Christen Kold i Ryslinge l849
Forside ] Op ]

 
Christen Kold i Ryslinge l849

Christen Kold i Ryslinge l849 Højskolebevægelsen på Fyn

Kilde: Resa genom Danmark, Tyskland och Schweitz åren l849,l850 och l852.... af J, Herm. Ehendal.Stockholm, l852. Typografiska føreningens Boktryckeri.
 

I uddrag herfra:

"Snart var jag framme vid dagsresans mål. I skymningen såg jag en liten undersætsig man i nattrock och svart sidenkalott på hufvudet samt med en tobakspipa i handen komma vandrande från en mindre till en større byggning på gården i Ryslinge prestgård. Det var Wilh. Birkedal. I den lilla byggningen høll førre seminaristen och bokbindaren i Smyrna s.k. "Danske Samfund", och i den større, icke høgre, men længre byggnaden var kyrkoherdens bostad med sin familj.
Den førsta frågan var,om jag ville deltaga i det før aftonen samlade danska samfundet? Ingenting var mig kærare. Ju mera mankan læra på en, desto bættre, då "lifvet ær så kort och konsten så lång".
Vi gingo in i den mindre byggningen, som utgjorde ena hørnet af prestgårds-fyrkanten. Omkring ett omåladt træbord på 4 barkade størar, som skulle førestælla føtter, suto en hop barn, af hvilka en l6-årig flicka, som stickade, och omkring væggarne bønder, af hvilka några røkte. Vid ena bordsændan satt ordføranden, den redan omtalade bokbindaren från Smyrna. Den lilla førsamlingen steg upp och Birkedal presenterade mig. Med stor førmåga af åskådlighet i berættelsen fængslade talaren sina åhøarare. Han føredrog stycken ur Danmarks politiska och litterære historia, mytologi, geografi m.m. hopblandadt med erfarenheter från sina egna resor, allt i ett ganska underbart sammanhang. De åhørande, isynnerhet de små, afbrøto med frågor, begærde førklaringar och tillade sina anmærkningar och jemførelser. Ændamålet med dessa samfund ær enahanda med den føreslagna høgskolan, att upplifva den slumrande fosterlandskærleken, att væcka deltagande før allmænt bæsta och i allmænhet till større færdighet, att utføra det arbete, hvartill den ene eller andre blifvit beskickad. Jag kan icke mycket prisa sjælfullheten hos danske bonden øfverhufvud; men i den lilla samling af bønder, hvaraf hærvarande danska samfund utgjordes, rådde mycken liflighet, uppmærksamhet och "Aandsopvækkelse".
   Den føljande dagen d, l3 Dec., besøktes Kolds privatskola, hvarest, utom kyrkoherdens æfven voro några af bøndernas barn inskrifna. Gårdagens berættande metod anvændes, och, før att visa, dels huru herr Kold berættade, dels huru barnen uppfattade, bi?ogas i utdrag føljande skriftliga uppsats af en l3 års bondgosse:
    "Att førtælja historien om Josef i Egypten".
    Då de Ismaelitiske køpmæn hade køpt den unge Josef af hans brøder før 20 Talenter, reste de bort från dem genom øknen, och kommo till Egypten, hvarest de straxt gingo bort till slaftorget før att sælja honom igen. Då kom der en gammal tjock och stor man vid namn Potifar, som var vid kung Pharaos hof i Egypten. Han ville køpa en slaf och gick omkring och såg på slafvarna och kom då också till Josef och frågade de Ismaelitiske køpmænnen, hvad "den lille Fyr skulde koste?" 40 talenter  svarade køpmænnen. Nej, det ær før mycket, svarade han; jag vill gifva 35 talenter før benom. Så tag honom sade køpmænnen. Derpå betalte Potifar pengarna till køpmænnen och tog Josef med hem i sitt hus, hvarest han blef slaf och skulle børsta klæder,gøra rent i kamrarna och på gården, koka kaffe och the m.m.". ....
  På deta sætt och i denna åskådligt beskrifvande stil fortgår hela den långa på ett par ark skrifna berættelsen. Det egna i denna metod ligger deri, att barnen læra tænka, med sammanhang, tala och skrifva førr, æn de læra læsa. Den l3-årige gosse, som skrifvit ofvansstående, hade visserligen jemte skrifbokstæfverna æfven något litet lært tryckbokstæfver, så at han någorlunda, ehuru mycket stapplande, kunde læsa innantill. Men innanlæsa i vanlig mening kunde man icke sæga at han kunde.
  Herr Kold påstod, att genom den tidiga øfningen med innalæsning barnens sinne alldeles vændes från det læstas innehåll, att tankløshet, åndelig død och sløhet i stællet før sjælsutveckling deraf blef en føljd. Också læste hans elever, isynnerhet kyrkoherdens barn, ganska dåligt innantill. De tyckte det också vara ledsamt och mødosamt; men samtalade man med dem, dåvoro de lifvade. Lika mycket som andra barn æro øfvade att kænna bokstæfverna och færdigt læsa dem innantill, voro dessa øfvade att fatta tankar och inførlifva sig med deras innehåll. Først vid ældre år dref Kold innanlæsningen med allvar. Man måste tillstå, att, om intet annat val vore, æn att væla mellan dessa båda ytterligheter, Herr Kolds tanke-, och den vanliga lankastrerande bokstafs- och ordmetoden i barnaundervisningen, man måste gifva føretræde  at den førra med førkastande af den sednare. Vid alla brytningsperioder røra motsatserne hvarandra; och derføre ær det icke und?ansværdt, om i en tid och i ett land, hvarest den mekaniska lex- och utanlæsningen nått sin højd, dess motsats, inbillningskratens och forståndets odling genom blotta tankar, æfven trædt i dagen. På denna metod hunnit sætta sig och komma i behøarigt samband med den førra, nu helt och hållet førkastade W.U. metoden, har Danmark och alla lænder mycket att læra deraf och hafva just deri att søka løsningen af den uppgift, som i nærvarande stund dunkelt svæfvar for hele den bildade verlden - en sann folkupplysning.
 

Kilde: Historien om Egebjerg Friskole l963- l988, p. l4ff.
Kold og de første sydfynske friskoler

I sommeren l852 oprettede Christen Kold Danmarks første friskole i Dalby ved Kerteminde. Skolen holdt til i et lejet lokal i byen, og den begyndte med 11 elever, men i sommerens løb voksede elevtallet til 21.
Det blev dog på Sydfyn, at Kolds skoletanker først vandt større udbredelse. I Ryslinge kom der en friskole i marts l856 og to måneder senere fulgte friskolerne i Trunderup og i Vejstrup. Og sidst på sommeren tog man også fat med en friskole på Langhøjs Mølle i Stenstrup sogn, populært kaldet Lunde Friskole. Det er de officielle friskoleoprettelser i l856, men i Kirkeby sogn eksisterede der faktisk en friskole allerede den 12. juni l856, den ophørte i efteråret l857, og nåede aldrig at komme med i de officielle friskolestatistikker. Hvem der tog initiativet, og hvor den havde til huse,  har vi ingen konkret viden om, men den kom i stand som følge af en ny lov, der satte l00 elever som maksimumsgrænse for, hvad en lærer i den offentlige skole måtte undervise. Og det var just situationen i Kirkeby skole, så sogneforstanderskabet tog hurtigt skridt til, som loven krævede, at oprette en pogeskole for børnene under 9 år. Skoledirektionen blev orienteret herom, men så kom friskoelen, og sogneforstanderskabet betragtede foreløbig problemet som løst.
Pastor Brandt er det eneste medlem i sogneforstanderskabet, om hvem jeg tør påstå, at han på det tidspunkt har været for Kolds skoletanker.
Den folkelige og kristelige vækkkelse , han kunne spore hos børnene i Ollerup skole, savnede han aldeles i Kirkeby skole. "Den bedste og kraftigste måde" at afhjælpe det problem på forekom ham derfor "at være oprettelsen af en friskole, som folket synes at have mest interesse for, og som kunne opvække en gavnlig kappelyst hos statsskolen".
Synspunktet her fremkom han med i l858. De andre sogneforstandere har måske støttet friskolen ud fra almindelige sparehensyn. Men da en friskole øjensynligt endnu ikke kunne klare sig, ja så støttede sogneforstanderskabet, at de mindste børn blev hjemmeundervist. Provst og biskop protesterede ganske vist, men det tog sogenforstanderne sig nu meget let, og de brugte alle kneb for at holde børnetallet i Kirkeby skole under 100.
Uden Kold var denne bevægelse ikke kommet i stand, men hans  radikale skoletanker havde heller næppe fået den udbredelse, hvis ikke jordbunden havde været beredt. Kold rejste til Fyn i l849, for at blive huslærer og aftenskolelærer hos pastor Vilhelm Birkedal i Ryslinge, og det var "dette nationalt, politisk og religiøst løsslupne samfund omkring l850", som hjalp Kold til at realisere sine planer om børneskolen, først som hjemmeundervisning og senere som en selvstændig børneskole i konkurrence med sognets øvrige skoler.

Hos folketingsmand Jens Jensen, Nørremosegård, Trunderup.

Hos Ane og Jens Jensen, Nørremosegård i Trunderup, der i vinteren l851/52 var begyndt at hjemmeundervise deres ældste barn, kom Kold regelmæssigt for at støtte dem med råd og dåd. Og ifølge Jens Jensen førte det med sig, at flere familier på egnen begyndte at holde skole på denne måde. Jens Jensen blev iøvrigt som egnens folketingsmand l852-76 en vigtig formidler af Kolds skoletanker, selvom det ofte var Ane der førte ordet.  Det var således hende, der under en samtale i l854 med Christen Hansen, Vejstrup overbeviste denne om, at Kold ikke, som han hidtil havde ment, var "en sværmer".  -Og året efter opsøgte Kold så Rosagergård, hvor det aftaltes at. Christen Hansens karl, Rasmus Hansen skulle på Kolds nystartede højskole i Dalby den kommende vinter med henblik på at han skulle undervise Christen Hansens børn. Christen Hansen havde allerede i l845 foreslået "sine kristne venner", at de i fællesskab skulle ansætte en troende lærer til at undervise deres børn, uden at der dog kom noget ud af det. For nok nærede mange uvilje mod undervisningen i almueskolen, men derfra og så till at vove springet ud i noget nyt, var der alligevel et stykke, og opbakningen var ikke større nu,da Christen Hansen 10 år efter vendte tilbage til vennerne med forslaget, så han besluttede sig for at etablere en skole for egen regning og risiko. Men da først skolen var en kendsgerning, fulgte interessen også, så elevtallet på 4 år nåede 40 børn.- Blandt de henvendelser, Christen Hansen straks modtog i l856 , var en fra mølleren Peder Hansen på Langhøjs Mølle i Stenstrup sogn, der gerne ville have sine 2 drenge i skole hos ham. Men i dette tilfælde anbefalede Christen Hansen "Lundemølleren" selv at ansætte en huslærer, idet han dog lovede Peder Hansen at være denne behjælpelig med at finde en egnet lærer.
Peder Hansen(l822-63), der stammede fra Egebjerggård, blev kendt med Christen Hansen, mens han var forpagter af møllen under Ny Klingstrup i Skårup sogn; senere ægtede han så godsejerens yngste søster Martine Mayntz, som arvede "Lundemøllen". Mølleriet var en god forretning, så udgiften til en lærerløn var intet problem, og dertil kom så, at Martines slægt - Langkildefamilien havde årtiers tradition for at hjemmeundervise deres børn.
Christen Hansen foreslog Lundemølleren at antage den unge seminarist Peder Olsen (Sibast) som lærer, efter at denne i sommeren l856 havde besøgt Kold i 3 dage, hvor han snusede til undervisningsform, fik kendskab til hvilke bøger Kold brugte m.v. Og således rustet rejste Olsen til Langhøjs Mølle og begyndte med at holde skole den l8. august for møllerens børn, og fra september måneds begyndelse dukkede den første fremmede elev op, og nu fik skolen karakter af en egentlig friskole, vhortil alle interesserede forældre på egnen kunne sende deres børn.-

Selskabet for den danske Almueskole l856-l862.

Men det kan ikke nægtes, at det gik noget trægt med at få introduceret "det ny skolevæsen, som skulle begyndes her i Danmark". Så for at få sat skub i sagen, stiftede en kreds af Kolds venner i efteråret l856 en organisation til at støtte oprettelsen af flere "frie almueskoler". Opfattelsen var den, at børneundervisningen såvidt muligt burde være en privat sag for at sikre den nødvendige samvirken mellem hjem og skole. Og i tilslutning hertil krævedes en omfattende reform af hele det offentlige skolevæsen - et krav, som dog blev opgivet året efter på forslag af pastor Birkedal, og som bl.a. blev støttet af Kold med ordene "at man er i sin gode ret, når man trækker den hånd, man ærlg og kærlig har rakt, men den pågældende forsmået, tilbage".
Tilbagetoget skete som en reaktion på det voldsomme røre som selskabets fremtræden havde fremkaldt, men det betød samtidig  en afgørende svækkelse, som selskabet aldrig siden forvandt, og i l862 afgik det lige så stille ved døden. På det tidspunkt havde man forbindelse til 15 fynske friskoler og 1 sjællandsk "af fynsk herkomst". Men selv om selskabet ikke blev den succes, mange havde håbet på, så havde medlemsdiskussionen om mål og midler skærpet bevidstheden på den enkelte skole, om på hvilket grundlag man holdt skole. Skoleplanen til Vejstrup friskole , mener jeg, i hvert fald kan tolkes som et konkret resultat af en sådan diskussion.
 

Kilde:Vester Skerninge Friskole l865 - l990

Forbindelsen til Kold

I et historisk tilbageblik fortæller Svend og Niels Lebæk om læreren og landmanden Jens Peter Lebæk, og om deres skolegang i Vester Skerninge Friskole.
et møde med christen kold
J.P. Lebæk var en af de mange igangsættere, der i l850'erne blev grebet af de nye tanker på det skolemæssige og folkelige område. Han var elev på Blågårds Seminarium, da han første gang hørte Kold holde foredrag. Dennes ideer gjorde så dybt indtryk på ham, at han opgav sit lærerstudium for at blive elev hos Kold på Hindsholm, og altså for at blive friskolelærer.
Kolds søster,Marie Kold, var husbestyrerinde på skolen, J,P Lebæk og hun blev gode venner, det førte til ægteskab i l865. Næsten alle Kolds elever startede friskoler rundt omkring i landet, således også det nygifte par. De oprettede Revninge Friskole, der i dag er Kertemindegnens Friskole. Der var de dog kun i nogle få år, idet de efter Kolds død i l870 blev opfordret til at købe Dalum Højskole for at føre den videre i Kolds ånd. Højskolen kostede dengang 7000 rigsdaler, det var mange penge, og der blev iværksat en indsamling til støtte af købet. Denne indsamlingsliste eksisterer endnu, og en af bidragyderne var biskop Grundtvig, der gav 50 rigsdaler til støttet af købet.
I Dalum drev Marie Kold Lebæk og J.P. Lebæk højskole indtil l883, da blev den solgt, og højskolen blev til Dalum Landbrugsskole. Årsagen til salget var, at Marie Kold var blevet syg, derfor blev arbejdet på skolen for hårdt for hende..
fra skolemand til landmand
Parret begyndte nu at se på gårde, b.a. her på Sydfyn. Marie Kold Lebæk blev meget betaget af Bøjlsgård. Hun var overbevist om, at netop dette sted ville forlænge hendes levetid med ti år, hvilket kom til at slå til. J.P. Lebæk var nu blevet landmand, og som sådan blev han involveret i en anden af den tids folkelige bevægelser, nemlig andelsbevægelsen. Han var med til at oprette Åkilde Andelsmejeri, hvor han var formand i mange år. Han var ligeledes en af initiativtagerne til Vester Skerninge Forsamlingshus, der blev bygget i l903- Denne spændende historie om en af datidens igangsættere fortæller Svend og Niels Lebæk, henholdsvis søn og sønnesøn til Jens Peter Lebæk. 

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk