Nr. Åby Friskole
Forside ] Op ]

 
Nr. Åby Friskole

Nr. Åby Friskole

Amtshistorien for Svendborg og Assens amter. ca. 1931.
 

Nørre Åby kommune i uddrag
Nr. Åby var delt skarpt i et "kommuneskoleparti" og "et friskoleparti" og et (lille) "realskoleparti".
Nørre Åby friskole
Den grundtvigske friskole i Nørre Åby opstod 1857. Et par yngre gårdmandsfolk fra Ryslingegnen, Lars Rasmussen og hustru, købte da en gård i Brangstrup, hvor de begyndte en skole for deres egne børn samt for børn fra en 5-6 familier i Nørre Åby og Udby sogne. Som lærer ansattes Vendelbo, senere kom Rasmus DInesen og Chr. Nielsen. Men Lars Rasmussen solgte nogle år efter gården, og skolen blev da flyttet til Udby sogn, der hvor nu Udby Pigehjem ligger (1931).
Nogle år efter -1877- oprettedes en friskole mellem Byllerup og Nørre Åby byer. Der var i sognet nogle familier, som var stærkt påvirket af den grundtvigske præst M. Melby i Asperup, og disse mennesker fandt sig tilskyndet til at bringe de fornødne ofre, for at deres børn kunne komme under samme påvirkning i skolen, som i hjemmene. Denne friskoles første lærer var Mads Larsen, senere i Eriksminde ved Odder. Han afløstes efter 3-4 års forløb af Theodor Jensen, senere højskoleforstander på Falster. Da Theodor Jensen rejste i 1886 kom Nr. Åby friskoles nuværende lærer Olaf Nielsen. Under hans ledelse, især efter at der i 1897 var tilknyttet en efterskoles, voksede friskolen stærkt, fra 10 til 100 elever; men antallet er senere gået ned.
Skytteforeningen har haft betydelig indflydelse på de unge i sognet, og det var især førnævnte Theodor Jensen, der satte fart i dette ungdomsarbejde, der fortsattes med Olaf Nielsen, som leder. Senere kom andre til, men på grund af forskellige forhold, og tilsidst på grund af stationsbyens store udbredelse , kunne skytteforeningen ingen skydebane få og måtte tilsidst standse sin virksomhed.
1887 stiftedes en ungdomsforening med det formål at samle ungdommen om sang, oplæsning og gode fornøjelser. Efter nogle års forløb kom der flere lignende foreninger på  Fyn., og 1894 stiftedes "De sammensluttende fynske Ungdomsforeninger" med det formål, !at fremme Fællessabet mellem Foreningerne og støtte hinanden i Arbejdet med Foredrag og Oplæsning m.m"
Olaf Nielsen, Nr. Åby friskole, valgtes til formand for sammenslutningen. Han er endnu leder af Nr. Åby Ungdomsforening. I Koldingegnen opstod lignende foreninger nogle år senere, og disse, samt de fynske foreninger, sluttede sig sammen og dannede 1903 "De danske Ungdomsforeninger", hvis formål blev:"en vågen, dansk, kristen ungdom". Uder den fane bredte denne ungdomsbevægelse sig ud over hele landet, stærkest i Jylland, og omfattede i 1923 ca. 50000 medlemmer. Også for "De danske Ungdomsforeninger" blev Olaf Nielsen, Nr. Åby formand 1903 og indtog denne stilling i 20 år.

[Olaf Nielsen, forstander R.af D., født 15. juli 1864 u Ålsø, søn af gårdejer Niels Nielsen og hustru Maren Signe, født Hansdatter, gift første gang med Anna Marie Nielsen, død 1888; gift anden gang 1893 med Hanne Jensen, død 1928. Forstander for Nr. Åby friskole siden 1886, formand for Værgerådet i flere perioder og for menighedsrådet, formand og medstifter af De danske Ungdomsforeninger 1887, formand for fynske  ungdomsforeninger 1894-1903 og for de De danske Ungdomsforeninger 1903-23, samt for soldaterarbejdet i Grundtvigs Hus fra 1923.]
Nr. Åby brugsforening, der er oprettet 13. februar 1886, begyndte med 80 medlemmer. Af den første bestyrelse lever endnu to, nemlig fhv. friskolelærer Th. Jensen og rentier H.P. Nielsen, Koldinghuse.
Olaf Nielsen sæde i bestyrelsen fra 1902,
 

   
   
  
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk