Højskoleelev Anne Fromm, Slæbæk
Forside ] Op ]

 
Højskoleelev Anne Fromm, Slæbæk

Brev fra Dalum Højskole Anne Fromm, Slæbæk, Kirkeby sogn
[Breve fra etatsråd Mads Rasmussens privatarkiv, Fåborg byhistoriske Arkiv]
 
Dalum Højskole 25.6. l867
 
  Kære forældre og søskende!
For første gang siden jeg var hjemme, føler jeg en sjælden lyst til at skrive, hvorfor jeg har besluttet at forkorte denne Fritime med at tilmelde Eder vores befindende. Vi har det som
sædvanlig godt og det synes mig som om det er kun et par dage siden jeg var hjemme, endskønt det er jo l4 dage siden. Tiden gaar saa hurtigt, at vi ved slet ikke hvor den bliver af, og vi
ønsker tit og ofte, gid vi havde 3 maaneder tilbage i stedet for en. Kold siger det er ikke godt at være længere paa dette sted, thi det er først naar vi kommer herfra, at aanden mere og mere udvikles, og jo længere aanden besjæler os med desto størr og ædlere kraft virker den baade i de ord, der udgaar fra hjertet ogsaa i kærligheden i vore gerninger og til vort fædreland.
Du erindrer vel nok kære moder, at du opkastede det spørgsmaal for mig, da jeg var hjemme.Hvad tror du der er det vigtigste af al lærdom? Det er at vi lærer Mennesket at kende - det
er skolens højeste formaal - og kirken at lære Mennesket at kende Gud.- Nu har jeg besvaret spørgsmaalet saa godt, jeg formaar, men vil du kære moder gennemskue fine ord og forklare
spørgsmaalet i sin enkelthed, thi det tror jeg nok du kan, jeg r ikke oplagt der til i øjeblikket, for her er ingen rolighed, de synger i skolen.
Jeg vilde ønske at det ikke var saa langt herhen, at du kære moder kunde komme herhen at høre paa Kold engang, da vilde du vist beundre og sige de var lykkelige, hvem der kunde være her
hver dag en tid lang.

Nyheder er her ingen, der kan interessere Eder -kun vil jeg tilføje vi har faaet en ny frøken, der siger at de 8te dage hun har været her er som en hel evighed, og hun var tilfreds, hun kunde sove fra nu af og til første august og hun er saa dum og saa døsig og forstaar sig paa ingenting, skælder os ud naar vi siger du til hende - her er ingen der kan lide hende; hun siger du til os og kalder os bondetøse. Her er en modehandlerinde ud af samme stykke tøj, hun gaar med klare lyse kjoler og siger I maa dog tilstaa, jeg er uden for bondestanden, nu vil hun ud paa Assistentshuset i Odense, og faa et par af dem byttet.
Jeg ved ikke, hvordan det er at lysten hos de fleste til at pynte sig, falder helt bort, vi er altid bange for vi skal blive for fine, thi Kold siger, det er de mest tomme og dem der endnu ikke er opvakte, der pynter sig saa meget.
Jeg mangler mig en søndagskjole, jeg har ingen uden den lyseblaa trøje, den skinner dem for meget i øjnene, det kan de ikke taale; jeg har næsten ikke været klædt om nogen søndag uden naar jeg spadserer udi skoven eller til Odense, jeg er sjælden med for tiden er os jo kostbar. Jeg var tilfreds, hvis jeg havde en bomuldskjole til søndage, det har de fleste. Hvis Nicolaj kommer herhen,lad ham saa faa min sorte kjole med.
I aften skal vi udi gaarden allesammen for at lege; O hvor herligt er det ikke at kunne opfriske vore barndoms erindringer ved en munter leg, ja det er som om vi alle paany er børn, og  det skulle vi med Guds hjælp alle vedblive at være - at vi med een simpel barnetunge - kunne samles til fælles bøn og fælles Gudsdyrkelse, om ikke heri skolen, saa dog tilligemed Herrens menighed i kirken og ligesom med en tunge lovprise Herren og istemme hin frydesang. Lyksalig hver sjæl som har fred.
Nu er her ingen mere plads - papiret er fuldt, jeg maa afbryde med mange hilsener fra mig og Hanne til Eder alle Levvel. - Skriv snart, det er mig en stor glæde at faa brev fra Eder.
       (Anne Fromm, Slæbæk)
 
   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk