Skoleplan for Vejstrup Friskole 1857
Forside ] Op ]

 
Skoleplan for Vejstrup Friskole 1857

Skoleplan for Vejstrup Friskole 1857
 

Vejstrup Friskoles arkiv, Nornesalen, Ollerup

                                                     Skoleplan
                                                              1

Vedkommende betragte Skolen som et Resultat af den folkelige Frihed, Grundloven af 5. Juni 1849 skjænkede det danske Folk. Det foresvæver nemlig Vedkommende, at Friheden kan umuelig udvikles og gaae i Arv til Efterslægten, med mindre Bondestanden, der udgjør det store Fleertal og altsaa paa en Maade er i Besiddelse af Magten, kan tilegne sig saamange Kundskaber og saamegen folkelig Dannelse, at den bliver sig selv bevidst veed at skatte sine Friheder og sin Indflydelse, veed at tale det djerve Ord til rette Tid og paa rette Sted, veed at frede om Kunster og Videnskaber og alt det Skjønne i Livet. Dernæst see Vedkommende, det er umueligt, at virke for denne Frihed og dette Liv, med mindre Efterslægten tillige kan leve for det samme Salighedshaab, der styrker os, eftersom det er umueligt for os selv, at virke kraftigt og Kjærligt uden dette. Altsaa lægge vi det Christelige til Grundlag for al Udvikling, som nyttigt for dette Liv og nødvendigt for det tilkommende. Livet, baade det Christelige og det Folkelige, betragte Vedkommende som et Hele, hvor den nærværende Slægt skal fortsætte de forudgaaedes Værk, og for at kunne dette, betragte vi det som noget Givet, det især er Historien, der skal dyrkes, herom minde, efter vor Formeening, Herrens Bud: "Ær din Fader og din Moder," som og Digterens Udsagn: "Mens vi mindes gamle Dage, herligt varsle vi om nye!" Altsaa have vi Historie for Livsudviklingens Skyld, andre Videnskaber kun som nyttige for dette Liv. Til Slutning betragte vi det, at være Noget og det, at vide Noget for to forskjellige Ting, hvoraf vi vælge den første. Og det er os klart, at det saa er Hjertet, der skal paavirkes. Dette skeer, efter vor Formening bedst ved det mundtlige Ord, hvorfor vi have valgt den fortællende Undervisningsmaade, som den der fører sikkrest til Maalet, hvorfor vi dog fremhæve Lærningens store Nytte, men fordre Ingen, der ikke kan faa Lyst dertil, skal lære Noget udenad.

                                                             2
a/ Børnene, hvis Antal ikke maa overstige 50, ere  inddeelte i to Klasser.

b/ I første Klasse undervises Børnene i Alderen 6-10 Aar, dog tages her noget Hensyn til Udviklingen.

c/ I anden Klasse undervises Børnene dernæst indtil Konfirmationen.

d/ Hver Klasser Børn nyde ugentlig 3 Dages Underviisning. Første Klasse undervises 6 Timer daglig i Maanederne Marts-October, og 5 Timer daglig i de øvrige Maaneder. Anden Klasse undervises 7 Timer daglig i Maanederne Marts-October, 6 Timer daglig de øvrige Maaneder.

e/ Ferie haves 3 a 4 Uger i Høsttiden og begynder med Høsten.

                                                             3.
Første Klasses Børn undervises i følgende Fag:

a/ Bibelhistorie. Nærmest fortalt efter Ludvig Christian Møller.

b/ Fædrelandshistorie. Nærmest fortalt efter Tangs Børnelærdom.

c/ Indenadslæsning. Herved afbenyttes Læsebog af Borgen og Rung første Kursus, samt Andersens Eventyr.

d/ Regning. Hovedregning gaaer bestandig foran Tavleregning; der afbenyttes ingen Regnebog.

e/ Skjønskrivning. Herved bruges Jastraus Skriveapparat.

f/ Desuden begyndes med Geographi og Retskrivning.

                                                             4.
Anden Klasses Børn undervises i følgende Fag:

a/ Bibelhistorie med Kirkehistorie. Bibelhistorie fortælles efter Ludvig Christian Møllers Bibelhistorie og Bibelen. Kirkehistorien efter Melbys Fortællinger af Kirkehistorien. Da Religionsunderviisningen nærmest bliver knyttet hertil, udvikles især Skabelsen i Gudsbilledet, Syndefaldet, Forjættelserne, Jesu Fødsel, Liv og Lære, Lidelse og Død, Himmelfart, den Hellig Aands Sendelse, den Hellige Almindelige Kirke, samt vort Forhold til og Stilling i samme. Ved den særlige Religionsunderviisning bruges Balslevs Forklaring af Luthers Katechismus.

b/ Fædrelandshistorie. Fortalt efter Barfod og Saxo, som Hjælpemidler bruges ogsaa Riimkrøniken, Kæmpeviserne og Brandts Samlinger af Fædrelandshistoriske Sange.

c/ Verdenshistorie. Fortalt efter Grundtvigs Haandbog i Verdenshistorien.

d/ Indenadslæsning. Herved bruges 2det Kursus af Borgen og Rungs Læsebog samt Ingemanns historiske Romaner. I Forbindelse med Indenadslæsningen tages lidt Analyse.

e/ Grammatik og Retskrivning. Nærmest efter Meiers og Boisens Sproglære.

f/ Geographi. Nærmest fortalt efter Ingerslev, Globe og Væggekort bruges.

g/ Regning. Ved Tavleregningen bruges, efter Elevernes Udvikling, Meiers, Rabens og Leonhards Regnebøger. Ved Hovedregningen bruges ingen Bøger. De større Drenge underviises i Geometri, samt gives Veiledning til praktisk Landmaaling.

h/ Skjønskrivning. Herved bruges Jastraus Skriveapparat.

i/ Desuden forelæses Digterværker af Oehlenschlæger, Ingemann, Grundtvig, Evald og Holberg

   
   
  
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk