Den højere Landboskole i Lindelse
Forside ] Op ]

 
Den højere Landboskole i Lindelse

Den højere Landboskole i Lindelse.
 

[Tage Heunecke og Jens Mollerup: Lærerstand på Langeland. 1989]

Det meddeles 26.8. 1865 i pressen, at en højere landboskole for konfirmerede bondesønner påtænkes oprettet. Der vil blive lagt vægt på skrift og tale på modersmålet, herudover vil blivet undervisning i historie, geografi, regning med bogføring samt i landøkonomiske fag i et sådant omfang, at eleverne vil kunne foretage opmåling af en jordlod, får kendskab til nivellering m.m. Den, der agter at oprette skolen, har i 3 år frekventeret et agerdyrkningsinstitut.
Skolen begynder 1. novbr, under premierløjtnant Blochs ledelse i midlertidige lokaler. Den bliver ikke stærkt "frequenteret", men man er endnu optimist, men i juli 1866 er håbet faldende: "Hvorvidt, samt i hvilken By, Skolen igjen vil blive paabegyndt, afhænger for en stor Deel af, om et tilstrækkeligt Antal Lærlinge melde sig her fra Langeland". Der meldte sig kun 6, derfor vil "utvivlsomt Skolen til Vinter forlægges til en anden provinds".
Marts 1867 bekendtgøres igen oprettelse af en højskole for den konf. mandlige ungdom. Mænd af sognet har købt en passende ejendom på Hennetved grund lige tæt ved Lindelse by. Devisen er "Kundskab er magt", og man forventer, at interessen for oplysning til et frit og kraftigt folkeliv ikke er ringere her end andetsteds. Kursus, der opr. var 5 vintermåneder, udvides nu til et år med 5-6 timer dagligt ved dygtige lærerkræfter. Prisen er 40 rdl., ejendommen har været ret dyr, interesse for sagen har været det drivende, og initiativtagernes venten ingen "pecuniær Fordeel". 36 personer står bag, hovedsagelig større gårdmænd som landstingsmand Morten Foged, Guldborggården i Illebølle. H. Lefeldt på Polleholm, Jac. Møller på Skovsgård o.s.v. En enkelt skolelærer er dog med i det store selskab, P.N. Bondesen i Illebølle.
Som lærer antog man seminarist Rasmus Nielsen, hvis løn ville afhænge af elevtallet, men han havde mulighed for at tjene ekstra ved undervisning i sprog og "den mere videnskabelige Mathematik". 14 elever meldte sig, og skolen begyndte 1. novbr.

Det havde måske gået altsammen, hvis ikke Rasm. Nielsen havde forladt skolen for at blive 2. lærer v. Lindelse skole. Man forhandlede om skolens skæbne for sommeren 68 til febr. 69. Opfordring til landboerne om støte og til sognerådene om oprettelse af fripladser var esultatløse. Måske var det bedre, om skolen lå midt på øen? Bestyrelsen var udvidet til et større område, bl.a. med Rasmus Clausen, Helletofte, digteren Sophus Clausens fader. Håbet brast , skolebygningerne , et 8 fags hus af egebindingsværk med tørve- og brændehus m. haveplads stilledes til salg og købtes af fotograf Anders Hansen, der åbnede atelier i den forh. værende højskole søndag d. 16.3. 1872. En slags erstatning en aftenskole hos dyrlæge Nygaard i Hennetved, gik heller ikke. "Tilvisse sørgeligt".
Tanken var dog sejlivet! 2.10. 1875 averterer en lærer S. Th. Hansen om åbning af en ny højskole i Lindelse m. alm. skolefag og landbrugslære, evt. tysk og engelsk. 10 elever kan få ophold på skolen for 15 rdl. månedlig. "En halv Sengs Klæder medbringes". April 1876 averteres efter unge piger til alm. højskolefag+ skræddersyning og håndarbejde i maj, juni og juli. 12.8. averteres om skolestart til novbr. med de tidl. nævnte fag, og den 14.10 at underv. begynder d. 2. novbr. kl. 1. Kost og logi koster 30 kr., undervisningen 40 kr. Der er dog også "en Friplads for en Husmandssøn"
Men 2.3. 1878 oplyses, at lærer Hansen er bortrejst uden besked om noget, og bestyrelsen indkaldes til krisemøde. INdkaldelsen må dog gentages. "Alle bedes absolut møde, da det er nødvendigt". Højskolen averteres til salg og 8. aug. 1878 samles bestyrelsen, man har en køber. Hermed var højskolens liv ebbet ud. Det var "tilvisse sørgeligt!"
Det har været diskuteret, hvilke 3 bygninger, der har dannet rammen om højskolens korte og usikre liv. Så megen tvivl kan der dog næppe være:
Det 8 fags hus i bindingsværk tæt ved byen, solgt til fotograf Hansen, kan kun være nuværende Hennetvedvej 8. En senere ejer, tømrer Andersen udvidede det med 4 fag, som den følgende ejer, tømrer Palle, forsynede med tagrejsning. Ellers er det smukke hus heldigvis næsten uændret i dag. Lærer Hansen forsøgte sig med en kostskole. Det krævede en plads, som næsten kun kunne findes i den senere, nu desværre nedrevne keramikfabrik på hjørnet ved Hennetvedvejen, som traditionen da også udpeger. Tilbage er kun spørgsmålet, hvilket hus man lejede i første omgang. Grethe Skomagers hus, nu Hennetvej nr. 3, har været nævnt (Carl Klæsøe) hvilket forekommer meget sandsynligt.
Ingen arkivalier fra skolen synes bevaret. Efterlysning af eventuelle har ikke givet resultat.

Lærerne ved højskolen:

Premierløjtnant Bloch. Der kan næsten kun være tale om Johannes Nielsen Bloch, f. 5.2. 1828, kadet 1.1. 1850, 1.1. 1851 sekondløjtnant i 3. jægerkorps, 28.9. 1857 fortsat til 2. jægerkorps, 1.10 1863 ansat i 10 bat., 28.4. 1864 premierløjtnant, 19.12. s.å. afskediget (jfr. Richter: Den danske Landmilitærstat 1801-1894).

Rasmus Nielsen 1889-1912.F. 2.9. 1847 i Torpe, død 11.6. 1921 i Hundstofte, begr. Tryggelev. Søn af parcellist Niels Chr. Pedersen. G. 29.12. 1871 m. Henriette Jørgensen, f.5.6. 1846, død 28.10. 1910, dtr. af kromand i Lindelse P. Jørgensen og Caroline Christensen.
Skårup sem. 1867 (m. duel.) 1867 lærer ved den nye højskole i Linde, 1868 2. lærer i Lindelse, 1873 i V. Kædeby, 9.9. 1889 lærer, senere 1. lærer i Tryggelev til 31.12. 1912. Rasm. Nielsen havde sem. holdets næsthøjeste eks. og var anerkendt i og uden for skolen, hvorfor det krænkede ham særdeles, at skolekomm. rettede kritik mod hans arbejds- og eksaminationsmåde. Han sagde sin stilling op i bitterhed. I årene forud havde Jensen i Østerskov og Jørgensen i Fodslette været i lignende situation. Ingen er ufejlbarlig, men sagsakterne lader formode, at lærerne dengang som Henrichsen i sin tid ikke havde de letteste vilkår. Den af præsterne, som synes at have forstået lærerne bedst, var tilsyneladende den mere end halvgale pastor Karstensen. R.N. flyttede til sønnen i Stoense, men kort efter til Hundstofte, hvor dtr. og svigersøn boede.
Den ældste søn af i alt 10 børn var P.V. Nielsen i Stoense, en anden søn var lærer på Lolland - og en blev bortvist fra seminariet.
Rasmus Nielsen var formand for Det langelandske Brandassuranceselskab 1889-1916 og medv. ved oprettelse af sygekasse og folkebogsamling m.m.
S.Th. Hansen. En person af dette navn har ikke været at finde, i hvert fald ikke bl. lærere. En F. Th. Hansen tager eks. fra Skårup 1875 og er en kort tid realskolebestyrer i Rudkøbing. Kan det evt. være ham?
[Frederik Theodor Hansen. 1877-o.1880. Født den 28/5 1856 i Rudkøbing . Søn af fotograf Hans Jacob Hansen og Lorentzine Constanse Nielsen. Død den 27/1 1902 i Rudkøbing. Skårup sem. 1875. (Meget duelig). Translatør. Skal have været drikfældig sine sidste år.]

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk