Friskolelærer F.F.D. Holtz
Forside ] Op ]

 
Friskoldelærer F.F.D. Holtz

Lægprædikant, klog mand og friskolelærer F.F.D.Holtz
 

En lokal vise fra Kirkeby sogn

Hos nu afdøde husmand Helge Holst Hansen, Stågerup i Ollerup sogn har jeg optegnet følgende brudstykke af en gammel lokal nidvise fra Kirkeby sogn. Mig bekendt det ældst kendte eksempel fra Kirkeby sogn.

Friedrich Ferdinand Diderich Holtz
og Ditlev Ludvig Herman Hansen
de kunne ej tåle at ses af hinanden
endskønt de godt kunne behøve en tolk
den ene var tysk - den anden dansk
men sproget de førte lød nærmest som fransk

Helge Holst Hansen kunne fortælle, at temaet i visen var en strid mellem hans morfar Holtz og den lokale lærer Hansen, i Kirkeby skole.
Helge Holst Hansens morfar F.F.D.Holtz kom til Danmark i slutningen af l850'erne fra det tyske hertugdømme Mecklenborg-Schwerin. Han blev 1863 gift med en datter af den stærkt religiøst vakte smed Peder Nielsen i Dongshøjrup, Kirkeby sogn. Fra slutningen af 1859 og frem til krigen 1864 drev han en friskole for de børn på egnen, hvis forældre var religiøst vakte og som var i opposition til den grundtvigske friskolebevægelse. Sideløbende med at han drev sin pietistiske friskole i Kirkeby sogn  rejste han rundt i landet som lægprædikant. Et forhold som de grundtvigske friskolefolk tog deres passende forholdsregler imod.
Holtz havde desuden medtaget en række bøger fra Tyskland om homoøpatisk medicin, og fungerede angiveligt som "klog mand". Et forhold der siden hen skabte ham problemer med de danske myndigheder.
 

Strid mellem friskolelærer Holtz og Ollerup-Kirkeby sogneforstanderskab l862

Kilde:Forskellige embedsarkivalier på LAO.

Til Skoledirectionen for Sunds Herred.

Udskrift af Ollerup og Kirkeby Sogneforstanderskabs Forhandlingsprotokol.

Aar l862 d. 25 Juni var Forstanderskabet forsamlet i Ollerup Præstegaard. Følgende blev forhandlet.
1. Skolelærer Hansen fra Kirkeby mødte og afgav følgende Beretning:
En Dag kort før Pindse stode Skolebørnene udenfor Skolen om Morgenen Kl. 8 ret som Underviisningen skulde begynde og Læreren havde allerede kaldt paa Børnene at de skulde ind i Skolen. I det Samme kom Friskolelærer Holtz gaaende forbi. Da Børnene saae ham, sagde Nogle af dem:"der kommer Tydskeren". Hvorover blev Holtz fornærmet og da Børnene gik ind i Skolen, fulgte han dem derind, hvor nu ogsaa Skolelærer Hansen indfandt sig, forat begynde Religionsundervisningen ifølge den approberede Lectionstabel. Heri bragte Holtz med sit Forhold en Forstyrrelse, idet han udskjældte Skolens Børn for Æsler og truede dem med opløftet Stok, at ville prygle dem, naar de gik hjem fra Skolen. En af de truede Børns Forældre, Hmd. Peder Pedersen i Egebjerg, mødte tillige i Forstanderskabet og klagede over at hans mindste Søn ved Holtz's Trusler var bleven saa bange, at han ikke turde gaa i Skole og har siden den Tid ikke været at formaa til at gaa i Skole uden Ledsagelse af Forældrene.
Forstanderskabet som Skolens nærmeste Tilsyn og Værge fandt ikke at kunne lade denne Sag gaa upaatalt hen. Der er skeet et Brud paa Skolens Fred. Religionsundervisningen er i Skoletiden bleven aldeles forstyrret, skolens børn ere bleven haanede med Skjældsord, og deres fredelige Skolegang truet, som ikke har været uden skadelige Følger. Forstanderskabet besluttede derfor, at indstille Sagen til Skoledirectionen og andrage om at samme vilde foranledige offentlig Sag anlagt mod bemeldte Friskolelærer Holtz, forat han kan blive Tiltale og Straf undergiven paa Grund af ovennævnte lovstridige Forhold.

Ollerup-Kirkeby Sogneforstanderskab Datum ut supra
J.S. Brandt, Hans Jensen, Niels Rasmussen, Anders Hansen, Mads Møller, Hansen, Marqvardsen, Jørgen Larsen, Peder Nielsen.

Udskriftens Rigtighed attester
      J.S. Brandt
         Formand
 

Rundskrivelse fra formanden for Sunds Herreds Provsti

I Anledning af hoslagte Indstilling fra Ollerup og Kirkeby Sogneforstanderskab, betræffende Friskolelærer Holtz's Forhold i Kirkeby Skole, skal jeg ved at anvende samme tillade mig at foreslaa at give følgende Besked: "Directionen  maa bifalde, at Sogneforstanderskabet værner om Skolens Fred og søger at beskytte Skolens Børn mod haanende Skjældsord og Overlast, men paa den anden Side bør det ogsaa indskærpes Skolens Lærere at advare Børnene for ikke at fornærme forbigaaende ved at raabe efter dem. Sogneforstanderskabet anmodes om at foreholde Lærer Holtz det Utilbørlige i hans Forhold, nemlig i den Maade, hvorpaa han har trængt sig ind i Kirkeby Skole og forstyrret dens Fred; hvorvidt der imidlertid er tilstrækkelig Grund til for samme at sagsøge ham, kan ikke bedømmes af den meddelte Beretning, der kun oplyser Sagen fra den ene Side, og det  maa i alt Fald overlades Sogneforstanderskabet selv at foranstalte den den Paagjældende tiltalt".
Det er nemlig en bekjendt Sag, at Lærer Holtz og hans Skoles Børn jevnlig er Gjenstand for Fornærmelser af den offentlige Skoles Ungdom.

Sund Herreds Provsti, Stenstrup d. 27. Juni l862

    L.A.F. Rasmussen
 

Høivelbaarne Hr. Hofjægermester Sehested R.D
Jeg tiltræder Provst Rasmussens Forslag
    F. Sehested

Ligeledes
Svendborg Amtscontoir, Nyborg 12 Juli l862

Hr. Kammerherre Amtmand Cederfeld de Simonsen RD og Dbmd.

Høiærværdige
Herr Provst Rasmussen!

Skjøndt jeg ikke er utilbøielig til at dele de Forudsætninger, hvorfra D.H ærværdighd er gaaet ud ved at nedskrive Forslag til et Svar paa hoslagte Indstilling for Kirkeby-Ollerup Sogneforstanderskab, har jeg dog faaet nogen Betænkelighed ved paa Sagens nuværende Studium, ubetinget og strax at give det foreslaaede Svar, og skulde derfor tillade mig at henstille, om man dog ikke, førend man foretager Videre, skulde give Herr Holtz Leilighed til at yttre sig over det fremkomne Klagemaal, der forekommer mig at være saamegen mere Anledning dertil, som der vistnok utvivlsomt er Feil paa begge Sider. Skulde DHædhd ikke have noget Væsentligt herimod at erindre, tør jeg maaske haabe De vil være uleiliget med at besørge den i saa Henseende fornødne Skrivelse.
Hvad det foreslaaede Svar iøvrigt angaaer, tillader jeg mig endnu det Spørgsmaal: Staaer Holtz i et saadant Forhold til  Sogneforstanderskabet, at man kan overdrage dette at give ham en Tilrettevisning? Jeg tilstaaer at dette Punct ingenlunde er mig klart og jeg har Intet kunnet finde til Veiledning herom; men kunde der være Tvivl om, hvorvidt H. ere nødt til enten at give Møde paa Opfordring i Sogneforstanderskabet og der modtage sin Næse, eller at beholde den forsaavidt den blev sendt ham skriftlig, maatte man formentligen hellere vælge en anden Form. Om dette punct ønskede jeg meget at erfare DHærdhds Formening. At Skoledirectionen kan controllere Herr H.s Skole, hvad Undervisningen og Disciplinen indenfor Væggene angaar, er vel givet; men hvorvidt man skal tage Sagen, naar Her H. er uartig udenfor Skolen -ja derom er jeg uvis"

Svendb. Amtm. Nyborg 16 Juli l862
   ( Cederfeld de Simonsen )
 
 

  Til                                                                     Skoledirectionen for Sunds Herred
 

Da jeg en Dag kort før Pindse med nogle af mine Skolebørn gik forbi Kirkeby Skole for at begive os til Skolen hos Boelsmand Jens Andersen i samme By, ikke Kl. 8, som Hansen fortæller, men nærved Kl. 9, thi det er noget Sædvanligt, at finde disse Børn om Formiddagen Kl. 8-9 og ligeledes om Eftermiddagen under Skoletiden larme og støie omkring paa Landeveien, og hver Gang, naar jeg og mine Børn gaa der forbi, eller træffe sammen med dem paa Skoleveien, saa begynde de at raabe efter os med gruopvækkende Ord, saasom: "det tydske Pak" eller "den tydske Rad, skal Satan ha'e" eller "hvor er Tydskeren?  vi ville slaae ham ihjel!! da Børnene saae mig, der ikke, som Klagen lyder, stode for Døren, men befandt sig igjennem Skolens Have paa Landeveien, løb een af Drengene ind i Skolen, medens de Andre bleve udenfor. Strax derefter kom de, der vare i Skolen væltende ud af Døren og vi hørte, at den Ene raabte med høi Røst: "Der gaaer Tydskeren," hvilke de Andre ledsagede med en vild og raae Latter, og andre Fornærmelser, og de gjorde tillige en Bulder og Støi, som man vel kan vente af en Flok Børn der aldeles ere overladte til sig selv, men ikke af Saadanne, der nyde Undervisningen i christelige Skoler. Da jeg nu allerede flere Gange i Forveien havde advaret dem, fordi mine Børn kom gjentagne Gange grædende til Skolen og klagede over, at de vare blevne slaaet, stødt, spyttet og paa andre Maader mishandlede af Hansens Skolebørn; saa gik jeg tilbage for at anklage dem for Læreren. Og da nu Børnene saae mig komme og løb ind i Skolen, gik ogsaa jeg derind i den Mening at finde Læreren der under Skoletiden. Men da jeg ikke saa noget til ham, saa tog jeg mig den Frihed, at spørge Børnene efter, hvilke de Æsler vare, der ikke med Fred lode mig og mine Børn gaa paa Veien. Og da herpaa Nogle af dem svarede: "Det er ikke mig", saa sagde jeg til dem:"Det siger jeg ikke heller, men jeg spørger kun efter, hvo de ere som gjøre dette." De pegede nu paa Skolens største Dreng, og sagde, at det var ham, der havde gjort det. Derpaa henvendte jeg mig med følgende Ord til ham:"Du store Dreng! skammer du dig ikke , at raabe efter mig paa Landeveien, da jeg dog aldrig har fornærmet dig", og da han  selv ikke vilde sige mig sit Navn, saa sagde de Andre , at han hed Rasmus Ploug og var fra Egebjerg. Jeg opskrev nu hans Navn, truede ham med at anklage ham for Læreren og Forældrene, og dersom det saa i Fremtiden ikke blev bedre, da kunde han forvente, at jeg kom ham med Stokken paa Ryggen, og formanede tillige de andre Børn, at de ikke ville følge hans ugudelige og umenneskelige Exempel. Men da jeg vilde gaae bort, for at opspørge Læreren, bemærkede jeg, ikke som han fortæller, at han indfandt sig i Skolen, men stod med Piben i Munden paa hin Side af Forstuen, i et mig ubekjendt Værelse. Jeg hilste nu paa ham og tiltalte ham paa følgende Maade: "Her Hansen, tør jeg dog ikke bede Dem om, at formane Deres Børn til, at de lade mig gaa med Fred forbi Skolen; thi det er jo skrækkeligt, at høre og see saadant ved en christelig Skole." Da han nu undskyldte sig med, at han ikke vidste, hvad der var skeet, saa sagde jeg til ham, at han ingenlunde kunde være uvidende om, naar der skete saadan Larm og Bulder ved Skolen; og da han igjen undskyldte sig med, at han ikke vidste hvilke af Børnene det var, saa anmodede jeg ham om, at komme ind i Skolen, og lade sig det sige af dem, der havde hørt og seet det. Og da nu Børnene havde sagt ham dette, saa lovede han mig, at han nok skulde sørge for, at jeg for Børnenes Skyld kunde gaa med Fred. Herpaa tilbød Hansen mig sit Venskab, og vi rakte hinanden Haanden og toge Afsked med hinanden. Da jeg nu allerede var kommen et Stykke ud paa Veien, raabte Hansen efter mig, kom løbende og spurgte mig, om jeg ikke havde sagt, at han sov i Skolen, medens Børnene vare der. Jeg mindede ham da om vort nylig sluttede Venskab og at det ikke var værd at forhandle slige Ting paa Veien, men da han overøste mig med fornærmende Ord, saa sagde jeg til ham, han skulde spørge sin Samvittighed og sine Skolebørn, thi disse og deres Forældre talte i hvert Huus derom.
Saaledes har jeg nu samvittighedsfuld fremstillet mit Forhold i Kirkeby Skole, hvilket jeg forpligter mig til, at forsvare baade for Gud og Mennesker, og ønsker lige saavel som Forstanderskabet, der er Skolens nærmeste Tilsyn og Værge, men ellers ikke bekymre sig stort om dens ynkelige Tilstand, at Ret og Sandhed maa finde Forsvar. Om Skolens uforsvarlige Tilstand har jeg lærde og troværdige Mænds Vidnesbyrd at fremlægge.

   Dongshøirup d. 28 Juli l862
      Fr. Holtz
      Skolelærer
 
 
 

Hr. Kammerherre Amtmand Cederfeld de Simonsen. R.a.D. og Dbmd.

Foranlediget af Deres Høivelbaarenheds meget ærede Skrivelse af 16de dennes har jeg nu indhentet Lærer Holtz's Erklæring som hermed følger. Det synes deraf at fremgaa, at de høitravende Ord i Klagen om Bruddet paa Skolens Fred, Forstyrrelse af Religionsundervisningen o.s.v. savne tilstrækkelig Grund, at Forseelsen, der er begaaet, er temmelig ringe, at der ikke er Anledning til at sagsøge ham, men at det dog bør forholdes ham, at det ikke er i sin Orden at trænge ind i Skolen og irettesætte Børnene endog med Skjældsord. Den, som  skal give den Paagjældende saadan Advarsel, forekommer mig ikke at være Skoledirectionen, da denne formentligen Intet har at gjøre med Privatlæreren selv, men kun med hans Skole, hvorimod Sogneforstanderskabet i sin Egenskab af Skolekommission efter min Mening maa være berettiget til at advare enhver af Sognets Beboere, der griber forstyrrende ind i Skolens Gjerning, en Myndighed, som man vel kan finde udtalt i paragraf 20 i Anordn. af 13. Aug. l841 om Landcommunevæsenet pg Canc. Skr. 26.Novbr. l844. For øvrigt kunde det vel ogsaa gaa an, at Sogneforstander skabet anmodede Politimesteren om at meddele Vedkommende denne Advarsel. Det følger af sig selv, at jeg i dette Punct ganske underordner mig Deres Høivelbaarenheds Afgjørelse.

Sunds Herreds Provsti, Stenstrup d. 30.Juli l862

       L.A.F. Rasmussen
 
 

Jeg har Intet at bemærke ved DHærdhds Forslag, og stemmer nu for at Sagen afgjøres gjennem Sogneforstanderskabet. Naar man imidlertid svarer Sogneforstanderskabet, at Directionen, efter at have indhentet H's Erklæring, ikke finder Anledning til at foranstalte Videre til offentl. Sags Anlæg, men at Sognefor standerskabet foreholder H. det Urigtige i at trænge ind i Skolen o.s.v. - skulde man saa ikke med det samme give Sogneforstanderskabet Paalæg om at tilkjendegive Lærer Hansen, at han maa sørge for bedre Disciplin i hans Skole o.s.v. - kort sagt - lade Her Hansen tilflyde en Næse, vel saa stor som den der bliver Holtz til Deel?

Svendborg Amtscontoir 2den August l862
     Cederfeld de Simonsen
 

.
Kilde:Lehn Birk. Dokumenter til politprotokollen l851-63
 

 Velbaarne Hr. Justitsraad Herredsfoged Thorup!
Forligt den 21 Novbr. l862

Mandagen d. 2den Juni d. A. mellem Kl. 8-9 stode Skolebørnene udenfor Kirkeby Skole, som ligger tæt ved Landeveien, ret som Undervisningen skulde begynde og Skolens Lærer Hansen, havde allerede kaldt paa Børnene, at de skulde ind i Skolen. I det Samme kom Holtz, en tysk Væversvend, som har stiftet en Friskole i Kirkeby, gaaende forbi. Da Børnene saae ham, sagde Nogle af dem:"Der kommer Tyskeren." Herover blev Holtz fornærmet og da Børnene gik ind i Skolen, fulgte han bagefter, hvor nu ogsaa Skolelærer Hansen indfandt sig, forat begynde Religionsundervisningen efter den approberede Lectionstabel. Her udviste Holtz et lovstridigt Forhold, idet han udskjeldte Skolens Børn for Æsler og truede dem med opløftet Stok, at ville prygle dem, naar de gik hjem fra Skolen, Herved blev tillige Religionsundervisningen i den første Time forstyrret, da baade Skolens Lærer og Børn ved dette Optrin bleve aldeles satte ud af  Stemning til at beskæftige sig med Religionen. Skolens Fred er saaledes bleven forstyrret og vore og Skolens Børn er blevne udskjeldte og truede med Prygl i det offentlige Skolelocale. Vi underskrevne Beboere af Kirkeby Sogn som have Børn i Kirkeby Skole og navnlig ovennævnte Dag og underskrevne Forstanderskab som Skolens nærmeste Tilsyn og Værge kan ikke lade denne Sag gaa upaatalt hen, saa meget mindre som, det er en Udlænding, der ikke har Indfødsret her i Landet, der har dristet sig til at forstyrre vor Skoles Fred og udstøde Haansord og Trusler mod vore og Skolens Børn. Der er derfor bleven stillet Holtz det Alternativ: enten at møde i Skolelocalet, hvor det lovstridige Forhold er udviist og der gjøre en offentlig Afbigt eller at indkaldes for en Politiret, forat lide Tiltale og Dom for sin Lovovertrædelse. Dan han ikke har villet underkaste sig det Første, saa vi os satte i den Nødvendighed, at maatte gaa den sidstnævnte Vei.
I Henhold til Ovenstaaende maa vi undertegnede Forældre og Forstanderskab saaledes anmode Hr. Politimestren om, at indkalde bemeldte Holtz, som for Tiden opholder sig hos Gaardmand Hans Jens Nørregaard i Dongshøjrup, for en Politiret og i Tilfælde af at Forlig ikke bliver indgaaet paa de af os foreslaaede Betingelser, lade ham lide Tiltale og Dom efter Loven for sit lovstridige Forhold.

Kirkeby den 25 Octbr. l862                                                  Peder Pedersen    Poul Andersen

Ollerup og Kirkeby Sogneforstanderskab
Jens S. Brandt, Mads Møller, Hans Jensen, Peder Nielsen,
Niels Rasmussen, Jørgen Larsen,  Hans Jensen, Hans Marqvardsen
 

Paa Grund af foranstaaende Begjæring indstævnes herved Væversvend Holtz, der fortiden opholder sig hos Gaardmand Hans Jensen Nørregaard, Dongshøjrup til møde for Lehn Birks Politiret, som holdes Fredagen den 7 Novbr. d. A. paa Birkethinget i Svendborg Formiddag Kl. 11 for at lide Tiltale og Dom for det i Klagen udviste Forhold.

Lehns Birkecontoir, Svendborg den 28 Octbr. l862
        Thorup

Aar l862 den 1ste Novembr. have vi Kirkeby Sogns edsvorne Stævnevidner lovlig forkyndt denne Stævning for Holtz personlig i eget Paahør paa Gmd. Jens Andersens Bopæl i Kirkeby hos hvem han opholdt sig som Skolelærer, hvilket vi herved bevidner i Kraft af os engang aflagte Eed, under vore Hænders Underskrivt og hostrykte Segl.

 Datum ut supra
Rasmus Jensen Knud Jensen
 

Ifølge Forstanderskabets i Mødet d. 17 Octbr. dA. tagne Beslutning bemyndiges Forstander Niels Rasmussen af Egebjerg til at møde paa sammes Vegne i Sagen med Friskolelærer Holtz Fredagen d. 7. Novbr. samt at indgaa Forlig paa sammes Vegne paa Vilkaar, at Holtz tager sine Skjældsord og Trussel mod Skolens  Børn tilbage, erklærer dem døde og magtesløse at være og dernæst udreder Sagens omkostninger.

Ollerup Præstegaard 3. Novbr. l862  J.S. Brandt
 

Kilde: Lehn Birk. Politiprotokol l855-63,f. 508ff.,LAO

Aar l862 den 7de November blev Sunds Gudme Herreders og Lehn Birks Politiret sat i Raadhuset i Svendborg og administreret af den ordinaire Dommer Justitsraad Thorup i Overværelse af undertegnede Retsvidner, hvor da blev foretaget.

Ollerup Sogneforstanderskab contra Væversvend Holtz.-

For Retten mødte Sogneforstander Niels Rasmussen af Egebjerg samt Gmd. Poul Andersen , Kirkeby som fremlagde en udtagen Klage af 25 f.M. med paategnet Indkaldelse, hvorefter Væversvend Holtz,som bestyrer af en Friskole i Kirkeby  indkaldes for at lide Tiltale og Dom for at have brugt Skjeldsord og Trusler imod Sognets Skolebørn i Skolelocalet og derved forstyrret undervisningen. Bemeldte Klage saavelsom ogsaa den for Sogneforstander Niels Rasmussen udfærdigede Bemyndigelse til at møde i nærværende Sag paa Sogneforstanderskabets Vegne blev fremlagt og er f.l.? - Indklagede Holtz var mødt- i Sagen blev mæglet og indgaaet Forlig saaledes:
At Holtz erklærede, at han ved nøiere Overveielse erkjender, at han havde handlet rettere i ved ikke personlig at henvende sig angaaende det Passerede til Skolelæreren i selve Skolen. Det havde ogsaa været hans Hensigt, da han indfandt sig i Skolestuen derom at henvende sig til Skolelærer Hansen og var det alene fordi at han ikke antraf ham der, at Kompt. henvendte sig til Skolebørnene, hvilket han som anført maa ønske at han ikke havde gjortFor at afgive et Vidnesbyrd om at han ønsker Sagen forligt, er han villig til at udrede Sagens Omkostninger med ?6 Sk.
Niels Rasmussen erklærede, at han eftersom han nu har opfattet Sagen erklærer sig paa Sogneforstanderskabets Vegne tilfreds med Sagens Afgjørelse. Poul Andersen erklærede for sit Vedkommende, at han ikke har at erindre mod Sagens Afgjørelse som anført. Forliget blev med Parternes Underskrift bekræftet.

Poul Andersen,  Niels Rasmussen          Fr.Holtz
Politiretten hævet (overstreget)

NB:Det har ikke været muligt at læse størelsen af sagens omkostninger, kan 16 skilling passe?

Sag om kvaksalveri

Kilde: Retsarkivalier, LAO

Extract-Udskrift af Dom-protokollen i den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.

 Aar l890 den l6 Januar blev afsagt Dom i Sagen a.S. no 872/189. Prokurator Meyer, aktor ctr. Tiltalte fhv. Friskolelærer Fritz Ferdinand Diderik Holtz og saaledes kjendt for Ret:
Underretsdommen bør ved Magt at stande
.....................................
,....................................
Den idømte Bøde at udredes inden l5 Dage for denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det Hel at efterkommes under Adfærd efter Loven.

Extrakt-Udskriftens Rigtighed bekræftes Justitskontoret  i den kgl Landsover samt Hof og Stedsret d. l7 Januar l890
                                             ...?....
Holtz var tiltalt for kvaksalveri og var ved underretten idømt en bøde på 240 Kr. til amtsfattigkassen.

   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk