Bernstorfsminde Seminarium
Forside ] Op ]

 
Bernstorfsminde Seminarium

Bernstorfsminde Seminarium
 

ved J. Chr. Clausen. (Svendborg Amts Historiske Samfund 1909)

Når man ad den brede og anselige hovedlandevej mellem Nyborg og færgestedet Bøjden ved Lillebælt øst fra nærmer sig herresædet Brahetrolleborg vil man på højre hånd lægge mærke til en samling huse og blandt disse et enkelt med meget højt tegltag. - Spørger man en stedkendt vejfarende, hvad det er for bygninger, vil man snart høre dem benævne "Seminariet", snart "Bernstorfsminde". Men forgæves søger man seminariet, kun en enkelt bygning , den med det høje røde tag - en tidligere lærerbolig - er tilbage af det første danske skolelærerseminarium i Provindsen.. Alt det andet et nedrevet. På seminariets grund ligger nu sognets fattiggård, og glemselens slør lægger sig tættere og tættere over den ret betydeligt åndelige virksomhed, der i sin tid udfoldedes på Bernstorfsminde seminarium og den dermed forbundne opdragelses- og pensionsanstalt.- Herfra virkede og udgik en skare mænd, som har haft betydning for dansk kultur og dansk åndsliv, og dette bør formentlig ikke overgives til forglemmelse, især blandt Svendborg amts beboere, hvorfor den efterfølgende skildring, der væsentligst er hentet fra trykte og utrykte optegnelser i den utrættelige og dygtige lokalhistoriker Niels Rasmussen Søkildes efterladte papirer, forhåbentlig må finde en berettiget plads i dette tidsskrift.
Til det første fynske skoleseminarium er grev Johan Ludvig Reventlows navn uadskillelig knyttet.- Allerede i året 1783 indførte han et i høj gra forbedret skolevæsen på baroniet, men det viste sig så vanskeligt at skaffe duelige lærere, at man endog var nødt til at hente dem fra Kiel. For at afhjælpe dette savn blev først Blågårds seminarium ved København oprettet, og den 20. december 1793 blev der nedsat en kommission til at gøre forslag om oprettelsen af et seminarium for Fyn.
I denne var grev Johan Ludvig Reventlows selsvskreven, og takket være hans ædelmodige og imødekommende tilbud blev seminariet oprettet på Baroniet Brahetrolleborg.
Allerede 1. maj 1794 begyndte det sin virksomhed dels i en bygning, der senere blev benyttet til kro (den bekendte Kornith kro), dels på selve Brahetrolleborg, hvor greven overlod de fornødne lokaler. - Den første forstander var Johan Frederik Oest, som vi senere skulle omtale. 1795 blev en seminarist Esbensen andenlærer.
I direktionen for seminariet var biskoppen, stiftamtmand Rosenørn, provst Clod og grev Johan Ludvig Reventlow, men det var denne sidste, der i virkeligheden bar og ledede seminariet således, at det på sin tid regnedes til et af vore bedste.
Bernstorfsminde, som seminariet kaldtes for at erindre om den store statsmand og fædrelandsven. som bestod af en stor grundmuret hovedbygning på to etager - tredsindstyve alen lang, elleve alen høj og halvsyttende alen dyb, og var tillige med de omliggende bygninger tækket med røde teglsten.
Såsnart bygningen var færdig og taget i brug, blev der til seminariet knyttet en opdragelsesanstalt. Denne var indrettet efter en hel ny metode fremsat af den bekendte pædagog Pestalozzi.- Eleverne deltes i tre hovedklasser, hvor undervisningen var ordnet efter, hvad der hørte til "Almentarv", til "Kaldsfornødenhed" og "liberal Dannelse". - I den første klasse undervistes i dansk og tysk, religion, geografi, regning og  skrivning foruden, "hvad der iøvrigt tjente til forstandens og hjertets dannelse, til at vække videlysten og øge indsigten i naturens undere". - I anden klasse fik den enkelte elev efter sin bestemmelse en dertil svarende undervisning, og den var delt i tre afdelinger: en merkantil, en militær og en videnskabelig. Den "liberale Dannelse" bestod væsentlig i sjælekræfternes udvikling og skilte sig fra kaldsdannelsen deri, at den bragte visse almindelige kundskaber og færdigheder til fuldendelse . Fagene var her ret omfangsrige, idet der undervistes i fransk og engelsk, fysisk og matematisk geografi. Oversigt over den almindelige historie i dens hele udstrækning, mythologi, fysikens vigtigste dele, antropologiens grundlærdomme, logik og psykologi. - Undervisningen blev dog her ikke givet i skoleform, men efter valg med overblik over det hele til tydelig indsigt og grundighed.-
Der blev også givet undervisning i tegning og musik, og havde nogen lyst dertil, kunne de også få øvelse i drejning. - Der blev lagt megen vægt på den sædelig dannelse, som også på "Hjertets dannelse ved at stemme det for retsindighed". - Eleverne vare underkastede et meget grundigt opsyn.Enhver forseelse blev strengt påtalt og ved passende straffe søgte man at forebygge fejltrin, men også ved at fremkalde ædle følelser i de unges hjerter og ved at stille dem religionen for øje.-
En streng orden og punktlighed prægede såvel undervisningen som opdragelsen.
Denne opdragelsesanstalt blev hurtig bekendt såvel herhjemme som ud over landets grænser. Langvejs fra - endog fra Afrika - sendte danske mænd deres sønner til anstalten.
Undervisningen lededes af 6 lærere, og anstalten var beregnet for 40 elever.- Foruden lærerne var ansat en kvinde til at tage sig af elevernes påklædning og deres legemlige renlighed. Både nat og dag var eleverne under opsigt. Ved optagelsen modtog hver elev et trykt reglement, som strengt krævedes overholdt. - Blev det fulgt punktligt, modog eleverne af bestyrelsen et offentligt vidnesbyrd og opmuntrende belønninger.-
Desværre ophævedes denne anstalt allerede 1809 formodentlig af økonomiske grunde.
Bestyrelsen af Pensions- og Opdragelsesanstalten påhvilede seminariets forstander i forbindelse med en særlig bestyrer. Indtil 1807 beklædtes denne stilling af professor Peter Villaume. Han var født i Berlin af franske forældre den 16. juli 1746, havde først været præst et par steder i Tyskland, senere var han professor i filosofi ved gymnasiet i Berlin, inden han i 1793 kom til Trolleborg. Han købte og opbyggede en gård - "Skovlyst" - i Nybygdgårde, men han boede selv i "Mellemhaven". Han var særlig bekendt som teoretisk opdrager og var stærkt optaget af den Campeske opdragelsesmetode at udvikle sjælekræfterne ved selvvirksomhed.- Han forlod anstalten 1807 og tog ophold på grevskabet Holsteinborg, hvor han døde på Fjurendal den 11. juni 1825.
Blandt eleverne kan særlig nævnes brødrene de Meza, sønner af stadsfysikus de Meza i Helsingør. - Navnlig Christian Julius de Meza, født den 14. januar 1792 er bleven bekendt. - Allerede i året 1807 gjorde han tjeneste som officer , var senere lærer ved Artilleriinstituttet, rejste i udlandet 182528. Hans deltagelse såvel i treårskrigen som i krigen 1864 er velkendt og skal ikke her nærmere omtales.

Også Johan Georg Christoffer Zinck, der senere blev operasanger ved det kongelige Theater, var blandt eleverne. Endnu skal nævnes Wulfen, der blev købmand i Livorno, nordmændene to brødre Hejerdal, Stoltenberg og Stoltenberg Blom, der senere blev birkedommer i Muckadell, Brahetrolleborg og Holsteinshus birker. Han tog sin afsked fra dette embede 1860, og døde på herregården Juelsberg ved Nyborg den 6te januar 1868. - Blandt elverne findes også to sønner af kammerherre Buchwald i Odense, en Kjellerup, der blev godsejer i Jylland - endvidere H.P. Dodt, Døllner, Horn, Pullich, Wesselhoff, Wibe , Arctander, Gustav Pollet, Ferdinand Mazanti o.fl. En af eleverne Corvinus får det vidnesbyrd, at han var ordentlig og flittig men hidsig.- Det bedste vidnesbyrd får en dreng ved navn Mayer, om ham siges der, at han var flittig, ordentlig og af en fast karakter.

Den første forstander for seminariet, var som tidligere nævnt Johan Frederik Oest. Han var fødtden 10de December 1755 i Nykirke i Angel, hvor hans fader var præst, han havde studeret ved Københavns Universitet, var derefter huslærer, sidst - år 1788 - for grev Johan Ludvig Reventlows søn af grev Ditlev Christian Ernst. - 1793 forlod han Brahetrolleborg, giftede sig og styrede et pigeinstitut i Lyksborg, indtil han 1795 af Kongen udnævntes til førstelærer ved seminariet, for hvilket han i 20 år stod i spidsen.

Han skildres som en lærer, der forstod at gøre enhver ting interessant, men hans yndlingsfag var pædagogik og naturvidenskab. - Han var godmodig og velvillig overfor sine elever. Ved siden af sin skolevirksomhed syslede han med særlig forkærlighed i sin have. - Det har sikkert for en stor del været ham, der har båret seminariet, hvorfor det også blev betragtet som en god anbefaling at have haft Oest til lærer. - I året 1813 blev han Ridder af Dannebrog og skriver i den anledning til sin søn: "Ridder er jeg bleven , kære søn, men nu fattes ridderdåden og ridergodset." Han døde den 14de januar 1815 og blev begravet på Brahetrolleborg kirkegård. På hans grav er rejst et smukt mindesmærke af rød bornholmsk sandsten med bronceornamenter. Indksriften på stenen vidner om, hvor agtet og afholdt han var. Foruden navn og titel, står der:
 "Synker end stenen i grus, som her
skal bevare Dit minde.
Dette forsvinder dog ej, stedse
end lever din dåd.

Venskab og erkjendtlighed have oprejst dette minde."

Af seminariets lærer kan endvidere nævnes Jakob Bang, der var andenlærer og senere fra 1801 til 1808 tillige sognepræst for Krarup menighed. Han døde som sognepræst i Horne 1852, var konsistorialråd og Ridder af Dannebrog. Hans efterfølger som andenlærer ved seminariet var Jørgen Bonde.

Han var en fattig husmandssøn fra Nybo i Brahetrolleborg sogn og var født 1776. Efterat have været elev på seminariet og bestået dets examiner, blev han lærer ved Pensionsanstalten og i 1809 lærer ved seminariet. Fra denne stilling tog han sin afsked i 1813 og døde i Trolleborg mølle i året 1827.
Blandt andre lærere nævnes en dansklærer Wibe, en sanglærer Hansen og endelig 3 tyskere Schmidt, Warnexk og Schnoor, men disse vente snart tilbage til deres hjemland.
Oest`s eftermand , som forstander var Karl Johan Heise, født den 30te marts 1787 i København. Han blev student med udmærkelse fra Borgerdydskolen og tog 1805 theologisk embedsexamen ligeledes med udmærkelse. En kort tid var han ansat som adjunkt ved Latinskolen i Helsingør, men blev så i 1815 udnævnt til forstander og førstelærer ved seminariet, hvor han virkede til dets nedlæggelse i 1826.

Han gik derefter over i præstegerningen og døde den 26de februar 1857 som sognepræst i Birkerød. Han var i flere henseender en modsætning til Oest. Han havde ikke noget behageligt væsen og var på grund af sin udprægede rationalisme ikke særlig godt anskreven hos flere af egnens præster. Navnlig var forholdet mellem ham og sognepræsten i Hågerup Knap meget skarpt. Men en dygtig og kundskabsrig lærer var han, navnlig skal hans forelæsninger over sjælelæreren have være fortrinlige. - SOm forfatter er han kun kendt ved sin oversættelse af Platos skrifter.
I året 1815 blev den senere bekendte sprogforsker Niels Mathias Petersen, andenlærer ved seminariet. Han var født i Sanderum ved Odense den 24. oktober 1791, hvor hans fader var skrædder, men i en ganske ung alder blev han taget i huset af en slægtning i Odense. I skolen her sluttede han inderligt venskab med Rasmus Rask, som vakte hos ham en stærk kærlighed til det gamle Norden. Efterat have taget studenterexamen i 1808 gav han sig til at studere theologi, men han tog aldrig nogenn embedsexamen. En tid var han huslærer i en fynsk præstegård.
Som seminarielærer var han meget flittig og samvittighedsfuld og tillige meget beskeden i sin fremtræden.
Han havde en ganske mærkelig frygt for at træde offentlig frem som forfatter. En "Danmarks Historie" som han påbegyndte her på seminariet, blev ikke udgivet, og navnlig sagnhistorien, hvorved han senere blev så berømt, turde han ikke indlade sig på at behandle.- I religiøs henseende var han en modsætning til Heise. Ligesom denne vedblev han at være lærer ved seminariet til dets nedlæggelse. - Hans senere for fædrelandet så fortjesntfulde liv skal ikke her nærmere omtales.

For at give seminariets elever lejlighed til at øve sig i praktisk skolegerning blev der den 1ste juni 1798 åbnet en børneskole ved seminariet.
En del af børnene blev taget fra Hågerup skoledistrikt, hvilket selvfølgelig ikke var velset af skolelæreren der, og det gav også en del anledning til stridigheder og stadige ændringer af plan og omfang af seminariets skole, som dog vedblev af bestå, indtil seminariet blev nedlagt.
Såvel denne børneskole som de andre Reventlowske skoler fik en meget gavnlig indflydelse på egnens ungdom, og såvel gamle skoleprotokoller fra hine dage som også bevarede prøveskrifter bære vidnesbyrd både om en omhyggelig og dygtig undervisning som også om gode resultater hos børnene. En frugt af dette udmærkede oplysningsarbejde er det vel også, at der fra Brahetrolleborg sogn fra hine tider og op til nutiden  er udgået et ualmindeligt stort antal dygtige lærere.
Livet på seminariet skal have formet sig ganske anderledes end på andre lignende undervisningsanstalter. De unge mennesker nød udenfor undervisningstiden en næsten ubunden frihed, hvilket dog ikke i nogen måde  medførte uregelmæssigheder. Grunden hertil har sikkert ikke blot været ,  at alle seminaristerne både boede og spiste på seminariet, at dette lå på et forholdsvis afsides sted, men navnlig at det blev styret på en mild og kærlig måde, således at en bestemt sædelighedsfølelse gjorde sig gældende hos eleverne, der også ved det kammeratlige samliv følte sig tilskyndede til at værne om seminariets ære.-

Desværre blev denne udmærkede undervisningsanstalts levetid kun så kort. Dens nedlæggelse var et stort tab for hele omegnen. Hvad der var den egentlige grund til nedlæggelse, er næppe let at få oplyst. Som den officielle og vel også mest naturlige grund angives, at det kostede for meget. Hele landet var jo i pengenød, og baroniet Brahetrolleborg var stærkt berørt deraf, gælden var endog så stor, at dets besidder blev sat ud af rådighed over dets indtægter. Da seminariet væsentlig blev holdt oppe af baroniet og ejedes af dette, blev det besluttet at ophæve seminariet og bortsælge dets bygninger og jorden.
En anden medvirkende grund til nedlæggelsen var måske også striden mellem forstander Heise og pastor Knap i Hågerup. -Knap klagede både  over, at Heise var forsømmelig med undervisningen og over hans rationalisme, og flere præster klagede over, at hans undervisning var for høj, således at eleverne bleve indbildske og mente sig ligeså kloge som præsterne. -Striden mellem Knap og Heise blev dog bilagt ved mellemkomst af prins Christian (senere Christian den ottende), der den gang var guvenør i Fyns Stift.
Hvad nu end grunden har været, blev seminariet nedlagt i året 1826 og den 31, maj 1827 blev bygningerne med jord bortsolgt ved auktion for 5220 rdl. til et interessentskab. Grev Ditlev Reventlow besluttede imidlertid at bevare hovedbygningen for nedbrydelse og købte den derfor tilligemed de øvrige bygninger. - Efter grev Reventlows død i 1854 købte sognet seminariebygningerne, og trods en betydelig modstand fra mange af beboerne blev hovedbygningen solgt til nedbrydning i august 1856. -
Af materialet blev opført en ny hovedbygning ved Nybøllegård i Hillerslev sogn samt stuehuse ved to andre gårde.
Kun en bygning blev tilbage. Til denne hørte en jordlod på 12 tdr. land, som professor Oests søn Konrad af grev Ditlev Reventlow fik livsforskrivning på. Efter Konrad Oests død er denne bygning og jordlod bleven solgt, og for købesummen er oprettet et legat, som bærer navnet "Bernstorfsmindes Legat."
De synlige minder om Bernstorfsminde seminarium er således nu efter knap 100 års forløb sågodt som fuldstændig udviskede og alle elverne, som fik deres uddannelse her er forlængst døde, men i vort folks oplysningshistorie, i den danske folkeskoles historie og især i Svendborg Amts Historie bør mindet om denne udmærkede undervisnings- og opdragelsesanstalt, der i sin plan og sit anlæg ganske sikkert var forud for sin tid, bevares gennem tiderne.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk