Fyns Stifts Husmandsskole
Forside ] Op ]

 
Fyns Stifts Husmandsskole

Fyns Stifts Husmandsskole.[ P.V. Jeppesen: Husmandsbevægelsens Historie gennem 25 Aar. Kbh. 1927.]
 

Tanken om oprettelsen af en husmandsskole på Fyn blev første gang offentlig fremsat af husmand Johannes Knudsen, Frørup, og kom til drøftelse i et bestyrelsesmøde i samvirksomheden den 10. april 1907. Det vedtoges her at overgive sagen til et udvalg, som dels skulle undersøge, hvorledes de nødvendige midler kunne skaffes, og dels forhandle med forstander Søndergård [Søndergaard], Skårup, om eventuel overtagelse af skolens ledelse.
At tanken om en sådan skole i det hele kunne fremstå var i og for sig ikke så underligt. Både Sjælland og Jylland havde nemlig deres husmandsskoler. Ved et tillæg til loven om folkehøjskoler og landbrugsskoler var der i finansåret 1901-02 blevet bevilget betydelige tilskud til oprettelse af 2 husmandsskoler, en på øerne og en i Jylland. Den første af disse blev allerede året efter oprettet i Kærehave ved Ringsted, og senere fik Jylland sin husmandsskole i Borris i Vestjylland.
Blandt fynboerne har der aldrig været nogen særlig tilbøjelighed til at søge ungdomsskoler i Vestjylland, og heller ikke skolen i Kærehave syntes at øve nogen særlig stærk tiltrækning på fynboerne. Måske også fynboernes medfødte nationalfølelse - og man må bruge dette udtryk om fynboernes stærke kærlighed til deres egen ø - fandt sig lidt tilsidesat derved, at Fyn var blevet forbigået af lovgivningsmagten, da tilskuddet blev givet til oprettelse af de andre to skoler.
Som følge af disse forskellige omstændigheder kan det let forklares, at tanken om en særlig fynsk husmandsskole er opstået inden for den bevægelse, der havde sat sig til formål at samle og dygtiggøre husmandsstanden på Fyn.
Dertil kom, at lederne af husmandsbevægelsen i forstander Søndergård mente at have fundet en mand, der på en dygtig og tilfredsstillende måde ville være i stand til at lede en husmandsskole efter de principper, man ønskede lagt til grund for denne. I løbet af foråret og sommeren 1907 blev der da plejet forhandlinger mellem hr. Søndergård og et udvalg indenfor samvirksomhedens bestyrelse. Hr. Søndergård var ikke uvillig til at påtage sig den ham tiltænkte opgave. Det havde nemlig vist sig umuligt for ham at få forholdene ved Skårup landbrugsskole  således ordnede, som han ønskede, idet det blandt andet faldt vanskeligt at skaffe jord til et landbrug ved denne skole.

Udvalgets bestræbelser gik nu i første linje ud på dels at finde en passende plads til skolen og dels at skaffe de nødvendige midler til dens oprettelse.
Det første sted, husmændene havde deres opmærksomhed rettet mod, var Nyborg. I denne by var der i disse åringer stærke bestræbelser for at knytte nye virksomheder til byen, da man der stod overfor udsigten til at skulle miste den garnison, der hidtil havde ligget der. I Nyborg byråd var der også stemning for at skænke 5 tdr. land til en sådan skole og yderligere at give gratis brugsret i 5 år over 18 tdr. land, som husmændene skulle have forkøbsret til i 30 år. alting tydede på, at det skulle lykkes at få planen gennemført; men før man nåede til ende med forhandlingerne rejstes der fra forskellige sider sådanne vanskeligheder, at planen alligevel strandede. Den omtalte jord var præstegårdsjord, og fra kultusministeriets side blev der stillet sådanne fordringer, at husmændene ikke mente at kunne gå ind derpå.
Fra Nyborg vendte man blikket mod Årup, hvor der ved velvillig imødekommenhed fra kammerherre Cederfeld de Simonsen syntes at være mulighed for at få den nødvendige jord fra herregården Tårupgård. Men heller ikke denne plan lykkedes det at føre igennem. Alligevel opgav husmændene ikke tanken om at få deres egen skole, og det lykkedes dem, netop da udsigterne syntes allermest mørke, at finde ørenlyd for deres plan hos Odense byråd, hvor nu afdøde overretssagfører Jens Rasmussen ydede sagen virksom støtte. Man satte da alle kræfter ind på at få skolen lagt umiddelbart ved Odense som det mest centrale sted på hele Fyn. Odense byråd tilbød at overlade skolen en passende grund nord for byen ved Ruggårds landevej og stillede sig også på anden måde imødekommende overfor planen. Efter at overenskomsten mellem udvalget og Odense byråd var bragt i orden kunne selve arbejdet på skolens oprettelse begynde.

Arkitekterne professor Nyrop og Strøm-Teisen gik i lag med at udarbejde tegning og overslag til skolen. Forstander Søndergård, der havde afstået skolen i Skårup og bosat sig i Nyborg, rejste rundt og agiterede for tilslutning til den ny virksomhed, og husmandsbevægelsens ledere, både på Fyn og i de andre landsdele, arbejdede energisk for at skaffe den ny skole de nødvendige økonomiske garantier-
Ved således forenede kræfter lykkedes det at få arbejdet så stærkt fremmet, at opførelsen af den ny skoles bygninger kunne påbegyndes i foråret 1908, og det følgende efterår stod skolen færdig til at tages i brug. I begyndelsen af november mødte det første hold elever, men skolens indvielse fandt dog først sted den 1. december.

Indvielsesfesten havde fundet meget stor tilslutning både fra by og fra land, og også de andre landsdele var fyldigt repræsenterede.
Festens deltagere samledes i skolens gymnastiksal, men denne viste sig at være for lille ved en sådan lejlighed, og mødet måtte henlægges til fri luft. Der blev talt af formanden for De samvirkende Husmandsforeninger i Fyns Stift, Emil Rasmussen og af formanden for skolens forretningsudvalg, Frederik Hansen, Korup, der hver især redegjorde for skolens formål og tilblivelse. Derefter bød borgmester Dithmer husmandsskolen velkommen på Odense købstads grund. Det forekom ham at være symbolsk, at den rejstes på en bykommunes grund. Det vidnede om forståelse, og han lykønskede husmændene til deres værk.

Derefter holdt forstander Søndergård den egentlige indvielsestale. I jævne og dog begejstrede ord talte han om skolens opgave. Den skulle være en skærm for ungdommen, og den skulle støtte de tanker og bevægelser, der kom op til gavn og nytte for den danske husmandsstand.
Efter endnu en række korte taler afsluttedes festen på skolen, og om eftermiddagen afholdtes på Fyns forsamlingshus et festmåltid, ved hvilken lejlighed der af mange forskellige talere blev udtalt gode ønsker for skolens fremtid.
Arbejdet kom da også godt i gang på den nye skole. Selv om der ikke fra statsmagtens side blev vist Fyns Stifts Husmandsskole den samme overstrømmende velvilje, som var blevet skolerne i Kærehave og Borris til del, lykkedes det forstander Søndergård at få skabt en skolevirksomhed, der lededes efter de principper, som husmændene selv havde tænkt sig.
Samvirksomhedens formand, Emil Rasmussen, udtrykte disse principper i en sætning, der omtrentlig lød således:"Det, vi ønsker, er en skole, hvor ungdommen kan møde den samme sociale forståelse, som den, der er rådende indenfor  husmandsbevægelsen." leverne på den nye skole oplevede det, at blive stillet ansigt til ansigt med noget af det bedste i selve husmandsbevægelsen, men de lærte mere end det. De lærte at arbejde. Der blev i Søndergårds tid lagt overmåde megen vægt på, at eleverne kunne nå frem til selvudvikling igennem et virkeligt solidt arbejde med de reale undervisningsfag. Men derover glemtes det ikke at få givet hele undervisningen den dybe menneskelig undergrund, som altid har været et særkende for undervisningen i de danske højskoler og landbrugsskoler.
Men til trods for, at det lykkedes forstander Søndergård at få skolen statsanerkendt og at få tilskud fra amtsrådet, var skolens økonomiske vilkår i hine første år dog ikke gunstige. Dertil kom, at der opstod visse personlige uoverensstemmelser mellem forstanderen og enkelte af bestyrelsens medlemmer.
Som følge deraf enedes Søndergård og bestyrelsen om at løse det kontraktforhold, der var oprettet imellem dem, og efter 3½ års virksomhed opgav Søndergård da sin forstandergerning, og til fremtidig leder af skolen antog bestyrelsen tidligere højskoleforstander H.C. Nielsen-Svinning.
Nielsen-Svinning forandrede i nogen grad skolens karakter ved at lægge mere vægt på egentlig højskoleundervisning og ved til skolen at knytte en håndværkerafdeling.
I en af de årlige skoleplaner udtrykte han sine tanker om skolens arbejde i følgende ord: "Skolens formål er at give eleverne en god åndelig påvirkning og en almen dannende udvikling og i faglig henseende dygtiggøre dem til at fylde deres plads i det borgerlige samfund som frie borgere og som landbrugere, husmødre og håndværkere, så de kan leve et økonomisk uafhængigt liv, og at husmandsbrugene stadig kan afgive målet for, hvad der kan bringes ud af dansk jord. Endvidere at virke for udbredelse af sådanne kundskaber, som gennem økonomisk udvikling af landbrugets bierhverv gør det muligt at beslaglægge en families hele arbejdskraft ved hjemmet og derved frembringe indtægter udover dem, der er en følge af selve jordbruget. Og endelig at give de almindelige kundskaber, der med billighed kan stilles krav om hos den mand og kvinde, der kræver sin ret og vil øve sin pligt."

Ligesom ved de andre husmandsskoler afholdtes allerede fra forstander Søndergårds tid en række korte kursus i de forskellige bierhverv, foruden de almindelige kursus, om vinteren for unge mænd og om sommeren for unge kvinder. Disse korte kursus udviklede Nielsen-Svinning videre, og navnlig tog han sigte på også at dygtiggøre husmødrene ved talrige kursus for kvinder.
Nielsen-Svinning ledede skolen i 6 år; men til trods for, at elevantallet var ret betydeligt, var der ofte økonomiske vanskeligheder. Dels af den grund, og dels fordi Nielsen-Svinning mente sig bedre egnet til arbejdet i en almindelig folkehøjskole, opgav han den 1. april 1918 sin stilling for at overtage ledelsen af Kerteminde højskole.

Hans efterfølger ved husmandsskolen blev havebrugskandidat Jacob Lange, der i en lang årrække havde været lærer ved Dalum landbrugsskole.
Ved Langes tiltrædelse blev håndværkerafdelingen ophævet, og man søgte at komme de tanker nærmere, der inden for husmændenes kreds oprindelig lå til grund for skolens oprettelse. Nogen gennemgribende ændring i skolens undervisning blev der vel ikke foretaget, og lærerne fra Nielsen-Svinnings tid fortsatte deres gerning. Men det landbrugsfaglige blev lige som sat mere i forgrunden.
Forstander Lange har udtrykt skolens formål som dette, at den faglig set skal være en landbrugs- og husholdningsskole, og samtidig skal den give eleverne et højskoleophold, så de møder den danske menneskelighed og det kammeratskab, som altid var den danske højskoles styrke.
Selv underviser Lange i socialøkonomi [virkede for Henry Georges ideer, den såkaldte Georgisme] og søger gennem sine foredrag om denne videnskab at vække og udvikle elevernes medborgerlige forståelse. Desuden underviser han i botanik og dermed beslægtede fag. Forstanderen støttes af en fortræffelig lærerstab.
Elevtallet har i Langes forstandertid været ret jævnt - gennemsnitlig ca. 60 om vinteren og ca. 50 om sommeren. De korte kursus, hvori deltagelsen er helt gratis, har i de senere år tilsyneladende ikke interesseret fynboerne så stærkt som tidligere. Dette kan måske skyldes den omstændighed, at der nu i mange fynske lokalforeninger afholdes sådanne kursus under ledelse af konsulenterne.
Antallet af korte kursus på skolen er som følge deraf indskrænket en del. Foruden et årligt formandskursus til vejledning for de lokale foreningsledere afholdes der nu 8-9 korte kursus om året. I disse deltager gennemsnitlig ca. 25, altså et deltagerantal på ca. 200 om året.

Under forstander Langes ledelse er det lykkedes at få skolens økonomiske forhold bragt i orden. Skolen sorterer under en særlig bestyrelse, og hele skolens økonomi er nu skolens interesse, idet forstanderen får fast løn. Hønseriet, med hvilket konsulent Løvendahl-Jensen fører tilsyn, har sin egen bestyrelse og er siden verdenskrigen stærkt udvidet. Forsøgshaven sorterer under samvirksomhedens planteavlsudvalg med konsulent Munkegaard som leder. Hvad der i høj grad har bidraget til at styrke skolens økonomi og derigennem til at sikre dens fremtid, er købet af hovedparcellen - bygninger og 63 tdr. land - fra den skolen nærliggende ejendom Højstrupgård., der blev købt ved udstykningsforeningens medvirkning. Herfra leveres stamsæd og grisesøer af god race til husmændene- en virksomhed der forøvrigt er yderligere udviklet ved samvirksomhedens forpagtning af Statens Forsøgsgård i Jullerup på Nordfyn.

Endvidere har udstykningsforeningen i 1918 ydet skolen et rentefrit lån til beløb af 16.000 kr., som senere er eftergivet.

Den store have, som hører til skolen, er under forstander Langes kyndige hånd lavet om med det formål for øje, at den kan virke som forbillede for eleverne, og i det hele taget er skolens omgivelser blevet stærkt forskønnede. En hel forstad til Odense er som en haveby vokset op i skolens umiddelbare nærhed, men selv dette har i forstyrret skønheden.

Lige ved skolen og i forbindelse med dennes have ligger en lille lund. Her har skolen fået indrettet en hyggelig og idyllisk festplads , hvor fynske husmænd ofte stævner til møder i sommertiden.

I et hjørne af haven - umiddelbart op til lunden - har forstander Lange med støtte af sin svigerfader, fhv. friskolelærer Knud Larsen [Vormark friskole] fået indrettet et meget interessant husmandsmuseum i et typisk gammelt husmandshus, der tidligere lå i landsbyen Volderslev, syd for Odense. Huset er heltud genopført i sin oprindelige skikkelse og rummer nu en mængde bohave og redskaber fra ældre tid. Det giver den besøgende et godt indblik i, hvorledes et fynsk husmandshjem så ud for en menneskealder siden.

Gennem årene er Fyns Stifts Husmandsskole virkelig nået frem til at blive det åndelige brændpunkt  for husmandsbevægelsen på Fyn. Den påvirkning, der herfra - gennem undervisning, samliv og møder - er udgået til husmændenes kreds, har bidraget til at løfte den fynske husmandsstand op i et højere kulturelt plan derved, at den gjorde dem dygtigere i deres gerning og friere og rigere i deres syn på livet.

Men Fyns Stifts Husmandsskole har virket videre end til de fynske husmænds kreds. Også fra de andre landsdele har der siddet mange elever på dens bænke - både i de almindelige skolehold og ved de korte kursus. Og mange jyder og sjællændere fik her tilskyndelser, der gjorde dem til foregangsmænd i deres hjemlige egne. Endogså vidt ud over Danmarks grænser blev denne skole kendt, og i de senere år har der næsten til stadighed gået en strøm af udlændinge hertil. Fra snart sagt al verdens lande har skolen haft gæster, der gennem kortere eller længere ophold søgte at lære dens virksomhed at kende, og i flere af Europas lande har man forsøgt at omplante dens undervisning og arbejdsmåde på hjemlig grund. Det interessanteste forsøg er vistnok gjort i England, hvor den bekendte, nu afdøde leder af højskolen i Fircroft, Mr. Tom Bryan, har oprettet en søsterskolen til denne i Avoncroft med særligt henblik på uddannelse af småbrugere efter samme grundprincipper som Fyns Stifts Husmandsskole.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk