Kolds Højskole
Forside ] Op ]

 
Kolds Højskole

 Kolds Højskole
 

[Højskolens Ungdomstid i breve II. Udg. af Det danske sprog- og litteraturselskab ved Roar Skovmand under medvirken af Hans Lund og Arne Fog Pedersen. Munksgaard 1960]

1. Sognepræst Vilhelm Birkedal til cand theol. Ludvig Helveg.

     Ryslinge Pstgd. 26de Juli 1849.
 Kjære Herr Helveg!
De har viist mig den Tillid i en vigtig Sag at henvende Dem til mig. Folkeskolen er altid af usigelig Vigtighed, men allermest i vore Dage og paa vort nuværende Udviklingspunkt...
 Saa vil jeg da begynde med det Catoniske: Cæterum censeo , begynde med den Erklæring, at vort hele hidtilværende Folkeskolevæsen har været og er saa usselt og fattigt, og jeg har tidt været inderlig bekymret over at høre og see i vore Almueskoler, hvorledes Liv og Aand der lokkedes ud af Barnesjælen istedetfor at meddeles eller vækkes. Jeg har derfor ogsaa stundom til stor Forfærdelse for adskillige Skolelærere kaldet dem aandelige Øltappere, der kun forstode at tage Tappen ud og sætte den ind igjen under Udenadslæsningens og Opramsningens skrækkelige Dødbiderie. Man har gjort stort Væsen af, at vor Almue kan læse, men Man har for den Del stoppet Tanken, - at de kan skrive, uden at have Noget at skrive, - at de kan regne, men kun paa mechanisk Maade uden at vide hvorfor saaledes og ikke anderledes. Kort sagt: Man har i Almindelighed ødslet al sin Kraft paa Midler uden at see, at Midlet er ikke Maal og Hensigt, og vore Folkeskoler har for største Delen været Nivelleringsanstalter til at udfylde Dalene og sløjfe Høienes i Sjælenes Land, og havde Skolen virkelig kunnet udrette, hvad den aabenbart, uden at vide det, stilede efter, da vilde den danske Folkeaand have været endnu mere flad og flau end den er bleven. Om en levende Undervisning har Man næsten ikke havt Tanke. - Hvad er nu herved at gjøre? Det er for mig aabenbart, at al fornuftig Tale om en egentlig Folkeskole i det Hele slet Intet nytter, hvis Man ei begynder med Skolelæreren: vore Seminarier maae fra Grunden af omdannes, dersom der skal komme Noget ud heraf. Men dertil hører Mænd, danske, oplyste, levende Mænd, der kunde forestaa disse Anstalter, og dem hverken kan eller vil vel Bestyrelsen kunne skaffe paa en Studs, allermindst i denne Overgangsperiode. Jeg skulde være tilbøielig til at stemme for, at der gaves Tilladelse til, at enhver dygtig Mand i Landet, der troede sig Opgaven nogenlunde voxen, samlede aldeles paa fri Haand omkring sig saamange frivillige unge Mennesker, han kunde, og, om fornødent gjordes, under visse Betingelser og et lemfældigt Tilsyn fra Statens Side fik Lov til at lade dem udgaae som Skolelærere, hvor Man kunde og vilde bruge dem.Værre end det er, kunde det ikke godt blive, og dette frie Væddeløb vilde ogsaa holde de vordende Skolelærerdannelsesanstalter i Schack. Hvad der skulde læres i disse høiere Skoler, maatte tildels være afhængig af Forstandernes Skjøn og Lyst, og kun det Allernødvendigste bestemmes, kun at det Folkelige, Hjertelige og Levende blev Hovedsagen, og det først og fremmest saaes paa, at den, som vilde være Skolelærer, paa livlig og vækkende Maade forstod at meddele sig Barnesjælen og at udvikle den. Kunde denne Tanke kun nogenlunde virkeliggøres, vilde dermed ogsaa af sig selv opstaae en hel Del mindre Bondehøiskoler i Landet, hvor herlige og opvakte Karle, som maaske just ikke attraaede noget  Skolelærerembede, kunde uddannes og hvorfra større Almeendygtighed kunde udbrede sig i videre Kredse. - Hvad nu Folkeskolen selv angaaer, da er der her, efter min Mening, saamange Tjørnegjærder at nedrive, at det vel kun hører til de fromme Ønsker, for nærværende Tid, at faae dem sløifet.. Regneundervisning sætter jeg ifølge allerseneste Erfaringer høiere end nogensinde forhen; ej just for den praktiske Nytte deraf, men formedelst den mageløse Dygtighed til at udvikle Tanker, ja til at fæstne og bringe Holdning i Karakteren, samt virkeligen til at bringe Barnet Glæde af Undervisningen og dygtiggjøre det til at gjennemføre en Tankegang og holde den fast. Men da skal den rigtignok drives paa en ganske anden Maade end i Almindelighed; .. paa Grund af min egen Udygtighed til at udtale mig mere i dette Stykke, beder jeg Dem, herom at henvende Dem til Seminarist Kold (ham, som fulgte med Hass til Smyrna), Huuslærer hos Pastor Østergaard i S. Felding ved Skjern og RIngkjøbing , han er Manden, og han kan i denne som i andre Henseender vistnok give Dem fortræffelige Vink og brugbare Tanker.-.. Dog om alt dette nye vil jeg ikke videre tale, men indskrænke mig til omstaaende Vink, vis paa, at der er Mænd i Danmark, der vil kunne ganske anderledes paavise Veien, som her bør indslaaes. Men, naar vi tale om disse Ting, paatrænger der sig os endelig det Spørgsmaal: Kan et Forslag i omstaaende Retning gjøre Regning paa at vorde optaget med Velvillie af Magthaverne? Og dertil tør jeg ikke svare: "Ja". Det seer ikke ud til, at vor nuværende Skoleminister vil kunne gaae ind paa vore Betragtninger. Dog, her er jo ikke en evig Størrelse, og begyndes skal der jo, og Begyndelse i aandelige Ting er dog altid denne: At der opløftes Røster..Saa, beder jeg da, kjære Herr Helveg, at de gode Mænd, hvem denne Sag ligger paa Hjerte, ville istemme et Raab...
      Deres ærbødigt hengivne
       Vilhelm Birkedal

2. Stud. theol. P.K. Algreen til seminarist C. Kold.

    Kbh. Regentsen, den 27de Aug. 1849
Du kan nok vide, min kjære gode Kold! at jeg ofte har tænkt paa Dig baade før og siden Du kom hjem, og at jeg flittig har forespurgt mig om Dig, hvor og naar dertil var Lejlighed; og lige saa let begriber Du, hvor tidt og inderlig jeg har ønsket at kommet til at tale med Dig om Gammelt og Nyt, og derved faae en Forestilling om, hvorledes Du har udviklet Dig i de mange Aar og under de særegne Omstændigheder; thi at Du i Grunden er den samme gamle, den grundærlige Kold med levende Følelse for Guds Rige og for vort gamle Danmark, derom tvivler jeg ingensinde. Men Ønsket om at see Dig og tale med Dig har aldrig været saa levende som nu, og det deles af Flere. Dermed er det gaaet saaledes til. Vi er en halv Snees Stykker, som samles ugentlig, meest om gamle Grundtvig; for at tales ved om hvad der burde eller kunde eller skulde gjøres for at oplive Danskheden, der dog, Gud skee Lov, kun slumrede hos Folket, og for at fremme en ægte dansk folkelig Oplysning, hvortil Trangen bliver større Dag for Dag. Ved vort sidste Møde blev der oplæst et Brev fra Birkedal om den Sag, og deri omtalte han ogsaa Dig Vel kunde jeg ikke bare mig for at smile over hans Skildring af Dig som en Art Hexemester og Fortrinlighed til at uddanne Forstanden, ja udvikle Characteren; men jeg blev  inderlig glad ved at høre Noget om Dig, og det stod strax klart for mig, at Du netop er Manden, der kan være os til stor Hjælp baade med Raad og Daad, især med det sidste, som vi ogsaa trænge allerhaardest til. Da jeg nu yttrede dette, fik jeg strax stort Medhold af Pastor Müller fra Ranum, som er her i denne Tid, og Enden derpaa blev, at det blev mig paalagt uopholdeligen at skrive Dig til, og bede Dig fra os alle - som Du kjender deels personlig, deels af Navn - ja besværge Dig i Danskhedens Navn, at DU vil komme over til os saasnart som muligt.At udvikle for Dig, hvad Du skal herovre, vilde blive for vidtløftigt, og umuligt for mig, der ikke fører nogen rask Pen. Jeg tænker ogsaa, Du næsten kan føle det paa Dig selv, saa jeg vil kun gjentage, hvad jeg allerede har skrevet; vi trænge til en Mand, som udsprungen af Folkets Midte, hører ganske anderledes hjemme iblandt det, end vi - med Skam at tale om - som kjender det danske Folk og har Hjerte for det, som ikke blot kan tale med det, men tiltale det; vi trænge til Din Bistand med Raad og Daad, for at vi ikke alt for længe eller endog bestandig skal blive siddende og snakke om, at der skal gjøres Noget og hvad der skal gjøres, hvis ikke vort Haab på tydsk Maneer skal blive til en luftig Drøm, Haabet om et nyt, naturligt, kraftigt og ædelst Folkeliv i Danmark. Gjør os nu den Glæde, kjære Kold, at komme, saasnart det er Dig muligt. Har Du selv Penge, veed jeg, Du er den Mands Søn, som ikke bryder sig om at bruge dem, hvor der er Haab om at kunne gjøre Nytte dermed; men har Du Ingen, er vi ogsaa villige til at betale Din Hen- og Hjemrejse; men Hjemrejsen er det ikke værd, Du for det Første tager nogen Bestemmelse om. Jeg har det Haab, at Du ganske forstaaer mig, at vore Tanker mødes, at Du kommer, før jeg tænker derpaa. Kommer du ikke meget snart, saa maa Du endelig skrive mig et Par Ord til, ogsaa for at jeg kan godtgjøre for vore Venner, at ingen Forsømmelse er skeet fra min Side. Hils venligst Din kjære Østergaard og hans Kone fra Din oprigtig hengivne Ven
       P.K. Algreen

3. Seminarist C. Kold til stud. theol P.K. Algreen (og sognepræst Vilhelm Birkedal)

     Sønderfelding d. 4de Sept: 1849
Dit Brev kjære Algreen af 27de August modtog jeg den 1ste September, og som Du seer, skynder mig at besvare. Altsaa, saaledes mødes vi igjen, et skønt Møde, for at række hinanden Haand til en Forening til gamle Danmarks Gjenfødelse. Herren velsigne enhver Bestræbelse i den Retning!
 Meget gjerne vilde jeg gjøre en Rejse til Kjøbenhavn, og heller ikke fattes mig Penge dertil; men Tid har jeg næsten ikke, da jeg saavidt er kommen Eder i Forkjøbet, at jeg veed  hvad jeg skal gjøre, og er netop i fuld Virksomhed; thi enhver Dag er kostbar.
 For en Maaned siden skrev jeg nemlig følgende Brev til Birkedal:

"Kjære Pastor Birkedal! Nogle Dage efter Slaget ved Frederitz gjorde Pastor Østergaard, de 2 store Drenge (Pastor Østergaards og Pastor Bloks) og jeg en Reise til Veile, for at indhente Efterretning om den for os saa glædelige Sejer, paa hvilken Fart jeg besøgte Skolelærer Smith i Vindeløv og  saae hans Skole, hvilken jeg fandt vakker; men dog langt fra hvad den burde være. Han opmuntrede mig til at istandsætte noget lignende, med saa overbevisende Grunde, at jeg siden ikke har tænkt paa Andet, og er det Resultat af denne Tænken jeg herved giver mig den Frihed at meddele Dem.
 Min Plan er da kortelig denne, at jeg vil være Huuslærer hos Dem i Vinter med 25 Rbdl Løn og Kost, at De forskaffer mig i det mindste 5 Elever, Bøndersønner fra andre Sogne i Fyen for dermed strax at begynde en Højskole efter fattig Lejlighed. Disse 5 Elever burde da være i Confirmations Alderen eller der henimod, og af Forældre der ville sætte Priis paa at faae deres Børn confirmerede Hos Dem. Disse vilde jeg da undervise i Vinter for 10 Rbdl Stykket, saaledes at Deres (Birkedals) Børn deeltog i Undervisningen i de Dele der for dem kunde være passende, og maatte da Forældrene besørge dem Kost og Pleje i Byen hos Beboerne.
 Skulle det nu vise sig at være Guds Villie og Tidens Tarv at anlægge en Skole der har til Hensigt at samle, levendegjøre og gjøre frugtbringende de Kundskaber Almueskoler meddeler, samt at bibringe en Smule højere Dannelse, vilde jeg nok i Ryslinge anlægge en saadan og endskjøndt man ikke kan lægge nogen Plan, da alle nøjere Bestemmelser maae udvikle sig i Tiden, har jeg dog dannet mig et Billede af det Hele, og navnlig med Hensyn til Udførelsen.
 Hovedspørgsmaalet bliver da, om man kan vente saamegen Deeltagelse hos Bønderne, som er nødvendig, og Svaret beroer igjen paa, hvor kostbart det vil blive.
 Min Plan er da at kjøbe et Sted hvorpaa kan holdes 3 à 4 Køer, som vil koste omtrent 2000 Rbdl, hvilken Sum jeg tænker at laane hos Knudsen i Forballum, der til mener jeg at de rige fynske Bønder som maatte interessere sig for Sagen, maatte sammenskyde en Kapital paa 500 Rbdl, som lagt til min egen ihændehavende Formue 500 rbd udgjør 1000 til Bygning og Besætning, alt dette tilsammen bør gives Knudsen i Pant.
 Med Hensyn til Skolens indre Væsen tænker jeg at Eleverne bør være blot om vinteren, da denne Tid er her i Norden fornemmelig anvist os til Menneskeaandens Udvikling. Den ene Deel af Eleverne vil da blive confirmerede, og nyde Pastor Birkedals mageløse Confirmations Undervisning, og jeg vil da fortælle dem Bibelhistorie, Danmarks Historie samt vejlede dem til at forstaae og bruge det i Skolen lærte, som de i Almindelighed have lært mechanisk.
 Da nu tvende vintre ere at ansee som tilstrækkelige, vil den anden Deel blive fortalt Verdens Historie efter Grundtvigs Haandbog, hvilken jeg har brugt i Aar at fortælle mine Elever efter, og funden overordentlig skikket til at meddele en Anskuelse af Menneskeslægtens Levnetsløb, uden hvilken den enkelte ikke kan forstaae sit eget, som er et Led i den store Kjæde.
 Kan jeg nu erholde 10 Elever aarlig, saa der bestandig ere 20, da troer jeg at Omkostningerne ville blive 10 Rbdl hver Vinter for Undervisning og 20 Rbdl eller maaskee lidt mere for Kost og Pleje, saa Udgifterne for et Barn vil beløbe sig til mellem 60 og 80 Rbdlr for begge Vintre.
 De Folk, hvis Børn jeg nærmest har tænkt paa er naturligvis de Opvakte og navnlig de mere oplyste ibland dem t Ex Poul Rasmussen i Sanderum, deels fordi disse Folk nærmest skulle gjøre noget for deres Børn, deels fordi disse Folk nærmest  skulle gjøre noget for deres Børn, deels fordi Børnene medbringe fra saadanne Huse Begreb om et Slags Liv, og derfor lettere modtager Livet ogsaa i andre Retninger.
 Som en Følge heraf er Ryslinge det mest passende Sted, da saamange samles hos Dem, og De staaer i Forbindelse med dem over hele Landet, ligesom ogsaa Deres Autoritet blandt dem er betydelig.
 Jeg anbefaler Dem da kjære Pastor Birkedal mit Forslag til nærmere Overvejelse med det Ønske at De maae kunne gaae ind paa Sagen; thi jeg troer dog, at den er et Forsøg værd.
 En saadan Virksomhed er nemlig efter mit Hoved, og jeg føler mig ganske overbevist om, ogsaa afpasset efter mine Evner; saa naar der virkelig føles Trang til højere Bondeskoler i Folket, og vor Herre naadig vil skjænke den Lykke og Bistand, som ethvert Foretagende kræver, saa er jeg sikker paa at Skolen vil faae Fremgang; ligesom Bondens Oplysning ligger mig saameget  paa Hjerte, og er Gud en saa velbehagelig Sag, at jeg tør ikke tvivle paa at forblive i Besiddelse af den Kraft og udholdenhed der udfordres til at føre Sagen til et heldigt Resultat".

 Saavidt Brevet til Birkedal og Skoleplanen. En 8te Dage efter fik jeg Brev fra ham, at han gjerne gik ind paa Forslaget, og lovede sig, om end et langsomt, saa dog heldigt Udfald. Imidlertid fik jeg den 6te Aug. Brev fra Pastor Hass, at et Skolelærerembede i Hou, Hals Pastorat, var ledigt, og efterat have tvistet contra, tvistet pro, kom vi til det Resultat, at jeg burde søge, for paa denne Maade at see, om Skolen i Fyen var med Guds Villie eller ikke. Ansøgningen blev afsendt; men nu kom Birkedal hertil, og meente det var Synd at opgive Planen, da den havde tiltalt Alle, hvem han havde meddelt den, og Enden herpaa blev, at jeg skrev til Hass, at han skulde holde Ansøgningen tilbage. Nu blev da Bestemmelsen taget at reise til Fyen til 1ste NOv., og at Pastor Østergaard sender sin Søn med ligesom ogsaa Pastor Blok har det samme isinde.
 Saaledes stode da Sagerne da jeg fik dit Brev, og saaledes staae de endnu; men da det ikke er ganske klart for mig hvorledes I have tænkt at udføre, hvad jeg er ganske enig om bør gjøres, har slet ingen Begreb om hvad Midler I have ihænde, om I tænke ved Regjeringens Hjælp og gjennem den at naae Maalet, eller ved privat Understøttelse eller om Sagen skal arbejde sig selv frem; da jeg ikke veed noget af dette, kan jeg naturligviis ikke bestemme om min Nærværelse kan være af nogen Nytte eller ikke, og kan den ikke det, da var det ikke værd at spilde den kostbare Tid; thi jeg har travlt, deels med at undervise mine Elever, deels med at forberede mig til Skolen i Fyen. Jeg fortæller nemlig Grundtvigs Historie og har nu sat mig godt ind i den gamle Historie, og skal nu begynde paa Middelalderens, som jeg frygter er endnu vanskeligere; thi Du maa vide, at jeg er ganske gaaet ind paa Grundtvigs historiske Anskuelse af Menneskelivet, hvortil mit Bekjendtskab med saamange fremmede Folk, Græker, Tyrker, Englænder og Tydskere har hjulpet mig betydelig. I Fyen hvor jeg faaer saamange Elever, og maa sætte mig i Forbindelse med mange Folk for at holde Skolen igang -hverve Elever- kan jeg ikke faae saa megen Tid tilovers som her. Have I ingen andre Pengekilder at henvise til, end at Sagen maa hjælpe sig selv og arbejde sig frem med  sin egen Kraft, da er vist intet andet at gjøre, end hvad jeg allerede staaer i Begreb med, og min Rejse til Kjøbh. vilde da være Tidsspilde og unyttig Udgift. Hvad Undervisningstheorien angaar, da har jeg den fra Grundtvig og er saaledes enig med Eder Alle, og Praxis vil udvise sig selv, den læres bedst i Livet.
 En anden Sag er om I have private Midler til Eders Raadighed; thi med Regjeringen er vist ingen Udkomme, Tørvetrillerne ere for mange, og deres lader sig mathematisk bevise: Med lidt Hjælp kan Sagen bringes igang.
 Jeg seer da ikke andet end at man bør anlægge saadanne Skoler, som den paatænkte hos de andre Præster som have Interesse for Sagen t. Ex. P. Fenger, den unge Rørdam osv., som have Indsigt i Sagen og Lyst og Udholdenhed til at udføre den. Jeg kjender endeel af Müllers Seminarister, der have baade Lyst og Duelighed til en friere Virksomhed.
 Synes Du og de andre nu, at det efter disse Oplysninger alligevel kan være ønskelig, at jeg gjør en Rejse til Kjøbenhavn, da skriv mig det strax, og omenskjønt jeg godt selv kan betale Rejsen, saae jeg dog ligesaa gjerne at Selskabet gjorde det; men jeg tænker at Selskabet ikke vil mig andet, end have mig til at anlægge en saadan Skole. Forresten vilde det være mig en Fornøjelse engang imellem at see Brev fra Dig om disse Sager, og hvad Selskabet tænker paa, maaskee det ville være mig behjælpelig med min paatænkte Skole, enten ved at laane mig Penge at begynde med, eller sende mig Elever, nogle af de dygtigste dHr. Præster finde i deres Skoler, som da kunde fungere som Huuslærere hos Bønder eller i Biskoler, da jeg haaber til Gud, at jeg kan baade vække Liv hos dem og meddele dem saamegen Forstand paa det, at de kunne, under Vejledning af en dygtig Præst gaae videre. Jeg seer imidlertid ikke hvorfor man ikke ligesaa godt kunne anvende lidt paa denne Sag hvis Nytte man seer for sine Øjne, som paa Missionsvæsenet i fremmede Lande, hvorpaa man har anvendt saa meget. Mon man ikke sætter Rødding Højskole istand igjen? Kan Pastor Müller i Ranum ikke erholde Understøttelse til at holde en Kappellan at han kan live hvor han er: De 2 eneste Læreanstalter, som have vist de kunne meddele Liv.-
 Skriv mig nu til saasnart mueligt, og undskyld min slette Stil, jeg har ikke været godt oplagt i disse Dage da jeg har lidt Forkjølelse.
       C. Kold

4. Seminarieforstander Ludvig Chr. Müller til seminarist C. Kold
 
      Ranum, 18 Sept. 1849
 Kjære Kold!
Jeg har hørt, at De har i Sinde at oprette en Skole i Fyen, det er et godt Forsæt, Gud give Lykke! Men jeg har ogsaa hørt, at De har i Sinde slet ingen Bøger at bruge. Er dettte sandt, hvorpaa jeg dog tvivler - saa vil jeg bede Dem betænke, om De ikke derved berøver Deres Disciple et vigtigt Hjælpemiddel. Vor Herre har dog selv sørget for, at der blev skrevet en Bog til Gavn for hans Menighed, hvorfor maa den ikke læses? Som gammel Historie-Lærer kan jeg forsikkre Dem, at hvor herlig end den mundtlige Fortælling er til at vække og fremkalde Lyst, er dog Bogen nødvendig til at minde om hvad der er fortalt og repetere  efter. Det kan dog umuligt være Deres Hensigt at gjøre Deres Disciple til Deres Slaver ved at forbyde dem at lære Noget ved Hjælp af Andet end Dem selv, og De veed lige saa godt som jeg, at det er en vigtig Sag i vore Dage at lære Folk at bruge Bøger ret, da kun de Raaeste undlade aldeles at bruge dem.
 Nu haaber jeg, at De siger ved dem selv, naar De har læst dette: Hvad er dog det for noget Sludder! Müller kan jo dog begriber, at jeg ikke er bange for at bruge Bøger ret, fordi de fleste Andre bruger dem galt, og at jeg ikke er dum nok at lade mig forføre til at kaste Bøgerne bort, af de Dødbidere der har glemt at bruge deres Mund. Det var jo ligesaa galt, som om en Bonde vilde lade være at pløje fordi hans Nabo aldrig harvede. - Men De kunde jo dog have ladet Dem forføre at Lyst til at træde op paa en ganske original Maade, umuligt var det ikke, og saa meente jeg, det kunde jo aldrig skade at sende Dem disse Linier. I al Fald har jeg nu gjort Mit, og det er mit værste Misgreb Intet at gjøre.
 Lev vel!     Deres
        L: Müller
E.Skr.
 Tak for Deres Brev .. Jeg skal hilse fra min Kone. Lad os saa høre, hvorledes det gaaer med Skolen.-

5. Seminarist C. Kold til stud. theol. P.K. Algreen.

    Ryslinge ved Odense d 16de Nov 1849
Kjære Algreen! Tak for Dit Brev af 4de Nov. som jeg modtog Dagen efter min Ankomst til Rysl. hvoraf jeg seer Eders Plan som jeg naturligviis bifalder. Ikke bør det dølges at jeg blev lidt bange da jeg saae de nøjagtige Bestemmelser - 18 Aar - nøje Kundskab - Geographi - Historie - og især Statistik, hvortil jeg tænkte mig en skarp Examen, som Rosinen i Pølseenden; men siden faldt det mig ind at det dog maaske ikke var saa ilde meent, og hvad der trøstede mig meest var den Tanke, at, om vi end ikke kunne blive eenige, saa var dog Sagen dermed ikke opgivet, da den efter min Mening bør hjælpe sig selv frem, og hvis den ikke kan dette, staaer den ikke til at hjælpe. De Bønder jeg har talt med her i Sognet ere med Liv og Sjæl gaaede ind paa min Plan og mine Anskuelser, og er det mig en stor Glæde ogsaa heri at finde mit Syn for Sagen stadfæstet. Jeg har 4re Elever at begynde med og skal have 10 Rbdlr. for stk. i Vinter, vel en stærk Betaling; men Forældrene sige det er ingen Ting. De have havt en inderlig Fornøjelse af at høre deres Børn med Liv og Lyst fortælle dem, hvad de have hørt hos mig, og jeg tvivler slet ikke om Sagens heldige Udfald med Hensyn til Børnenes Dannelse; thi de annamme Undervisningen med stor Begjærlighed. Efter min Mening bliver Hovedhensigten med min Skole at aabne Livskilden hos Vedkommende; thi er den først aabnet, da vil det øvrige Fornødne vorde dem tillagt af Livets Herre. Som Middel til at aabne den bruger jeg en levende historisk poetisk Undervisning. Den prosaiske Undervisning kan aabne Tænkningen; men giver hverken Liv eller Varme. Derfor begynder jeg med Mythologien, fortæller L.C. Müllers Udtog, og dernæst læse vi Oehlenschlägers Nordens Guder til stor Fornøjelse for os Alle. Grundtvigs Brage-Snak vil jeg læse for dem, og selv læse Grundtvigs store Mythologi for at give dem den aandelige Forstand. Siden vil jeg fortælle efter L.C. Müller hele Historien, og lade dem lære Brandts historiske  Digte. Men da i det mindste ikke jeg kan bygge en dansk folkelig Oplysning, der har nogen Indhold paa anden Grundvold end den ebraisk-christelige Almeenanskuelse af Menneskelivet, eftersom jeg seer og forklarer den nordiske Livsanskuelse kun i dens Lys, saa følger deraf, at jeg maa bibringe dem denne Anskuelse først - levende - og saaledes begynde med Bibelhistorie. Pastor Helweg i Rødding sagde til mig, at den største Hindring for ham, var den næsten totale Mangel paa Poesie hos Eleverne, og dette er ogsaa min Erfaring, hvorfor jeg holder ved Confirmations Alderen. 18 Aars Alderen er Storslyngelsalderen og allerede mere uimodtagelig for Poesiens Indtryk, det er Uhr og Pibehandelens Periode, da begynder man at gjøre Hanebeen, og den aandløse Betragtning af Menneske Livet har allerede taget fast Sæde, Hovederne og Hjerterne ere allerede fulde. Dertil kommer at de Bønder jeg har talt med ere af den Mening at Bonden bedst kan undvære sine Sønner i den Alder. Dertil kommer at jeg nok skal vedligeholde Forbindelsen med mine Elever, og agter jeg at besøge Folkefesterne paa Himmelbjerg eller Skamlinge med dem hvert Aar. Med Hensyn til Understøttelse, om saadan kan erlanges, da har jeg ingen saadan nødig for det Første, uden saa skulde være at jeg traf paa et eller andet ungt Menneske, som jeg fandt særdeles skikket,at I da vilde betale for ham 30 Rbdl. halvaarlig i 2 Vintre. Skulde blandt Eders Bekjendtskaber gives saadanne ifjor confirmerede som I ville betroe mig, da tager jeg imod dem med Fornøjelse for den Priis.
 En lille Understøttelse ønsker jeg imidlertid strax, hvis det kan lade sig gjøre, da vi alle ere i Mangel paa Penge. Nemlig: dersom I kunne skjænke os, eller idet mindste kjøbe os
1) 5 Ex af Brandts historiske Digte.
2) Et bibelhistorisk Billedværk, som det til Kalkars Bibel,  smukt skal det være, ellers ønsker jeg det ikke.
3) L.C. Müllers Bibelhistorie
4) Grundtvigs Dansker, med regelmæssig Fortsættelse.
5) En Samling af danske Folkeeventyr, som jeg har seet i
  Rødding, hvori fandtes Fortællingen om Præstens
hvide Stud.
6) Maaskee I kunne faae Lov af Grundtvig at lade optrykke hans bibelhistoriske Viser som findes i Sangværken 2den Deel tilligemed endeel andre Bibelhistoriske Digte, og udgive deraf en bibelhistorisk Bog, svarende til samme Hensigt som Brandts. Dette være da min ydmyge Begjæring for det første.

 Paa 4de Juledag kan Du vente mig i Kjøbenhavn, og vil jeg søge Dig paa Regentsen.
 Skulde det nu vise sig for mig fremtidig at min Skole kan og bør blive en saadan høj Højskole, da bør jeg have en Lærer dertil som er dygtigere end jeg. Dette vil da Skolens videre Udvikling vise mig. Ialdfald er det min Hensigt at krybe indtil jeg kan gaae.
 Tvende Gange har jeg havt Sognets Ungdom samlet til et Slags danske Samfund efter deres Tarv, en halv Snees mødte og vare veltilfredse. Den første Aften udviklede jeg dem hvad et borgerligt Selskab er, og at Kjærlighed er Samfundets Liv og Styrke, saa hvis Nogen ret forstod sin egen Nytte, da ville han finde den i det Heles Velgaaende. Fablen om Lemmernes Oprør mod Maven fremkaldte stort Bifald. Iøvrigt er den aandelige Død tilhuse i den Klasse fra 18 til 30 Aar, Mændene derimod ere  mere levende, Livets Erfaring har bragt dem til Gemyt. For deres Skyld ønsker jeg Danskeren.
 Fra Pastor Birkedal skal jeg hilse, han præker mageløs, og har besøgt min Skole, ved hvilken han er meget glad, og har besøgt den overmaade veltilfreds med Undervisningen.
 Dermed Gud befalet!
 Skriv mig til engang inden Juul, og hils J:L: Knudsen fra mig.- Desuden ønsker jeg Grundtvigs Brage-Snak.
 Altsammen tilsendt saasnart mueligt.

6. Seminarist C. Kold til sognepræst Chr. Østergaard, Sdr. Felding.

      Ryslinge d 1ste Januar 1850.
 Glædeligt Nytaar!..
Med Hensyn til Skolen er jeg kommen til den Vished at der er saamegen Iver og Syn for Sagen i Folket at en Skole bør anlægges, og har jeg desuden især paa Hindsholm funden saa megen Indsigt i Sagen at jeg tør opmuntre Selskabet til at begynde Sagen saa snart som mueligt. Som Følge heraf har jeg isinde at anmode Grundtvig om, at Selskabet snarest mueligt constituerer sig som et saadant, og udsteder en almindelig Opfordring til en Skoles Opbyggelse, som vil koste 1000 Rbdlr., iøvrigt haaber jeg at Skolen kan ernære sig selv.
       C: Kold
 

7. Seminarist C. Kold til stud. theol. P.K. Algreen

    Ryslinge Præstegd. d. 6te Januar 1850
 Kjære Algreen! Et glædeligt Nytaar..
 Med Hensyn til vort Oplysningsvæsen, da gaaer samme rask fremad. Store danske Samfund, bestaaende af en 16 til 20 stadige Deeltagere, Tjenestekarle og unge Huusmænd har det Vidnesbyrd i Sognet, at det gjør sin Virkning. Bønderne mene at mærke en stor Forandring paa deres Tjenestefolks Samtaler og Livlighed. Da vi en Aften talte om det danske Samfunds Forhold til det christelige Liv, bemærkede en Bondekarl, at efter hans Erfaring vakte og nærede det ene Liv det andet. Adskillige komme for et Syns Skyld, og een Mand have vi, som sover. Jeg har læst Halvdelen af Valdemar den Store og hans Mænd; den liden graa Bonde der holdt sig til Knud og Studen opvækker den hjerteligste Latter, og Ole Stam, gamle Arnold og især Ingefried ere vore Helte. Boisens Tale, til de hjemkomne Soldater, i Danskeren gjorde et dybt Indtryk paa Forsamlingen, og fremkaldte nogle Kraftyttringer mod Tydskerne og de fremmede Anførere.
 Hveranden Aften haves lille danske Samfund, ligeledes en 16 til 20 Tilhørere Børn fra Byen, hvor jeg fortæller Carit Etlars Eventyr.
 Desuden fortæller jeg Bibelhistorie for alle Confirmandere 2 Eftermiddage om Ugen. Man smaasnakker om i Byen at Degnen skal have beklaget sig over at Børnene ikke saa villige som før være Udenadslæsningens Aag; men at de have forlangt Fortælling.
 I Julen var jeg paa Hindsholm hvor jeg fandt megen Begejstring for Skolesagen, hvis Iværksættelse de med mig ansaae for et Livsspørgsmaal for den danske Bondestand, saa nu  er jeg paa det Rene med, at der bør bygges en Skole til at begynde med enten paa Hindsholm eller i Ryslinge. På Hindsholm er for Øjeblikket mange flere Deeltagere, mere Begejstring og større Trang, de ville der lettere modtage nogle udensogns Elever i Kost for billigere Pris, saa Skolens udvortes Velvære var der mere sikkret end noget andet Sted. Her i Ryslinge er Pastor Birkedal, som vel ikke har nogen direkte Indflydelse paa Skolen; men som dog er god at have; men slem at undvære. En saa indtrængende christelig Præken er det af megen Vigtighed at kunne høre, baade for mig og Eleverne.
 Paa Hindsholm blev det bestemt, at de Smaa fra 10 Aar til Confirmationen bør gaae i Skolen om Sommeren, og de Større fra Confm. til 18 Aar om Vinteren, saa man slet ikke havde nødig at bruge den offentlige Skole for de Drengebørn man fandt skikkede til en højere Undervisning.
 Kort før Juul var her nedsat en Skolecommission; Jens Jørgensen fra Uldum, Bøgballe, Cornelius Petersen fra Davinde i Fyen, Poul Rasmussen fra Sanderum og Flere, der tillige med Hindsholmerne og nogle Mænd fra Ryslinge, Frederik Larsen og andre, eenstemmig vedtoge at man burde opfordre Pastor Grundtvig, Selskabet i Kjøbenhavn, til at constituere sig som Selskab, og udstede en Opfordring til alle der ynde Sagen, at de kunne tegne sig for et vist aarligt Bidrag, for hvilke Bidrag der da kunne bygges Skoler, uanseet om Deeltagerne havde isinde at benytte Skolen eller ikke, da der for en saadan Sag altid maatte skee Opoffrelser i Førstningen, ligesom ogsaa for at holde Uformuendes Børn paa Skolen, da som Jens Jørgensen bemærkede, mange i hans Egn vel havde Lyst, men ingen evne til at betale det Hele; men kun en Deel af, hvad det kunne koste at holde en Dreng i Skole. Dette Aarlige Bidrag burde ikke være mindre end 2 Rdl., og erklærede de Tilstedeværende sig villige til, ligesom ogsaa Hindsholmerne og hvem jeg ellers har talt med om denne Sag, at tegne sig for et saadant Bidrag indtil 5 Rdl. aarlig. Deres Mening var, at de troende Præster og øvrige gode Venner ogsaa uden for Bondestanden ville især i Førstningen række Foretagendes en hjælpsom Haand.
 Lærerens Løn bleve vi enige om burde fastsættes til 5 rd. for hver af de Smaa og 10 rd for de store Elever. Bygningen af en Skole antages at ville koste 1000 Rbdlr., da, som ogsaa Pastor Birkedal mener, at en saadan Højskole bør være lidt højere end de andre Skoler. Kunder der altsaa det 1ste Aar tilvejebringes denne Sum til SKolebygning, og 300 rd til at hjælpe Uformuende, saa var Hensigten opnaaet for det 1ste Aar. Poul Rasmussen fra Sanderum, Rigsdagsmand C. Larsen og hans Broder Morten Larsen ville sende mig hver en Søn i Sommer; thi i Sommer vil jeg holde Skole for Smaae. Jens Jørgensen mente til næste Vinter at skaffe mig en Deel Elever, især hvis Rasmus Sørensen, som han formodede, ophørte med den af ham begyndte Skole i Uldum.
 Fra min kjære Outzen har jeg modtaget medfølgende Brev, og er det min Mening at han i Sommerferien rejser herover og tager Sagen i Øjesyn. Det er et sandt Ord hvad han siger, at den bedste Villie har han, og Liv mangler ham ikke, og lægger jeg til, gode Gaver har Herren skjænket ham, og saa vil det øvrige Fornødne nok vorde ham tillagt. I Dit næste Brev venter jeg Din og Eders Betænkning om den Sag, da jeg saa agter at skrive ham til. Med Hensyn til ham troer jeg, at han var bedst faren med at være hos mig et halvt Aars Tid, og da overtage en  Skole, der allerede var sat i Gang, og ville da jeg begynde paa et andet Sted.
 Imidlertid kommer nu C. Larsen snart som Rigsdagsmand til Kjøbenhavn og kunne I da overlægge med ham, han har megen Iver for Sagen.
 See til Knudsen i Forballum og Dr. Ki(e)rkegaard er blevne Landstingsmænd. Vi ere her i det Hele godt fornøjede med Valgene. Gud holde sin Haand over Danmark i det nye Aar! Provst Knudsens yngste Søn besøgte jeg hos hans Fader i Gislev et rart livligt Menneske hils ham fra mig. Hils Knudsen fra Forballum! Hils Cand. Helveg, ham holder jeg især meget af. Hils den gamle Grundtvig, det var da godt han blev Rigsdagsmand. Hils Barfod at jeg holder af Bondevennerne, gid de alle maatte ligne ham og de hindsholmske Bondevenner og Cornelius Petersen fra Davinde, at de maae see paa hele Danmarks Vel og ikke paa en enkelt Stands. Skriv mig nu snart Eders Betænkning om dette Brevs Indhold. Ved at læse det igjennem har Erfaring lært mig, at det er ikke saa godt, som det burde være, det har Fejl osv.
       C: Kold

8. Seminarist C. Kold til sognepræst Chr. Østergaard.

    Ryslinge Præstegd. d. 5te Febr 1850
 Kjære Pastor Østergaard!..
 Hvis ikke jeg bliver til næste Vinter i Ryslinge, bliver her vist en anden ansat - maaske Outzen, eller en anden saadan. Dog herom er intet bestemt da jeg ikke har modtaget Svar endnu fra Kjøbenhavn om Selskabets Virken. Dog vil jeg gjøre hvad der staaer i min Magt for at holde denne Skole igang, da den gaaer ret godt, og leverer 120 Rbd Indtægt, som vist efterhaanden vil formeres til det dobbelte. Af Nyheder have vi ikke mange. Jens Jørgensen fra Bøgballe har sendt sine 2 Sønner herover, den ene skal confirmeres en anden er confirmeret. Omendskjønt de var i Begyndelsen lidt stive, har jeg dog den Glæde, at de begynde nu at tage ved, og kommer først Liv, vil det øvrige Fornødne nok komme.
...
       Deres
        C: Kold

9. Seminarist C. Kold til fru Juliane Østergaard.

     Ryslinge d 19de Marts 1850.
 Kjære Mad. Østergaard!..Vor Skole staaer paa samme Udviklingstrin, da jeg ikke har modtaget Brev fra Kjøbenhavn. Forresten har jeg stor Glæde af Skolen, og Børnene, een undtagen, have naaet det Maal, som jeg med dem stræbte til, det er Sadelmagerens Søn, i ham kan Livet ikke finde Indgang..
       Deres
        C: Kold.

10. Seminarist C. Kold til stud theol P.K. Algreen.

     Ryslinge, d. 21 Marts 1850.
 Kjære Algreen! For længe siden skrev jeg med Provst Knudsens Søn et langt Brev om forskjællige Ting; men har hidtil intet hørt fra DIg, nu skriver jeg igjen over samme Thema i det  Haab dennegang at faae Svar. Altsaa for det første: Jeg har i Vinter siden Juul havt Jens Jørgensens Sønner, forhenværende Rigsdagsmand fra Bøgballe ved Veile, at undervise, den ene for at blive confirmeret hos Birkedal, og den anden, et Par Aar ældre, for at gaae i Skole. Undervisningens Hensigt er godt lykkedes, omendskjønt de i Begyndelsen vare lidt stive i de christelige Former. En klarere og livligere Anskuelse af Christendommen have de tilegnet dem, ligesom ogsaa stor Interesse for vore store Forfattere. Vi have i Vinter læst dvs.: jeg har læst for, og samtalet have vi om det Læste, Oehlenschlægers Nordens Guder, Ingemanns sorte Riddere, Valdemar d. St. og hans Mænd. Desuden har jeg fortalt det gl. Testamente i Bibelhistorien, mest efter L.C. Müllers, og Danmarks Historie til Gorm d. Gamle. For Øjeblikket læse vi Hakon Jarl, og Gud skee Lov, Nordens Aand kan røre sig i dem, den er endnu ikke død overalt. Dog har jeg en Elev i hvem der intet rører sig. Den ældste af Jens Jørgensens Sønner en Knøs paa 16 til 17 Aar har i længere Tid gaaet med den Tanke at ville være Officer; hvorfra han har den Idee veed jeg ikke; han havde den, førend han kom til mig, og har talt med sin Fader derom før han kom her. Dette, for at du ikke skal tro at min Underviisning vil gjøre dem kjede af at være Bønder, det være langt fra..
        d. 23de Marts.
 Da vi have adskillige opvakte Bønder her i Egnen, dog kun faae dygtige, har jeg henvendt mig til disse faae, som kunne forstaae mig, medens jeg lader de andre sejle deres SØ! Disse har jeg søgt med Held at bringe ind paa Grundtvigs Anskuelse baade af Christendommen og Menneskelivet, hvorfor de have bedet mig at forskaffe dem 2 Ex. af Grundtvigs Sangværk, af hvilken jeg har forelæst dem adskillige Stykker, mest udenad, da jeg ej selv har Sangværket. Du vil derfor have den Godhed at kjøbe og sende mig disse, og Pengebeløbet vil strax blive Dig tilstillet. Hvis det var mueligt vilde jeg gjerne have en Afskrift af den Vise, som ikke er kommen til Ende i Sangværkets 2. Deels 2. Hefte, da vi saa kunne skrive Fortsættelsen til, ligesom ogsaa, hvis det var mueligt at faae andre af hans bibelhistoriske Digte, da jeg (har) ladet Bøgerne indbinde med Papir bagi, for at indføre nogle.
 Med Hensyn til Skolens udvortes Status da har Sagerne forandret sig noget siden jeg skrev sidst. Forleden spurgte Pastor Birkedal mig om min Bestemmelse til Næste Aar, da han, ifald jeg ikke vilde blive, maatte sørge for en Huuslærer. Bestemmelsen blev da, at Skolen skulde vedblive her et Aar endnu under samme Omstændighed, som hidtil, saa hvis jeg ikke kunde forskaffe en anden dygtig Lærer til at bestyre Skolen her, skulde jeg blive endnu det næste Aar. Skulde nu I, Selskabet, intet tilstrækkeligt kunne eller ville udrette; thi jeg tænker, maaskee, at den Skoleplan allerede er opgivet, saa kan denne enkelte Skole ikke bestaae paa bedre VIlkaar end den har, hvor den allerede har erhvervet sig nogle Enkeltes uindskrænkede Tiltro og Kjærlighed. Vel ville Pastor Birkedal helst have sine Børn undervist alene; men hvorfra skal han faae en dygtig Lærer for den Priis. Han ønsker helst at have en Skole i Byen hvor han kan sende sine Drengebørn, og en Lærerinde hjemme til Pigerne, hvilket vel ogsaa vil blive sat i Værk naar det næste Aar er omme. Outzen har jeg ikke opgivet, han kommer vist her over i Sommer, og vil jeg da tale med ham.  Imidlertid gad jeg nok vidst Eders Tanker derovre, hvis Rigsdagen levner Eder Tid til at tænke. Imidlertid kommer jeg vist til Kjøbh. i Forsommeren, da jeg vil derover at kjøbe lidt Bogbinderværktøj.
 Saa vidt min Erfaring har kunnet strække sig i den korte Tid Skolen har bestaaet, finder jeg mig bekræftet i den Mening, som jeg udtalte i mit sidste Brev, at Skolerne bør være indrettede til smaae Børn om Sommeren, og confirmerede om Vinteren, at de 2de Vintre efter Confm: ere bedst skikkede til at vække Livet og give det den Retning man ønsker, har denne min korte Erfaring stadfæstet. Med Bygning denne Sommer bliver vel intet af, og selv om det lod sig gjøre, er jeg dog kommen i Tvivl om det var ønskeligt. Skal Skolen begynde paa Hindsholm, foretrækker jeg det første Aar at holde den hos een af Bønderne, hvor der med liden Bekostning lader sig indrette en Stue dertil, hvorved man har den Fordeel, at Bønderne sætte sig bedre ind i Sagen. Desuden har jeg tænkt i dette Tilfælde at være her i Ryslinge de 3 Maaneder af næste Vinter, medens den anden Lærer, som jeg da haaber at faae er paa Hindsholm, og de andre 3 Maaneder omvendt, hvorved Skolerne altid ville vinde; thi det var da det samme som (at) have 2 Lærere, og en mere alsidig Undervisning vil kunne gives.
     [Brevet uden underskrift]
 

11. Seminarist C. Kold til pastor N.F.S. Grundtvig m.fl.

    Ryslinge Præstegd. d. 12te Maj 1850
For et halvt Aar siden begyndte jeg en Skole i Hr. Pastor Birkedals Huus i Ryslinge, som havde til Hensigt at prøve, hvorvidt der for Øjeblikket var Trang til højere Dannelsesanstalter for Bønderbørn, samt hvorledes en levende folkelig Undervisning vilde optages af vore danske Bønder, og hvad Virkning samme kunde have paa Ungdommen. Nødvendigheden af saadanne Skoler finder jeg her ikke fornødent at omtale, da jeg henvender mig til Mænd, der have Hjerte for gamle Danmark og klart indsee, at en christelig og folkelig Bondestand er Samfundets Grundpille.
 Efter saaledes i denne Vinter at have undervist 6 Bøndersønner, een paa 17 Aar, tre paa 15, og 2 paa 12 Aar, og gjort Bekjendtskab med endeel Bønder fra Landets forskjellige Egne, er jeg kommen til den Overbevisning, at der gives saamegen Interesse for Sagen, og at Undervisningsmaaden samt de Frugter der strax ere komne tilsyne, ere saameget i Folkets Smag, at der er grundet Haab om, at en saadan Anstalt vil kunne bestaae, i Begyndelsen vel med trange Kaar, dog siden bedre og bedre.
 Strax efter at Pastor Birkedal og jeg vare blevne enige om at begynde Skolen hos ham, modtog jeg Brev fra Kjøbenhavn, hvori Mænd, som den danske Bondestands Oplysning og Vel ligger meget paa Hjerte, opfordrede mig til, at begynde Noget i den Retning, med Tilsigelse om Hjælp efter Evne. Saalænge nu Skolen forblev hos Birkedal behøvedes ingen Hjælp; men da det i Vinter har vist sig, at de Fremmedes Undervisning optage hele min Tid, har jeg seet mig nødt til at stille Skolen selvstændig.
 I den Hensigt har jeg købt en Ejendom i Ryslinge By for 1400 Rbdl., hvoraf skal betales til førstkommende 11 Juni det halve, hvilken Sum endog overstiger min Formue, der kun er mellem 5 og 6 Hundrede, hvorimod den anden Halvdeel bliver  indestaaende i Ejendommen til 4 p:C:
 Dersom nu Bygningen var brugelig, havde jeg kunnet hjælpe mig selv; men der maa opføres en ny Bygning, og det i Sommer, som vil koste en & til 8 Hundrede Rbdlr., som jeg ikke kan erholde tillaans, da den nødvendige Sikkerhed ikke kan gives i Ejendommen, og heller ikke kan jeg sætte mig for saamange Renter.
 Hensigten hermed er altsaa at anmode Sagens Venner om at sammenskyde Bygningskapitalen, som det er min Hensigt at afbetale med Undervisning, idet der oprettes 5 Fripladser, som betales med 10 Rbdl for hver, hvilket udgjør 50 Rbdlr Udbetaling aarlig. Disse Fripladser overdrages til en Bonde i Jylland og en i Sjælland at besætte efter bedste Skjøn, for at Sagen derved kan fremmes i en videre Kreds.
 Saavidt jeg kan skjønne af den Erfaring, jeg har gjort i Vinter, vil tvende Vintre være tilstrækkelig til at naae det Maal, denne Skole har sat sig, nemlig: deels at lære Anvendelsen af de Færdigheder de medbringe, hvilke i Almindelighed ere lærte mekanisk og for en stor Deel ubrugelige i det virkelige Liv; deels at bringe til levende Bevidsthed af det Folks Ejendommeligheder, hvortil de høre, for at de kunne blive levende Lemmer paa Samfundslegemet.
 Om Sommeren tænker jeg at undervise Børn, for at Instituttet ved Indtægt bedre kan bestaae.
 Jens Jørgensen, forhenværende Rigsdagsmand fra Vejle Egnen, som har havt 2 Sønner hos mig i Vinter, har gjort Forslag til at oprette en almindelig Skoleklasse ved aarlige Bidrag blandt Bønderne, for at lette de mindre Formuende Adgang til Skolen, og for at Byrden ikke skal blive for trykkende paa eengang. Dette Forslag har vundet Bifald hos mange her i Fyen, som jeg har talt med derom, endog Folk, som selv ingen Børn have.
 Endskjønt jeg vel indseer, at det ikke er saa ubetydelig en Hjælp, jeg har forlangt, tør jeg dog ikke undlade at henstille til nærmere Overveielse, om ikke en lille Understøttelse aarlig i de første 5 Aar, navnlig til at betale Kostpenge for i det mindste nogle af de omtalte Fripladser, at ogsaa fattige Børn, hvis Forældre have Sands for Sagen, kunne blive deelagtige, vilde være overensstemmende med Understøttelsens Hensigt til Sagens Fremme. Desuden vil medgaae noget til Anskaffelse af Værktøj. Jeg har for egen Regning anskaffet til Skolen et SÆt Bogbinderværktøj, hvilken Profession jeg har lært; men et Drejerlad og Snedkerværktøj ville være nødvendig for at gjøre Skolen saa hensigtsmæssig som mulig.
 Bidragene bedes snarest muligt indsendte til Hr. Cand: theol: Helweg, Pilestræde No 126 anden Sal, og pastor Sven(d)sen i Ringkjøbing, som godhedsfuld have lovet at modtage dem.
       Ærbødigst
        C: Kold.
Sognepræst Vilhelm Birkedals påtegning:

....Næst efter .. at bevidne, at ALt, hvad Herr Kold anfører om Sagens Begyndelse og Fortsættelse osv., er fuldkommen overensstemmende med Sandhed, tillader jeg mig at erklære, at den af Herr Kold omtalte Skole i mit Huus er begyndt med en Dygtighed og Nidkjærhed, som lover Sagen en god og glædelig Fremgang. Skolen er grundet paa de rette Anskuelser for en  levende Folkedannelse og Folkeoplysning, og Læreren forstaaer paa særdeles Maade at virke opvækkende og befrugtende i denne Sags Tjeneste, at aabne Livskilden i Børnenes Hjerter og gjøre Folkeaanden levende i dem. - Jeg vilde derfor ansee det for et Nationaltab, om dette Forsøg paa en levende Folkeunderviisning for Almuen i Danmark skulde strande af Mangel paa den nødvendige Understøttelse, og jeg maa da anbefale paa det Varmeste Sagen til alle dem, der ville fremme en god Gjerning i det kjære Fædreland. - Selv tegner jeg mig for 10 Rbd. betalte eengang for alle og 2 Rbd. aarlig.
 Ryslinge d. 18de Mai 1850 Vilhelm Birkedal
       Sognepræst

Pastor N.F.S. Grundtvigs påtegning:

Jeg bidrager 50 Rdl, men i Henseende til aarligt Bidrag maa Sagen først nærmere bestemmes, før jeg kan erklære mig.
       N.F.S. Grundtvig

[Denne begæring, som Kold havde sat op efter Grundtvigs opfordring, er egenhændig undertegnet af 25 bidragydere foruden Birkedal og Grundtvig selv:
Marie Toft (100 rbd.)
P.K. ALgreen
N.J. Jensen
J. Schjørring
L.T. Gjerløff
P.O. Boisen
L.D. Hass
Ludvig Chr. Müller
C.M. Kragballe
H. Boisen
O. Grønborg
Chr. Larsen
Ludvig Helweg
F.E. Boisen
C.J. Brandt
L. Jensen
Johan Wegener
Laurids Skau
C.M. Poulsen
D.N. Schmidt
L. Göricke
H.C. Hansgaard
J.A. Sørensen
H. Andersen
H. Schou

Blandt bidragyderne på pastor Svendsens liste var
Knud L. Knudsen, Forballum (50 Rbd.)
Niels Andersen Hansen (Forballum)
H. Langkilde
pastor V. Bloch
Chr. Østergaard
P. Tang
D,M. Roed
H. Sveistrup
provst J.Kr. Sørensen (Mors)
 
12. Seminarist C. Kold til sognepræst Chr. Østergaard.

        (26/5 1850)
Dersom Pastor Østergaard kommer snart herover, ønskede jeg at han vilde tage Prof Sibberns Archiv for Philosophi med, da jeg er i Færd med at skrive en Afhandling om Skolevæsenet; men hvis ikke, haaber jeg at Pastor Østergaard vil have den Godhed at udskrive mig en Sætning af den anden Deel: den pædagogiske Afhandling, der siger: "da det nu er umulig at meddele den vordende Embedsmand alle de Kundskaber der ere nødvendige for ham i hans Embedsstilling, maatte det vel være mere hensigtsmæssig at indskrænke sig til at meddele ham Dannelighed osv, saavidt jeg husker er det trykt med stor Stil

13. Seminarist C. Kold til stud theol. P.K. Algreen

     Ryslinge Præstegd., 4de Aug. 1850.
 Kjære ALgreen! Tak for de tilsendte Penge 150 rd som jeg modtog med Provst Knudsens Sønner, og hils dem allesammen som du taler med og tak dem for deres Interesse for Sagen. Hils gamle Grundtvig, at han havde ikke behov at være saa vantro med Hensyn til det forlangte aarlige Bidrag, hvilken Sag Pastor Birkedal tog lidt ilde op, og meente, at saadanne Betænkninger duer ikke, dog jeg haaber Sagen nok vil gaae alligevel, og saa er det nok. Med Hensyn til Bygningen, da ere Tilberedelserne lykkedes, som en Sag der har Vor Herres Bifald. Tømmer er kjøbt meget billigt, og den Dag vi vare i Odense at kjøbe det, solgte ALbrekt JOhansen en af mine trofaste Venner, 25 Favne Brænde, ved hvilken Lejlighed jeg slipper til at faae Tømeret kjørt herud for meget billig Kjøb. Grundstenene har Bønderne hentet for mig fra et andet Sogn, da ingen Stene findes i Sognet, og hverken Stene eller Kjørsel har kostet noget. Raae Steen har jeg strøgne og tørre, 4000, saa jeg mangler kun 3000 til. Tømmermand og Muurmester har jeg Lovning paa, og Bygningen begynder i August Maaned. Til 1ste November kommer min Søster Ane, den næstældste, herover og holder Huus. I disse Dage skriver jeg til Jens Jørgensen om at forskaffe mig nogle Elever. Min gamle Moder har lovet mig 2 Sengsklæder, som Ane tager med sig herover. Det er forresten ikke saa let at faae alting samlet. Kalken har jeg kjøbt og lædsket for længe siden. Brandforordningen har tvungen mig til at flytte ud på Jordlodden, da Haven er saa lille og Husene ligge for nær. Dog troer jeg det er en stor Fordeel at Huset kommer derud, det er lige tæt ved Byen. Men det allermorsomste Nyt jeg har er, at jeg er ved at skrive en Bog om Skolevæsen. Det kom sig nemlig saaledes. For et Par Maaneders Tid siden bekjendtgjorde Fyens Stifts literære Selskab i Fyens Avis, at det udsatte en Præmie paa 200 Daler for den bedste Afhandling om Skolereformen, der ventes. Jeg tænkte naturligvis aldrig paa at det var noget for mig, da jeg veed forud at jeg ikke kan vinde Præmien; men ved 3die Bekjendtgjørelse bliver Birkedal opmærksom  derpaa, og forlanger temmelig bestemt at jeg bør prøve paa at besvare SPørgsmaalet, for at forebygge ald den Misforstaaelse, som dette mit Skolevæsen har foranlediget. Jeg begyndte endnu samme Dag og har nu skreven 5 Ark. Det Hele vil blive en 8te til 10 Ark, og blive idnsendt til Selskabet; men hvis det ikke vinder Prisen, som det tilvisse ikke gjør, da det baade har Næb og  Kløer, saa agter jeg at lade det udgaae i Trykken paa egen Regning. Pastor Birkedal har hørt de 5 færdige Ark og mener det er meget godt. Men da jeg fast ingen Mening selv har derom, og frygter at Pastor Birkedal er for skaansom en Dommer, skal jeg sende det over til Dig førend jeg gjør videre Brug deraf, for at erholde Approbation eller et "maae trykkes". Pastor Sven(d)sen fra Ringk. min meget gode Ven var her og fik Andragendet med sig hjem, for at sende det om til Præsterne i det nordlige Jylland af mine Bekjendtere.
 Du være mange Gange hilset fra Pastor Birkedal, han rejste idag til Møen og bliver borte i 3 Uger. En Cand. Kofoed, en lille rar Fyr som skal være Huuslærer her vil besøge Dig i Kjøbenh.
        Din Ven
         C. Kold

14. Seminarist C. Kold til sognepræst Chr. Østergaard
 
       <udateret, 1850>
Som jeg ser, har Johan aabenbaret alle vore Hemmeligheder saa jeg intet har at meddele. Nylig fik jeg Brev fra Pastor Bloch hvori han melder mig at Aga er kjed af Søvæsenet. Mange Tak for Bogen De sendte mig, saasnart jeg har gjort Brug af den skal jeg med Lejlighed sende den tilbage. Jeg har faaet Brev fra Algreen hvori han melder mig at 400 rd ere tegnede og kan over Kjøbenhavn endnu ventes 50 rd samt 50 af de sjællandske Præster. 150 rd tilsendtes mig strax. Med Bygningen gaaer det stadig fremad, det vil sige med Indsamling af Materialer. I næste Maaned skulle vi begynde. Maatte nu Herren give sin Naade til at det maatte opfylde sin Hensigt, at gribe den vognende Folkeaand i sin Flugt og fastholde den til at gjøre Tjeneste i Fredens Sysler, for at ikke vore dyrekjøbte Sejre skulle være unyttige.
        Deres
         C: Kold

15. Seminarist C. Kold til stud. theol P.K. Algreen.
 
     Ryslinge d 23 Nov: 1850
Altsaa, det første aandelige Arbejde, jeg foretager mig i det nye Huus, er dette Brev. Iaftes, Mandag Aften flyttede jeg herud, og idag Tirsdag er det den første Dag jeg boer her; men om det er den 23de Nov veed jeg ikke vist, dog er det i Nærheden deraf. 8te Fag Stuehus har jeg nu bygt og saavidt færdigt, at kun endeel af Gulvet, og Husets Afpudsning mangler. En fattig Familie har jeg ladet flytte herind, for at vogte Huset i Vinter, da det ellers ikke kunne forsikkres i Brandkassen. Efter alle kyndiges Dom er Huset solid bygget, og Indretningen særdeles hensigtsmæssig. Efter en løs Beregning ville de 8te Fag Huus komme til at koste 700 Rbd, endskjøndt jeg selv har gjort en ikke ubetydelig Deel af Arbejdet som Haandlanger, og Bønderne have gjort en stor Deel Kjørseler uden Betaling. Jeg forventer da at I skikke mig endeel Penge til 11 Dec. for at jeg kan gjøre Klaring før jeg rejser til Jylland, som skeer ved Juletid, da jeg har lovet Jens Jørgensen at komme til ham til Nytaar for at holde Skole hos ham i 3 Maaneder Jan., Febr., og Marts, da han har en 5 à 6 Stykker konfirmerede Drenge der, ifald Skolen var bleven istand skulde været herovre i Vinter;  men som jeg da vil undervise i hans Huus, hvilket jeg saameget hellere gik ind paa, som jeg haaber derved end yderligere at overbevise Jens Jørgensen om saadanne Skolers Nødvendighed, hvortil vor Herre i Himlen, som alle gode Gavers Giver, forlene Kraft og Velsignelse, at det velsignede Danerfolk maae slaae den store Jette, saavel i aandelig Kamp, som det har gjort det i legemlig, at Grundtvigs Spaadom: Om hundrede Aar er den danske Bonde langt bedre oplyst om de gode Ting, end nu Professorerne om det Onde og alle Tydskernes Bukkespring, glædelig maa opfyldes, og hans Haab: at den samme Kraft og Sejer, som blev os tildeel i Marken, ogsaa maa blive os tildeel i Salen, Rigssalen, ikke maa blive tilskamme.
 Hvad Udsigterne til Skolens Fremme angaaer, da ere de igjen betydelig lysere. Modstanderne have trukket sig tilbage, og som det lader uden at berede sig til nye Modstand. En formaaende Mand her i Sognet, som før var paa Modstandernes Parti er vunden for Sagen, og dens Venners Iver er ligesaa stor som før, saa vi arbejder med godt Haab. Pastor Birkedal præker, saa det knager i hele Bygningen, han har faaet sig en ny Huuslærer en Candidat Koefod, som nylig opvakt hos ham, vil forberede sig til at blive Præst, han er en lille elskværdig Fyr.
 Hvad Bogen angaaer, som jeg skriver paa, da haaber jeg at faae den færdig og indleveret til Nytaar; men Bygningen har saaledes optaget min Tid og Tanker, at der ikke bliver Tid at faae den censureret hos Dig, imidlertid skal jeg sende Dig den, før den overgives til Trykken; men før jeg sender den til Selskabet i Odense, skal Birkedal læse den igjennem
 Og nu intet videre dennegang, end at jeg haaber I sender mig Penge til 11 Dec idetmindste en 400 Daler eller ogsaa 300, da jeg saa indtil videre selv kan betale de øvrige.-
 Et fuldstændigt Regnskab kan jeg levere, da jeg har alting noteret.
 Jeg har havt Brev fra Jylland fra Pastor Østergaard, at Sven(d)sen har faaet tegnet nogle Bidrag i den Egn. Til Knudsen i Forballum vil jeg henvende mig tilsidst.
 Hils alle gode Venner ..selv være Du hilset af
         Din Ven
         C: Kold
Til 1ste Maj kommer min Søster Ane herover, og begynder jeg da min Huusholdning. En lille Fyr her fra Sognet følger med til Jylland at gaae i Skole i Vinter.

16. Seminarist C. Kold til Kultusministeriet.

    Ryslinge ved Odense d 25de Febr: 1851.
Seminarist Chr. Kold ansøger det høie Kultusministerium om en liden Understøttelse til den af ham anlagte Skole for den konfirmerede Ungdom:

 Til Kultusministeren!
Da jeg har erfaret, at 2000 Rbdlr. af Sorø Akademies Midler ere af Rigsforsamlingen tilstaaede til Understøttelse for Skoler for den konfirmerede Ungdom i Bondestanden, hvor disse enten allerede ere, eller i den nærmeste Fremtid vorde paabegyndte; saa giver jeg mig herved en underdanige Frihed at henlede den høje Kultusministers Opmærksomhed paa den af mig anlagte Skole i Ryslinge i Fyen.
  I Vinteren, 1ste Nov: 1849 begyndte jeg denne Skole i Pastor Birkedals Huus i Ryslinge, hvor 6 Elever bleve underviste, medens jeg tillige underviste hans egne Børn, som Huuslærer. I den derpaa følgende Sommer kjøbte jeg i bemeldte By en Jordlod paa 4 Tdr. 3 Skpr. Land, som kostede 1400 Rbdlr., hvorpaa jeg opførte en Skolebygning, bestaaende af 8te Fag Stuehus, 21 Alen lang, 13 Alen viid og 4 Alen høj til Loftet, med en Skolestue 64 [kvadrat] Alen og beqvem Beboelses Lejlighed for en Familie, og et ligesaa stort Qvistværelse til Beboelse for 6 Elever, som paa Stedet kunne erholde Kost og Logis, samt 8te Fags Ladebygning 21 Alen lang 10 Alen viid og 4 Alen høj til Loftet, med 2 Værksteder, hvor Eleverne i Fritiden skulle øves i Tømmer- og Drejer- samt Bogbinder- og Paparbejde. Disse Bygninger opførte af Bindingsværk have kostet tilsammen 1000 Rbdlr. Men da de formedelst Mangel paa Arbejdsfolk ikke bleve ganske færdige hvad det indvendige angaaer, bliver Skolen i denne Vinter holdt hos forhenværende Rigsdagsmand Jens Jørgensen i Bøgballe, hvor jeg for Tiden opholder mig og underviser 7 Elever mellem  25 og 17 Aar. Det hele Etablissement, med Inventarium, som Bøger Globus Landkort, Kakkelovne Borde osv., som endnu ikke haves, vil kommet til at koste 2700 Rbdlr. Endskjøndt jeg dertil har modtaget en privat Understøttelse paa 500 Rbdlr., hvoraf der (er) oprettet 5 Fripladser i 10 Aar, saa haaber jeg dog at den høje Kultusminister vil lade mig tilflyde en liden Understøttelse af ovennævnte 2000 Rbdlr. til Afbetaling paa Bygningsgjælden og Indkjøb af Skoleinventarium.
      Underdanigst
        C: Kold
[Kold senere ansøgninger og indberetninger til offentlige myndigheder er for størstedelens vedkommende gengivet hos KoldPedersen.]

17. Seminarist C. Kold til stud. theol. P.K. Algreen.

     Ryslinge d. 11te Maj 1851.
Kjære Algreen!... Skolehuset er nu snart færdig, og Pengemangel haves, hvorfor jeg har laant 100 rd. hjemme hos mine Søstre. Jeg har 2de Søstre hos mig nu, Ane som Huusholder, og Hanne, for at blive skildt ved Gjendøberiet, hvortil Herren har givet Lykke og Fremgang hidtil, saa hun vist snart kan indtræde i den hellige almindelige Kirke igjen, og finde Herren i hans Sakramenter.
 Med Hensyn til Skolens fremtidige Ordning kan Hr. Kofod meddele Beskeed mundtlig. Fra Kultusministeren har jeg end intet hørt. Jeg troer det bliver det bedste at jeg gjør mig Umage for at samle saa mange Bidrag blandt Sagens Venner i Fyen at Skolen derfor kan befolkes med 20 Elever aarlig. Saasnart jeg faaer Tid skriver jeg en Plan for Undervisningen og en Indbydelse til den fynske Bondestand til at give et Bidrag til et saadant Skoleværk. - Jeg bestyrkes mere og mere i min Tro paa at Herren vil fremme og velsigne værket.
         C. Kold
 Du kunne lade din Liste gaa om til de sjællandske Præster.
 Pastor Svendsen i Ringkjøbing har besørget den omsendt til nogle Præster i Jylland, hvorfra han sender den til Knudsen i Forballum.
 

18. Seminarist C. Kold til stud. theol. P. K. Algreen.

      Ryslinge, 7de Juni 1851
Kjære Algreen! Du længes vel efter at høre fra mig og Skolen, og vil jeg da begynde med at afskrive Dig Skoleplanen
 Denne Plan har vundet Bøndernes Bifald, om den vil vinde Din veed jeg ikke. Jeg har været paa Hindsholm og gjort Begyndelsen hvor 9 Mænd have tegnet sig som Medlemmer med 26 Rbd. aarligt Bidrag i 5 Aar, og Christen Larsens Søn i Dalby kommer herned i Skole i Vinter. (Saaledes agter jeg at gaae Fyen rundt hvor jeg har Bekjendtere, eller kan gjennem de andre forskaffe nogle.) I denne Uge rejser jeg derned igjen , da der er en Deel tilbage. I disse Dage sender jeg Planen til Underskrift til Jylland hvor jeg venter nogle Elever jeg faaer, da de Folk der have talt til mig om Sagen maaskee kunne besinde sig. Ialdfald haaber jeg at faae nok, da der dog er nogen Interesse for Sagen. Jeg vil forelægge Dig 3 Spørgsmaal: Skal jeg lade Planen med samt dens Tillæg, som den findes foranstaaende, eller kun den egentlige Plan indrykke i Fyens Avis, eller i Almuevennen, eller ingen af Delene? Chr. Larsen har sendt Planen til Kultusministeren, da han og jeg erfarede af Berlingske at han ønskede det, saa den Sag er istand...

19. Forstander C. Kold til sognepræst Chr. Østergaard.

      Ryslinge d 17 August 1851
Kjære Pastor Østergaard!.. Hr. Seminarist Poulsen vil haaber jeg overbringe disse Linier tilligemed Skoleplanen. Jeg har Lovning paa en 6 a 8 Elever, saa Skolen begynder for Alvor til 1ste Nov. Huset er færdigt, undtagen Maler og Tapetserer...
      C: Kold

20. Forstander C. Kold til sognepræst Chr. Østergaard.

     Ryslinge d 10de October 1851
 Kjære Pastor Østergaard!..
Med Skolen gaaer det fremad, jeg har nu 10 Elever, alle ved Confirmationsalderen og nogen paa 18 a 19 Aar og som jeg haaber vakkre unge Mennesker ... Poulsen skal være min højre Haand ved Undervisningen ; men Birkedal siger han skal være Ballast. Jeg har nylig været i Kjøbenhavn og talt med Minister Madvig som var meget flink; men ingen Grundtvigianer. Ogsaa talte jeg med gamle Grundtvig. Han er jo nu bleven ung igjen. Hav den Godhed at hilse Madam Jensens' paa Ulstrup og selv være De og Deres Kone kjærligst hilset af Deres
        C. Kold
 
 

                                                                                                                                         Fortsættes

   
   

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk