Valgdagene forhen
Forside ] Op ]

 
Valgdagene forhen

Af Edvard Andersen

 

Det kan jo ikke nægtes, at vælgermøderne og valghandlingerne i gamle dage havde en egen gemytlig og særpræget form og stemning. I den periode, hvor vælgerne fra hele kredsen afgav deres stemme i Fåborg, var valgdagen jo samtidig en stor udflugtsdag. Tidlig om morgenen ankom vælgerne fra landkommunerne til byen, og fra adskillige sogne var det mest almindelige befordringsmiddel høstvognen, der jo kunne give plads til en snes vælgere eller mere. Herskabsvognene fra Hvedholm, Brahetrolleborg, Holstenshus og andre af omegnens godser var også i brug, og der blev altid lagt meget mærke til hvem, der nu kørte i herskabsvognene eller med godsets høstvogne. Man frygtede med god grund for, at vælgere, der kørte til valg i godsejernes vogne, også var i herremændenes sold, og der kunne ofte udveksles bitre bemærkninger mellem vælgerne angående denne transport og det dermed frygtede stemmekøb.

Valghandlingen i Fåborg foregik kl. 10, og når vejret var fint, kunne det meste af torvet være fuldt af vælgere og nysgerrige. Der stilledes store krav til kandidaternes røst, for dagens valgtale skulle holdes, så alle tilhørere kunne høre de vise ord.

 


 Den radikale P. Munch taler på valgdagen i Rudkøbing 1915. Rudkøbing byhistoriske Arkiv

 

I byens store købmandsgårde var der stuvende fuldt af vogne. Dagen var både en udflugtsdag og en indkøbsdag.  Ved et enkelt valg skal der engang have været henimod 100 vogne i den voigtske købmandsgård, og det siger sig selv, at det har været uhyre vanskeligt at skaffe staldplads til de mange heste, selv om der dengang fandtes betydelig staldplads i de store købmandsgårdes længer.
Ofte blev valgene foranstaltede ved vintertid, fordi søfolkene da som regel var hjemme.
Forfatteren Peder R. Møller fortæller i sine erindringer fra Sydfyn, at ved et sådant vintervalg havde man det særsyn, at vælgerne fra de omliggende øer måtte gøre landgang på Bjørnø og derfra spadsere til Åstruplandet. Gamle mænd, for hvem turen til fods var for anstrengende, blev delvis båret af de yngre. Fra Åstrup kørte man så ad landevejen til Fåborg.
I frost og kulde holdt den store skare vælgere ud time efter time. Når de mange og lange taler endelig var forbi, foretoges kåringen, og en skov af uldvanter blev rakt til vejrs for Venstres kandidat, og han proklameredes som valgt. Men der blev straks af modparten forlangt skriftlig afstemning. Hvad dette ville sige, vidste vi. Ikke, at vi frygtede for udfaldet, men vi ville have resultatet med hjem, og måtte derfor belave os på at blive i byen til langt ud på aftenen.

Den gang foregik den skriftlige afstemning offentlig. Listeføreren spurgte, hvem N.N. ville stemme på, og når den adspurgte havde nævnt kandidatens navn, gentog listeføreren med høj røst: "N.N. stemmer på .." og nævnte kandidatens navn. I de forskellige stemmelokaler var der fyldt til trængsel den meste tid. Man kiggede over listeførerens skulder gang efter gang og talte de afgivne stemmer for at gisne om det endelige udfald.
Det hørte ikke til sjældenhederne, at man bag en listeførers stol  så en mand med en lommebog og blyant urokkelig holde stand på sin post. Vi kendte manden: skovfoged, forvalter, skytte eller lignende betroet tjenestemand hos en større godsejer, som holdt regnskab med, hvorledes godsets daglejere, lejehusmænd og andre arbejdere stemte, om på Højre eller Venstre. Uden at kunne komme denne slags valgtryk juridisk til livs, var det indlysende, at sligt måtte øve indflydelse på de stemmeafgivende, der stod i afhængighedsforhold til godsejeren.
Når aftenskumringen begyndte at sløre omgivelserne fyldtes torvet efterhånden med vælgere. Nu måtte stemmegivningen dog vel snart være endt. Men det trak ud. I den lange ventetid søgte man på bedst mulig måde at holde humøret oppe. Med ét faldt der stilhed over den forsamlede mængde: De første malmtoner fra det fritstående klokketårn rungede ud over byen og forkyndte, at nu var stemmetællingen endt. Og nu kom valgbestyrelsens formand, der fra tribunen forkyndte udfaldet. Hurraråb og endeløs jubel druknede i formandens videre redegørelse. Efter denne trådte den valgte kandidat frem og takkede sine vælgere. Jubelen tog til påny, øredøvende og langvarig.
Og lange vogntog drog i den sildige aftenstund atter fra byen. Sang eller munter tale lød fra de fleste vogne, medens de udhvilede heste trak hjemad til de små huse eller store gårde på landet. Valget og den vundne sejr var det stående samtaleemne i flere dage.

 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk