Særslev Højskole
Forside ] Op ]

 
Særslev Højskole

Særslev Højskole.
 

[Norddahl Petersen: Danmarks Højskoler. 1909]

"Sletten" kaldes den del af Nordfyn, der ligger vest for Odense Fjord ud efter Bogense til. Denne egn er gennemgående meget frugtbar, men naturen er dog ikke her så yppig og mangfoldig som mange andre steder på Fyn. Navnlig er Sletten meget skovfattig, og det er uden tvivl denne omstændighed, egnen skylder sit navn.
 Fra gammel tid har sletteboerne været betragtet som en art fynske molboer. Somme mener, at de for en stor del nedstammer fra den oprindelige stenaldersbefolkning, der blev fortrængt af de indvandrede goler. Nu om dage er Slettens folk imidlertid kun såre lidt forskellige fra den øvrige befolkning. Deres mål er måske lidt bredere, lidt rigere på lukkede lyde end andre fynboers. Men deres kulturstandpunkt er hverken i materiel eller åndelig henseende lavere end det, man gennemsnitlig møder blandt danske bønder.
Men det er nok muligt, at vor tids bondekultur har været længere om at vinde indpas herude, end den har været det adskillige andre steder. Også højskolebevægelsen har det været ret vanskeligt for at vinde frem her, og det er jo i væsentlig grad den, der har været bærer af kulturen.
Sletten fik sin første højskole i 1859. Den lå i Lumby, halvanden mils vej nord for Odense, og var oprettet efter tilskyndelse fra Hindsholm Landboforening. Den var nok nærmest tænkt som en modvægt mod Kolds Skole og skulle især lægge vind på en fyldig kundskabsmeddelelse.
I adskillige år var Lumby højskole ret godt besøgt. Sine fleste elever fik den fra Nordfyn. Men nogen stor indflydelse i egnen fik dog aldrig. I 1893 afgik den ved en blid og stille død, og dens afgang efterlod næppe noget føleligt savn.
På dette tidspunkt havde der imidlertid allerede i en længere årrække eksisteret en anden højskole på Sletten. Det var Særslev Højskole.
Den mand, der satte sig i spidsen for at få denne skole oprettet, var gårdejer Knud Jensen i Særslev. Han var blevet stærkt åndelig interesseret , dels ved at læse, dels ved i trediveårsalderen at komme som elev på Vester Skerninge højskole.
I 1877 lærte han den senere indenrigsminister, folketingsmand Klaus Berntsen at kende. Denne repræsenterede den gang Bogensekredsen, og de to kom til at tale sammen om muligheden af at få rejst en grundtvigsk højskole på Nordfyn.
"Ja, det er en god tanke", sagde Berntsen. "Men vent lidt med det, indtil jeg bliver færdig med min rigsdagsvirksomhed, så vil jeg påtage mig at lede højskolen, hvis du vil betro mig det; for det har altid været min kæreste tanke at komme til at virke i en højskole".
Knud Jensen bemærkede dertil, at det netop var, hvad han havde ventet efter at høre.
Planen blev nu videre forberedt, og Knud Jensen talte med sine venner om den. Endelig i 1880 blev der indbudt til aktietegning, og Klaus Berntsen kom til Særslev for at holde foredrag. Han tilbød selv at ville sætte en del penge i skolen, og det lykkedes på denne måde at få skaffet de nødvendige midler til veje.
I løbet af 1881 opførtes nu de fornødne skolebygninger, og den 2. maj 1882 åbnedes Særslev højskole med otte elever. Det var jo ikke nogen særlig lovende begyndelse. Men Berntsen var ung og begejstret, og det lykkedes ham efterhånden at få godt tag i den nordfynske befolkning. Allerede i vinteren 1883-83 var der over halvtreds karle, og i en del år var skolen ret godt besøgt.
Berntsen ejede sikkert også mange betingelser for at kunne tiltale ungdommen. Allerede den gang var han meget veltalende, i besiddelse af et rigt lune og en ikke ringe poetisk sans. Og han havde allerede fra barndommen af modtaget stærke indtryk af et åndeligt livs værdier.

Kilde:Dansk Håndbogs
Leksikon.l926.
Klaus Berntsen.
(f.12.6.l844-
Politiker, skolemand.

Forældre:Gårdejer Espen Berntsen  og Christiane Christensdatter. Under sin uddannelse på fri- og højskoler  i Ryslinge, Sødinge  og Dalby påvirkedes han for livet af Kr.Kold, Birkedal og Kr. Appel og blev en varm tilhænger af det grundtvigske livssyn. l862 overtog han ledelsen af en friskole i Højby og gjorde den ved sin livfulde undervisning hurtig stor og anset. l882-89 var han forstander for Særslev højskole ved Bogense. Imidlertid var den begavede og vindende unge mand tidlig blevet stærkt benyttet i offentlige hverv, l869-75 var han sognerådsformand i Højby, lå-l904 i Særslev, og l881-87 og l898-l908 var han medlem af Odense amtsråd. Desuden kom han i tidens løb til at sidde i en mængde fynske bestyrelser og institutioner og var fra l889 kontorchef og direktør i to større økonomiske selskaber. En hovedinteresse for ham skyttesagen; l884 blev han formand for Odense Amts Skytteforening, l9l0 for overbestyrelsen for alle landets foreninger. Også i politik kom Berntsen tidlig ind. Han stillede sig l869 i Kerteminde som tilhænger af det nationale Venstre, sluttede sig l870 til det forenede Venstre og rejste de to følgende år Fyn rundt med Anders Tange og Hans Madsen ("de tre fynske frihedshelte")  og havde meget stor del i Fyns erobring for Venstre. Han ejede en veltalenhed, der netop lå for hans landsmænd, munter, vittig, stemningsfuld og dog jordbunden. Efter l872 at have søgt valg i Kerteminde valgtes han l873 i Bogense, trak sig tilbage l884, men valgtes lå i Assens og er siden genvalgt. I tinget tilhørte han altid de moderate grupper, han misbilligede Bergs voldsomme politik og ville frem ad reformernes vej. Han var derfor også en af hovedmændene for forliget l894, delte derefter de andre moderates udlændighed, men voksede igen med dem efter l905 og blev efter Albertiaffæren indenrigsminister l908-09, i hvilken egenskab han bl.a. havde at gøre med genrejsningen af den sjællandske Bondestands Sparekasse. Juli l9l0 overtog han selv konsejlspræsidiet og forsvarsministeriet  og sad til juni l9l3. Han havde vanskeligheder med garnisonsspørgsmålet, Tårbækfortet  og den truende udenrigske situation l911, men stod i det hele i et ret godt forhold til Højre, indtil han 23.10. l9l2 forelagde  sit forslag til grundlovsændring. Den resolutte  tilbagevenden til junigrundlovens principper vakte modstand i Højre og visse dele af Venstre, men fylkede de andre partier om Berntsen. Da valget l913 gik Venstre imod, forlangte partiet hans afgang, men han øvede som formand for fællesudvalget l9l4 vedblivende stor indflydelse på grundlovsarbejdet, der endte med grundloven af 5.6. l9l5. Om impulsen til junigrundlovens  renæssance skyldes Berntsen eller andre af hans nærmeste venner, får stå hen, men næppe havde nogen af disse haft så gode betingelser for at gennemføre den som han. Trods det skær af løshed, der til tider har kunnet lægge sig over Berntsen  i kraft af hans oratoriske maner, har dog hans harmoniske idealisme og hans kold'ske respekt for livets realiteter bevaret hans skikkelse ren og smuk gennem dansk politik og lagt autorietet over ham i hans sidste effektfulde kamp.
Gift 1) l870 Abelone Petersen,d.l872. 2) l882 Anny Christine Mathilde Octavia Thomsen, d.l902.
    P.E.

I 1884 opgav Berntsen sin stilling som folketingsmand for helt at ofre sig for sin højskole. Men det politiske liv havde nu en gang fået tag i ham, og allerede to år efter lod han sig atter vælge ind i rigsdagen - denne gang som repræsentant for Assenskredsen.
Firsernes politiske kampe blev endnu mere opslidende end halvfjerdsernes. Og Berntsen følte godt, at politikken tog hans interesse bort fra skolen. Da tillige hans hustru blev sygelig, besluttede han sig i 1889 til at opgive sin stilling som forstander for Særslev højskole.
Særslev højskole blev ved Berntsens fratræden bortforpagtet til daværende lærer ved skolen Morits Madsen. Han overtog husførelsen og lønnede en forstander. Som sådan antoges seminarist Hans Christensen, der tidligere havde været lærer ved Try højskole og ved Gedved seminarium.
Den første vinter så det ud til, at det skulle lykkes at komme forholdsvis let over forstanderskiftet. Skolen var ret godt besøgt, og Christensen vandt både eleverne og befolkningen ved sine lødige foredrag og sin bramfri optræden. Men snart opstod der uoverensstemmelse mellem de to ledere, og dette virkede hæmmende på skolegerningen.
Madsen opsagde derfor sin stilling som forpagter, og da Christensen ikke for egen regning turde overtage skolens drift, måtte aktieselskabet til at se sig om efter en ny forstander. Man fandt en sådan i daværende lærer ved Voldby højskole, Rasmus Nielsen, og efter en del forhandlinger overtog han 1. maj 1892 skolens ledelse. Morits Madsen drog til Vestbirk, og Hans Christensen rejste ud til en søster på Hindsholm. Her døde han kort tid efter.
Rasmus nielsen er en bondesøn fra Århusegnen. Sin første uddannelse til højskolegerningen fik han på Testrup højskole, hvor særligt Nørregårds foredrag betog ham stærkt. Efter at han derpå yderligere havde uddannet sig i Askov - hvor han også hentede sin hustru, en datter af H. Nutzhorn, - blev han lærer ved Voldby højskole. Og derfra drog han til Særslev - til en gerning, som ofte i de forløbne år har bragt skuffelser og nederlag, men som også ofte har bragt både ham og hans hustru lyse og lykkelige stunder.
Da Særslev højskole i 1907 fejrede sit femogtyveårs jubilæum udsendte Rasmus Nielsen et mindeskrift om skolen. Han skriver i denne bog kun såre lidt om sig selv. Men alligevel får man gennem bogens skildringer et levende indtryk af manden, som han er: en kraftig og oprindelig jysk natur, vel ikke fri for kanter, men med en inderlig kærlighed til sin gerning og i besiddelse af en sejg udholdenhed, der hjælper ham over dagliglivets mange bryderier.
Og det er da også lykkedes Rasmus Nielsen ved udnyttelse af sin enerigi og sin begavelse at bringe virksomheden i Særslev ind i en fast og sikker gænge. Skolens elevtal har i de senere år været stadig stigende, og det har i adskillige vintre knebet ikke så lidt med at skaffe plads.
Han har nu kæbt skolen, og det er gennem årene lykkedes ham at knytte dygtige lærere til den. Selv er han meget afholdt af eleverne, og i foredrags- og ungdosmforeninger er han en skattet taler. Særlig ungdomsforeningerne har han viet meget af sin kraft. Og han har bragt ikke ringe ofre for at oparbejde disse foreningers organ "Dansk Ungdom", af hvilket han er medudgiver.
Selv ung og frisk af sind elsker han den danske ungdom. At tjene den er hans livs glæde. Med sin mund og pen, på sin skole og uden for den, søger han at vække ungdommens længsel efter at komme i forhold til livets dybeste værdier. Men samtidig forstår han på en sund og nøgtern måde at åbne de unges øjne for virkelighedens krav.
"På det jævne" er den dybe grundakkord i Rasmus Nielsens liv og tale.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk