Fynske højskoler i 1867
Forside ] Op ]

 
Fynske højskoler i 1867

En ny folkehøjskole
 

[Dansk Folketidende april 1867]

En ny folkehøjskole agtes efter Langelands Avis oprettet til efteråret i Lindelse sogn på Langeland. Også i egnene omkring Svendborg og Silkeborg er man betænkt på at søge sådanne skoler oprettede, ligesom man i Feldballe mellem Grenå og Århus venter at få en oprettet til efteråret. Der indbydes til at deltage i opførelsen af en skolebygning m.m. til den i Ryslinge forrige år åbnede folkehøjskole. Blandt indbyderne er Sehested Juel, Ravnholt, sognefoged, landstingsmand Christian Rasmussen, pastor Johannes Clausen, og greve Molkte Hvidtfeldt, Glorup.

Vejstrup Folkehøjskole [Dansk Folketidende 1867]
Vejstrup Folkehøjskole, gårdmand Hans Andersen i Åby, præsterne R.J. Baggesen, Vilhelm Birkedal* og Jens Sophus Brandt, gårdmand Rasmus Christensen i ELlerup, friskolelærer Rasmus Hansen, sognefoged Christen Hansen* og gårdmand M. Nielsen i Vejstrup, amtsrådsmedlem Niels Hansen og gårdmand Peder Rasmussen i Oure, gårdmand J. Mogensen, ALbjerg, gårdmand A. Nielsen i Gudme og folketingsmand M. Pedersen* i Svindinge har indbudt danske mænd og kvinder til at yde bidrag, store eller små, engang for alle eller årlig i 5 år, til opførelsen af en ny folkehøjskole for at afhjælpe den trang, der er fremkommet ved, at Dalum Højskole i de senere år har været overfyldt med elever, i samme ånd som denne, Askov, Marielyst og lignende skoler. Bidragene ønskes om mulig inden udgangen af juni måned tilsendte en af de med * betegnede mænd, for at idetmindste en bolig for to lærere, en gift og én ugift, tilligemed skolestue kan blive opført i denne sommer. Enhver bidragyder gives adgang til at deltage i affattelsen af en vedtægt for skolens drift og i udnævnelsen af en bestyrelse, som siden skal holde sig selv fuldtallig og sørge for, at skolen bestandig bruges til folkeoplysningens fremme. Den udsete forstander, cand theol. E.M. Kragballe, er af pålidelige folk og venner meget anbefalet indbyderne til denne gerning.

Vejstrup Folkehøjskole ved Svendborg åbnedes den 7. november 1867. Alt fra morgenstunden vajede et stort (10 alen langt) og smukt dannebrogsflag på en 25 alen høj flagstang udenfor den ny højskolebygning, begge dele en gave til forstanderen, kandidat Kragballe, fra venner i København. Fra kl. 11 samledes omtrent 500 mennesker, og efterat Grundtvigs højskolesang Hvad solskin er for det sorte muld var afsunget, tog forstanderen ordet og udviklede, hvorledes han var ført til, efter at have forberedt sig til den præstelige gerning, dog nu i 20 år at virke som lærer for ungdommen og at følge det kald, der var udgået til ham til at overtage bestyrelsen af denne skole. Her ville skolens lærere efter den evne og kraft, Gud gav dem, hjælpe de unge til at lære at kende det danske folks og fædrelands vilkår og ejendommeligheder, folkets levnedsløb, dets bedste skjalde og skribenter, dets billedsprog i ordsprog og talemåder, dets forhold til menneskeslægten, dennes og især Guds folkets levnedsløb, kort hjælpe dem til forstand på livet og til at tage virksom del i det bedste, der rører sig iblandt os. Til slut bad han Gud velsigne skolens gerning. Efterat en sang af ham om den rette skolegerning var afsunget, bragte skomager P. Mouritzen fra København ham en [ P. Mouritsen ] hilsen fra hans venner der og andetsteds i landet, selv i Sønderjylland, og som et ydre tegn bad han ham modtage Dannebrogsfanen, der syntes dem det bedste mærke, hvorunder gerningen kunne begyndes. Kragballe udtalte sin ak for denne overraskelse. Banneret var for ham en mindelse om, at kun i den fri og rene kærlighed er der sejr. Dets betydning var ofte blev misforstået ligefra den første tid, men nu bryder den himmelsendte tanke igennem i kirke og skole, i  hus og hjem. Stedets præst, pastor Baggesen glædede sig hjertelig over den gerning, der skulle begyndes, og bød i Jesu navn kand. Kragballe og hans hus velkommen, hvortil denne svarede, at bedre velkomst kunne han ikke ønske sig.
Redaktør Pedersen redaktør Petersen fra Svendborg takkede de mænd, der havde virket for denne skoles stiftelse (ved blot frivillige gaver uden aktietegning) og fremhævede deres uegennyttighed, som man også så deraf, at de ikke ville, skolen skulle betragtes som deres men som folkets ejendom.
Friskolelærer Rasmus Hansen, der i vinter har lovet at være anden lærer, talte derpå om velsignelsen ved det fri skolevæsen, hvor det gamle ord gælder: "Hver nyde, som han nemmer", hvorefter forsamlingen hævedes. Forskellige sange blev afsunget mellem talerne.

Ryslinge Folkehøjskole [Dansk Folketidende]
Ryslinge Folkehøjskole har i sommer fået en ny anselig bygning til skolestuer, lærer- og elevværelser, der blev indviet den 1. november. Pastor Clausen gav efter Fyens Stiftstidende en fremstilling af skolens hidtilværende fremgang. Den havde nu henimod 50 elever og 3 faste lærere, men desuden havde 3 mænd lovet at holde foredrag over forskellige fag, deriblandt pastor Clausen selv over kirkehistorie. Det var nødvendigt at udbrede en større oplysning om fædrelandets historie for at kalde alle folkets ædle kræfter tillive, at det kunne blive værdigt til at bestå her på jorden og dygtigt til at varetage sine sogne- og statsanliggender. Kendskab til naturens kræfter var desuden nødvendig, for at den enkelte kunne følge med tidens udvikling og erhverve sig sit brød, og havde den end ofte ledet bort fra Herren, behøvede man dog ikke at frygte den; thi Herren har selv sagt: "Gører Eder jorden underdanig".
Lærerne bekendte den kristelige tro og ville virke i denne, men kristendommen er en menighedssag, en fuldkommen frihedssag og kan ikke blive en skolesag, skønt den desværre altfor ofte var gjort dertil. Tvang til tro er hen i tåget; gangen til Herren er og må være en friheds gang. Men hvad man ikke kunne lægge an på at nå i skolen, kunne man håbe skulle nås for en eller anden i kirken. Skolebygningen lå så nær op til kirken, at tonerne kunne lyde fra den derind, og det var hans håb, at ordet, som lød derinde om Jesus Kristus, at menigheden, som drog forbi, at kirkens klokker, som ringede hen over skolen, skulle lokke de unge ind at høre evangeliet. Men der måtte tillige virkes med kærlighed til Danmarks fortid og håb til dets fremtid og i frihedens ånd uden alt partivæsen. I et frit folk må der være partier, de forskellige åndsretninger og krav må brydes med hinanden, men i skolen må målet være gennem oplysningen at vække kærligheden til det fælles, at danne selvstændige personligheder, som så ude i livet frit må vælge deres parti. Endelig ville man søge at indprente de unge et stille og ydmygt væsen. Til slutninge bød han de unge velkommen og håbede på et hjerteligt og kærligt samliv i fred og enighed. Lærerne Thomsen og Jørgensen indskærpede kærlighed til fædrelandet, og landstingsmand Chr. Rasmussen lagde de unge på hjerte at tilegne sig en sådan oplysning, som kunne komme dem tilgode i deres senere liv. Derefter sluttede Clausen festen med en udvikling af Pauli ord: "Frygter Gud, ærer Kongen, elsker Broderskabet", hvilke ord han ville betegne som skolens valgsprog.

Lindelse Folkehøjskole [Dansk Folketidende] på Langeland vil nu gå ind af mangel på elever og bygningerne med grund og have blive bortsolgte. Også de i Hinnerup, Egå, Lisbjerg og Lyngå ved Århus skal være ophørte, og det synes således som de små skoler, der i de senere år er oprettede, har ondt ved at bestå, og, jo mere befordringsmidlerne udvikles, des lettere kan lærlingene jo også komme til de større, hvor der kan være flere og bedre lærerkræfter.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk