På højskole hos Kold
Forside ] Op ]

 
På højskole hos Kold

På højskole hos Kold. [uddrag af "Knud Rasmussen - En livsskildring fortalt af ham selv." Svendborg 1921]
 

Det var klart for mig, at jeg først måtte være elev på Kolds skole. Schjørring billigede dette, men Birkedal havde betænkeligheder derved. Jeg selv tænkte, at når jeg havde været hos Kold een vinter, ville jeg derefter på Blågårds seminarium i København. Kold var da ved at flytte fra Hindsholm og byggede skole på Hjallese mark. En dag, jeg var i Odense, tog jeg hen til den nye skole for om muligt der at træffe Kold og indmelde mig til vinterskolen, hvilket skete. Min kammerat fra Sødinge, Rødvig, kørte med derhen. Kold talte meget med os, mest om skolesagen, og han sagde rent ud om sig selv, at han, bedst af alle, kunne være lærer for den danske ungdom. Jeg syntes, at det var en meget mærkelig og tankerig samtale, og efter at vi var kørt bort, sad vi længe tavse på vognen. Endelig spurgte jeg Kristian Rødvig om, hvad han syntes om Kold, og jeg blev da meget forabavset, da han svarede: "Det er den største pralhals, jeg nogen sinde har hørt på!" Jeg søgte at påvise, at Kold ikke havde rost sig selv for meget, for alt, hvad han havde sagt, var jo sandt. Men han blev heller aldrig Kolds elev.

En af de første dage i november 1862 begyndte skolen i Dalum, der kom straks 58 elever, senere flere. Skolens lærere var A. Kr. Povlsen Dal og den senere præst J.L. Knudsen. For denne sidste blev jeg forestillet af Kold med de ord: "Her ser De en ung mand, som herefter skal lyse som en stjerne på friskolens himmel!" Jeg tænkte_ gid det også her måtte komme til at passe, at "der ligger spåmands ord på vismands tunge". Men hver gang, jeg har mindedes dette, har det været mig til ydmygelse. Den første dag bar vi en stak tørv i huse. Næste dag begyndte vi med at synge: "Nu rinder solen op af østerlide", derpå trådte Kold hen til enden af et af bordene og begyndte sit foredrag med de ord: "Nu skal vi prøve, hvordan ordet vil lyde i den nye skole". Det var hele indvielsen. Derpå talte han over det vers af Grundtvig:

"Om hundrede år er den danske bonde
langt bedre oplyst om de gode ting
end nu professorerne om de onde
og alle tyskernes bukkespring".

Jeg har i mine optegnelser efter Kolds foredrag prøvet at gengive lidt af hovedtankerne i det og de følgende foredrag, men det er kun en lille brøkdel af, hvad vi hørte [Fr. Nygård har i sin levnedsskildring af C. Kold gengivet en del af K.R. s optegnelser fra Kolds foredrag]. Næste dag læste han hele Grundtvigs digt: "Danmark om hundrede år" (fra 1850). Da han havde læst det tredie vers, spurgte han, om nogen kunne sige, hvad "Vanelands skygge" betød. Da det lod til, at ingen kendte noget dertil, sagde  jeg, at Vanerne var regnede for de mildeste g hjerteligste blandt Nordens guder, men hvad Vanleands skygge var, vidste jeg ikke. Dertil svarede han, at det var blødagtighed i alle livets forhold. Han talte meget begejstret om Grundtvigs digt og om alt, hvad det lovede vort folk og fædreland; men bagefter  sagde han, at sådanne foredrag ville vi sjældent få at høre af ham. Kingos morgensalme: "Nu rinder solen op af østerlide" blev sungen hver dag i lange tider. Men da nok i samme vinter Grundtvigs: "Udrundne er de  gamle dage" blev almindelig kendt, optog Kold den til sin daglige indledningssalme, og det blev han ved med, så længe han levede. Om Kolds foredrag kan jeg ikke sige andet, end at de var mageløse; i det mindste har jeg aldrig hørt mage dertil. De handlede væsentlig om, hvorledes man ved Guds og gode ånders hjælp skulle komme til at opelske menneskekærligheden og derved få egenkærligheden fortrængt. Hans tale spændte over alt, både i Himmel og på jord, både åndslivet og hjertelivet; men den gik aldrig højere eller videre, end man fik en tryg følelse af, at han selv levede med i sit ord og havde oplevet, hvad han skildrede. - Og så var det kun vi få enfoldige elever, han talte til! Hele Norden burde have lyttet til hans tale.

Hans mangeårige trofaste medhjælper A. Kr. Povlsen Dal underviste i jordbeskrivelse, kemi , landmåling, matematik og flerstemmig sang.. Han var altid til tjeneste både tidlig og sildig. I vore dage er man tilbøjelig til at mene, at eleverne ikke arbejdede på højskolen i den første tid, efter at de var fremkomne. Det er en stor misforståelse; thi hele dagen, lige fra kl. 7 morgen indtil kl. 11 aften, blev taget i brug. Vi havde ikke gymnastik, men Kold gav os lidt arbejde med brændsel og sligt om morgenen, men det var egentlig for lidt for at få lemmerne rigtig rørt. Desværre var noget af arbejdet temmelig strengt, idet det bestod i at kløve nogle seje egestapper, der skulle nemlig hamres på kilerne, så hænderne rystede hele dagen og blev uskikkede til skønskrivning. Dette skønnede dog Kold næppe. Den anden faste lærer var cand theol Jens Lassen Knudsen, sønderjyde, han fortalte Danmarkshistorie og havde dansk og islandsk med os. Hans ældste datter Dora, skulle lære at læse, og han bad mig at læse med hende, og vi stavede og læste både med og uden bog, når lejlighed gaves. Sønnen Jakob Knudsen var 4 à 5 år og kunne begynde at synge. Han sang f.eks "Goliath drog fra Gath", og når han kom til :"stamped mod fjeld og flod,", dundrede han i gulvet med sine små ben. Pastor L. Helveg fra Odense holdt foredrag om Nordens myter. Der kom mange for at høre foredragene, tiest pastor Kofoed fra Sønder Nærå. De fleste var bønder. En morgen, før det blev lyst, kom Peter Larsen Skræppenborg, og flere jyske bønder fra Sødinge, og mens de stampede op af trapperne til sovesalen sang han:"Stå nu op, din dovne hund, morgenstund har guld i mund!" og tilføjede: "Er det en maner at lære de unge karle at snue så længe om morgenen? Ja, i Kanaans land kan det måske gå an; ovre hos os Jylland går det ikke!" Kold lettede hovedet fra puden og sagde blot: "Nå er det dig Peter."
Derefter stod vi op og tog fat på vor gerning. Kold holdt som sædvanligt foredrag fra kl.11 til 12, efter at de andre lærere havde undervist i tre timer. Om eftermiddagen var der forhandling om skolesager, hvori både lærerne og de fremmede deltog.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk