Rudme Friskole
Forside ] Op ]

 
Rudme Friskole

Brev fra A. Kr. Jørgensen, Kastrup pr. Gramby.
[Kopi Rudme friskole. Biblioteket for Det folkelige Arbejde. DFL]
Rudme Friskole
    

Kastrup pr. Gramsby d. 27-9-08
Ærede Hr. J.P. Frandsen!
Undertegnede bringer herved min Hjerteligste Lykønskning i Anledning af Rudme Friskoles Halvtredsindstyveårige Jubilæumsfest imorgen den 28de dennes og ønsker Skolen fremdeles Lykke og Velsignelse til sin Gjerning. Altsaa et Halvthundrede Aar er gaaet siden vor aldrende Hædersmand Morten Eskesen aabnede Rudme Friskole hos den agtværdige Gaardejer Hans Jørgensen i Rudme 1858. Jeg var dengang paa Egeskkovgaard at udføre et drænsarbejde i Haven for Baron Bille og min halv Broder Rasmus var Bestyrer paa Boltinggaard hos Proprietair Langkilde paa Langkildegård at vi havde den Lykke og Glæde at stifte Bekjendtskab med Friskolelærer Morten Eskesen, hvorfra jeg har saa gode Minder, der  holdtes Aftenskole i Friskolen om Vinteraftener , hvor Friskolelærer Appel fra Ryslinge deltog i Sang og Fortællinger tilligemed Eskesen og den 28. Maj 1859 havde Morten Eskesen foranstaltet en Skovfest i Hans Jørgensens Skov i Anledning af Ingemanns 70 Aarige Fødselsdag, hvor der blev sungen gode Fædrelandssange og holdt gode taler i Dagens Anledning af Vilhelm Birkedal og af hans Huslærer ? Køster.
Da vi saa samme Aar rejste til Sønderjylland at bo , da vi to Brødre sammen havde en stor Bondegaard, som siden blev delt til 2 Gaarde.
Morten Eskesen gav os en god Anbefaling til Lærerne paa Rødding Højskole og til hans danske Samfundsvenner i Gestrup og Bovlund.
Ved det Bekjendtskab vi fik med de gode Folk bidrog til at vi vare Glade ved at boe i Sønderjylland og vilde gjerne være med til Deltagelse i Forsvaret for Sprog og Nationalitet.
Det sørgeligste at der kan tænkes her, det er med Skoleundervisningen, det Aar Børnene fylder 6 Aar inden 1ste Maj skal de indskrives til Skolegang, hele Undervisningen gives paa Tysk med undtagelse af 4 danske Religionstimer om Ugen for de Forældre, som vil have det, men der er enkelte Forældre der lader sig forsnakke af de tysksindede Skolelærere og deres Børn faaer, jo saa slet dansk i Skolen, og de smaa stakler sidder saa der i Skolen i flere Aar som døvstumme, er det ikke Sjælemord at berøve et Folk deres Modersmaal og det træffer ogsaa at vi faaer unge Seminarister til Lærere, som aldrig kan et dansk Ord, naar de kommer hertil, de skal til at begynde at lære det danske Sprog, men underlig nok at tænke paa, naar disse unge kommer ud af Skolen og kommer til at tjene og har Ophold i danske Hjem, saa slides det tyske væk, som er bleven paaklistret i Skolen, naar de læser noget tysk kan de i almindelighed nok faa Meningen deraf, hvad det betyder paa dansk, men de kan heller ikke rigtig oversætte det og heller ikke tale dansk. Af de yngste kommer jo endel paa de danske Efterskoler, og af de ældre og mere fremlige paa danske Højskoler. Der har været over 3000 unge paa danske Skoler siden Skoleforeningen blev oprettet med Understøttelse fra samme, det er foruden dem der selv har betalt derfor. Der er to Ting, som ubetinget maa være bærer for vor Danskhed, og det er, at der kan komme mange af de unge paa danske Skoler og saa at vore danske Frimenigheder kan udbrede dem vidt her i Nordslesvig, saa har  vi fast Grund under Fødderne, og det er Gud ske Lov, temlig godt igang paa disse to Omraader.
Hvad der angaaer Skolesagen maa det ogsaa erindres, at da Morten Eskesen i Aaret 1851 blev ansat som Skolelærer i Hyrup i Bevtoft troer jeg bestemt, at han underviste Børnene paa samme Maade, som i Friskolen, hvor Børnene var fri for udenadslæsning men alligevel gav de bedste Svar og det i deres naturlige Modersmaal og det var noget nyt for Sognepræsten Randbøl, Bevtoft, men imidlertid fandt sig saa godt tilfreds dermed , at han kunde bruge Morten Eskesen til Huuslærer saavelsom ogsaa dengang Stænderdeputeret Hans A. Kryger ogsaa som Lærer for deres Børn.
Der er kun een Morten Eskesen , det Kjendskab som han har i Sønderjylland er ualmindeligt, han har ført mange unge Sønderjyder paa danske Skoler førend Skoleforeningen blev oprettet. - Naar vi for Ex. læser i et af ham udgivet Skrift paa Reise, naar vi er kjendt her, og følger med i nævnte Skrift paa Reise, saa slutter vi ligesom Kjendskab til alle de gode Folk , som Eskesen besøger, som virker som Forbindelse, som er til styrke og Opmuntring for vor Nationale Sag.
Ungdanskerne, som holder Flensborg Avis, er saa danske at vore dygtige Repræsentanter i Rigsdag og Landdag kan ikke tilfredsstille dem.
Jeg vil nu slutte med at ønske Guds Velsignelse over vor gamle Moder Danmark uden hendes støtte faldt vort Forsvar for Modersmaal, Danskhed og Nationalitet. -Der er jo et godt Varsel i et Digt af Grundtvig "Fuglenes røst spaaede om Dannemænds H?, til din Lykke man aldrig saa mage, thi end lever gamle af Dage". Til Lykke med et nyt Ministeriums Dannelse og Forsvarssagen.

Venligst hilsen

A.Kr. Jørgensen

Vi lever i det gode Haab, naar Selvbestemmelsesretten engang kommer paa Dagsordenen, saa vil danske Sønderjyder gjøre deres Ret og Krav gjældende.
 
 
   
   
  
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk