Ollerup Højskole 1894
Forside ] Op ]

 
Ollerup Højskole 1894

"Ollerup højskole" ved Peder R.Møller
 

Artikel i Højskolebladet l894

Kommer man en sommerdag nord fra og standser på højderyggen "De fynske Alper", der som bagvæggen i en drivbænk luner for det sydlige Sydfyn, har man et smukt skue. Fra Egebjerg og Skjoldemose bakker ser man et par hundrede  fod eller mere under sig bredt ud den yndigste slette, en god mil bred og flere mile lang, grænset i syd af den blå strand, hvor fra hvide sejl glimter i solskinnet, og hvor over lette røgskyer fra forbisejlende dampskibe lejrer sig for langsomt at tabe sig mod det høje Ærøs blågrå baggrund.
En slette så køn , at ingen park lagt an og plejet af menneskehænder kommer den nær. Hvor buskadserne er lysegrønne skove, blomsterbedene landsbyer med kirker og møller, dammene og bassinerne blinkende søer.
Midt i denne slette eller dal ligger Ollerup højskole på en bakke, kaldet Himmerigsbakken. Navnet er træffende. Man kommer virkelig til at tænke på et himmerige, når man skuer omgivelserne, og man fatter knap, at verden har fået navn af Jammerdal.
Dalstrøg mod nord, grønne marker mod syd, den venlige Ollerup by med sin kirke øverst, drysset ned ad dalstrøget i vest, pyntende Ollerup sø, selv pyntet af den; den henrivende Hvidkilde sø i øst og den mindre Nielstrup  sø i nordøst - sådan er skolens nærmeste omgivelser.
Umiddelbart ved landevejen ligger den ny anseelige skolebygning,  hvis billede i dag præsenteres "Højskolebladets" læsere. Den er rummelig og tidssvarende indrettet fra kælder til kvist, har store lyse skolestuer og hyggelige elevkamre samt en god beboelseslejlighed  for en forstander med familie. Nogle alen øst for skolebygningen ligger Daniel Rasmussens håndværkerskole, hvis virksomhed til dels er knyttet til højskolens. Nogle skridt mod vest ligger lærer Baks smukke hus og tæt derved igen den hidtilværende skoleejer  Niels Johansens gård. Det er således en hel lille højskolekoloni, der har taget Himmerigsbakken i besiddelse,  og den ligger der ved alfar vej på den solrige bakke og vidner om, hvilken åndelige magt i vort folk den danske højskole er.

Kristensen-Randers, der har været skolens forstander i en  halv snes år, har nu overtaget  den som ejendom, og det er ham, der har rejst den ny bygning.
Det var Kristi Himmelfartsdag.  Foruden de 128 unge piger, hvormed skolen begynder sin sommervirksomhed, var der mødt flere hundrede mennesker fra fjern og nær til indvielseshøjtideligheden. De store stuer var fyldte indtil trængsel, et vidnesbyrd om, at skolen har tilslutning blandt befolkningen.
Den 82-årige præst i Ollerup, J.S.Brandt, holdt indvielsestalen. I gribende ord gennemgik han skolens historie fra dens oprettelse til nu. Det var Grundtvigs store og frugtbare tanke, højskoletanken, der greb den jævne bondekarl, Mads Hansen, Han så, at ungdommen ødte sine evner, at den trængte til at vejledes og åndelig udvikles, og han ville råde bod derpå, han ville udføre den tanke, der havde grebet ham. Så drog han til Sjælland og formåede Anton Nielsen til at komme her over og forestå en højskole, han ville oprette.  Det skal siges til Anton Nielsens ære, at han opgav sin sikre stilling, sit statsskoleembede, for det uvisse, for at tjene højskolesagen,  derfor skylder  egnen og skolen ham stor tak. - Så gjaldt det om en skolebygning. Mads Hansen købte et lille bindingsværkshus  med tilliggende jordlod i Vester Skerninge by, og der begyndte så højskolen sin virksomhed i foråret l868 med 15-16 unge piger.- Barnet begyndte småt, men det var sundt, det voksede og trivedes. Snart var det lille hus ubrugeligt, der måtte rejses en ny bygning. Og atter trådte Mads Hansen til med den kraft og energi, der var ham egen; han byggede et nyt hjem for sin skole. Ene mand løb han risikoen ved foretagendet. Et lille hus, han ejede, satte han i pant for de penge, han lånte til skolens oprettelse og til at bygge for, formående sin gamle far, der endnu sad for styret i hans fødegård, til også at sætte denne i pant. Således vovede han sin trøje for sin tanke. Så rejstes den ny skole på jordlodden i læ af præstegårdshaven i Vester Skerninge, og med Anton nielsen som forstander og Mads Hansen som økonomisk bærer voksede og trivedes den. Selv husholdningsbyrden, hele madstellets besværlighed hvilede på Mads Hansen. Men han bar byrden med sejghed og udholdenhed; med Karen Jørgensen (nuværende ejerinde af Odense Højskolehjem) som bestyrerinde drog han læsset uden at ømme sig, indtil hun senere overtog økonomien for egen regning.-Efter nogle års forløb købte Anton Nielsen skolen af Mads Hansen, og da han atter nogle år efter købte Himmerigsgården i Ollerup, flyttede han højskolen der til. Så blev Niels Johansen  ejer af gård og skole, og Kristensen-Randers kom her til og blev forstander. Nu  har han overtaget  skolen som ejendom.

Ja , den begyndte småt som et barn, men at den i de seks og tyve år, den har bestået, har vokset sig stor og kraftig, er bleven en af landet største  højskoler, det er en glædelig kendsgerning, og derom vidner også den prægtige  ny skolebygning, vi dag indvier. Men skal den vedblive at vokse og trives vel, må den fremdeles bæres af Grundtvigs store tanke, bæres af folket selv, i det slutter sig til denne tanke, fortsættes i den ånd, hvori Mads Hansen grundlagde den, være et lysets hjem for de unge, så de får lys over det menneskelige og det folkelige,  et lysets hjem, hvor kristendommens lys er det blivende, kristendommen den bærende grundtanke.- Mads Hansen var sanger; der var en poetisk kilde i ham, han sang bag ploven, og hans sange har lydt og lyder trindt om i vort folk. Taleren ville ønske, at der stedse må være en sangens poesi i denne skole, der kan gennemtrænge de unge, thi vi kan ikke nøjes med det dagligdags alene, plovfuren er os ikke ene nok, vi trænger til poesi.  Men som Mads Hansen, denne åndens arbejder, denne folkets sanger, vedblev at være en jævn bondemand alle sine dage, i sin færd, i sit hjem; som han agtede sin bondegerning, sit arbejde højt, således ville han ønske, at de hundreder og atter hundreder af unge, som gæster denne skole, må gå ud her fra med kærlighed til deres daglige  gerning, agtende selv det ringeste bondearbejde højt.

Taleren havde fulgt barnet, fra det blev født, havde været med at bære det frem, og han elskede barnet, elskede  højskolen, ønskede, at her inden for det ny Huses mure måtte blive et godt og rigt samarbejde mellem lærere og elever under den store bygmester fra oven, så han måtte holde sin hånd over skolen, at den må virke til glæde og velsignelse for vort folk.
Valgmenighedspræst Fr. Nygård mindede om Kr.Kold, den mand, der første gang førte Grundtvigs  højskoletanke praktisk ud i livet. Kolds person stod bag ved sagen; han var en mand, der havde et personligt ja eller til afgørelser, som mødte ham i livet. I livlige og malende træk skildrede han kort Kolds personlige udvikling, således som han senere blev skikket til at tage højskolevirksomheden op og være banebryder for denne virksomhed.- Taleren  frembar det ønske, at de unge på denne skole måtte få lys over livet, så de kunne komme til at leve det sandt og sundt og blive i stand til at give et personligt ja eller nej til livets store afgørelser.
Forstanderen Kristensen-Randers, ville som manden sige "Gud ske lov for så vidt" skønt han som denne ikke vidste, hvor han var. Han stod for øjeblikket som ved en mærkepæl på sin vej, vidste ikke, om denne i fremtiden skulle blive lang eller kort, let eller tung, eller hvordan det skulle gå med skolen. Men han kunne sige Gud ske lov for så vidt, for den vej, der var lagt tilbage. Og ved at se tilbage på den vej, fik han fortrøstning til Vorherre, at han ville hjælpe videre frem. Skolen ville søge at hjælpe de unge, den fik med at gøre, til at leve deres liv på den af Gud signede grund, hjemlivets og folkelivets grund. Han bad om Guds velsignelse i de kommende dage for skolen og dens virksomhed. Han rettede en tak til pastor Brandt, den mand, der under de mange forandrede forhold, tiden havde medført for skolen, trofast havde støttet den i de seks og tyve år, den havde bestået. Ligeledes takkede han egnens befolkning for al den kærlighed, hvormed den omfattede skolen.- Efter afsyngelsen af "Dejlig er jorden", sluttede mødet.
Og dagen efter begyndte skolen  sin daglige gerning.
I en frodig og smilende natur,  i læ for den hvasse nordenvind bag De fynske Alper, med pust fra den blanke strand i syd og med solstråleleg mellem de lyse bøgeskove fortsætter Ollerup højskole sin virksomhed. Den søger at tænde lys i de unges hjerter, arbejder i solstråleleg  fra de unges øjne. Og Vorherres velsignelse stryger som friske pust fra det blå, blanke evighedshav hen over dens  gerning.
  Peder R.Møller

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk