Lunde Skole igennem 250 år
Forside ] Op ]

 
Lunde Skole igennem 250 år

Skolevirksomhed i Lunde sogn gennem 250 år.
 

Svendborg Avis  15. august 1931

Af Jens Therkelsen

Tidligere lå den gamle degneskole oppe ved Lunde kirke - der hvor sadelmagerens enke bor - og oprindelig var degnen der fælles for Lunde og Stenstrup sogne. For 100 år siden var den gamle skole deroppe så brøstfældig, at man besluttede at bygge den om og samtidig flytte den ud til den ny landevej, hvorved den kom til at ligge midt i sognet. Medens der for 150 år siden kun boede ganske få mennesker øst for det skel, landevejen nu skærer igennem sognet, så var der for 100 år siden sket den store udflytning og udskiftningen, der bevirkede, at så mange børn nu kom fra Dong, Bøllemosen, Hønsehaven, hvor fordum kun var krat og overdrev.

 

 
  

Skolen blev lagt ved alfarvej. Om dens byggemåde, tid og bekostning vides intet. Kun er der opbevaret et gammelt dokument, som giver os en overraskende oplysning og som har været glemt. Lunde og Stenstrup sogne var nemlig på denne tid een kommune, og der har derfor sikkert været nogen strid om, hvorvidt der skulle stilles midler til rådighed af den fælles kasse til opførelse af en ny skole i Lunde. Lunderne har så fået spørgsmålet meget salomonisk løst ved selv at overtage bekostningen, imod hvis Stenstrupperne skulle have nybygninger, da at slippe fri. Om dette er der opsat et dokument, som er tinglæst og i fuld orden, men som blev glemt, da Stenstrupperne mange år efter fik deres skoler. Lunderne får vel her trøste sig med, at det går altid ud over de fromme. Dokumentets fulde ordlyd er følgende:
"Dersom Stenstrup sogns beboere fritages for at deltage i udredelsen af de udgifter, som Lunde sogns nye skolebygning og skolebolig medtager, da erklærer samtlige Stenstrup sogns beboere, med undtagelse af Løjtveds ejer, hr. proprietær Petersen, sig herved forpligtede til aldrig at fordre hjælp af Lunde sogn til ny skolebygning eller lærerbolig, hvis sådanne i sin tid bliver at opføre i Stenstrup sogn.

Stenstrup, den 28. september 1831.
H. Pedersen, sognefoged
R. Langkilde

På Stenstrup bys vegne:
Klaus Larsen, Hans Kristensen

På Hundtofte bys vegne:
Erich Nielsen, Frans Hansen

På Rødme bys vegne:
Peter Hansen, Niels Morten

Bagpå er tilføjet: "Jeg erklærer herved, at jeg er fuldstændig enig med Stenstrup sogns øvrige beboere, at når Stenstrup sogn fritages for deltagelse i udgifterne til den nye skole og degneboligs opførelse, da at Stenstrup sogn i tilfælde af lignende nye bygningers opførelse i Stenstrup sogn ej heller fordrer hjælp eller deltagelse af Lunde sogn, men ganske derfra fritager bemeldte Lunde sogn.
Berg".

Og nedenunder: "Også jeg erklærer mig villig at fritage Lunde sogn for udredelse i Stenstrup sogns skolebygninger, når ikke Lunde skole fordrer bygningshjælp fra dette sogn.
Den 6. april 1841.
Petersen, Løjtved."

Læst i Sunds Gudme herreders ret, den 27. januar 1842.

Som man ser deraf, har de alle, undtagen Petersen, Løjtved, allerede i 1831 fritaget Lunderne, og han er så falden til føje 10 år efter. Dokumentet blev da tinglæst, men det blev aldrig udnyttet. Om der kan fordres omreguleringer nu, overlades de respektive sogneråd.
Dokumentet har lærer Christensen.

Et andet gammelt dokument siger, at Peder Knudsen, der nu ejer Knud Hansens gård i Høje, erkender, at landvæsenskommissionen har udtaget et areal til den nye skole på 2½ alb. ager og engs hartkorn, og den 17. juli 1830 er udskiftningen tilladt og vurderet af udmeldte mænd til 46 rigsdaler 84 skilling, og det skødes og overdrages den 4. juli 1831.
På denne tid var der i sognet 51 gårde og boelssteder, 45 huse med jord og 17 jordløse huse.

Lærerlønnen var i 1829 6 tdr. land eller 3 høveders græsning, 3 tdr. rug, 8 tdr. byg, 40 stk. 10 pd.s brød, 20 snese æg, 465 potter mælk og 2 rigsdaler i kvægtiende, 30 rigsdaler i offer, 8 rigsdaler 64 skilling i skoleløn.
Enkepensionen var 6 skp. rug, 10 tdr. byg in natura, 3 tdr. og 1 skp. byg efter kapiteltakst.
Når der ingen enke var på kaldet, gik den halve enkepension til enken i Stenstrup - om den havde nogen.
Kaldet forbedres af Møller, der blev den første lærer i den nye skole. Han byttede nemlig skolejorden, der lå oppe i Lunde med et stykke, som lå ude ved Dongsvejen, men som senere blev solgt til Langkildegården. Der var her 3 tdr. land mere end den oprindelige Lundeskolejord, men til gengæld fordrede den større arbejde, "da den var omtrent uopdyrket og havde ringe culturstandpunkt, men der findes mergel i overflødighed". Dette skete i året 1833.

I lærerlønen var oprindelig fradraget 12 tdr. byg for at have ret til offer og accidensen, men Møller fik dette ændret, så han tilkom også disse 12 tdr. byg, men så hævnede sognemændene sig ved kun at lade de 3 mandfolkefaddere ofre ved barnedåb

Ved skolens flytning fra Lunde var der ca 100 skolepligtige børn. 30 år senere skrives der, at der da var 128 børn, og boligen er yderst indskrænket for læreren, kun 5 små fag. Den bliver "holdt tålelig vedlige" af beboerne. Antallet af skolepligtige børn har svinget fra 70 til over 100 og er for tiden. 1931: 104.
Skolejorden var i 1829 beregnet til 2 køer og 6 får.

Da skoleforholdene i 1891 krævede en udvidelse ved ansættelse af andenlærer, byggedes der til den nordre gavl. Inden den tid var der bygget 3 fag til den søndre gavl, så lærerens lejlighed blev tilfredsstillende. Andenlæreren blev så installeret på loftet.

Lærerne i 250 år.
Tager vi en kortfattet oversigt over rækkefølgen af førstelærere, bliver den i de 250 år:

Nr. 1. Peder Pedersen, død 28. juni 1715. Han nævnes i arkivet 16. juni 1690, hvor han giver et resume af kaldets indtægter og beklager sig over, at Løjtved hovedgård har nægtet ham sin del i de sidste 5 år, så han har antagelig været lærer en del år forud. Han var gift to gange. Først med Kirsten Pallesdatter, død 1700, og derefter med Anna Povelsdatter (hvis broder ejede Skovmøllen i Skårup). Der var særlig i første ægteskab en del børn, den ældste søn boede i Hundtofte og hed Peder Pedersen.
Nr. 2 som lærer og sognedegn i Stenstrup og Lunde menigheder var Th. Wulf Smegler, der blev kaldet den 20. december 1718 og døde 1762.
Der sker så en adskillelse af Stenstrup Lunde degnekald, ved at Peder Møller fra Sandholt Lyndelse og Vester Hæsinge skole kaldes til Stenstrup sognekald, medens Lunde degn bliver Michael Wildsøe, der er født omkring 1712, dimitteret fra Odense skole 29. juli 1741. Han er gift med "madame Sophia Maria Barfoed", der dør 3. oktober 1783, 54 år gl. I ægteskabet var mange børn, bl.a. bødkeren i Lunde, Poul Michaelsen Wildsøe, som var gift med Margrethe Henriksdatter i Lunde. En datter Ida Amalie Wildsøe blev gift med "forhenværende landdragon, senere selvejerhusmand Frederik Madsen". Han var født den 6. juni 1762 i Bobjerg og blev viet 25. maj 1793. Konen døde 1815 i Sørup, hvortil de var flyttet, og Fr. Madsen flyttede senere (1827) med hele familien til Kirkeby, hvor han dør 2. februar 1850, 91 år gammel.
Vi vender imidlertid tilbage til den gamle sognedegn Michael Wildsøe, der på grund af alder og svagelighed havde en skoleholder ved navn Fr. Chr. Christensen, der bliver lærer nr. 4 fra 23. september 1778. Han får kollats i maj 1786 og skal have embedet, "når Wildsøe ved døden afgår". Men denne var sejg og Christensen må enten være død eller flyttet, for da Wildsøe endelig dør i 1795 kaldes i hans sted som den 5. lærer i Lunde Michael (Mikkel) Hansen Mayntz, der er født i Slesvig i Bygdebjerg, Heils sogn, den 17. juli 1776. Han var skoleholder i Kværndrup fra 3. oktober 1793 til 26. april 1796, derefter fra 26. maj skolelærer i Lunde. Kollats den 7. oktober 1796. Han var i Lunde til 1807, da han opgav lærervirksomheden og blev ejer af Langhøjs Mølle, der ligger nær grænsen mellem Stenstrup og Lunde sogne. Han var den 29. november 1806 bleven gift med Anna Langkilde, f. 27. august 1780 og datter af Langkildegårdens ejer, Hans Hansen Langkilde, der tillige var forpagter af Egeskov. Det var et særdeles fint parti for skolelæreren i Lunde, men han fik tillige en god kone, der fra alle sider får det skønneste vidnesbyrd som en elskelig, men fast og handledygtig kvinde.
Fra hjemmet deroppe på Langhøjsmøllen udgik en stor børneflok, hvis dygtige virke satte stærke spor, og fra den yngste af døtrene, den varmhjertede Martine Caroline Mayntz, der blev gift med Peder Hansen fra Egebjerg, udgik det røre, der satte frugt i den gamle Lunde Friskole.
Michael Mayntz efterfølges så antagelig i 1807 af den 6. lærer Jørgen Rasmussen, om hvem vi kun ved, at han døde den 17. juni 1831, 54 år gl.

I de næste 100 år, da skolen altså bliver flyttet fra Lunde by og ud til landevejen og for hvilken tid 100-års jubilæet kan fejres, har der kun været 3 førstelærere. Vi begynder med nr. 7 i rækken, Erik Knudsen Møller, f. 8. januar 1808. Rasmussen var afgået 1830, og der havde været en hjælpelærer, vistnok fra Skårup, hvorfra også Møller var uddannet. På hans gravsten står, at han er født i Hårslev 1808 og død i Lunde skole 1865. Hans kone hed Caroline Ingeborg Elisabeth, født Sevel, f. 3. januar 1805 og død den 11. december 1890.
En søn af Møller blev gift med Jens Henriksens datter i Kværndrup og blev skolelærer i Årslev. Møller var af den gamle type, som yngre en ret svær mand, som ældre mere mageagtig, skægløs. Han var streng til at slå med rebtamp.
Han var vel ikke det, vi nu forstår ved en dygtig lærer. Han drev sin jord med stor interesse og syslede også med seletøj og andet arbejde, medens han sad ved katederet og overhørte børnene. Endnu er der en 12-14 af hans gamle elever levende, og de samstemmer så nogenlunde i, at han gjorde sit arbejde efter bedste mening, men tit ret forfejlet efter nutidsmening. Tampen var det middel, der bedst og sikrest skaffede ham respekt, selvom det til tider kneb med de store Rendsborgdrenge.

Gymnastikken i gamle dage var heller ikke meget bevendt. Den bestod i, at drengene stod på vejen deroppe ved skolen, og så fik de ordre til at løbe til Dongsgyden; når læreren så råbte holdt, skulle de stoppe. Men det var tit, at de løb lige hjem, for de sagde, at de kunne ikke høre, at han råbte holdt.
Der fortælles, at der var nogle huller i væggene. Dem kom urostifterne blandt børnene til at stå udfor, og på kommandoen: "Stik næsen i væggen dit fæ" måtte de stå der med næsen klemt ind i væggen til de havde forbedret sig.
Embedet fik han, der var huslærer på Løjtved, ved at gifte sig med en enke efter lærer Østrup, som blev bedstemoder til den senere professor dr. Østrup.

Over skolens dør stod en gammel indskrift, som var flyttet med fra Lunde skole:
Med lov skal man land bygge
og oplære den unge om sin vej.

I landbruget var Møller en dygtig og interesseret mand, men som skolemand hørte han afgjort til den gamle degnetype.

Han efterfølger var en ganske anden type. Det var P. Pedersen, født 21. september 1830 i Store Emmersker ved Tønder. Faderen, Chr. Pedersen, var lærer i det danske Sønderjylland, men blev forjaget af tyskerne, da han ikke ville lære børnene tysk. Han fik så en lille pension fra Danmark og boede først nogle år i Hundtofte hos en datter, der var gift med gårdejer Hans Eriksen og senere nogle år hos en anden datter, der var gift med snedker Lars Jørgensen, Kværndrup. Hans kone var en Thygesendatter fra Tønder-egnen. De var søskendebørn og er begge begravet på Kværndrup kirkegård. Sønnen Peder Pedersen kom på Skårup Seminarium og fik eksamen med karakter "meget duelig". Han blev andenlærer i Stenstrup 1859, og her fandt han sin kone i Ladefogedgården, en datter af Chr. Christensen og Karen Madsdatter. Hun hed Mette Marie og var altså kusine til enkefru Stine Ladefoged, som lever endnu hos sin søn i Ladefogedgården i Stenstrup.

 

Lærer Peder Pedersen, Lunde

 


P. Pedersen var i Stenstrup til 13. oktober 1859, så blev han lærer i Rantzausminde skole, og den 28. februar 1866 blev han kaldet til førstelærer i Lunde og var der til 1. januar 1895. Han tog da sin afsked på grund af tiltagende tunghørighed og boede senere hos en svigersøn, postmester Yde i Årup, og døde der den 17. oktober 1917. Hans kone døde lillejuleaften 1915.
Imellem lærer Møller og lærer Pedersen var den senere lærer i Stenstrup, Nielsen hjælpelærer et halvt års tid i Lunde
Lærer Pedersen havde 6 børn, hvoraf Christian P. har en gård ved Herlufmagle, Ludvig P. er postmester i Fåborg, Kristine gift med postmester Yde, Årup, Katrine Augusta bor nu i København og Petra er lærerinde i Århus.

Amtets bedste skole efter Skårup.
Lærer Pedersen var meget afholdt og anset i sognet og videre ud. Han var kendt som en meget dygtig lærer efter den tids metode med skrap udenadslæring og rede på alt lige  på fingrene. Hans gamle elever fortæller med stolthed alt det, de kunne svare på ved visitatsen og at skolen blev regnet for amtets bedste efter Skårup. Han havde stor pædagogisk evne og holdt en god disciplin, slog ikke meget, men dog var der enkelte, som var nogle værre spilopmagere, ja de fik stryg, når lejligheden var der, og den var der tit. Men fra disse som fra alle hans gamle elever får han det bedste lov.

Den 4. juli 1891 skriver provsten Berggren, Øster Skerninge, til ham: "Det er mig en glæde at kunne meddele Dem, at der i anerkendelse af Deres nidkærhed og dygtighed som lærer er tilstået Dem af det Benzon-Gersdorffske legat nr. 1 en opmuntringspræmie stor 100 kr.
Med venlig hilsen og megen agtelse. Deres Berggren".

I 1893 udnævntes han til Dannebrogsmand. Da børneantallet i 80erne var vokset stærkt, blev skolen udvidet til en 4. klasses skole i 1891, og der blev ansat andenlærer.

Andenlærerne har været i de 30 år siden:

Nr. 1: N.A. Rasmussen, Stensby, Nordfyn, 1891-95.
Nr. 2: M.C. Pedersen, Horne, 1895-1901
Nr. 3: R.L. Olsen, Egebjerg, Præstø, 1901-03
Nr. 4: O.V. Jørgensen (nu førstelærer i Egense) 1903-04
Nr. 5: V.R. Vilhelmsen, Horse Skov, Tåsinge, 1904-06.
Nr. 6: Johs. Jensen, Hundstrup og Løgeskov, 1906-09.
Nr. 7: Iver Anker Thaarup Rasmussen, Vejlby, 1909-11
Nr. 8: Alf. Chr. Poulsen, Skårup, 1911-17.
Nr. 9: Arne S. hansen, Grasten, Thurø, 1917-22.
Nr. 10: Chr. Larsen, Gamtofte, 1922-26.
Nr. 11: Keldgaard Olesen, Smidstrup, 1926-29.
Nr. 12: S. Aggerholm fra Søndbjerg sogn, Vendsyssel, 1929-

Fra den 1. januar 1895 har Chr. H. Christensen været førstelærer i Lunde. Han er født 14. juni 1865 på Strynø og er søn af husmand H.M. Christensen, dersteds. Christensen er dimitteret fra Skårup Seminarium 20. juni 1887 med karakter "meget duelig". Han var derefter lærer på Middelfart Realskole et par år og i Nordby på Fanø fra 1889 til 90, ved Freltofte skole fra 1890 til 95 og efter den tid ved Lunde skole. Han blev gift 9. januar 1891 med Birthe Dana fra Strynø, der døde 1911, og blev så gift 1915 med Laura Christine Simonsen fra Assens.

 

 
Lærer  Chr. H. Christensen, Lunde

 
 
Lærer Christensen har vundet sig mange venner ved hele sin færd. I flere henseender blev han en prøvet mand, og derfor kunne han være mange til trøst under sorger. Mange siger ham tak for hans tjeneste både i kirken og for hans taler ved begravelser som også ved mange andre lejligheder. I det offentlige liv har han ellers ikke deltaget meget. Men i mange år gjorde han et stort arbejde som formand for sygekassen. Christensen er kendt som en dygtig og afholdt lærer, der med lyst og interesse går op i sin gerning. I højere grad end sin forgænger lægger han vægt på den mundtlige og personlige fortælling af historie og religion, og hans gamle elever - der nu tæller de fleste blandt sognets beboere - er ham taknemmelige for hans lange og dygtige virke i Lunde skole. 
   
   
 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk