Kolds højskole i Ryslinge
Forside ] Op ]

 
Kolds højskole i Ryslinge

Kolds højskole i Ryslinge

 

[uddrag af "Knud Rasmussen - En Livsskildring fortalt af ham selv". Svendborg 1921]

Nogen tid, et halvt år efter at V. Birkedal var kommen til Ryslinge, udbredte det rygte sig, at han havde fået en huslærer, der hed Kold, og at han hjalp præsten med at undervise konfirmanderne, samt at han agtede at oprette en højskole for voksne. At denne mand førte noget nyt frem, var alle enige om, men om dette nye var godt, var meningerne delte, nærmest efter vedkommendes forhold til Birkedal og de hellige. Den første gang, jeg så Kold, var en efterårsdag, da jeg kørte med Jakob Larsen på Lørup mark til et bryllup i Ryslinge. Kold gik på vejen, og da vi kørte udenom ham, sagde Jakob Larsen: "Der gik Kold; man siger, han vil oprette en højskole, men det anser jeg ham ikke for, at han duer til". Skolen blev bygget på Ryslinge mark ude ved Majorgyden og kom godt i gang. Der var dog kun få elever fra Ryslinge, de fleste var længere borte fra. Blandt eleverne fra Ryslinge var den senere forfatter, gårdmand Lars Frederiksen, og gårdmand Frederik Jørgensen i Trunderup. Af dem længere borte fra lagde jeg mærke til en af Christen Larsens sønner fra Hindsholm og til Ernst Bruhn fra Rybjerg ved Ringkøbing.

Den anden gang, jeg så Kold og tillige var sammen med ham, var til Niels Peder Jeppesens og Lise Nikolajsens bryllup på Sødinge mark. N.P. Jeppesen og hans broder, var blevne gode venner med Kold, og derfor var han og hans to søstre Ane og Marie [siden gift m. J.P. Lebæk], budne med til brylluppet. Dette bryllupsgilde, hvor Sødinge bylav [bylaug] var med, var et meget blandet selskab, hvilket viste sig derved, at i storstuen dansede man, i en anden stue spilledes der kort og i en tredie holdtes dybsindige samtaler, afvekslende med salmesang. Bruden, som dengang nok var pietistisk, ville helst være fri for at danse, men skønt hun holdt en af jomfruerne Kold under armen, måtte hun dog frem på gulvet og træde en dans. Jeg hørte mest på samtalerne. Skolelærerne Klindt og Jørgensen disputerede meget med Kold, der udviklede sit skolesyn for os. Klindt var modstander, hvorimod Jørgensen bifaldt en del af hans tale. Kold fortalte, hvordan han gjorde bibelhistorien levende for børnene ved f.eks. at skildre Abraham, der ligesom andre mænd havde sit bosted og modtog besøg. Han fortalte også noget om forholdene i Smyrna og påstod, at guldet havde en magnetisk tiltrækkende kraft på mennesket, hvilket han mente, han havde erfaret dernede, da han engang holdt en håndfuld guldpenge, som han havde tjent ved bogbinderi, i hånden; thi han kunne næsten ikke slippe dem igen. Til bekræftelse på denne tale anførte han noget af Ingemanns "Huldregaverne" og spurgte, om man kendte den. Dertil svarede Jørgensen, at han havde læst alt det, som Ingemann havde skrevet (hvorved han steg højt i min agtelse). Efter at Kold og hans søstre var rejst, fortsattes disputten inde ved spillebordene om udenadslæsningen og den nye undervisning. Prokurator Hansen gjorde gældende, at udenadslæsning var absolut nødvendig, for at man kunne vide, hvad man skulle tro og gøre, og som eksempel derpå anførte han, at vi alle havde lært, at Agur bad Gud:"Giv mig hverken armod eller rigdom, men uddel til mig mit beskikkede brød". "Havde vi nu ikke lært dette udenad, så vidste vi jo ikke, at vi skulle bede således", sagde han. Dertil svarede skafferen, Kristian Lillegård: "Jeg ved dog en bøn, der er bedre", og på spørgsmålet, hvad det var for en, nævnte han Fadervor.

Siden efter begyndte der at udbrede sig nogle nye og dejlige sange på egnen, som f.eks. "Unge genbyrds liv i Norden", og man sagde, at de blev sungne på højskolen. Ved det nævnte bryllup blev der også sunget noget, mest af Kolds søstre, der sang godt; Kold selv sang kun lidt den aften.
En dag, vi havde den senere drejer Christian Nikolajsen i Ryslinge, brødrene Jeppesens svoger, til at male vinduer for os, og jeg arbejdede i loen, sagde han til mig: "Du skulle tage på Kolds skole, der kan du tro, der er liv!" Men jeg, der knapt var 16 år gammel, hverken kunne eller ville dengang på højskole. Forøvrigt kan jeg godt huske, at jeg, før højskolerne begyndte, undrede mig over, at der ikke fandtes videregående skoler, hvor de, der ville lære noget mere, end hvad almueskolen kunne give, kunne tage hen. Og min fader talte undertiden om, at jeg burde gå i skolen et andet sted, f.eks. hos Halvorsen i Ryslinge; men min fætter, August Jakobsen, frarådede det på det bestemteste, da det ikke var bedre der end andet steds; han havde selv gået i skole der.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk