Friskolelærer Peder Pedersen, Søllinge
Forside ] Op ]

 
Friskolelærer Peder Pedersen, Søllinge

Nogle træk af Søllinge Friskoles Historie, nedskrevet af Peder Pedersen ca. 1921.[Indledningen udeladt]
 

Som en af de Egne i Landet, hvor Friskolen har faaet en stærk Udbredelse og Tilslutning, kan nævnes Ryslingeegnen, og det er navnlig en enkelt Mands stærke kristelige Vidnesbyrd, der her har beredt Jordbunden for Friskolen. Det er Præsten Vilhelm Birkedal, der i en lang Række af Aar først som Sognepræst i Ryslinge og efter sin Afskedigelse som Sognepræst her, som Præst ved Landets første Valgmenighed virkede paa denne Egn.
Hans stærke og varme vækkende Ord skabte en stor kristelig og folkelig Bevægelse i Ryslinge og Omegn, og dette gav sig ogsaa Udslag i, at man ikke længer kunde tilfredsstilles ved de derværende Almueskolers Virkemaade, der stod i stærk Modsætning til hele det Livssyn paa kristelig og folkelig Opdragelse, der var skabt ved Birkedals Forkyndelse. Der oprettedes i Løbet af faa Aar et ret stort Tal af Friskoler paa Ryslingeegnen, som forøvrigt ogsaa paa andre Egne, navnlig hvor dygtige grundtvigske Præster havde deres Virkeomraade.
Naar der er paapeget den Indflydelse dygtige opvakte Præster fik i Retning af at vække og udvikle Sansen for en  sundere menneskelig og kristelig Børneundervisning, saa der der en Mand, som i denne Forbindelse ikke maa forglemmes, naar der er Tale om Friskolen og Arbejdet i denne, da det er ham der praktisk taget gav Impulserne til den ny Maade at holde Skole paa. Det er Skolemanden Kr. Cold. Han havde selv prøvet at praktisere efter den gamle Metode men var ad Livets og Erfaringens Vej kommet til den Erkendelse, at skulde Børnene virkelig faa Udbytte for Livet af deres Skolegang, saa maatte der gaaes frem ad andre Veje, og han gjorde da den Opdagelse, at det gjaldt om at faa Børnenes Interesse vakt, og det sker bedst ved at fortælle ganske jævnt og naturlig om de Ting, der møder os i Historien og det daglige Menneskeliv, saadan at de faar et levende Billede, de kan optage i deres Fantasi og tiltale deres Følelse og dermed vække deres Eftertanke, og det er denne Undervisningsform, der har vunden hævd i Friskolen og som nu forøvrigt gaar sin Sejrsgang i de bedste af vore offentlige Skoler. Der er sikkert ingen Skolemand i Danmark, der har havt saa stor Betydning over for Børneskolen og dens lykkelige Udvikling som Kr. Cold.
 Vi maa betragte ham som Friskolens Fader og Foregangsmand. I de første Aar af Friskolens Levetid gik en betydelig Del af Friskolens Lærere ud fra Kolds Højskole.
 Adskillige af dens Lærere var vel til at begynde med ikke stærkt ladet med Kundskaber, men de havde som Regel godt Greb paa at holde Skole, og under den praktiske Skolegerning og ved samvittighedsfuldt Selvarbejde udvikledes de til dygtige Lærere, der godt fyldte deres Plads. De første Friskolelærere virkede under meget tarvelige økonomiske Kaar, men de gjorde deres Gerning til Lykke og Velsignelse for Børnene og til Guds Ære, fik de nok det daglige Brød.
Imellem de Lærere, der fik deres Uddannelse paa Colds Skole, indtage Knud Rasmussen, Sødinge Friskole, en fremtrædende Plads. Der var af Vilhelm Birkedals Ven, Kand. theol. J. Schjørring, oprettet en Højskole i Sødinge og ved Siden af en Friskole. De blev begge ledet af Schjørring. Da denne senere blev kaldet til Præst i Hodde og Tistrup ved Varde, ophævedes Højskolen, men Friskolen fortsatte, og Kn.  Rasmussen, der var barnefødt i Sødinge, blev antaget som lærer. Han er et af de elskværdigste Mennesker, jeg har kendt, og han fik ved sit varme Hjerte og sine rige Evner, sin poetiske Begavelse og sin jævne Færd en stor og god Indflydelse paa Børnene og i det hele paa de Mennesker, han kom i Forhold til. Hans Virkekreds strakte sig ogsaa til Søllinge og Eskildstrup, og egentlig er Søllinge Friskole en Aflægger af Kn. Rasmussens Skole, og nogle af hans Elever fra Søllinge Sogn blev senere nogle af Søllinge Friskoles bedste Støtter.
Der var ikke saa faa af Søllinge Sogns Beboere, der var Sognebaandsløsere til Birkedal i Ryslinge. Nogle af disse Hjem sendte deres Børn til Sødinge Friskole, men da flere Familier stundede til at skulle have deres Børn i Skole, begyndte man at sysle med Tanken om at faa oprettet en Friskole i Sognet. Der blev gjort flere Tilløb til at faa en saadan i Gang. Blandt andet blev der indledt Underhandlinger med daværende Lærer paa Kolds Skole - senere Redaktør og Landsthingsmand Jørgen Pedersen om at overtage Pladsen som Lærer, men Sagen stødte paa adskillige Vanskeligheder - vist nærmest af økonomisk Art - og blev foreløbig stillet i Bero. Men Tanken om en Friskole var dog stadig levende og i Februar 1873 blev der indkaldt til Møde om Sagen hos Gmd. Lars Jakobsen, Eskildstrup. Ved nævnte Møde blev man enig om at gøre Alvor af den. Det blev bestemt, at Skolen skulde begynde i det paafølgende Foraar med mig som Lærer. Der var vel endnu økonomiske Vanskeligheder at overvinde, men en enkelt Mands store Offervillighed gjorde Udslaget. Det var ovennævnte Lars Jakobsen. Skønt han ingen skolesøgende Børn havde- de var alle konfirmeret - tilbød han at indrette Lejlighed i Enden af sin Lade til Skole og Værelse for Læreren, og tillige vederlagsfrit at give Kosten til Læreren de første Aar. Skolens andre Venner skulde saa sørge for Løn.
Nedenstaaende skal nævnes de Familier, som sluttede sig til Skolen ved dens Begyndelse.
Gaardmand Bernt Berntsen, Eskildstrup, Boelsmand Hans Nielsen, Eskildstrup, Husmand Hans Lykke Rasmussen, Vesterskov, Homøopath Claus Olrich, Eskildstrup, Husmand Søren Nielsen, Eskildstrup, Husmand Rasmus Hansen, Eskildstrup, Gaardmand Anders Jensen, Eskildstrup, Husmand Jørgen Graa Sebits, Eskildstrup, Gmd. P. Andersen, Søllinge Mark, Gmd. Jens Hansen, Vesterskov, Husmd. Ole NIelsen, Vesterskov, Hmd. Karl Adolf Hansen, Vesterskov, Gmd. P. Jørgensen, Vesterskov, Boelsmand Kristen Kristensen, Vesterskov, Gmd. Peter Jørgensen, Pederstrup. Sidstnævnte døde, før Skolen kom i Gang, men hans Eftermand Rasmus Jørgensen sluttede sig ogsaa til Skolen. Gmd. Jørgen Kristensen, Søllinge, Hmd Niels Nielsen, Søllinge, I den nærmest følgende Tid fik Skolen endvidere Tilslutning fra Gmd. Hans Hansen, Søllinge, og Gmd. Frands Jørgensen, Søllinge.
Skolen begyndte sin Virksomhed d. 3. Maj 1873 med 8 Børn ), hvoraf kun 2 var over 8 Aar. Efter paafølgende Høstferie forøgedes Antallet med nogle Børn, der hidtil havde faaet Undervisning i Sødinge Friskole.
Jeg var altsaa bleven Lærer i den nyoprettede Friskole, og jeg skal her give nogle Oplysninger om mine Oplevelser og Udvikling, indtil jeg overtog Pladsen.

Jeg er født i Brangstrup, Ringe Sogn, den 24 Marts 1851. Min Fader var Husmand og Væver og virkede tillige som "Skaffer"  ved Gilderne i Omegnen. Han var gårdmandssøn fra Lørup, Ryslinge Sogn; min Moder Maren Hansdatter var Gaardmandsdatter fra Sandager, Gislev Sogn, og hendes Hjem er endnu i Slægtens Eje. Begge mine Forældre var Sognebaandsløsere til V. Birkedal og hørte til hans nære Venner. De var begge fromme og bundærlige Mennesker, og de havde vundet sig en trofast Vennekreds blandt opvakte Kristne og nød ogsaa fra anden Side Agtelse for deres retlinede Færd. De havde havt 6 Børn, hvoraf de 5 var døde som smaa, og jeg var ene tilbage. De havde havt megen Sorg under Børnenes Sygdom og Død, og det har sikkert bidraget til at bringe stor Alvor ind i deres Sind. Dette satte ogsaa sit præg paa Hjemmet, uden at det dog gjorde det mørkt og trist. Det var et meget gæstfrit Hjem, og jeg har mange gode og glade Minder fra de smaa Sammenkomster med med gode Venner, naar god og livlig Samtale og aandelige Sange vekslede med hinanden. Da min Skolegang skulde begynde, var der alt begyndt en Friskole i Ryslinge, og det var den første Bestemmelse, at jeg skulde dertil, men saa skete der et Lærerskifte ved Friskolen, og da mine Forældre ikke kendte den ny Lærer, maatte jeg i Brangstrup Skole. Læreren der var en meget samvittighedsfuld Mand, men helt af den gamle Skole, og det gik i stor Stil med Udenadslæsning og med strænge Straffe for de Børn, der ikke kunde deres Sager. Jeg slap dog fri for legemlig Tugtelse, da mine Forældre holdt strængt paa, at jeg mødte vel forberedt i Skolen, og tillige havde jeg en udmærket Hjælp af min Fader, der efter den Tids Forhold var meget vel oplyst og gerne meddelte af sit Kundskabsforraad til Sønnen.
Det gik dog mere og mere op for mine Forældre, at der var store Mangler ved Undervisningen i Brangstrup Skole, og jeg kom saa, da jeg var 11½ Aar i Ryslinge Friskole, hvor Sønderjyden Kr. Appel den Gang var Lærer. Han var udgaaet fra Jellinge Seminarium og havde modtaget stærke Indtryk fra den varmhjertede og dygtige Forstander Svendsen, der har havt saa stor og indgribende Betydning for de unge Mænd, der kom til at sidde under hans Lærerstol-
Kristian Appel var en ejendommelig kraftig og livsfrisk Personlighed med stærke kristelige og nationale Følelser. Han havde udmærkede Evner til at gribe sine Tilhørere baade i Børneskolen og sin Aftenskole. Navnlig hans Fortælling af Fædrelandets Historie var i høj Grad fængslende. Min Skolegang hos Appel blev dog foreløbig kun kort, da den blev afbrudt ved Krigen 1864, hvortil han meldte sig frivillig. Undervisning blev saa overtaget af Morten Bredsdorff - dengang Huslærer hos Birkedal - og den fornævnte J. Schjørring, Sødinge. I Foraaret 1864 blev de afløst af Jørg. Pedersen fra Kolds Skole, som overtog Skolegerning, til Krigen var forbi, og Appel atter kunde overtage den.
Jeg blev konfirmeret af Birkedal Foraaret 1865, og der skulde nu tages Bestemmelse om mit fremtidige Arbejde. Foreløbig kom jeg ud at tjene, men fra den sidste Del af min Skoletid var der begyndt at ytre sig Lyst hos mig til Skolegerning, hvad mine Forældre til at begynde med ikke syntes videre godt om, da de helst ønskede, at jeg som eneste Barn skulde blive hjemme og udøve min Faders Profession som Væver. Min Interesse for Væverfaget vilde dog ikke indfinde sig, og da Lysten til Skolegerning stadig voksede hos mig og Lærer Appel indtrængende opfordrede mine Forældre til at lade mig gaa Skolevejen, gik de ind derpaa, da Appel lovede at forberede mig  uden Vederlag. Jeg tilbragte saa Vinteren 1867 til 68 i Ryslinge Friskole, fik særskilt Undervisning hos Appel og deltog i praktisk Skolegerning, og denne Vinter bragte  mig stor Udbytte samtidig med, at det øgede min Interesse for Skolegerning. Mine Forældre havde dog stadig Betænkeligheder ved at lade mig fortsætte ad den begyndte Vej, da de ikke saa dem istand til at udrede de dermed forbundne Udgifter. Jeg maatte derfor afbryde og tage Tjeneste ved Bondegerning i 1½ Aar. Jeg fastholdt dog stadig min Plan om at blive Lærer, og jeg fik da omsider mine Forældres Samtykke til at indmelde mig som Elev paa Kolds Skole i Vinteren 1869-70, og dette Skoleophold blev en af de gladeste og frugtbareste Tider i mit Liv. Skønt jeg var lovlig ung til at faa fuldt Udbytte af Kolds indholdsrige og ejendommelige Foredrag om Menneskelivet som det havde klaret sig for ham igennem hans aabne aandelige Sans og mærkelige Oplevelser, saa fik dette Højskoleophold dog en indgribende og blivende Betydning for mig, saa jeg den Dag i Dag maa prise min Lykke, at jeg kom under denne Mands Paavirkning. Navnlig hans stærke og levende Tro paa, at Guds ledende Haand følger os allevegne og bereder Vejene for os, bidrog til at styrke mit Haab om, at jeg, trods de Hindringer, der kunde stille sig i Vejen, nok skulde komme ind i den Livsgerning, min Hu stod til, og det styrkede ogsaa min Vilje til at bruge mine Kræfter til at tage kraftig fat paa min Forberedelse dertil. Der var god Lejlighed til ved Siden af Foredragene at indsamle Kundskaber i de elementære Fag. Navnlig en af Lærerne, den før omtalte Jørgen Pedersen, havde et udmærket Greb paa gennem sin klare Fremstilling at yde Eleverne frugtbar Hjælp i de Fag, der laa ind under hans Undervisning. Særlig hans Undervisning i Kemi gav mig stor Interesse for dette Fag, og det kom til at danne et godt Grundlag for Selvarbejde med Faget, der satte mig i stand til i mit senere Arbejde med Land og Havebrug at kunne følge ret godt med i Foredrag og Landbrugsartikler, der behandlede Spørgsmaal, som vedrørte Kemiens Resultater vedrørende Landbruget.
Desværre blev det kun kort Tid mit Højskoleophold varede. Cold var hele Vinteren svag, og hans Sygdom forværredes stærkt i Vinterens Løb, saa hans Virksomhed hæmmedes betydeligt derved. Hen paa Foraaret blev han kastet paa et Sygeleje, der endte med Døden. Endda noget før Kolds Død blev jeg kaldet fra Skolen ved et særligt Tilfælde. I Rudme Friskole var det kommet til Konflikt mellem læreren og en Del af Skolekredsen, og Læreren opsagde sin Plads med meget kort Varsel. Kredsen kom i Betryk for en Lærer, og de henvendte sig da til Lærer Appel i Ryslinge for at faa Raad desangaaende, og navnlig spurgte de ham, om ikke jeg, som de vidste arbejdede henimod at blive Lærer, kunde overtage Pladsen. Han svarede, at det kunde jeg vel nok foreløbig, men jeg maatte ikke blive der, da jeg skulde have Ro og Lejlighed til at fortsætte min Forberedelse. Jeg fik nu Opfordring fra Skolekredsen i Rudme om at komme derhen som Lærer. Jeg var meget i Tvivl om, jeg burde tage mod Pladsen, og jeg gik derfor ind til Cold for at tale med ham om det, men da han tilraadede mig at tage mod Kaldet, overvandt jeg Betænkelighederne og rejste til Rudme, og Cold gav mig sin Velsignelse med. Saadan blev jeg da Lærer, inden jeg ret tænkte paa det. Jeg tiltraadte Pladsen midt i Februar 1870, knap 19 Aar gammel.
Jeg begyndte min Gerning som Lærer med Frygt og Bæven, men det gik forøvrigt ret godt. Jeg forberedte mig omhyggeligt,  og Børnene var gennemgaaende flinke, ligesom det var en god og forstaaende Friskolekreds, der gjorde alt, hvad de kunde for at lette mig Arbejdet og give mig Frimodighed til Gerningen. Skolen var tilhuse hos afdøde Maltgører Jørgen Andersen, Herringe. Her fik jeg ogsaa Kost og Ophold og levede i et dejligt Hjem, hvor Alvor og Gammen forenedes paa en smuk og sund Maade, og den Venlighed og Forstaaelse jeg her mødte var en stor Styrkelse for mig til min daglige Gerning.
Jeg følte mig dog for ung og for lidt udviklet til at fortsætte den praktiske Skolegerning, og jeg bad Skolekredsen søge sig en anden Lærer til at afløse efter Sommerferien. Ved Hjælp af en Anbefaling fra Pastor Birkedal, fik jeg Løfte om at faa fri Undervisning paa Blaagaards Højskole i København den følgende Vinter. Denne Vinter deltog jeg saa i Undervisning paa Højskolen og gik derfra om Foraaret ind i det derværende Seminariums 2den Klasse. Blaagaards Seminarium var paa den Tid en af Landets bedste Lærerskoler. Det lededes af Forstander I.T.A. Tang, der var stærkt paavirket af Grundtvig, og de Lærere, der underviste i Religion og Historie var af Grundtvigs Venner og dertil betydelige Personligheder. Af saadanne Mænd, der Tid efter anden underviste paa Seminariet, skal nævnes Skat Rørdam, senere Biskop, og Niels Lindberg, senere Valgmenighedspræst i Kerteminde og Madsen, der blev Svendsens Efterfølger som Forstander paa Jellinge Seminarium. De to sidstnævnte var Lærere under mit Ophold. De var begge udmærkede Mænd med stor Kundskabsrigdom men ogsaa med god Evne til at øve personlig Indflydelse paa deres Elever. Der var ved Siden af særdeles dygtige Faglærere i Realfagene, saa der ogsaa i den Henseende kunde høstes godt Udbytte for den senere Skolegerning. Hvad det mest skortede paa, var et frugtbart Samliv mellem Eleverne. Vi boede jo spredt i Byen og kom i Almindelighed ikke meget sammen uden for Undervisningstimerne. Trods dette dannede der sig dog smaa Samlag mellem dem, der følte sig draget til hinanden. Jeg fandt da ogsaa en lille Kreds jeg inderlig kunde slutte mig til. Til denne Kreds hørte blandt andre Laurs Rasmussen, senere Lærer ved Ringe Friskole. Vi blev Venner for Livet og har ogsaa i vor senere Virksomhed havt stort Udbytte af hinanden. Vort Vennelag bestod væsentlig af unge Mænd, der delte den grundtvigske Anskuelse af Kirke-Skole- og Folkeliv, og som var Venner af den fri skole. Arbejdet for Eksamen stod temmelig lavs i Kurs hos de fleste af os. Derimod var vi enige om at lægge os i Selen for at opnaa en Udvikling, der kunde gøre os velskikkede til at blive gode og dygtige Arbejdere i Friskolens Tjeste. Vi læste temmelig frit, men fulgte gennemgaaende Timerne og løste de stillede Opgaver. I Foraaret 1872 forlod jeg Seminariet, væsentlig fordi mine Forældre ikke turde sætte sig mere i Gæld til min videre Uddannelse, og fordi jeg haabede paa Grundlag af den Undervisning og Udvikling jeg havde faaet, gennem Selvarbejde at kunne erhverve, hvad jeg manglede. I Efteraaret 1871 havde jeg været paa Session og blev indkaldt som SOldat 25. April 1872. Det følgende Efteraar blev jeg hjemsendt. Efter at jeg havde opholdt mig et Par  Maaneder i mit Hjem, fik jeg en Sysselsættelse som Medhjælper ved Fyns Tidende, der ved Nytaar 1873 var bleven overtaget af Jørgen Pedersen, den før nævnte Lærer ved Colds Højskole. Mine Tanker og Ønsker var dog stadig vendt mod Arbejdet i Friskolen, og dette Formaal naaedes, da jeg ved det før omtalte Møde blev antaget som Lærer til den ny  Friskole i Eskildstrup. Den 2den Maj 1873 drog jeg fra mit Hjem, for at overtage den Gerning, hvori jeg nu har virket i 48 Aar.
I det foregaaende er nævnt Skolens Fædre. Den væsentligste Del af de Forældre, der sluttede sig til den ny Friskole, hørte til Ryslinge Valgmenighed, men der var dog adskillige derudenfor, som sendte deres Børn til Skolen og ANtallet af Børn steg temmelig hurtig op til over 20. Skolen havde et godt Hjemsted hos Lars Jakonsen. Han var en stor Børneven, og skønt det kunde medføre adskillige Ulemper, naar Børnene som Legeplads benyttede Gaardsplads og Lader, hørte jeg aldrig Knur eller vrede Ord hverken overfor Børnene eller mig i de tre Aar, Skolen var tilhuse hos L. Jakobsen. Baade han og hans fromme Hustru var altid velvillige, og jeg fik aldrig Indtryk af, at Skolens eller mit Ophold var dem til Byrde, skønt det krævede et stort Offer af dem paa forskellig Maade. Heller ikke blev der fra deres Side krævet Godtgørelse af mig hverken ved personligt Arbejde for dem eller paa anden Vis, uden hvad jeg frivillig gerne vilde yde. Baade Skolekredsen og jeg skylder at mindes Lars Jakobsen og Hustru med varm Taknemmelighedsfølelse. Efter 3 Aars Forløb var Børneantallet vokset saadan, at der trængtes til mere Plads, og da der paa dette Tidspunkt netop blev et Hus tilsalgs lidt fra Søllinge By, blev dette købt til fremtidigt Hjem for Friskolen, og den flyttede over tiltil d. 1ste April 1876. Mine Forældre, der ejede et Hus i Brangstrup, solgte dette og overtog Huset i Søllinge som Ejendom. Det blev en stor Støtte for mig og Skolen, at mine Forældre flyttede til Søllinge, idet jeg nu sammen med dem fik et Hjem, hvor der var hyggeligt og godt være. Mine Forældre vandt hurtig Skolekredsens Velvilje, og de hjalp ved deres milde Gæstfrihed i betydelig Grad til at knytte stærke Baand mellem Skolen og SKolekredsen. Ved deres Hjælp blev det ogsaa muligt at faa Arbejdet ved Husmandsstedet udført uden at kræve for meget af mit personlige Arbejde og at de økonomiske Kaar kunde blive saadan, at der kunde leves under dem. Skolelønnen var ikke stor, og det kneb haardt undertiden med at udrede Udgifterne nu, da Gælden var meget stor men egentlig Nød led vi aldrig, selv om det til Tider saa mistrøstigt ud, og alt i alt maa jeg sige, at vi levede under lykkelige Kaar. Det styrkede ogsaa Haabet til Fremtiden, at Skolekredsen og Børneantallet stadig voksede stærkt. Foruden Familierne fra Søllinge og Eskildstrup fik Skolen nu ogsaa Tilslutning fra Havndrup og Tarup Mark, og flere af disse Familier har siden været Skolens trofaste Støtter. Her skal nævnes Gmd. Kr. Nielsen, Havndrup, Gmd. Hans Knudsen, Havndrup, Husmd. Rasmus Povlsen, Havndrup, Gmd. Lars Andersen, Havndrup, Gmd. Peder Jørgensen, Havndrup, Købmand Mads Hansen, Havndrup, Tømrer Niels Pedersen, Kattekilde, Skomager P. Larsen, Tarup Mark.
Fra 1876 til 1881 havde Skolen Lokale i den sydlige Ende af vor Ladebygning, der blev udvidet ved Tilbygning af et Par Fag, men da Skolestuen her snart blev for lille til at rumme det stigende Børneantal, maatte der tænkes paa en selvstændig Skolebygning. Der var hos de unge, der arbejdede i Skyttesagen, bleven stærk Trang til et Lokale, hvor der kunne øves Gymnastik. Denne havde hidtil været øvet omkring i Gaardmændenes Lader. Ved Samvirke mellem Friskole og Skytteforeningen blev der nu i 1881 opført en Bygning, 25x12 Al., der skulde afgive Plads baade til Skolestue og Gymnastiksal. [øvelseshus] Skolen  fik PLads i den østlige Ende af Bygningen og Skytteforeningen i den vestlige, og de to Virksomheder fik en efter den Tids Forhold ret gunstige Boligforhold. Da det voksende Børneantal imidlertid gjorde det ønskelig, at Skolen fik en bedre Klasseinddeling, byggedes der senere et Par Fag til Husets vestlige Ende, saa en Klasse kunde undervises i det deri indrettede Lokale af en Lærerinde, som tillige skulde være til noget Hjælp i vort Hjem.
Det viste sig dog i Aarenes Løb, at der var ret store Ulemper ved Forbindelsen mellem Skole og Gymnastiksal. Gymnasterne maatte til flere af deres Øvelser gøre Brug af Skolelokalet. Med dette for Øje var der mellem disse to Lokaler kun anbragt et Bræddeskillerum, som kunde skydes tilside, naar Gymnasternes Øvelser gjorde det nødvendigt. Dette Forhold medførte, at Mellemvæggen blev utæt, og det var derfor vanskeligt at holde tilstrækkelig Varme i Skole om Vinteren. Ogsaa fra Skytteforeningens Side var man mindre godt tilfreds med Ordningen, da Indførelsen af den svenske Gymnastik gjorde det nødvendigt, at der blev mere Plads til Redskaber. Der blev da 1903 taget Beslutning om at opføre en selvstændig Skolebygning. Byggegrunden blev afgivet fra vor Ejendom. Der byggedes saaledes, at der blev Plads til 2 Skolestuer med Vinduer mod Syd, en rummelig Gang mod Nord og to smaa Værelser til Lærer og Lærerinde. Ved Gangen tilvejebragtes Forbindelse mellem Skole og Gymnastikhus, der navnlig i daarlig Vejr , ogsaa afgiver Legeplads for Børnene.
Skolen yder nu en fuldt hensigtssvarende Lejlighed for Skolearbejdet. Fra 1894 har der ved Siden af Læreren været knyttet en fast Lærerinde til SKolen. Hun fik i de første Aar Kosten vederlagsfrit hos Læreren, mens Lønnen ydedes af Skolekredsen. Senere har Skolekredsen betalt baade Kostpenge og Pengeløn. Som Lærerinder ved Skolen har virket følgende: Katrine Pedersen, Ørting, Maren Skovrup, nu Lærerinde i Stenstrup, Sigrid Poulsen, Aarhus, Kristiane Bastholm, nu lærerinde i Øsløs, Rigmor Frederiksen, Støvring, Marie Jensen, Vindehelsinge, Hansine Kristiansen, Sallingelunde. Den førstnævnte testamenterede før sin Død 100 Kr. til Søllinge Friskole. Summen blev anvendt til Indkøb af fysiske Redskaber og et Skab til deres Opbevaring.
Ved Siden af Børneskolen har der siden Skolens Begyndelse hver Vinter været holdt Aftenskole for de unge med Fortælling og Oplæsning, og disse Sammenkomster har i væsentlig Grad bidraget til at udvide Skolens Virkeomraade, idet flere af de unge, som ellers stod ret fremmede overfor Friskolen og dens Arbejde, gennem Aftenskolen knyttedes dertil, og har senere som ældre været Friskolens gode Støtter og har sendt deres Børn dertil. Der har ogsaa af og til været holdt Møder med de Ældre, hvor der dels har været holdt Foredrag og Oplæsning, og dels ført Samtaler og Forhandling om Skolens Forhold.
Søllinge Friskole har i Aarenes Løb stadig havt god Tilslutning væsentlig fra Søllinge Hellerup KOmmune, men dog ogsaa i ret betydelig Grad fra Nobosognene: Sønder Højrup, Sønder Næraa og Ringe. Børneantallet har naturligvis været vekslende - det har bevæget sig mellem 45 og 66. Hovedparten har været fra Hjem, der slutter sig til den grundtvigske ANskuelse, men der har ved Siden af været ikke faa Børn fra Hjem, der staar i fjernere Forhold dertil, men som har havt Tillid til Skolen og dens Arbejde, at de har turdet betro den  deres Børn, og der har ogsaa fra disse Hjem været mange Børn, som det har været en Glæde at arbejde med, og hvoraf ikke saa faa senere har sluttet sig til den Kreds, der har dannet sig om Skolen.
Der har under Skolens Virksomhed været et godt Samarbejde mellem Lærer og Skolekreds. - Der kan jo, selv hvor man er i Overensstemmelse om de store Grundlinier for Skolens Arbejde, godt fremkomme personlige Uoverensstemmelser om adskillige Spørgsmaal, der kan skade Skolens rolige Arbejde. Søllinge Friskole har i den Henseende havt den Lykke, at der aldrig har været saadanne KOnflikter, der har kunnet gribe forstyrrende ind i Samarbejdet, saa dette har kunnet fortsættes i 48 Aar. Det har i betydelig Grad bidraget til at skabe gode Betingelser for Skolens Arbejde, at de skiftende Bestyrelser, der har staaet som Forbindelsesled mellem Lærer og Skolekreds, med Forstaaelse og Kærlighed har støttet Skolens Virksomhed og fra deres Side lagt Sagerne tilrette paa en for Arbejdet heldbringende Maade.
Som Formænd for Skolens Bestyrelse har følgende virket: Gmd. Jens Hansen, Bolteskov, Gmd. Hans Hansen, Søllinge, Gmd. Anders Nygaard, Eskildstrup, Gmd. Peder Kristian Pedersen Søllinge. [Anton Mikkelsen føjer yderligere til : Gmd. Jens Pedersen, Søllinge, Gmd. Rasmus Kristiansen, Ollesgaard, Godsejer H. Hovgaard, Kejrup, og atter Rs. Kristiansen]
Hvad angaar Søllinge Friskoles Forhold overfor Skoleautoriteterne, da har der aldrig fra disse Myndigheder været lagt alvorlige Hindringer i Vejen for, at Skolen kunde udføre sin Virksomhed efter sin egen Plan og Arbejdsmaade. Skønt Sognepræsterne - ialt 7 i Skolens Virketid - paa enkelte Undtagelser nær - vel nærmest maa siges at have været uden Forstaaelse med de Grundtanker, der har skabt Friskolen og bestemt dens Virkemaade, har de stillet sig velvillig overfor Søllinge Friskole og ydet deres Anerkendelse for Resultatet af Undervisningen og har saa forøvrigt været frisindede nok til at overlade til Lærerpersonalet at bestemme Undervisningsmaaden.
Trods den Modstand, der fra den offentlige Skoles ivrige Tilhængere har været overfor den grundtvigske Friskole, har denne dog i stedse højere Grad vunden Anerkendelse ikke alene for det Arbejde den har gjort indenfor sit særlige Omraade, men ogsaa for Indflydelse den har havt paa Udviklingen indenfor den offentlige Skole. Denne Anerkendelse har blandt andet givet sig Udslag i, at Lovgivningsmagten har fundet det billigt og retfærdigt, at Friskolen faar økonomisk Støtte og Stat og KOmmune, saa meget mere, som de Forældre, der sender deres Børn i Friskole ved Siden af, at de bærer de økonomiske Byrder, der er forbundne dermed, tillige fuldt ud maa yde deres Bidrag til Opretholdelsen af den offentlige Skole. Som Betingelse for Statens Tilskud er kun stillet den Fordring til Friskolen, at dennes Undervisning, hvad Kundskaber angaar - ved de aarlige Eksaminer skal kunne fremvise et Resultat, der kan staa Maal med, hvad der i ALmindelighed opnaas i den offentlige Skole. I de senere Aar er dog hertil føjet den Fordring, at Friskolen skal føre Protokol over Børnenes Forsømmelser. Der er hvad Statstilskudet angaar stillet en Sum til Raadighed, der fordeles væsentligst efter Børneantallet i Skolen. Det er ganske vist ikke nogen stor Sum, der ad denne Vej er kommen Friskolen til Del, men det har dog været en kendelig økonomisk Hjælp og vil navnlig blive det i Fremtiden, da Summen, der er stillet  til Raadighed, i Fremtiden er betydelig forøget saaledes, at der kan nu ydes ca. 47 Kr. aarlig pr. Barn i Friskolen.
Med Henstyn til Kommunetilskudet, da har man fra Lovgivnignsmagtens Side ikke hidtil villet paabyde, hvad Kommunen skal yde i Tilskud til Friskolen - vel nærmest for ikke at gribe for stærkt ind i Kommunernes Selvbestemmelsesret, men der er givet Sogneraadet ret fri Hænder til at bevilge, hvad de finder forsvarligt og billigt. Det maa ogsaa erkendes, at Befolkningen i mange Kommuner har fundet Friskolen berettiget til et saadant Tilskud, men der har desværre ogsaa adskillige  Steder været saa stærkt Udslag af Snæversyn og Partilidenskab, at det har taget Magten fra en rolig og fordomsfri Bedømmelse. Man har ikke kunnet gøre sig fortrolig med Berettigelsen af en saadan Skole og har kun kunnet opfatte den som en Bestræbelse for at udskille sig i et Parti, der ikke vilde gaa i Spænd med den øvrige Befolkning. Dette har adskillige Steder ført til en Kamp, der har givet sig ret stærke Udslag. I Søllinge Hellerup Kommune har man heller ikke været fritaget for en saadan Kamp, der navnlig har været kendelig ved Sogneraadsvalgene, hvor Spørgsmaalet om Tilskud til Friskolen har været det væsentlig bestemmende for Stemmegivning ved Valget af SOgneraadet. Naar undtages en enkelt Tidsperiode, hvor et Spørgsmaal vedrørende en Forskole i Havndrup paa en ejendommelig Maade ændrede Sogneraadets Stilling overfor Tilskudet til Friskolen, har denne dog i en lang Aarrække modtaget kommunetilskud og modtager det atter nu trods den Modstand imod det der endnu fra visse Sider gør sig gældende. Vi maa dog haabe, at Udviklingen her i Kommunen maa give Plads for en mere frisindet Betragtning af Skolesagen.
I Ovenstaeende har jeg forsøgt at give et lille Overblik over Søllinge Friskoles Historie og nogle af de Forhold, som staar i Forbindelse dermed. Naar jeg nu forlader den Gerning her, hvor jeg har virket i ca. 48 Aar, da er det fordi, jeg har en Følelse af, at jeg ikke længer har Kræfter til at udføre et Arbejde i Skolen, som jeg finder fyldestgørende, og jeg vilde nødig opleve den Dag, at SKolen paa Grund af mine bristende Evner skulle hæmmes i sin Virksomhed.
Jeg vil bringe en Tak til alle dem, der har staaet som Skolens trofaste Venner og Støtter og derved bidraget til, at jeg har kunnet gøre mit Arbejde med Glæde.
Tak for den Kærlighed, I har udvist overfor mig og min Hustru i de mange Aars Samliv med Jer.
Ledelsen af Søllinge Friskole er nu fra 1 September 1919 gaaet over til Lærer A. Mikkelsen, der ved sin tidligere Virksomhed og det gode og dygtige Arbejde han alt har udført i Søllinge Friskole, giver godt Haab om, at Søllinge Friskole kan gaa en lys og frugtbar Fremtid i Møde.

Peder Pedersen

Foranstaaende er formentlig skrevet ca. 1921. Peder Pedersen nævner de 48 Aars Arbejde i Søllinge Friskole, og han begyndte 1873. 1873+48=1921.
Peder Pedersens Retskrivning er overalt fulgt, ogsaa hvor jeg vilde have skrevet anderledes. Specielt gøres opmærksom paa den ikke konsekvente Stavemaade af Kolds Navn. Oftest er det stavet Cold, ikke sjældent er et oprindeligt Kold rettet til Cold. Dette maa vel altsaa have været den almindelige Stavemaade blandt hans Elever. I Nutiden træffer vi den saa  godt som aldrig. Jeg mindes at have set et Billede af ham med Underskriften C.Cold, formodentlig en Gengivelse af hans egen Skrift.
Søllinge 26.1. 1941
Anton Mikkelsen

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk