Brahetrolleborg Folkehøjskole
Forside ] Op ]

 
Brahetrolleborg Folkehøjskole

Brahetrolleborg Folkehøjskole. 
 

Kilde:forhandlingsprotokol l889ff. LAO.

År l889 den 1. februar formiddag, klokken 11 blev efter udsendt indbydelse afholdt et møde i Ringe kro angående det i indbydelsen gjorte forslag til oprettelsen af en skole i Svendborg amt.
Indbydelsen lyder således:

Privat:
Blandt de midler, som Venstre heri landet benytter for at udbrede sine meninger blandt befolkningen, indtager efter vor mening folkehøjskolerne en fremragende plads, idet de fleste af disse ere tagne i partipolitikkens tjeneste.
Da dette formentlig særlig føles i Svendborg amt, så tillader vi os at opfordre meningsfæller  til a samvirke med os til oprettelsen af en skole heri amtet med det øjemed at bibringe ungdommen nyttige kundskaber og styrke dens kærlighed til Gud Konge og Fædreland.Den til skolens oprettelse fornødne kapital, som anstår til ca. 25000 kr, søges tilvejebragt ved aktier a f. eks. 50 kr., og vi anmoder Dem - samt meningsfæller til hvem De bedes henvende Dem - om at tegne sig for aktier, samt om at deltage i et møde i
Ringe kro, fredagen den 1ste februar førstkommende formiddag kl. 11, hvor der vil blive taget de nærmere bestemmelser om sagens endelige ordning.
I januar l889
Brockenhuus Schack Svendborg
C. Juel Brochdorff Tåsinge
Hannibal Sehested Tangegård
H.Jensen Brydegård
Chr.Møller, Fåborg
Smidt,Nybøllegård
Schroll, Lykkenssæde
L.Christiansen Ærmelund?
R. Christiansen,Eskelund
P.Sturup,Svendborg
C.Ahlefeldt Laurvig,Brolykke
Petersen,Tåsinge godsforvalterbolig
L.Espensen,Tåsinge.
P.Bom,Thurø
H.Clausen,Ny Klingstrup
F.Hansen,Troense
Ahlefeldt Laurvig Bille,Egeskov
Jensen,Frederik Juels Skole
L.Rasmussen,Lundeborg
Reedtz Thott,Biskopstårup
Langkilde,Juelskov
G.Lindegaard,Råstrup
E.Clausen,Mullerup
L.Fog,Risinge
R.Lange,Ørbæklunde
Petersen,Stubbendrup
R.Faber,Nørregaard
Knud Christensen,Havndrup
S.Jørgensen,Åbylund
N.Juel Berg,Barnehøjgård
Jørgen Christiansen,Sødinge
A.Christiansen,Diernisse
H.Illum,Diernisse
Garde,Trolleborg
E.Koch,Ditlevslyst
S.F.Hoffmann,Fjellebroen
Hans Rasmussen,Søl?
R.Brandt,Vester Åby
N.Eriksen,Vester Skerninge
Leuenbach, Vester Skerninge
Niels Hansen,Vester Skerninge
Rasmus Nørregaard, Vester Skerninge
L.Christoffersen,Gærup
H.Pedersen,Hågerup
Børgesen,Korinth
N.J.Milling,Bjerne
Hans Hansen,Horne
Johannes Holm,Horne
Peder Knudsen,Horne
Søren Sørensen,Horne
P.Jensen,Horne Mark
R.Deichmann,Fåborg
Chr. Baagøe,Svendborg
L.Lange,Svendborg
C.Bulow,Svendborg
Buchwald,Svendborg
F.Lund,Svendborg
Berthelsen,Svendborg
l.Schrumm,Svendborg
Hans Wandall,Svendborg
Mødet indlededes på indbydernes vegne af forpagter R.Christiansen,Eskelund,  der bød de mødte velkommen og meddelte, at mødet var privat,  og at ikkun de, som havde fået tilsendt den førnævnte indbydelse have adgang til mødet, hvorfor han opfordrede dem, som måtte være tilstede og ikke havde fået indbydelsen og ikke samstemmede med indbyderne til at fjerne sig. Han tilføjede, at mødets forhandlinger  ikke må refereres eller offentliggøres, men at dirigenten vil foranstalte offentliggjort, hvad der er passeret og vedtaget. Han foreslog til dirigent,hofjægermester,landstingsmand Hannibal Sehested.
Efterat han var valgt til dirigent af forsamlingen og efter hans forslag prokurator P.Sturup i Svendborg var antagen til at føre forhandlingsprotokollen for mødet, stillede han under forhandling.

1.
Spørgsmålet om den foreslåede skole skal oprettes , om skolens beskaffenhed og benævnelse.
Dette spørgsmål udvikles på indbydernes vegne af forpagter R.Christiansen.
Derefter stilledes af dirigenten  under afstemning.

a. Skal der søges oprettet en skole som foreslået i indbydelsen og nærmere udviklet under diskussionen i dag.
Dette vedtoges enstemmig.
b.Om skolen skal kaldes folkehøjskole.
Dette vedtoges med stor stemmeflerhed mod 11 stemmer.
 
2.
Derefter stilledes under diskussion og afstemning.
a. om den til skolens oprettelse fornødne kapital skal søges tilvejebragt ved tegning af aktier, således at skolen tilhører aktionærerne.
Dette vedtoges enstemmig.
b. at aktierne bliver på 25 kroner  eller et multiplum af 25 kr.Dette vedtoges enstemmig.
c. at aktierne lyder på navn og ikke kunne overdrages til ihændehaveren, samt at de ikke uden samtykke af aktieselskabets  bestyrelse kunne overdrages til andre end medaktionærer i selskabet,  og at i tilfælde af en aktionærs død eller af at 1 aktie skulle stilles til tvungen realisation på grund af konkurs eller exekution er bestyrelsen berettiget til at indløse aktien ved at betale dens pålydende beløb.
Dette vedtoges enstemmig.
d.at en aktie giver 1 stemme for hver 25 kroner dog ikke over 20 stemmer og at aktionærerne  kunne bemyndige en medaktionær til at møde og stemme for sig.
Af boghandler Udby af Svendborg  stilledes det ændringsforslag, at indtil 100 kr. giver 1 stemme, derover indtil 500 kr. 2 stemmer, 1000 kr. og derover 3 stemmer.
Ændringsforslaget forkastedes.
Derefter vedtoges hovedforslaget.

3.
Derefter foretoges aktietegning på dertil fremlagte lister.

4.
Der stilledes under forhandling,  hvorledes den videre aktietegning skal foregå.
Løjtnant Schroll stillede forslag om, at aktietegningen fremmes ad privat vej, og at de, der i dag har tegnet aktier, ville virke for aktietegning af meningsfæller.Prokurator  P.Sturup stillede forslag om, at der gaves det udvalg, som der vil blive foreslået nedsat til at foretage forskellige forberedende skridt til sagens videre fremme, deriblandt modtagelse af aktietegning, ret til at kassere enkeltes aktietegning, når den fandt grund hertil.
Prokurator Sturups forslag vedtoges ved håndsoprækning med 42 mod 28 stemmer.
Derefter vedtoges hr. Schrolls forslag med det af prokurator Sturup stillede vedtagne forslag enstemmig.

5.
Derefter sattes under forhandling spørgsmålet om hvor den vdtagne højskole skulle ligge.
a.
Der stilledes forslag om, at der ikke i dag tages nogen bestemmelse om, hvor skolen skal ligge, men at det overlades til aktionærerne at tage bestemmelse herom på deres første generalforsamling.Dette vedtoges.
b.
Derefter stilledes forslag om, at forsamlingen udtaler sin anskuelse om, hvor skolen hensigtsmæssig kan ligge.
Det vedtoges med overvejende majoritet af forsamlingen at udtale, at skolen lægges i nærheden af Trolleborg (Korinth).

6.
Derefter foretages nedsættelse  af et udvalg på 15 medlemmer til at foretage følgende forberedende skridt til sagens fremme nemlig:
 a.
at modtage tegning af yderligere aktiekapital i henhold til det under 4 vedtagne.
b
at fremskaffe tilbud på passende byggegrund med opgivende  af størrelse, pris m.v.
c
at have opmærksomheden henvendt på at finde en til at være skolens bestyrer egnet mand.
d.
at affatte udkast til love for selskabet.
e.
at indkalde aktionærerne til et møde i Ringe ved brev til hver med mindst 5 dages varsel eller med 8 dages varsel i de lokale højreaviser i Svendborg amt og i Fyens Stiftstidende.
Dette vedtoges tilligemed et forslag om, at der af forsamlingen vælges 10 medlemmer med ret for udvalget til at supplere sig til 15 medlemmer.

7.
Til medlemmer af udvalget foretoges og valgtes ved håndsoprækning:grev Ahlefeldt Laurvigen Bille,Egeskov, forpagter R.Christiansen,Eskelund,prokurator P.Sturup, Svendborg, gårdejer H.Jensen, Brydegård,St.Jørgensgård, pastor Leuenbach, V.Skerninge, tobaksfabrikant Chr. Møller,Fåborg, skovrider Koch, Ditlevslyst, proprietær Smidt,Nybøllegård. provst Wøldike, Hågerup, gårdejer N.Rasmussen Søkilde.
Samtlige afstemninger er foretagne ved håndsoprækning.
Mødet sluttet,protokollen oplæst.
 Hannibal Sehested
   /P.Sturup

år l889 d. 12. marts ,formiddag kl. 11 blev efter forudgået  indbydelse afholdt møde i Ringe kro af det ved mødet d. 1. f. md. nedsatte udvalg til at foretage forskellige  forberedende skridt til sagens fremme.
Af udvalget havde pastor leunbak i Vester Skerninge vægret sig ved at modtage det på ham faldne valg til medlem af udvalget.
Udvalget består, efterat det i overensstemmelse med det ved mødet d. 1. f. md. vedtagne., har suppleret sig af følgende medlemmer.
Grev Ahlefeldt Laurvig Bille,
Egeskov
forp. R.Christiansen,Eskelund
prokurator P.Sturup, Svendborg
gdjr. H.Jensen,Brydegård,St.Jørgensgård.
tobaksfabrikant Chr. Møller,Fåborg
skovrider Koch,Ditlevslyst
proprietær Smidt,Nybøllegård
provst Wøldike, Hågerup
gårdejer N.Rasmussen,Søkilde
gårdejer Milling,Bjerne
forpagter A.Pedersen,Stubbendrup
lærer Jensen,Frederik Juels skole, v. Troense
Løjtnant R.Faber,Rudme
hofjægermester,baron Reedtz Thott, Biskopstaarup
kaptajn Schroll,Lykkenssæde-

Af udvalget var fraværende i dag og havde meldt forfald, grev  ahlefeldt Laurvig Bille,hofjægermester baron Reedtz Thott, Chr. Møller og Skovrider Koch. De øvrige medlemmer var mødt og valgte til udvalgets formand, forpagter R.Christiansen og til sekretær for udvalget prokurator P.Sturup.
Derefter stillede formanden under forhandling de i mødet d. 1. f.md. under nr. 6 nævnte  forberedende skridt, som det er overladt til udvalget at foretage.

a.
Det meddeltes, at der efter de hidtil indkomne lister er tegnet aktier for 15400 kr.
Det vedtoges at aktietegningen fortsætter ved udvalgets foranstaltning til først i april efter formandens nærmere bestemmelse.

b.
Formanden oplæste de indkomne tilbud på byggegrunde ved Korinth,Ringe,Kværndrup.Det vedtoges at udsætte spørgsmålet om byggeplads til næste udvalgsmøde.

c.
Formanden oplæste indkomne tilbud fra andragere om bestyrerpladsen fra skolebestyrer Hammer? i Årup på Fyn, fra forstander K.F???. samt et privat brev fra baron Rosenkrantz i Belakow pr. Løgten indeholdende anbefaling af skoleforstander Appel ved Mørke højskole, og private brev fra kaptajn Nielsen,Hindholm, hvori omtales hans førstelærer Winther  som en dygtig lærer og foredragsholder, forstander  Pedersen .....(ulæseligt  og uforståeligt). og endvidere nævnes cand phil Berggren i Hornborg ved Horsens, og lærer Køster i Hornborg.
Det vedtoges at søge nærmere oplysninger, samt at udsætte spørgsmålet til næste møde, og det overdrages til formanden at indrykke, Berlingske Tidende et avertissement om en bestyrer.

d.
Udkast til vedtægter blev gennemgået og rettet samt dets vedtagelse udsat til næste udvalgsmøde.

e.
Til dette møde udsattes endvidere  at tage bestemmelse om indvarsling af aktionærerne.
Mødet hævet.
 R.Christiansen/P.Sturup
 

År l889 den 5. april formd. kl. 11 blev afholdt udvalgsmøde  i Ringe kro.
Udvalgsmedlemmerne vare mødte med undtagelse af løjtnant Faber og tobaksfabrikant Chr. Møller, som er syg og i stedet  for ham var valgt til medlem af udvalget, apoteker Berg i Fåborg, som var indbudt  til mødet idag, men havde meldt forfald.
Udvalget sanktionerede at apoteker Berg var taget til medlem i stedet for den syge Chr. Møller i Fåborg.
Derefter stillede formanden under forhandling de i sidste møde foretagne punkter, nemlig:

a.
Det meddeltes, at der var tegnet aktier for 18125 kr og betingelsesvis fra Fåborg for 750 kr.
Endvidere meddeltes, at der var kommet tilbud fra hr. Axelberg i København gratis snedkerarbejde til skolen.
Det vedtoges at takke ham herfor, samt at indgive skrivelser  til sparekasserne i Fåborg, Svendborg, Nyborg og -....?  sparekasse, samt Fyens Discontobank, udenrigsminister, lehnsbaron Rosenørn Lehn og grev Moltke Hvitfeldt om at tegne sig for aktier.

b.
angående Byggepladsen bemærkes,  at der er fremkommen tilbud 1) fra garver Dittmannn i Spanget stor 9-10. skp.land. 800 kr.pr. td. land, 2) fra gdjr. Niels Rasmussen Søkilde 12 skp. land a 600 kr. pr. td.land 3) fra gdjr Hans Christensen i Fleninge  Gladbo 2 Td. land a 600 kr., 4) grev Ahlefeldt Laurvig Bille, Kværndrup indtil 2 td. land a 600 kr. tæt ved Kværndrup station. 5) fra købmand Buck i Ringe 1200 alen syd for Ringe by indtil 2 td. land a 1500 kr pr. td. land, 6) 1 jordlod i Kellerup efter 1200 kr. pr. td. land.

c.
Formanden oplæste de indkomne andragender og anbefalinger vedkd. en bestyrer for skolen. Efter nogen diskussion vedtoges det at overdrage  til formanden forpagter Christiansen på aktieselskabets regning at tage  til Hindholm og tale med kaptajl Nielsen særlig angående hans lærer løjtnant Winther og tidligere lærer Cand.phil Berggren, søn af provst Berggren i Ø.Skerninge, lærer hos pastor Nygaard i Kjørup præstegård ved Horsens. Det vedtoges derhos, at indhente oplysning fra skoleforstander Appel i Mørke og fra pastor Mørk-Hansen i Vonsild.

d.
Udkast til vedtægter blev gennemgået og vedtaget.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk