jeg, men I vil snart erfare, at jeg er den klogeste, hvis I kun vil høre på mig." Han mærkede dog, at han burde være klogere og tog på Snedsted Seminarium, hvor han blev kristeligt påvirket af seminarielæreren, den senere pastor Algren, Åkirkeby, der samlede nogle af seminarieeleverne på sit værelse til samtaler. Han hørte også i seminarietiden den fynske lægprædikant Peder Larsen Skræppenborg, der vakte troslivet hos ham. Han læste Ingemanns historiske romaner, og han begyndte at føle glæde ved at være dansk. Han måtte være med til at arbejde for Danmarks Lykke. Han blev dimitteret med det vidnesbyrd fra forstanderen, den senere biskop Brammer, at han havde stærkt hang til sværmeri. Så var han huslærer og konstitueret lærer, men nåede ikke fast ansættelse, fordi han deltog i gudelige forsamlinger. Så var han huslærer 4 år i Sønderjylland. Her gik det op for ham, at undervisningen går bedst ved mundtlig fortællen og ikke ved udenadslæren. Både børn og forældre var glade ved den livlige lærer, men da han ikke ville lære børnene Balles lærebog udenad, var der ikke autoriteter, der ville kalde ham til skolelærer. Derfor rejste han som tjener med en Smyrnamissionær til Lilleasien. Han var hos missionæren eet år og ernærede sig derefter som bogbinder i 4 år. Så greb hjemlængselen ham, han sejlede til Triest med sin lille sammentjente formue på 60 rdl. i lommen og kørte derfra til Thisted med sine få ejendele på en trækvogn. "Hvor kommer den her mand fra?" spurgte en thybo, og han blev nok ikke meget klogere, da Kold svarede: "Jeg kommer fra Smyrna." Kold meldte sig som frivillig i den lige udbrudte krig, men da han ikke nåede at komme i slag, og han mærkede, at han ikke var nogen god soldat, tog han plads som huslærer hos præsten i Sdr. Felding, nabosogn til Sdr. Omme, hvor han hørte Birkedal; denne blev optaget af Kolds store evner som lærer. Da Birkedal flyttede til Ryslinge, fulgte Kold snart efter og blev huslærer i præstegården 1. november 1849, hvor han levede sammen med 2 jyske og 2 fynske karle, som han underviste. For os synes det ejendommeligt, at ingen børn fra byen kom i skole hos huslæreren. Så stor forskel var der blevet mellem præsten og bonden, at det var utænkeligt.

Huslærerens undervisning

Tækkemand og skaffer Hans Nielsen i Lørup har fortalt, at Kold ofte var vikar for Birkedal ved konfirmationsforberedelsen. "Den første dag han kom ind til os, var det første, han gjorde, at han tog snustobaksdåsen op af lommen, tog sig en pris og nøs rigtig godt ud. Vi gav os alle til at le, men Kold sagde ingen ting til det. Da han næste gang kom ind, gentog det samme sig, men latteren var knap så højrøstet, og efter at dette havde gentaget sig nogle dage, lo vi slet ikke. "Hvorfor ler I ikke i dag børn," sagde Kold. Der var jo ingen af os der lige straks  svarede, men så kom det dog frem, at det var, fordi det ikke var nyt mere, så talte han til os den dag om vanens magt." Der var dog nogle, som ikke kunne vænne sig til Kolds uvaner. Det var uappetitligt, at der gerne var grimme klatter på hans tøj som rester fra denne nysen.
 "Ved I, hvad for tre ting, der hører med til for at være en stor mand", sagde han en dag til eleverne. Nej det vidste de ikke. "Skal jeg fortælle det? Jo, det er at kunne sige store ord, bruge tobak og spytte i bue". Drengene slog øjnene ned og pigerne lo. Men fortalte han, hvad Gud kræver, og hvad fædrelandet kræver af en stor mand. Denne time overværede Peder Larsen Skræppenborg, og han sagde til Birkedal: "Det er den bedste skole i Danmark." Det blev der talt om, og da nogle grundtvigianere ved et møde i København, drøfte de oprettelsen af en højskole for bondeungdommen, var de enige om at sende bud til Kold. Han gik til København og talte med Grundtvig og meddelte, at han kunne købe et hus i Ryslinge, men han havde kun 500 rdl. og manglede 600. Disse penge blev samlede, og Kold gik hjem og købte huset, som lå, hvor smedjen nu ligger, men jordlodden lå i Nørremarksgyden. Huset blev brudt ned og en skole blev bygget på jordlodden. Alt hvad der kunne bruges af det gamle hus, endog de rustne søm, blev brugt. Før det endnu var færdigt, samlede han mændene til Danske Samfund i et loftsværelse, hvortil de kravlede op ad en stige. De sang "At sige verden ret farvel" og "Nu skal da Satans rige aldeles styrtes om." Kold var stolt af, at der var 9 gårdmænd på et halvt hundrede år, som kravlede op ad stigen til disse møder.

Folkehøjskolen bliver til

Den 1. november 1851 åbnede Kold sin skole. Der var kun indtegnet 1 elev, så det var spændende, om det skulle løbe ud i sandet. Han bad til Gud ude i skoven om morgenen, om der dog bare ville komme 3 elever, og så kom der 15. Hans søster styrede huset og seminarist Poulsen Dal var medlærer. Birkedal fortalte kirkehistorie. Kold og Poulsen Dal spiste og sov i samme værelse som eleverne. På højskolen holdt han ungdomsmøder, og han begyndte de efterårsmøder, som nu holdes overalt.
 Sine bedste venner fik han i Sødinge, hvor han begyndte en friskole. De af hans elever, som han fandt egnede, sendte han ud som friskolelærere, hvor der var en kreds, som ønskede en kristelig skole med fortællende undervisning. Blandt sådanne friskolelærere, der uden anden uddannelse end et kursus på Kolds skole blev friskolelærere, var den senere statsminister Klaus Berntsen fra Eskildstrup, han blev friskolelærer i Højby.
 Allerede 1852 begyndte Kold og Poulsen Dal en friskole i Dalby, og da den gik ualmindelig godt, flyttede han også højskolen til Dalby 1853. Han var altså kun 2 år i Nørremarksgyden, hvor skolehuset nu hedder Koldshus. Det viste sig nemlig, at den fornemme aristokratiske Birkedal og den plat jævne Kold kunne ikke hjælpe hinanden. Kold brød sig ikke engang om at gå i kirke, hvad der meget forundrede hans elev, Jens Kr. Berntsen, Ny Krumstrup, og selvfølgelig også forundrede Birkedal. Kold var så særpræget og hensynsløs, at han var tilpas med at bytte gårde. I året 1862 åbner han højskolen i Dalum med 58 elever. Året efter begyndte han også at holde skole om sommeren for unge piger. Dermed havde han  givet højskolen den form, som folkehøjskolen siden har haft: 5 måneders karleskole om vinteren og 3 måneders pigeskole om sommeren. Han døde og blev begravet i Dalum 1870.
 Han betydning her i sognet var, at han satte egnens friskole i gang og gav højskoletanken form, idet han viste, hvorledes folkehøjskole skal drives.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk