Friskolelærer Jørgen Pedersen, Egebjerg
Forside ] Op ]

 
Friskolelærer Jørgen Pedersen, Egebjerg

Friskolelærer Jørgen Pedersens optegnelser om Egebjerg Friskole. [ca l9l7]

[Originalen eksisterer ikke længere.]
 

Egebjerg friskole begyndte i maj (3?) l863 i gartnerenkens storstue - nu Johannes Hansen - og med Knud Rasmussen, Sødinge , som lærer. Som de mere virksomme for at få dette arbejde i gang, må vel nævnes sognefoged Hans Nielsen og gårdmand Rasmus Hansen i forbindelse med pastor Brandt; opmuntrede af Kold og Birkedal# var de også. Hel uden forbindelse med arbejdet for at få friskolen igang, var det vel ikke, at børnetallet i Kirkeby skole var for stort til en lærer; for at slippe for mere statsskolevæsen hængte man i med at få en friskole igang. Af beboerne i sognet tegnedes mindre årlige bidrag til skolen i 5 år. Da skolen så kom ville disse folk ikke kendes ved den, og de lovede bidrag udeblev på nær pastor Brandts (10 rdl. årlig i 5 år). Dog må skolens beliggenhed i Egebjerg også her komme i betragtning, derved blev den mindre tilgængelig for den nordlige og østlige del af sognet. Der blev gjort forsøg på at få en byggeplads ved kirkevejen mellem åen og kirken, men jorden var fæste under Baroniet Lehn (Hvidkilde) , og herskabet ville under ingen omstændigheder sælge byggeplads til en friskole. Havde det været en "fattiggård" eller lign- det var noget andet.
I l866 tilgik der skolen et legat af afdøde ungkarl Niels Hansen, stort 600 rdl. r.m. til fordel for fattige børns undervisning. Børnetallet var fra det første mindst mulige, vistnok kun 1, sognefogedens datter, Margrethe, men der kom snart flere; fra Egebjerg mølle, Knud Eriksen, Peder Nielsen, Kristen Knudsen (væver(, 1 fra hvert sted.  Lidt senere kom børn fra Jørgen Smed, Jørgen Tækkemand, Rasmus Træskomand Rasmus Hansens børn var endnu for små, det ældste Hans, født l860.
Da krigen l864 stod for døren blev læreren indkaldt i efteråret l863, og han kom ikke til skolen igen. Samme efterår fik skolen ny lokale. Rasmus Hansen, hvis gård lå norden for nuværende Hans Nielsens have, havde flyttet denne ud midt i marken, men lod nogle fag udhus - værkstedet - blive stående. Dette indrettedes til skolestue med forstue og brænderum, samt et kammer, der kunne gøre tjeneste som sovekammer for læreren.
Da Knud Rasmussssen rejste, tog sønderjyden Nis fat en vinterstid og afløstes så af Mads Hansen, Egebjerg Hede. I foråret l865 kom Nikolaj Dam fra Brenstrup, Rødding sogn, Sønderjylland. I marts l867 rejste han til sit hjem for at hjælpe til med modstand mod tyskeriet. Han efterfulgtes af Jørgen Pedersen fra Balle, Bredsten sogn ved Vejle. Denne boede om sommeren hos Rasmus Hansen og om vinteren hos sognefogden, flyttede hver halvår, fik fuld forplejning på opholdsstedet og brugte karlekammeret til soverum.Fik dog senere et eget kammer hos Rasmus Hansen.
Fra 1. marts l867 til 1. novbr. l912 forestod Jørgen Pedersen arbejdet. I sommeren l874 rejstes den nuværende skolebygning derved, at en del bosiddende sammenskød den nødvendige kapital. Niels Hansens legatkapital anbragtes som prioritetslån i ejendommen, der tilskødedes gårdmændene Hans Nielsen, Rasmus  Hansen , Niels Hansen, Jens Knudsen, Niels Rasmussen (præst), Lars Johansen, Peder Nielsen og Jens Madsen samt husmand Mads Pedersen, sadelmager N. Ågård og friskolelærer Jørgen Pedersen ved andelsskøde. Der ydedes tilskud til bygninger af enkelte andre, men de ønskede ikke at blive medejere af skolen, sagtens fordi de ikke ventede sig nogen indtægt af den deri anbragte kapital;måske snarere medføre udgift (Hans Møller, Jens Larsen og sagtens flere,) Hos Niels Hansen fik man byggeplads (nogle vand- og grushuller) og have. Man mente, det var billigst at opføre ydermuren af beton, da sten og grus intet kostede ud over tillavningen. Der kom så den ting, at man kun med stort besvær fandt en murer, der turde binde an med at bygge betonmuren. Det øvrige murerarbejde udførtes af Jens Murer fra Stenstrup, tømmerarbejdet af Peder Tømrer fra Ollerup Skovmark, snedkerarbejdet af Niels Jensen, Pasop (Han var Rasmus Hansens kammerat under 3-årskrigen og var denne til stor hjælp, da han under slaget ved Isted blev såret) Stråtaget pålagdes af tækkemand Jørgen Pedersen fra Egebjerg Bakker, og malerarbejdet - senere udført - af Jørgen Peder Jørgensen fra Kirkeby. Af mere faste håndlangere kan vist nævnes Rasmus Kristiansen, Hans Jørgen Baron, og Grønvald Nielsen - nu forstander for Vestbirk Højskole. - Efter endt skoletid tog læreren hånd i hvad der mødte. Det kan her tilføjes, at det skolen mindre venligsindede publikum lovede os, at huset ville falde, men tækkemanden erklærede, at han aldrig havde tækket så stift et hus.
Dette byggearbejde var nødvendig for at skaffe større  og bedre plads; børnetallet voksede og de unges tilslutning til aftenskole - foredrag, sang og oplæsning ligeså; men efterfølgende virkede vel ansporende til, at det blev udført netop nu.
I sommeren l873 fik Jørgen Pedersen opfordring fra Kolds Højskoles forstander Lebæk om at komme ham til hjælp som lærer på hans højskole for piger.
Dette meddeltes skolens venner med tilføjende, ønsker I at beholde den nuværende lærer, må der skaffes større og bedre plads til skole og ophold; ønskes det at skifte lærer, er der jo nu god lejlighed. Overvejelser af stilingen førte til, at der i vinteren l873-74 gjordes forberedelser til det foran omskrevne byggearbejde i l874.
"Der var stor fryd i al den stad" over de ny rummelige lokaler, og da indvielsesdagen den 4. september oprandt med høj himmel og dejligt solskin, strømmede folk sammen fra nær og fjern, så der blev fuldt hus. Som ordførere stod præsterne Brandt fra Ollerup, Kragh fra Gudbjerg og Lorentzen fra Gislev; og så Olsen, Lebæk og Morten Eskesen, der leverede en sang til brug for lejligheden. Den gladeste af alle de glade var sagtens læreren. På husets vestlige ende var til festen opsat en prægtig vindfløj:Ygdrasils ask hvælver sig over Urdas kilde, sendt fra venner i Høve på Sjælland, tegnet af smeden i Høve og hugget i jernplade af svenden Hans Larsen fra Rødme, der arbejdede på værkstedet der. Skorstenspiberne var ikke nået op over taget; men den kostelige fløj gjorde fyldest også for de manglende piber - (Nu har tidens tand forlængst gjort det med den fløj, og Hans Larsen har  forlængst fundet sin grav på Nr. Søby kirkegård). Jørgen Pedersen arbejdede så ene til jul l880, da sognefogdens datter , Karen, flyttede ind som hans hustru. Da hun ikke fik sin tid og sine kræfter optaget af børn i hjemmet (en søn født l884 blev bragt til kirkegården), og da skolens børnetal var voksende, blev hun snart optaget af gerningen som lærerinde først ved skolens deling i 3 klasser, senere i 4. (Tallet på børn var en tid 105, men ellers var gennemsnittet 80-90.
Jørgen Pedersen var tid efter anden bleven forsynet med adskilligt arbejde udenfor skolen. Lægdsmand, praktiserende sognefoged (HN havde ansvaret), sognerådsmedhjælper, sognerådsformand (6år), formand for Svendborg amts skytteforening, ligedan for amtets sognerådsforening, for sognets sygekasse m.m. Dette i forbindelse med at årenes tal øgedes for ham og hans kone, gjorde, at man fandt det formålstjenligt at knytte yngre kræfter til skolen. Tid efter anden har følgende i kortere eller længere tid være medarbejdere:Signe Stenhøj, Nanna Nielsen, Gerda Kirk, Margrethe Dons, og Signe Skovgård. Så og N.Volstrup og Jens Tudvad, Palle Kirk, Holger Håstrup og Håkon Grønvald.
Det offentlige tilsyn- skolekommissionen - var al tid velvilligt; særlig var formanden pastor Brandt skolens trofaste ven, al tid rede til forsvar for og anbefaling af "friskolen". Sognerådet var tidlig på færde med opmærksomhed over for skolen i form af et tilskud; vel ikke stort, men kærkomment.Der blev set mere på den deri liggende anerkendelse end på beløbet.Det kan bemærkes, at det var statsskolens jåndgangne mænd (Christen Skovfoged) der  uopfordret foreslog at yde et tilskud "Han skal sku da have til en pibe tobak".- Angående lønforholdene kan bemærkes, at det i almindelighed stod til forældrene selv at bestemme størrelsen af deres bidrag, der i  det hele holdt sig omkring 450 kr. om året. Først i l906 nåede bidraget over 500 kr, hvortil jo så kom fri bolig og brænde. Når en familie var færdig med sine børns undervisning, var den som oftest også færdig med at yde bidrag (dog ingen regel uden undtagelse).Bidrag til brænde, skolens vedligeholdelse m.m. pålignedes af bestyrelsen, og der kom nok både forhenværende og tilkommende brugere af skolen i betragtning. Sætningen:dem der bruger læreren må lønne ham stod i jævn god kurs.
Et mindre byggearbejde blev endnu gennemført, en tilbygning til forstue til skolebørnene. Den hidtidige forstue i skolebygningen (2½x5 alen) svarede kun i ringe mål til sin hensigt; der var alt for lidt plads. Byggeåret kan ikke opgives.
Efter 45 2/3 års arbejde fratrådte Jørgen Pedersen efter eget ønske 1. novbr. l9l2. I oktober lod skolekredsen afholde en større afskedsfest, og det sidste ord i den gamle skole den 1. novbr. formiddag var: "Vil I nu se, I kommer her ud af!"
Det var afsked i nåde (?) men uden pension!
Som før sagt føltes som en hel herlighed, da de ny skolestuer kunne tages i brug. Det viste sig imidlertid ret hurtigt, at "livet" krævede mere plads; gymnastikken både for børn og unge krævede albuerum. Det var kun i ringe grad tilfredsstillende at tage gymnastik med karlene i gårdenes lader en søndag eftermiddag. Men at rejse  øvelseshus syntes os langt  over vore kræfter. Da kom hjælpen. Sognefogdens dødssyge datter, Margrethe, bad sin fader hjælpe de unge til plads. Denne bøn tog han til følge og tilbød 500 kr; dette gav mod, og der foretoges så tegning af frivillige bidrag og der indgik så meget i større og mindre bidrag, at man turde at give sig i lag med arbejdet, idet man sikrede sig et muligt mindre lån hos amtskytteforeningen. Så rejstes da huset til fremme af friskolens udvidede virksomhed. Hos Jens Knudsen fik man byggeplads - en nedlagt grusgrav - Høker Jens Jensen murede og Karl Johansen tømrede . Huset tilskødedes 46. skyttekreds, men forholdet mellem friskolen og øvelseshuset nærtegnedes af pastor Brandt som forholdet mellem et søskendepar. Husets nære forhold til skolen betegnes også ved, at der hverken blev bygget beboelse eller køkken; det haves i skolen. Gælden blev 600 kr.

(Senere tilføjet)
Til foranstående skrivelse af J.Pedersen skal blot bemærkes, at han i mange år havde talt om, at han ville holde op som lærer, han blev for gammel, sagde han. Da det så blev bestemt, at han ville afgå og en ny lærer antaget var han lige godt så rask og kraftig, at han mente han  godt kunne lidt længere. Når han skriver det sidste ord, han hørte i skolen var, at han skulle se at komme der ud af passer det sikkert ikke. Der var holdt stor afskedsfest for ham, hvor der lød mange gode lovprisninger over hans lange og gode gerning i friskolens tjeneste. Ligeledes skriver han, at han fik afsked i nåde men uden pension. Det kunne vi aldrig finde på at byde ham, da han var meget velstående og havde  ingen børn.

   
   
  
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk