Ollerup Håndværkerskole
Forside ] Op ]

 
Ollerup Håndværkerskole

Ollerup Håndværkerskole

 

Højskolens stifter Daniel Rasmussen fortæller:
Fra mit ophold som elev på Vallekilde Folkehøjskoles håndværkerafdeling vinteren 1883-84 og fra den følgende sommer, hvor jeg arbejdede for bygmester Andreas Bentsen, stammer min lyst til at blive lærer for håndværkere og min tanke om, at dette måtte ske i forbindelse med en højskole.

Min fader, var bygmester i Sdr. Vilstrup ved Kolding, var som alle mestre dengang både murer, tømrer, snedker, glarmester, ja endogså skiferdækker. Jeg tør nok sige, uden at sige for meget, at han var en meget dygtig håndværker i alle de nævnte fag, dog havde snedkerarbejdet, på hans gamle dage, hans største kærlighed. Det meste af faders arbejde var tillidsarbejde, og han havde ofte mange folk i arbejde; men han opnåede som regel kun små priser. Fader var altid bange for, at han skulle få en øre, som ikke rettelig tilkom ham. Arbejdet var ofte langt borte, en mil eller mere, men fader var altid den første på pladsen om morgenen. Han kunne ikke tænke sig at blive på arbejdsstedet natten over, selv om hans arbejdsdag derved blev forlænget 2 a` 3 timer; han gik så overordentlig let, så selv, da han var over 80, skulle der en god forgænger til at følge med. Det var ham en sorg, at han ikke så noget til os børn, når han havde arbejde langt fra hjemmet. Vi var i seng når han kom hjem, og vi var ikke stået op, når han gik om morgenen.
Fader lå som soldat på Gottorp Slot i Slesvig og var ved forstærkningen i 1864. Han var underkorporal og fik herved særlig stor øvelse i at skrive; han skrev så smukt, som man kun ser det i gamle dokumenter. Hans regnskaber var også altid i den mest mønsterværdige orden. I sine unge dage var fader med at bygge broer ved jernbanen mellem Fredericia og Kolding og flere steder.
Der skulle en god svend til at følge ham i arbejdet. På værkstedet kunne han som ung rette træet op og fremstille en fyldingsdør med karm og tilbehør på en dag.
Jeg kom i   lære hos min fader; det første murerarbejde, jeg var med til, var en ombygning af vor gamle skole; jeg husker endnu, hvordan fader lærte mig at lægge mørtel op til det sidste skifte under loftet og lærte mig at vende murskeen uden at tabe mørtelen.
I den tid jeg var hjemme, var jeg med til lat både murer-, tømrer-, snedker- og skiferdækkerarbejdet, var med til at hugge grantømmer, til at trække plovhøvlene, når vi pløjede gulvbrædder. Jeg lærte at save med fodsav og trække klovsav ved gennemskæring af brædder og var i det hele med til alt det arbejde, der forefaldt både på bygningerne ude og på værkstedet hjemme.
Fader ville meget gerne, at jeg skulle lære at tegne; jeg fik derfor en kort tid undervisning hos arkitekt Fussing i Kolding og tegnede lidt geometrisk tegning; senere kom jeg en tid på teknisk aftenskole i Kolding; men det gav ikke stort udbytte.
I november 1883 kom jeg da som elev på Vallekilde Højskole og Håndværkerskole; det var noget ganske andet end den tekniske skole i Kolding; de unge lærere satte al deres energi og vilje ind på at hjælpe os på bedst mulig måde; de var ligesindede kammerater, så skoleopholdet blev en oplevelse, som aldrig glemmes.
Sommeren efter arbejdede jeg for Andreas Bentsen ved opførelsen af en ny valgmenighedskirke i Balle ved Vejle, senere på et forsamlingshus i Egtved og en kort tid ved Hvilan Folkehøjskole i Skåne og sidst i Svansbjerg ved Køge; alle steder sammen med Vallekilde elever. Det var herlige dage.
Efter at have aftjent min værnepligt i sommeren 1885, kom jeg på den tekniske skole i Odense. Fra den tid mindes jeg med tak flere af mine lærere. Arkitekt, senere kgl bygningsinspektør Vilhelm Petersen, hans broder tømrermester og arkitekt Alfred Petersen og vor lærer i matematik, overintendant Petersen. Allesammen lærere, som vi lærte at sætte overordentlig stor pris på.
I somrene 1888 og 1889 arbejdede jeg i Hamborg , og i vintrene 1888-89-90 var jeg elev på den udvidede højskole i Askov. Det var mit stadige håb at blive lærer for håndværkere og derfor gjaldt det om at få så god en forberedelse som muligt. Disse to vintre blev af stor betydning for mig. Alle de mange lærere mindes jeg med glæde og tak; det blev dog professor Povl la Cour, der fik størst betydning for mig. Jeg blev hans medhjælper ved tegneundervisningen.
Hen imod skolens slutning i april 1890 modtog jeg et brev fra Povl la Cour som var en tur i København, med tilbud om at blive lærer i tekniske fag hos hans broder, kaptajn J.C. la Cour, der var forstander på Lyngby Landboskole. Det kom mig meget overraskende; men det var mig en meget stor glæde, at der blev vist mig en så stor tillid. jeg var meget betænkelig; men det, at la Cour turde anbefale mig til sin broder, gav mig mod til at sige ja, og jeg fik aldrig grund til at fortryde det. Det blev en god forskole også for mit senere arbejde, selvom jeg kun blev der et år. Mine tanker drejede sig stadigt om at få en skole for håndværkere. Kaptajn la Cour talte flere gange med mig om at begynde der og tilbød at hjælpe mig på alle måder; men både han og jeg var dog bange for, at det ikke var det rette sted, så tæt ved København.
Med lærer og inspektør Kristian Appel ved landboskolen, tidligere friskolelærer i Ryslinge, i hvis hjem lærerne ofte samledes mellem timerne,d røftede jeg spørgsmålet om en håndværkerskole. Han kendte både Ollerup Højskoles daværende ejer, Niels Johansen, og dens forstander J.P. Kristensen-Randers og skrev til dem for mig, og følgen blev, at jeg tog over og fik truffet aftale om at begynde der. Af. Niels Johansen fik jeg en byggeplads på en skp. land, og byggearbejdet blev påbegyndt så hurtigt som muligt derefter.
Aftalen med Kristensen-Randers og Niels Johansen var, at jeg selv skulle bygge ikke blot en bolig, men også skolestue og elevværelser og have eleverne boende og på kost. Der var ikke nogen bestemmelse om skolens størrelse; men i september måned, forinden skolen var færdig, blev der afholdt et møde i Dalum mellem højskole- og landbrugsskolefolk. Ved dette møde blev der rejst en meget heftig kritik mod de skoler, der knyttede faglige afdelinger til sig.
Anledningen var opførelsen af vor skole i Ollerup.
For Ollerup Håndværkerskole fik dette møde stor betydning, idet forstander Kristensen-Randers ved mødet fremførte, at afdelingen i Ollerup kun ville blive meget lille i forhold til højskolen. Dens elevtal ville kun blive 25, og dette tal ville ikke blive overskredet. En senere oprettet kontrakt fastslog dette. Først mange år senere kunne kontrakten være blevet ophævet og skolen udvidet; men da var jeg blevet for gammel.
Skolen blev åbnet den 3. november 1891 med 11 elever, næste år med 23, og skolen har med undtagelse af et enkelt år under krigen været fuldt optaget hele tiden.
Gennem 41 år har vi haft skole under de små forhold; men humøret mellem eleverne var altid godt, og det holdt min kone og mig friske.


Sønnen arkitekt E. Mindedal Rasmussen fortsætter:

Ved et møde på Fyns Forsamlingshus i Odense den 25. januar 1931 vedtog gamle elever fra Ollerup Håndværkerskole og en række interesserede håndværkere og industrifolk at søge dannet en forening med det formål at rejse en ny skolebygning, hvori det arbejde, der var påbegyndt i den gamle skole, kunne videreføres. Arbejdet for rejsningen af den nye skole støttedes økonomisk af mange håndværkere og industridrivende og af mesterforeningen for bygningshåndværkere for Fyn.
Takket være den velvilje, sagen mødte, og den energi, hvormed det valgte byggeudvalg arbejdede, kunne grundstenen nedlægges til den nye skole den 22. maj 1932.
Det blev en stor festdag for alle dem, der havde medvirket ved det forberedende arbejde og navnlig for forstander D. Rasmussen, der nu fik lov at se sit arbejde fortsat.
Efter festen dannedes Foreningen Ollerup Håndværkerskole, og repræsentantskabet, der blev bestemt til at skulle bestå af 24 mand blev valgt. Repræsentantskabet valgte skolens bestyrelse, der kom til at bestå af 9 mand, og anmodede arkitekt E. Mindedal Rasmussen om at blive skolens første forstander. Bestyrelsen valgte naturligt til formand den mand, der havde været sjælen i hele det forberedende arbejde, direktøren for Odense Korkisolering og ny Korkvarefabrik, Rasmus Pedersen, der var gammel elev fra skolen.
Den 30. oktober 1932 blev skolen indviet, og den 3. november samme år modtoges det første elevhold. Blandt skolens lærere skal nævnes Emil Marving, der havde virket ved den gamle skole i 7 år, og lærerne Falke Olsen og C. Damkjær Lauridsen. Daniel Rasmussen virkede fremdeles som lærer.

Foreningens formål var at fortsætte den oprindelige håndværkerskoles arbejder for derigennem at øge den danske landhåndværkerungdoms sans for solidt, praktisk og smukt byggearbejde og håndværk, at dueliggøre den teknisk og gennem almendannende undervisning og foredrag at søge at bibringe den de menneskelige livsværdier, som det tidligere samarbejde med folkehøjskolen kunne give landhåndværkerungdommen.

Digteren Mads Nielsen skrev til skolens indvielse en smuk sang, der blev tilegnet skolens elever; det sidste vers i denne kan passende stå som et motto for de skarer af unge håndværkere, der i tiderne vil søge indenfor skolens vægge:
Giv aldrig tabt, sæt målet stort
og tjen det med hu og hånd.
Ved hænders virke er rejst hver kirke,
hvert jordisk tempel for ånd.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk