Snoghøj Gymnastikhøjskole
Forside ] Op ]

 
Snoghøj Gymnastikhøjskole

Snoghøjgymnastik 1929. Fra vandrebog mellem 10 Vallekildepiger. Privat eje.
 

Astrid Kannegaard Sørensen, Gaurslund præstegård, Børkop og Thyra Laursen, Amstrupgård, Rødkærsbro  beretter:
Først Astrid:

Gaurslund, oktober 1929

  Kære "Vallekillinger"
Tak for bogen. Det er ikke meget, der står i den endnu, og hvis mit brev ikke bliver længere end mine stile var på Vallekilde, så fylder det heller ikke meget.
Jeg må se at fortælle lidt om mit ophold på Snoghøj gymnastikhøjskole.
Vi havde det dejligste septembervejr,. I de fem uger vi var der, var det kun dårligt vejr i tre dage, så vi kunne rigtig boltre os i Lillebælt, når vi da ellers kunne være der for vandmænd, dem var der desværre mange af.
Forstanderinderne frk. Abildgaard og  Krogh var et par prægtige mennesker, men vidt forskellige, de forstår at gøre det hyggeligt og festligt med lys og blomster, og jeg skal love for, de kan kommandere og undervise.
Vi havde almindelig gymnastik to gange om dagen og undervisningsøvelse en time. Så havde vi anatomi, teori, folkedanse, sanglege, boldspil o.s.v.
I kan tro, det er dejligt med musik til gymnastikken, det går så let, og man svæver hen over gulvet, synes man da selv, men lærerinden siger nok noget andet.
Til undervisningsøvelser er vi delt i tropper på en fem - seks stykker, som så kommanderer med hinanden, så det ikke er til at høre ørenlyd i salen. Bagefter er der så et par stykker oppe at kommandere hele holdet, og så vanker der en skarp kritik bagefter af frk. Krogh eller Abildgaard.
Når vejret er godt, drikker vi kaffe ved flagstangen og får varme boller og frisk kringle til. Vi færdes i gymnastikdragt og bare ben hele dagen. En enkelt gang synger vi aftensang ved flagstangen, og bagefter går vi ned til vandet og ser på Morilden, det er ganske stille og lydt, og lysene fra Middelfart skinner ud over vandet.
Kan I høre, jeg blev helt poetisk?
Jeg vil bare forberede jer på, at bogen er væmmelig at skrive i så tyk som den er.
Nå nu er vi altså delingsførere Thyra og mig, men hvordan vi kan kommandere, får I vel ikke at høre eller føle.
Vi havde jo også den store fornøjelse at hilse på Kildemose i Snoghøj. Han og Hans Trier var i Fredericia til stiftelsen af De danske Gymnastikforeninger, Thyra og jeg var med, og vi fik sendt mange hilsener til Vallekilde. Killemose var først ude på skolen, hvor vi talte med ham, og han var inde at se på gymnastikken et øjeblik.
Nu er vi så imidlertid hjemme igen. Jeg rejser dog ud til november, jeg har omtrent fået plads. Det er i nærheden af Ringe på Fyn hos en lærerinde, som jeg skal styre hus for og være til "selskab og nytte" for, hun håber det bliver til "gavn og glæde for os begge". Bare hun ikke er altfor sippet og tør, jeg håber også, der er nogen unge, jeg kan komme sammen med, ellers bliver det vist noget ensomt. Jeg skal have gymnastik med børnene i tre hold fra 7 til 14 år, de små er både drenge og piger, hvordan tror I jeg skal klare den?.
Så har jeg ferie ligeså længe som børnene, så det bliver en dejlig lang juleferie.

[billedtekster]
Her er et par billeder fra Snoghøj. Skolen set fra badebroen. Den ligger vel nok kønt, men haven var der ikke noget ved endnu, den er også helt ung endnu.
Taget den sidste dag, vi badede den 17. september, vi seks blev ved til det sidste, selvom det sommetider var en overvindelse at komme i.
........................
Da Thyra skulle have bogen efter mig, besluttede vi, at jeg måtte tage den med hjem for at få lidt flere nyheder med, jeg håber ikke, nogen tager det fortrydeligt op.
Men nu tror jeg ikke, jeg har mere at fortælle, så kan Thyra fortsætte.
Jeg har vældig travlt med at blive færdig til november med syltning og rengøring og syning.
Nu får I så alle rigtig mange hilsener, når jeg næste gang får bogen, er det snart ved den tid, da vi forhåbentlig mødes til elevmødet.
Rigtig mange hilsener fra
     Astrid Kannegaard Sørensen
 
 

      Højbjerg d. 28.10. 29.
 Kære Koldinghus`s Ruiner!
Det vil rigtignok blive vanskelig for sådan en som mig at finde stof til et par blade i denne bog eftersom, det som Astrid har nedskrevet jo for en stor del også dækker over mine oplevelser, siden vi skiltes.
Jeg giver Astrids udtalelser min fulde tilslutning, det var en herlig tid disse fem uger på Snoghøj, men når jeg nu bagefter tænker over tingene, da fordunkles Snoghøj alligevel ved tanken om Vallekilde. Vi savnede i allerhøjeste grad en Grosen, det var så mærkeligt, at de her to frøkener ene og alene ordnede det hele; men ikke for det, de var mandhaftige nok til at kunne det.
I kan tro, det var et par bestemte damer, især Abildgaard, hun kunne rigtignok til tider være bestemt; i gymnastiktimerne var det rigtignok i egen interesse at udføre ordrene så godt som muligt, det var nemlig ikke morsomt at få en bemærkning eller et bebrejdende blik fra hende, det glemte man ikke så snart igen.
Krogh derimod var af et helt andet gemyt, når jeg skal sammenligne hende med én vi kender tilsammen, da vil det blive Killemose. Hun har det nemlig lige som han, at hun altid skal være i bevægelse, når hun stod og kommanderede til gymnastik, da var det en sand fornøjelse at se på hende, både arme, ben og hele kroppen måtte være med at give os en forestilling af øvelserne, og så smilte hun altid enten det var første eller måske femte gang , vi var ved en og samme yndefulde stilling, jeg tror nok hun var mere tålmodig end Killemose, men det skulle helst gå med en lignende fart som i hans timer. Kan I huske, når vi sang "Frihed er det bedste Guld", det var noget med gang i, knap så flot var det den dag til elevmødet med "Dansker dit Folk", da savnede vi vor lille Grønborg.
Men de havde i Snoghøj en egen evne og vilje til at gøre det hyggeligt for os, der er en meget hyggelig opholdsstue, og en mindre, hyggelig læse- og skrivestue, hvor der altid skulle være ubetinget ro, og så var vi hver aften oppe i deres egne stuer til saftevand og kage og aftensang, det måtte vi jo selv bjerge i Vallekilde, men en sjælden aften var det rigtignok, vi gik til ro uden en hjertestyrkning af en eller anden art. Var der ikke anden råd, måtte vi skillinge sammen til en 5 øres honningkage, det var noget der smagte, når vi sad rundt omkring i sengene på "Koldinghus" uha uha! Nå men det var jo ikke Vallekilde, jeg skulle skrive om, vi vender atter tilbage til Snoghøj, Astrid har vist ikke fortalt, hvor mange elever vi var der, jeg kan da oplyse jer om, at antallet lå mellem 70 og 80 så det var jo et ret antageligt antal der troede sig egnede til at være ledere i den ædle idræt gymnastik (kan I huske da vi skulle skrive stil om gymnastik og kaldte den for sport, det var Killemose meget misfornøjet med).
Astrid og jeg kan vist henregnes til at være mellemdygtig, vi var ikke blandt de dygtigste, men jeg synes dog også der var nogen som var ringere. Når I så nu vil erindre os i gymnastiktimerne på Vallekilde, kan I danne jer en forestilling om, hvordan det har taget sig ud, når vi øvede gymnastik i Snoghøj.
I kan tro vi benyttede os af Lillebælt og det gode vejr, hver eneste dag var vi i vandet, og om søndagene endog sommetider to gange, men ellers havde vi en time hver dag alene til svømning, så det er nu vor egen skyld, hvis ikke vi kan svømme.
Men de var såmænd ikke meget flinkere til at gå i vandet der end i Vallekilde, vi var som regel kun en god halv snes stykker, og til sidst skrumpede vi ind til "seks vikinger af 1919"
Siden jeg kom fra Snoghøj, har jeg nærmest udflyldt pladsen herhjemme som II karl, idet jeg nemlig har en bror på 15 år, som begyndte at gå i realskole til september, jeg skulle da hjem og prøve på at udfylde hans plads indtil november, vi får da en anden bror hjem og jeg overtager pladsen som pige i det kommende år.
Angående gymnastikken er der ikke noget sensationelt at berette, jeg har ikke overtaget nogen ledende stilling i samfundet, idet vi nemlig foreløbig har en lærer her i Højbjerg, jeg nyder da tilværelsen ig går med til gymnastik, hvilket jeg er meget glad for.
Hvis I nu har tydet mine kragetær hertil, tror jeg nok I er fornøjet af mit vrøvl.
Derfor slutter jeg med håbet om gensynsglæden den 3. søndag i juli og mange, mange hilsener til jer alle
         Thyra

   
   
  
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk