Dalby Friskole
Forside ] Op ]

 
Dalby Friskole

Dalby Friskole
Optegnelser 1856. Kolds arkiv. Rigsarkivet

 

Dalby Friskole

Selskabet for den danske Almueskole.
Dette Selskabs Formaal er som bekjendt, Oprettelsen af frie Almueskoler, hvortil i den senere Tid en begyndende Trang er vakt især i Bondestanden, hvorimod Kjøbstæderne ved en Mængde private Læreanstalter, under Navn af Institutter allerede have søgt at tilfredsstille samme.
I den Overbeviisning at Børneundervisningen saavidt mueligt bør være en privat Sag, for at den nødvendige Samvirken mellem Hiemmet og Skolen kan finde Sted, har Selskabet troet at giøre en god Gierning i vort kjære Fædreland ved at virke til denne Sags Fremme, og at understøtte den baade ved at give Deeltagerne mere Sammenhold, som ogsaa ved pekuniair Understøttelse aavidt mueligt.
Idet vi saaledes have opfordret og opfordre Medborgere til at deltage i denne Sags Fremme skulle vi til Bevis for, at Trangen er tilstede give os den Frihed at henlede Opmærksomheden paa de Skoler der i løbet af 5 Aar ere oprettede her i Fyen, at give nedenstaaende Beretning om Deres Opkomst, Fremgang, og de Opoffrelser de have kostet.
I Sommeren l852 oprettede Lærer C.Kold paa Opfordring af 2de Gaardmænd, forhenværende Rigsdagsmand Chr. Larsen og hans Broder Morten Larsen, en saadan Skole i Dalby ved Kjerteminde, hvortil lejedes et Lokale i Byen, og begyndte sin Virksomhed med 11 Elever, der i Sommerens Løb voxede til 21.
Alle Skolens Afgivter afholdtes af Læreren, som modtog Kost paa Omgang hos Deeltagerne,som betalte for hvert Barns Undervisning halvaarlig saaledes:
En Gaardmand der kun har et Barn 8 Rbd.
har han flere for hvert Barn 5 Rbd.
Husmænd det Halve.

Hvilken Betaling afgiver i Giennemsnit 4 Rd. halvaarlig for hvert Barns Undervisning og udgiorde saaledes 84 rd i Løn for Halvaaret.

Da derpaa Hr. Kolds højere Bondeskole forflyttedes til Dalby fik ovennævnte Skole sit Lokale i den dertil opførte Bygning, som kostede 2000 Rd., ved hvis Opførelse Skolens Deeltagere i Dalby og nærmest liggende Byer leverede fri Kjørsel. Omkostningen  ved Inventarium til Børneskolen, Kakkelovn, Borde, Bænke, Bøger osv. som dets Vedligeholdelse afholdes af Læreren . Ved Anskaffelsen med 120 Rd og den aarlige Vedligeholdelse med 20 Rd.

Vi deelte Eleverne i 2de Klasser, som skiftevis besøgte Skolen hveranden Dag, hvorved den ovenanførte halvaarlige Betaling , forvandledes til aarlig, medens Elevantallet tiltog saaledes:
l854 besøgtes Skolen af 47 Børn
l855 besøgtes Skolen af 56 Børn,
l856 besøgtes Skolen af 76 Børn.

De 4 Rd. aarlig Betaling for hvert Barn stedse giør Middeltaxten.
Sidste Aars Udgift blev for Deeltagerne omtrent 300 Rd, som med Fradrag af Skolestuens og Inventariets Vedligeholdelse 20 Rd, samt Skolestuens Opvarmning ? (15) Rd., Lærerens Kost osv. 100  Rd, ialt 135, saa Lærerens Løn udgiør 165 Rd.

 http://www.nornesalen.dk/nyheder/nyt_arkiv.htm

 
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk