Breve fra folketingsmand Anders Tange
Forside ] Op ]

 
Breve fra folketingsmand Anders Tange side 2

Kjøbenhavn, 20. Maj l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Deres sidste ærede Skrivelse af igaar har jeg modtaget og takker for Indholdet. Det glæder mig, at De deler i det væsentlige vores Betragtning angaaende Møntloven. Venstre laa imidlertid under i Afstemningen, og Regjeringen vandt her en ny Sejr. Det gaar op og ned, den ene Dag har vi et Flertal , den anden falder det igjen fra hinanden.
Imorgen holder der et privat Slutningsmøde i det forenede Venstre! som jeg antager vil blive alt andet end forenet, men jeg haaber dog, at det maa gaa nogenledes roligt, og at Bruddet ikke maa blive for stort. H. Madsen og jeg har jo været i Bogensekredsen til et Møde i Vissenbjerg Kro 1). Jeg venter hvert Minut paa Efterretning enten om Seir eller Nederlag for Klaus Berntsen 2).
Imorgen slutter Rigsdagen, og paa Torsdag Formiddag  kommer jeg gjennem Nyborg, og jeg ønskede gjerne at tale med Dem. Hermed venlig Hilsen til Dem og Deres Kone samt andre Venner fra
        Deres forbundne
            A. Tange
 

Noter 1. Vælgermøøde 18/5 i Vissenbjerg Kro, hvor Klaus Berntsen modtog opfordringen til at stille sig ved valget to dage efter i Bogensekredsen. Tange var en af de ivrigste overtalere .- 2. Efter valget i Bogensekredsen 20/5 l873, hvor han besejrede højremanden H.M. Petersen med 783 stemmer mod 563, indtrådte Klaus Berntsen første gang i folketinget. Se note til brev af 21/4 l873. (Elberling I, s. 35, Nordengård s. 122).
 

Gjestelev, 1 Juni l873.

Kjære Hr. R. Vinckler
Deres ærede Skrivelse af 29de Mai har jeg modtaget og seer deraf, at det ikke er muligt at faa Raadhussalen til paa Søndag. De opfordrer mig til at bestemme Mødet til om Lørdag eller Mandag i Stedet, men det er mig desværre ikke muligt, fordi jeg allerede har bekendtgjort Møder i Bovense og Frørup disse to Dage og indrettet min hele Reiseplan derefter, og det vil vanskelig kunne lade sig gjøre at forandre den og faa alle Vedkommende i Tide instrueret i den Henseende, (jeg har nemlig i de sidste Dage,før jeg modtog Deres Brev, afsendt 5 a 6 Breve til Venner omkring i Kredsen, saa at Møderne foruden i Aviserne ogsaa blive bekendtgjort privat omkring i Sognene). Jeg seer nu 3 Veie, som kan gaaes, nemlig enten holde Mødet under aaben Himmel, f.ex i Lystskoven om Søndagen Kl. 6, eller ogsaa bestemme det til om Onsdagen d. 11te, hvilken Dag jeg ellers havde bestemt at reise til mit hjem. Jeg er til Disposition til hvilken af Delene, De og Deres Venner behager at bestemme. Kun beder jeg Dem, hvis Mødet ikke bliver om SØndagen, da under mit Navn at bekendtgjøre det med et Par Ord i Bladene, for at ikke udenbys Folk skal reise April efter det. Hermed venlig Hilsen til Dem, Deres Kone samt mine andre Venner i Nyborg fra
       Deres hengivne
        Anders Tange
 
 

Gjestelev, 13. Juni l873.

Kjære Hr. R. Vinckler!
Efterat jeg vel er kommen hjem, kommer jeg i Tanker om, at jeg har glemt at afgjøre min Gæld med Hr. Redaktør Blumensadt i Anledning af Kundgjørelsen i hans Avis om Vælgermøderne. Vil De ikke have den Godhed at hilse ham og bede ham sende mig en Regning, for at jeg kan faa det berigtiget.
Folk heromkring er ligesaa misfornøjede med Grundlovsfesten i Ryslinge som den i min egen Valgkreds 1) Det er klart, at Folket ikke længere kan tilfredssstilles med halve Standpunkter og staaende Talemaader, men fordres Handling og praktiske Resultater. Jeg venter , at De inden ret længe lader sig vide, hvornaar jeg kan vente Deres og Kones Beøsg og tegner mig med venlig Hilsen til Dem begge.
       Deres forbundne
         A. Tange

Noter1. Ved grundlovsfesten i Ryslinge, som var besøgt af over 1000 mennesker, var pastor Johs. Clausen og Vilhelm Birkedal hovedtalere. Clausen udtalte bl.a., at den bevægelse, der gik over landet, var en ren politisk, ikke en åndelig bevægelse, og den kunne kun med et suk sammenlignes med bevægelsen i l848 og l849. Han troede ikke, at folkelivet alene kunne bygges på grundlovens papirgrundlag; man burde søge ned til den ånd, af hvilken grundloven var en frugt. ( Fyens Stiftstidende 7/6 l873) - 2.. "Nogle Vælgere" opfordrede i Nyborg Avis 14/6 l873 Anders Tange til at nedlægge sin kanidatur i valgkredsen, da han havde været straffet med 6 dages fængsel. Baggrunden var den, at Tange sammen med 69 andre var blevet dømt i en sag, anlagt af sognerådsformanden i Gestelev, konsul Kruuse fra Nordskov. Skolelæreren i Gestelev Jantzen, havde over for nogle af sognets beboere beklaget sig over, at Kruuse ikke i flere år havde leveret fourage til ham, således som det påhvilede ham tillige med de andre beboere. 75 beboere klagede derover til amtsrådet i så skarpe vendinger, at Kruuse anlagde sag. Lærer Jantzen gik i retten fra sit ord, og 70 af klagerne fik en bøde på 20 rdl., subsidiært 6 dages simpelt fængsel ved dom af 2/12 l872. 60 af klagerne foretrak fængsel i Fåbor g arrest, og 11/6 skrev Nyborg Avis om sagens afslutning, hvorefter det anonyme indlæg fremkom. (Dansk Folketidende 23/8 l872, Nyborg Avis 11/6, 14/6 l873). -3 Straffeloven af l866 paragraf 215 om ærekrænkelse


Gjestelev, 18. Juni l873

Kjære Hr. Vinckler!
De takkes herved hjertelig for Deres tvende ærede Skrivelser af 14de og 15de d. M., som jeg desværre først modtog iaftes (d. 17de), saa at det var mig umuligt at komme til Odense og tale med Hr. Borch igaar. Vi have nemlig en temmelig langsom Postgang, hvad Modtagelsen af Postsager angaar, idet Landposten, som udgaar fra Ringe om Eftermiddagen Kl. 4½, først kommer til Gjestelev om anden Dags Formiddag; og som Følge deraf bliver Brevene daggamle, før jeg modtager dem, hvortil kom, at jeg igaar ikke var hjemme og først modtog Brevene ved min Hjemkomst iaftes. Jeg skal nu udarbeide et Svar til de uforskammede, anonyme Indsendere i Nyborg Avis 1). Det vil ikke blive meget langt og nærmest kun afvisende, thi det Hele er kun skrevet for at ophidse Stemningen og krænke mig, og da Vedkommende end ikke tør vedkjende sig deres Navn, men nøies med Anonymitetens Skjulested at kaste Snavs paa mig, saa fortjenes der ikke at tage mere Hensyn dertil, end hvad der er nødvendigt for at modarbeide Modløshed hos Vælgerne.At vedkommende Indsendere maa være i Besiddelse af en ualmindelig Portion Dumhed ses af, at de mener at jeg skulde ved et Skridt fra Høirepartiets Side lade mig bevæge til at nedlægge et Mandat, som jeg har modtaget af Venstrepartiet, og dette samme Høirepartiets bedste Mænd ( Ploug, Bille med mange andre) har selv været idømte Straffe af 50, 100, 200 Rd., efter den samme paragraf, hvorefter jeg er idømt 20 Rdlr., uden at nogen har talt om Mandatnedlæggelse for deres Vedkommende 2). Med Tak for Deres Venlighed og Hilsen til Dem og Deres Kone tegner jeg mig med megen Høiagtelse
         Deres
        A. Tange

E.Sk.
Med Haab om at De snart besøger mig, beder jeg Dem ligeledes at hilse mine Venner i Nyborg.  A.T.
 

Odense, 19. Juni l873.

Kjære Hr. Vinckler
Deres ærede Brev modtog jeg saa seent paa Grund af den daarlige Postforbindelse , vi har, at det har været mig umuligt hidtil at faa et Svar færdigt til Nyborg Avis, og jeg vil desuden hellere vente lidt og gjøre det forsvarligt end forhaste mig; thi hastværk er Lastværk, siger Ordsproget 1). Svaret er forresten skrevet, og jeg har vist baade Borch og Jørgen Pedersen det og feiler kun at faa det reenskrevet. Jeg sender det til Dem, for at De kan see det først, og beder Dem at overlevere det til Hr. Blumensaadt. Mig gjør hele Historien ingen Ting. Modstanderne kan gjøre nogen Allarm derover, det er det Hele, maaskje ogsaa nogle svage Folk i Begyndelsen kunne faa Feber, emn den gaar nok over, naar de faar nogle Styrkemidler. - Hvad Tillidsadressen til mig angaar, da overlader jeg det til mine Venner. De kommer jo i Berøring med mange Landboere, og det kunde jo ogsaa lade sig gjøre at samle mine Stillere ( Rasmus Rasmussen, Frørup, Møller H. Pedersen, Refsvindinge, Steffen Madsen, Ellinge, Anders Madsen, Lnagtved, Hans Hansen Bek, Ørbæk og Rasmus Jakobsen, Hanvdrup ) for at tale med dem om Sagens Betimelighed 2). - Stemningen i Nyborg kjender De jo.-
Jeg staar i Begreb med at reise til Kjerteminde, hvortil jeg har faaet indtrængende Opfordring af et Par af mine Venner i Revninge. Cornelius holder jo Prøvevalg i morgen, og de ønsker Talere fra Venstre Side 3). Hermed være De og Deres Kone venlig hilset. Paa Søndag er jeg hjemme, ifald De kommer. - Hils Lærer Hansen, at jeg har ikke endnu tabt hverken Næse eller Mund, og det maa han heller ikke gjøre, samt mine andre Venner fra
       Deres forbundne
        A. Tange

Efterskrift
Jeg tog saa Afskrift af Inseratet straks og sender Dem det herved, bedende Dem om at besørge det. A. Tange
 

Noter1. Svaret var optaget i Nyborg Avis 21/6 l873; Tange afviste skarpt opfordringen til at nedlægge mandatet, bl.a. under henvisning til de straffe, Ploug og Bille havde fået efter samme paragraf. Han erklærede videre, at der var tale om en politisk sag . - 2. Der synes ikke at være startet nogen indsamling af underskrifter på en tillidsadresse til Tange. - 3. Gårdejer Cornelius Petersen, nærmest højremand, var valgt i Kertemindekredsen l872-76.

Gestelev, 26. Juni l873.

Kjære Hr. R. Vinckler
Tak for Deres ærede Brev med tilsendte No af Nyborg Avis.  Jeg sender Dem her et kort Svar, som De bedes om at gjennemsee og, hvis De synes, rette det, og sende det til Redaktøren.
De hilses tilligemed Deres Hustru mange Gange fra os alle. Min Familie er ved godt Mod og bryder sig ike mere om Angrebene, det sidste er ogsaa usædvanligt mat i Sammenligning med det Første. - Tak for Venlighed og Deltagelse. Hils Hr. Lærer Jørgensen og andre Venner og vær selv tilligemed Deres KOne venligst hilset fra
       Deres forbundne
        A. Tange

Hav den Godhed at sende mig Avisen, naar der findes noget mærkeligt.-

(Ovenstående brev bilagt følgende:)
 Hr. Redaktør Blumensaadt
De bedes om at optage Følgende i Deres Blad. Rumlerierne imod mig forsættet i Nyborg Avis No 98 med et aabent Brev fra "nogle Vælgere", som det ikke kan falde mig ind at indlade mig meget med, da Indholdet deraf formeget minder om Begrebet "den fine Pøbel" og desuden i en paafaldende Grad er blottet for sund Mennekseforstand.
Det hedder saaledes ganske komisk med Hensyn til Ploug og Bille: Det kan bemærkes, at Journalister vist nok i en ganske anden Grad ere udsatte for Injurieprocesser end en Privatmand. -For almindelig sund Menneskeforstand skulde man synes, det maatte hedde: Saadanne Folk, som ere vante til atskrive offentlig, under alle Forhold og til enhver Tid maa, især naar de tillige ere juridisk dannede, i en ganske anden Grad vide, hvad der er tilladeligt at skrive , end private Folk, som kun undtagelsesvis befatte sig dermed.-
Naar det tilsidst hedder: Vi turde vel have forventet, at De selv omtalte Sagen og bestræbte Dem for at bede Deres Vælgere om at tilgive og glemme det Uhyggelige ved samme, da er det for det første mærkeligt, at Nogen kan være saa enfoldig at tro, at jeg skulde bede om Tilgivelse for Noget, som jeg efter moden Overveielse ansaa for det eneste rigtige under de givne Forhold, og for det Andet kan hele Sætningen oversættes saaledes: Vil du bare forlade det forenede Venstre og gaa over til Høire, da skal alt være glemt, og du skal komme til at staa som en pæn Mand med Palmer i Hænderne. - Jeg takker for god Oplysning og skal vide at vogte mig. - Det fornuftigste i hele Stykket er det Sted, hvor "nogle Vælgere" trøster sig over den ulykkelige Skjæbne, som har ramt dem sammen med deres Gjenboere i Korsør 2). Ja , hvilket Møde maa det ikke blive, naar de Rump'ske Fylkinger mødes med "nogle Vælgere" fra Nyborg paa Vigridssletten imod de slemme Venstremænd, naar det maaskje gjælder om for den lovlige Ordens Skyld at suspendere Grundloven. Hermed skal jeg tage Afskjed fra nogle Vælgere med den Erklæring, at Folk, som ere saa taktløse, at de udsteder aabne Breve mod navngiven Mand uden Navns Underskrift, indlader jeg mig ikke mere med.
        A. Tange'

Noter 1. I Nyborg Avis fortsatte Nogle Vælgere diskussionen, idet de fremhævede, at der var forskel på, om redaktører eller privatmænd blev dømt for ærekrænkelse. Endvidere kritiseredes Tange for ikke, sammen med andre gårdmænd, at have betalt bøden  for de fattige husmænd, der tabte seks arbejdsdage ved at sidde i fængsel. "Nogle vælgere" sluttede med at erklære, at de godt kunne forstå, at Tange i egen interesse foretrak herremandsvælde afløst af gårdmandsvælde. (Nyborg Avis 23/6 l873). Det medfølgende svar blev aldrig bragt, se brev af 1/7 l873. - 2. I Korsor var der blevet samlet 318 underskrifter på en opfordring til J. Tauber om at søge sig en anden valgkreds end Slagelsekredsen. Tauber havde svaret, at han ville svigte sine vælgere, hvis han gjorde det. Oppositionen i Korsor blev ledet af byfoged og borgmester N.R. Rump. (Dansk Folketidende 27/6 l873)

Gjestelev, 1. Juli l873.

Kjære Hr. R. Vinckler
Tak for Deres to sidste Breve og indlagde Aviser. Det glæder mig baade for Venstrepartiets og min egen SKyld, at mine Vælgere begynder at træde i Skranken for mig 1); thi dette har sin store Betydning for Yderverdenen, som derved faar Syn for Sagn for, at der ogsaa i Kjøbstæderne findes en Venstrestemning, som ikke lader sig dominere af Storborgere eller kyse af Skræmmebilleder, men veed, at det er Sagen, "den store og vigtige Folkesag", det gjælder om at støtte, og hvad er et enkelt lille Nederlag som det, vi her i Gjestelev have lidt, og hvad Betydning har det andet end, at vi kæmpende mod Vind og Strøm, mod Embedsmagt, Hartkornsmagt, Pengemagt, uden Støtte paa noget af de Steder, hvorvor Sag skulde afgjøres af lutter politiske Modstandere, har maattet bukke under i Kampen, men selv i Nederlaget har Enigheden og Sammenholdet, som forjætter Seir, dog ikke svigtet, og det er dette, som ærgrer vore Modstandere, at vi, som havde den moralske Ret, ogsaa har vundet den moralske Seir; thi den er Gudskjelov ikke lagd hverken i et fanatisk Sogneraads, et aristokratisk Amtsraads eller en byrokratisk Dommermyndigheds Hænder, men i Folkets sunde Sands og Følelse for Sandhed og Ret.
Deres og Hr. Lærer Jørgensens Artikel imod "Nogle Vælgere" finder jeg saa udmærket, at mit eget korte Gjensvar er aldeles overflødigt. Det kan jo ikke feile, at alle rimelig e Folk, som vil betragte Sagen upartisk og rolig, maa finde, at Folk, som optræder paa den Maade som "nogle Vælgere", maa man vogte sig for paa hvilkensomhelst Maade at komme til at støtte med Raad eller Daad, saa at det er nok muligt, at det gaar disse Herrer efter Ordsproget, at den, som graver en Grav til Andre, falder selv deri. - Vi arbeider for Tiden paa at faa en Folkefest bragd istand her paa Søndag, og der ventes Pastor Clausen og Højskolelærerne fra Ryslinge, og muligvis Pastor Birkedal og H. Madsen ( Ferritslev).ogsaa kommer, ligesom jeg naturligvis ogsaa maa give et Ord med i Laget. Nu mangler vi Jernbanen til Odense, for saa kunde dog mine Venner i Nyborg uden stor Vanskelighed have glædet os ved at deltage  i Festen. - Til Slutning maa jeg bede Dem om at bringe Hr. Lærer Jørgensen min hjertelige Hilsen med Tak for hans Hjælp i Forsvarskampen for Venstre og mig personlig. Jeg beklager kun, at det ikke kunde lade sig gjøre for ham at deltage med Dem og Kone i Besøget hos os forleden, men det kan maaskje ændres en anden Gang.-
Tak, kjære Hr. Vinckler, for Deres megen Anstrængelse for den gode Sags Skyld, og De og Deres Kone være hjertelig hilset  fra min Familie og fra
     Deres taknemmelig forbundne
        A. Tange
Hav den Godhed at hilse Deres Commis, Hr. Terkelsen fra mig.         A.T.

Noter 1. "Flere vælgere" understregede i Nyborg Avis at dommen ikke var af en sådan karakter at den nedsatte Tange i almen agtelse. De kaldte angrebene på ham famøse og skandaløse og uoversstemmende med sømmelig takt. (Nyborg Avis 28/6 l873).
 

Gjestelev, 3. August l873.

Kjære Hr. R. Vinckler
For en 14 Dage siden sendte Redaktør G. Petersen i Svendborg mig et Udkast til en Indbydelse angaaende en Mindegave til Hr. I.A. Hansen og bad mig om at virke for, at den kunde faa nogen Tilslutning i min Valgkreds 1). Jeg angav som de Mænd i de forskjellige Kommuner, som jeg antog for at være villige til at virke herfor og nævnte Dem for Nyborgs Vedkommende som Indsamler og eventuelt som Modtager af de indsamlede Bidrag fra Landkommunerne. Idag har jeg modtaget en Del Explr. af Indbydelsen, rettede efter Svendborg Amts 1ste Valgkreds, til Fordeling i Kredsen. Men førend jeg sender dem omkring, vil jeg spørge Dem, om De er villig til at modtage de indsamlede Bidrag, ifald der kan samles Noget; thi det passer jo bedst, at en Mand i Nyborg gjør det, da det er det Sted, som har den letteste Frbindelse med Kredsens Landsogne. Desuden beder jeg Dem specielt at virke for Indsamlingen iblandt Venstremændene i Nyborg By. Det skulde glæde mig meget, om Svendborg Amts 1ste Valgkreds vilde med et lille Bidrag vise sin Erkendelse imod den Mand, som kæmpende imod Fattigdom og Fristelser stadig har vist sig at være det menige Folks Sag tro og hengiven, om han end i mange Retninger kan have feilet i Maaden og Midlerne, som Andre sagtens kan paavise bagefter. Steffen Madsen i Ellinge talte jeg med ved Folkefesten i Bækstrup, og han troede vel ikke, at Folk i Masser vilde bidrage, men noget mente han nok, at der kunde gjøres, og erklærede sig villig til at medvirke hertil 2).
Kjøbmand Jul. Knudsen kom saa hen og besøgde mig, inden nogen af os tænkte herpaa, han kan da fortælle Nyborgerne, hvordan vi seer ud til dagligdags Brug. Peder Ladefoged i Kullerup og Hans Rasmussen i Herrested var med ham, og vi havde ikke godt ved at foeliges med Knudsen om Politikken, men jeg kunde nok forstaa, at det kan blive vanskeligt nok for ham at komme il rette med sine Kunder, hvis han ikke til næste Valg tør vove at tage Parti. - Vi besøgde derefter en af mine Venner i Gjestelev, hvor de 3Herrer fik sig en ordentlig Rompunsch at reise hjem med. - Der var Knudsen og jeg dog enige om at være maadeholdne.
Hav nu den Godhed at lade mig vide snarest muligt, om De vil støtte Indsamlingen til I.A. Hansen, for at jeg kan faa Indbydelserne sendt omkring til Landsognene.
Hermed venlig Hilsen til Dem og Deres Kone fra min Familie og fra
       Deres hengivne
        Anders Tange.

Noter1. Se brev af l8/12 l873. -2. Af mindefester for Istedslaget fandt en sted i Bækstrup i Ellinge sogn søndag den 27. juli l873 med bl.a. Tange som Taler. (Fyns Tidende 30/7 l873)
 

Gjestelev, 9. August l873.

Kjære Hr. R. Vinckler
Den i Deres sidste ærede Brev udtalte ANmodning om at undersøge Kjøbmandens Eiendom i Freltofte har jeg idag udført og skal meddele Dem de Resultater, som jeg er kommen til 1).
Jordlodden udgjør 2½ a 3 Tdr. Land af letmuldet Beskaffenhed og høitliggende. Kornet var godt iaar, men i tørre aaringer er det undertiden temmelig daarligt, saa jeg tør ikke vurdere den til høiere end 10 a 1100 Rdlr. Engen udgjør vistnok 5 a 6 Skpr. Land, men Græsset der er meget kort, da Jorden er noget tørvagtig, og jeg anslaar den ikke til over 3 a 400 Rdlr.s Værdi.
Stuehuset er godt og solidt bygget, teglhængt, samt gibset Loft. Det er vistnok en 22 Alen langt, med en god Kælderleilighed, men de 5 ALen Længde i den ene Ende optages af Portindkjørselen, som er indrettet her. - Dets Værdi kan vel anslaas til 1500 Rdlr. Ladebygningen er af samme Længde som Stuehuset, ligget ligeoverfor og er forbunden dermed ved to Brandmure. Den er forsynet med en vistnok meget hensigtsmæssig Kølleindretning samt med Loft over det Hele, og Brygge- og Bageindretning findes her ogsaa. Jeg antager, at dette Hus kan have en Værdi af 900 a 1000 Rd., men saa er det ogsaa høit regnet og forudsætter, at det Hele benyttes paa hensigtsmæssigste Maade. Fæstehuset, som er bygget paa et Hjørne af Engen, og hvoraf svares 4 Rd. aarligt, kunde vel i Handel og Vandel være 300 Rd. Værd, men har jo ikke den Værdi, saalænge Fæsteren eller hans KOne lever.
Jeg har nu i Korthed beskrevet Dem hele Eiendommen og  min Mening er, at dens samlede reelle Værdi ikke overstiger 4000 Rd. At den imidlertid som Handelsplads betragtet kan koste noget mere, tror jeg nok. Hansen sagde, at han nu havde en Omsætning for 6 a 700 Rd, om Maaneden, og hvis dette kan vedblive eller om muligt stige, vil jo Eiendommens Værdi stige noget i samme Forhold. Nogen Skade gjør det imidlertid, at der boer en Husmand lige ved Siden af, som driver Handel; thi ellers egner Pladsen sig meget godt for Detailhandel, da Egnen er meget befolket og udstykket.
Boet er efter hans opgivende forsikkret for 1250 Rd., hvilket maaskje ogsaa nok kan være rimeligt, da Værelserne var ganske godt møblerede, og han desuden havde en Ko, en Kalv, et Svin, en Fjedervogn oa.M.
I første Prioritet indestaar der 4400 Rd. til Peder Ladefoged i Kullerup. Desuden skylder han efter sit Opgivende 350 Rd. til fhv. Købmand Brandt (den forrige Eier af Huset), og hvis De vilde overtage disse Penges Udbetaling vilde han være Dem meget taknemmelig, og De kunde da faa 2den Prioritet i Eiendommen for de 650 Rd., han i saa Fald vilde komme til at skylde Dem.
- Det vil altsaa i det Hele blive lidt over 5000 Rd., han vil komme til at forrente, og det er muligt, at det kunde lade sig gjøre, hvis Folkene i Alt ere oekonomiske og paapasselige, men derom kan jeg intet dømme, om De efter disse Oplysninger tør laane ham de 350 Rd.,  jeg vil blot gjentage, at som reel Værdi  for Ejendommen er 4000 Rd. høit regnet. - Tak for Deres Løfte om at ville søtte Indsamlingen til I.A. Hansen. Jeg sender nu Explr. af Indbydelsen til Landsognene. Deres Spørgsmaal ang. Roesukkerloven har Tauber svaret paa (optaget i Dsk. Folketidendes sidste No) 2). Venlig Hilsen til Dem og Deres Kone fra min Famile og fra Deres
       A. Tange

Noter 1. Landsbyen Freltofte i Nørre Lyndelse Sogn, 5 km. nord for Gestelev. - 2. Ved generalforsamlingen 31/6 l873 i A/S De danske Sukkkerfabrikker havde Tietgen udtalt, at det ikke var rådeligt at sætte for store kapitaler i oprettelse af nye sukkerkogerier, da der ikke kunne ventes nogen lempelig afgiftspolitik fra statens side vedrørende roesukkerproduktionen.
Dansk Folketidende optog fra SOrø AMtstidende Taubers argumentation mod Tietgens synspunkt. Han hævdede, at de bestående rørsukkerraffinadirier som stort set tilhørte sukkerfabrikkerne var begunstiget gennem toldbeskyttelse, således at de forholdsvis var for rentable. (De gav 10% til aktionærerne) (Dansk Folketidende 8/8 l873).
 

Kjøbenhavn, 8 September l873. (Skal være 8. oktober l873).

Kjære Hr. R. Vinckler
Nu er saa Rigsdagen samlet, og vi begynder at faa en smule Klarhed over Stillingen , saavel Venners som Modstanderes. Ved Rigsdagens Aabning gik Alting meget roligt. Præsten Joh. Kok skjældte os dygtigt ud i sin Prædiken, det værste var, at saa faa af os hørte den 1). Der var kun nogle faa af Jyderne derhenne, som ikke kunde blive betænkt paa at blive hjemme, (thi Jyderne er nu altid saa langsomme), men de fik da ogsaa nok deraf for bestandigt, sagde de.
Førsteministeren oplæste det kongelige Budskab, og Landstingsmændene anstrængte ders Lunger til det yderste for at faa et ordentlig Hurra sat i Scene, men der vilde ikke rigtig komme Klang deri; thi hele Folketingets Vensstre taug bomstille, det kunde jo ikke falde os ind at raabe Hurra for ham, naar han stod der i Skikkelse af et aristokratisk, byrokratisk Ministerium.
I disse Dage har ellers det ministerielle Parti levet i et Paradis af kjøbenhavnsk Herlighed, tænk engang! d. 6te Afsløring af Kong Frederiks Billedstøtte, hvor Karl Ploug holdt Festtalen, uden at nogen kunde modsige ham, og kun de ægte nationalliberale Venner (paa Rigsdagsmændene nær) vare indbudte til at komme paa nært Hold og see Stadsen, d. 7de glimrende Festmaaltid for Hall paa Fredriksberg, hvor Storborgere og Embedsmænd og doktrinære, grundtvigianske Skjalde kappedes om at prise ham, og Hall takkede, dybt rørt, for alle Løgnene, der blev sagd til hans Pris, d 8de Festmaaltid for Slesvigerne, hvor den ministerielle Politik pristes, forherliget ved Nærværelse af d'Hrr. L. Dinesen, L. Larsen og andre ministerielle Grundtvigianere, det var en Herlighed, som mindede om de gode gamle Dage, og det kunde jo vedblive, naar kun ikke dette slemme forenede Venstre havde været, men efter Glæden kommer sorgen 2). Idag har d.f.V. vedtaget at indbringe Forslag til en Beslutning, som vil blive indbragd imorgen og gaar ud paa ligefrem at lade Ministeriet vide, at da Stillingen  er den samme endnu som sidste Foraar, vil Folketinget hvis Ministeriet ikke hidfører en Forandring, nægte Finantslovens Overgang til 2den Behandling 3). Der er hermed Hensigten endnu engang at advare Regjeringen, før vi føre det afgjørende Slag. Ved det private Møde fik Forslaget 48 Underskrifter, før vi vøre det afgjørende Slag. Ved det private Møde fik Forslaget 48 Underskrifter, og man venter endnu 5, som ikke var tilstede. Beslutningen vil formodentlig komme til Forhandling Lørdag eller Mandag, og da vil Hall vist ikke faa Ros eller duftende Sange. Som jeg haaber, bliver den vedtagen, og det er da muligt, at vi vil faa Opløsningen før Finantslovens Behandling. Saaledes er Stillingen. Levvel og hils Deres Kone og mine Venner fra
      Deres hengivne
       A. Tange
 

Noter 1. J. Koks prøædiken ved rigsdagens åbning med udgangspunkt i Markus 5.24-34 om den blodsottige kvinde vakte vrede i venstre, som fandt, at præsten havde taget et klar partistandpunkt i den. (Dagbladet 7/10 l873); Dansk Folketidende 7/11 l873) - 2. Rytterstatuen af Frederik VII på Christiansborg slotsplads, modelleret af H.V. Bissen og fuldført af sønnen V. Bissen, blev rejst for indsamlede midler. En slesvigsk deputation, som bestod af bl.a. Ahlmann, redaktør Hiort-Lorenzen og Gustav Johannsen, kom søndag den 5. oktober til København for at overvære afsløringen. Der blev arrangeret et festmåltid for deputationen hos Vincents på Gammelholm den 7. oktober (ikke den 8de). Festmåltidet for Hall fandt sted på Skydebanen i anledning af hans 25 års jubilæum som folketingsrepræsentant for Frederiksbergkredsen. Det var den 6. oktober (ikke den 7.). 3. 9/10 indbragtes forslaget til beslutning. Det indeholdt en beklagelse af, at de forhold, som havde fremkaldt adressen af 31/3, endnu var de samme og udtalelserne fra martsadressen fastholdtes. Rigsdagshist. II, 64;
 

Kjøbenhavn, 9. Oktober l873.

Kjære Hr.R. Vinckler
I Anledning af Deres Fødselsdag den 11te October lykønskes De paa det hjerteligste af Undertegnede med det Ønske, at Vorherre fremdeles vil unde Dem baade aandelig og legemlig Sundhed, Liv og Glæde, samt heldig Fremgang for Deres Forretning, og at De fremdeles maa bevare det samme frisindede og ædle Syn paa paa Folkets Sag som Hidtil og fortsætte Deres Virksomhed for dens seirrige Fremgang.
Da det tillige er Aarsdagen for Deres Formæling, vil vi endvidere ønske Dem en lang Fortsættelse af den herlige Lykke, som De hidtil har nydt ved Deres elskede Hustrues Side, at De maa forsøde Livets Kampe ved at staa hinanden bi i Sandhed og Kjærlighed. Hermed venligst Hilsen fra
Deres hengivne Venner  Kl. Berntsen A. Tange. Folketingsmænd

Kjøbenhavn, 16. Oktober l873.

Kjære Hr. R. Vinckler
Vi har nu i 3 Dage ført en heftig Kamp om Finantsloven.  Ministrene og deres Venner af Høire har erklæret os en ligefrem Krig paa Kniven, en kamp paa Liv og Død, (disse Udtryk brugte Justitsministeren). Han udtalte uforbeholdent, "at det tilkom Kongen af afgjøre, om Folkestemningen var paa rette Vei eller ikke, og hvis den ikke var det, da at holde igjen imod den ved ethvert Middel, som kunde anvendes, naar Nødvendigheden bød det," og disse Yttringer blev stadfæstede, om end i andre Udtryk, af Hall og Fonnesbek 1). Jeg troer ikke, at Regjeringen vover at opløse os gjentagne Gange og tilsidst, naar Folketinget ikke vil bøie sig, udstede en provisorisk Finantslov. Men det være nu, som det vil, saa er det klart af disse Udtalelser, at det er Enevoldsmagten under grundlovsmæssigt Skjul, man paany vil indføre. Ministeriet siger, det er Kongen, det vil sige: Hans aristokratiske byrokratiske Raadgivere eller hvem, der tilfældigvis har den største Indflydelse paa hans Beslutninger, der skal afgjøre om Folket er paa rette Vei eller ikke, og hvis Kongen eller hans Raadgivere ikke finder, at dette er Tilfældet, da har de Lov til at udstede Love uden Folkets Samtykke samt i Henhold til disse selvlavede Love at opkræve Skatter og, medens dette staar paa, blive ved at opløse Folketinget, indtil Folket bliver træt og giver efter. Det er klare Ord, og vi maa glæde os ved, at de ere saa klare og bestemte; thi des lettere kan man gjøre Folket begribelig, hvad det er, Kampen dreier sig om; thi hvis Ministeriets Forklaring er rigtig, vil Grundloven kun blive det forenede Aristokratis og Byrokratis Skalkeskjul istedenfor Frihedens Borg. Spørgsmaalet ved de tilstundende Valg vil blive Enevoldsmagt eller Folkefrihed. Folket vil blive sat paa en Prøve, hvis Udfald vil have sin Betydning for lange Tider. Gid alle gode danske Mænd vil gjøre sig dette klart, inden det for silde. - Ansvaret for hver Enkelt er stort, thi det gjælder ikke den Slægt, som nu leveer, men Danmarks hele Fremtid. -
En Del af Sognene i min Valgkreds har modtaget Eksplr. af Indbydelse til I.A. Hansens Æresgave. Men jeg har tænkt at ville drive paa Indsamlingen ved de tilstundende Vælgermøder, som godt kan gaa nu, da Sagen er offentlig bekendt. Morgenbladet har allerede 1500 Abonnenter og har stadig Tilgang, men det skal have minst 3000 for at bestaa uden Underskud 2). Berg modtager det første Indskud af 25 Rd. mod Kvittering, og fremdeles modtager han dem i Kolding, hvor han vil opholde sig under Valgbevægelsen. Men det kan vi altid tale nærmere om.-
Ved Mødets Slutning idag varder indtegnet 10 Talere, hvoriblandt Berntsen og Jeg, saa det er ikke aldeles sikkert, at vi blive færdige imorgen, men Opløsningen vil sandsynligvis dog skje senest Lørdag. Jul. Knudsen var oppe paa Slottet og talte med mig idag. Han klagede sig gudsjammerlig over den Strid. Mon han var bange for sine Kunder? 3) - Venlig hilsen til Dem og Deres KOne fra
       Deres hengiven
        A. Tange

noter 1. Justitsminister Klein udtalte bl.a. Kongen har da også den ret ... at stå imod,  når der i det, som man kalder for folket, i et enkelt øjblik muligvis måtte være en stemning til stede, som måske kunne være mindre vel overvejet. (RT l873-74, folketinget, 1. afdeling, sp. 210) - 2. Venstres første egentlige presseorgan i København, oprettet af Berg l873. - 3.  Den pågældende strid har ikke kunnet belyses; se dog brev af 4/12 l875.
 

Kjøbenhavn, 17. Oktober l873. (Telegram)

Kjøbmand R. Vinckler, Nyborg.
Finantsloven nægtet med 53 Stemmer mod 45 Jens Jørgensen stemte ikke 2 fraværende 1).
        Tange

Noter 1. Efter beslutningens vedtagelse (se brev af 8/10) med 53 stemmer mod 39 havde kongen på ministeriets forespørgsel pålagt dette at blive siddende. Ved første behandling af finanslovsforslaget erklærede konsejlspræsident Holstein, at ministeriet ville tilråde kongen at opløse folketinget, hvis dette nægtede at behandle finansloven. Finanslovsforslaget blev nægtet overgang til anden behandling og tinget blev opløst. (Rigsdagshist. II, s. 65-66).
 
 

Kjøbenhavn, 17. Oktober l873.

Kjære Hr, R. Vinckler
Imorgen blive vi opløst, og jeg reiser fra Kjøbenhavn imorgen Aften og haaber tilligemed mine Venner Berntsen og Madsen at være i Nyborg imorgen med Aftentoget Kl. 11. Vi kunde da samles og aftale Felttogsplanen i et Vennemøde enten straks ved Ankomsten eller SØndag Morgen Kl. 8. Jeg skal nemlig være i Odense Kl. 12, da min Vogn til den Tid vil være der for at hente mig. Det faar De nu at ordne, som De selv synes. Hermed venlig Hilsen fra
       Deres hengivne
        A. Tange
 

      Høve, 31. Oktober l873
 Kjære Hr. R. Vinckler
Kl. Berntsen, H. Madsen og jeg ere blevne enige om at indbyde Nyborgerne til et Møde eller en Fortsættelse af Mødet paa Onsdag Aften Kl. 7 for at give Arbeiderne Leilighed til at møde. Derved finder vi Tid til at arbeide i Assens og Kertemindekredsene de sidste 8 Dage før Valget, og kunde jeg maaskje tillige faa Leilighed til at støtte Høgsbro ved Mødet i Ringe, som nok kunde gjøres nødig, hvis Birkedal træder op imod ham. 1).
Altsaa beder Jeg Dem om at skaffe mig Raadhussalen til paa Onsdag Aften, hvis Modstandernes Møde ikke trækker saa langt ud, hvilket jo ikke er sandsynligt. Hvis Modstandernes Møde skulde trække ud til Aften, kan Arbeiderne jo møde der. ALtsaa Hovedsagen er, at vi under den ene eller anden Form faar et Møde om Aftenen, hvor Arbeiderne kan møde. Jeg beder Dem at sende medfølgende Bekjendtgjørelse til Nyborg Avis og Fyns Tidende 2).
Igaar havde vi et Møde i Dalmose Kro i Konseilspræsidentens Valgkreds 3). Der var mødt 200 Vælgere, og Stemningen var næsten enstemmig til Venstre. Idag skal vi møde Konseilspræsidenten selv i Skjælskør. Hermed venlig Hilsen til Dem og Deres KOne fra mine Venner Berntsen og Madsen samt fra
       Deres hengivne
        A. Tange

Vælgermøde (Løst Indlæg)
Da det formodentlig falder noget vanskeligt for Arbeiderbefolkningen i Nyborg at give Møde til det paa Onsdag Kl. 11½ berammede Møde, indbyder Undertegnede Vælgerne til et nyt Møde samme Dags Aften Kl. 7. Forresten kommer jeg ogsaa tilstede ved Mødet om Middagen.-
       Ærbødigst
        A. Tange

Noter1.Ved valget 14/11 l873 stillede redaktør Jørgen Pedersen Fyns Tidende sig som venstres kandidat i Assenskredsen (Odense amts 3. kreds). Han blev besejret af gårdfæster Niels Andersen fra højre med 457 stemmer mod 663. I Kertemindekredsen (Odense amts 2. kreds) var venstrekandidaten gårdejer Chr. Madsen, Årslev. Også han led nederlag, nemlig til gårdejer Cornelius Petersen med 489 stemmer mod 932. Sofus Høgsbro fik ikke i denne omgang Vilhelm Birkedal som modstander i Sønderbrobykredsen (Svendborg amts 5. kreds), men sagføer Preben Hoskjær fra Fåborg, som han besejrede med 1.016 stemmer mod 452. Ved et vælgermøde, som Høgsbro, holdt 11/11 i Nybølle, Hillerslev sogn, var Tange til stede som medtaler. 2. Bekendtgørelsen om aftenmødet blev ikke indrykket, og mødet er formentlig ikke blevet holdt. Eftermiddagsmødet hvori Tange deltog varede fra kl. 12 til 16.15. - 3. Holsteins modkandidat i Skelskørkredsen var venstremanden, friskolelærer K.R. Stenbæk, Ormidslev. Holstein vandt med 965 stemmer mod 779.

 
Slagelse, 2. November l873

Der har været mig Agt at gjæste Dem paa Gjennemreisen eller snarere at blive hos Dem SØndag over, men ved nærmere Eftertanke er jeg kommen til de Resultat, at jeg, da Mødet i Herrested først er ansat til Kl. 5, kan reise hjem til Familien og styrke mig lidt (jeg kan nemlig ved at tage med Postvogn til Ringe være hjemme idag Kl. 5). Hvis De eller Deres Venner har noget at meddele mig, haaber jeg, at De sender Brev til Herrested eller Søllinge 1). Skulde det være Dem muligt at møde et af Stederne, vilde det være mig og mange kjært. Stemningen herovre paa Sjælland er god for Venstre. Venlig Hilsen til Dem og Deres Kone fra
       Deres forbundne
        A. Tange
E.Sk
Paa Onsdag er jeg og mine to Venner rede til at kæmpe hele Dagen i Nyborg, og jeg haaber, at De lægger Beslag paa vore Kræfter. Paa Torsdag skal vi til Møde i Slagelse for at støtte Tauber. 2)
 
Noter
1. Tange holdt vælgermøde i Herrested mandag 3/11 og i Søllinge tirsdag 4/11. (Fyns Tidende 6/11 l873) - 2. Tauber konkurrerede i Slagelsekredsen (Sorø amts 3. kreds) med indenrigsminister Fonnesbech. Tauber vandt valget meget knebent med 1.137 stemmer mod 1.131.

Gjestelev, 16. November l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Hjemkommen fra de 19 Kamppladser til den huslige Arne sender jeg Dem og Deres Kone min egen samt min Families og mange Venners hjertelige Hilsen og Tak for Deltagelse og Lidelser for Venstres Sag. Vore Venner her ventede med stor Spænding og modtage Efterretningen om Venstres Sejr i Nyborg med Begeistring og Jubel 1). Saavel fra Gjestelev som fra Nabosognene strømmede Folk til mit Hjem i Morges, medens Naboerne samlede sig i Aftes for at lykønske mig. Deres Bekjendtgjørelser i Fyns Tidende har vakt almindelig Opsigt. 2) Jeg er ved at tænke over Sagen kommen til den Mening, at hele Historien om Toldchicaneriet og Krudtexplosionen bør offentliggøres, og som et Supplement hertil ligeledes Konsul Clausens Trudsel i Maare, og jeg er vis paa, at disse Kjendsgerninger, fremstillede uden nogensomhelst Kritik fra vor Side, vil fremkalde den dybeste Uvillie og Foragt mod Høirepartiet i Nyborg fra alle ædeltænkende Mænd i Landet 3). Angaaende Offentliggjørelsen af Trudslen i Maare Mølle var det maaskje det bedste, at Redaktør J. Pedersen selv meddelte den "efter Forlydende". Alle dem , som har hørt den, staar da i Reserve som Vidner, og Hr Consulen vil være magtesløs overfor en saadan Stilling.
Jeg har idag gjort en Beregning over Udfaldet af Valgene og er kommen til det Resultat, at Venstre raader over 53 Stemmer, og vi har altsaa Flertal endnu og kan ved godt Sammenhold beherske Stillingen i Folketinget 4). Paa den anden Side er vor Styrke heller ikke større, end at vi kommer til at føre Kampen med stor Forsigtighed og kommer vistno til at vente med at styrte Ministeriet, indtil der kommer et Spørgsmaal, hvorom de Mange andre, som igrunden ere misfornøiede med Ministeriet kan samle sig, og indtil dette kan skje, vil det vistnok være det heldigste fra vor faste Stilling at indskrænke os til at manøvrere imod det. Men nu faar vi jo høre, naar vi kommer sammen, hvad Indtryk de forskjellige Mænd af Venstre har faaet af deres Vælgere, deraf kan vi bedst beregne Folkets Styrke og bestemme, hvor dristig vor Optræden skal være. Fra mine Smaabørn har jeg en venlig Hilsen til Deres Kone med Tak for, hvad hun sendte dem.
Hav Tak for Støtte og Venskab og vær ved godt Mod; thi Sagen er Sandhedens og Rettens, og Fremtiden tilhører os.
      Med Høiagtelse Deres
        A. Tange

Hils A. Petersen, Lærer Jørgensen og andre Venner venligst fra mig. Tal med Petersen og Offentliggjørelsen af Consul Clausens Ord i Maare, og lad mig snarest vide Deres og hans Mening derom.
         A.T.

Noter1. Tange besejrede sin modkandidat fra højre, købmand          P. Nielsen, Kerteminde, med l978 stemmer mod 824. 2. Den 12. november - to dage før folketingsvalget - udlovede Winckler 50 rdl. til den, der kunne give oplysninger om, hvem der lørdag den 8. var gerningsmand til krudteksplosionen i hans kølleskorsten samt navngive ophavsmændene til de løgnagtige og ærekrænkende rygter, der var udspredt om ham. (Fyns Tidende 12/11 l873) . - 3. Fyns Tidende bragte ingen omtale af de nævnte sager. 4. Venstre bevarede flertallet, men tabte to  mandater.

Gjestelev, 30. November l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Deres ærede Skrivelse med indlagte Aviser har jeg modtaget og takker Dem, fordi De stadig underretter mig om Modstandernes Angreb 1). Det er en ubehagelig Historie, som naturligvis i Modstandernes Haand bliver skruet op til samme unaturlige Høide som saameget Andet af samme Slags (f.eks. Historien ifjor om Folketingsmændenes Reiseudgifter) 2). Sagens Sammenhæng er saaledes:
Den 8de Novbr. Nat opholdt jeg mig hos Husmd og Kvæghandler Peder Jensen i Ullerslev. Jeg kom sildig til Ro og var træt, og næste Morgen skulde jeg med Postvognen til Kerteminde. Peder Jensen lod mig i god Meniing sove, saalænge jeg lystede, og da jeg kom op, sagde han, at det nu var for silde at komme hen til Stationen at blive paaskreven, men trøstede mig med, at jeg godt kunde komme med alligevel, da Dilisjangsen kjørte der forbi. Jeg var noget betænkelig derved, men det var Regnvejr, til Kjerteminde skulde jeg til Kl. 11. Jeg gik altsaa ind paa Peder Jensens Forslag, han gik ud og standsede Kudsken. Jeg spurgte ham, om detvar tilladt at kjøre med til Kjerteminde uden at være indskreven, hvilket han bejaede , og jeg steg ind i Kaleschen med den Hensigt, at naar jeg kom til Kjerteminde, vilde jeg melde mig paa Posthuset og betale Taksten. Foruden Peder Jensen var ogsaa Landposten, som gaar sydpaa tilstede, da jeg steg ind i Vognen. Da det skjedte midt i Byen og i Vidners Overværelse, kan det altsaa ikke have været min Hensigt at kjøre med i Smug og bedrage Statskassen. Men da vi kom ned imod Kerteminde, holdt Kudsken stille og forlangte, at jeg skulde stige af. Han turde ikke befordre mig ind i Byen, da jeg ikke var paaskreven; thi saa kom han i Forlegenhed. De vil indsee, at jeg nu var i en vanskelig Situation; thi gik jeg ind og meldte mig paa Kontoiret, var Karlen meldt med det samme, og det var utaknemmeligt af mig. Jeg lod altsaa Sagen staa hen, og hvorledes den nu er kommen frem i en slig forvansket Skikkelse, veed jeg ikke. Fra Kjerteminde Postkontoir er den indmeldt til Generalpostdirektionen, som gjennem Politimesteren har ladet mig affordre 2 rd. 24 s., fordi, som det hedder i Skrivelsen. "jeg er bleven befordret fra Ullerslev til Kjerteminde uden at være indskreven, idet jeg under Kjørselen er stegen op bagpaa den paa Kaleschevognen anbragte Kasse." Jeg nægtede at betale Bøden under denne Forudsætning og forlangte Henstand for at indsende Oplysninger og har nu skrevet til P. Jensen om hans og Landpostens Vidnesbyrd i Sagen. Hvad jeg trøster mig ved under Ubehagelighederne er, at jeg har en god Samvittighed paa ikke med Vilje at have villet begaa noget svigagtigt eller ulovligt. Min Familie er ved godt Mod, de ere jo allerede i Foraaret bleven noget vante til at see paa, at jeg bliver ildehandlet, uden at det har havt saa farlige Virkninger, som man skulde tro, og dette tilligemed Tro paa Sandheds og RetfærdighedsSag styrker dem.
Jeg har modtaget Brev fra Hr. Berg, hvori han beder mig, naar vi samles i Kjøbenhavn, at bringe Deres Underskrift samt de to første Indbetalinger til Morgenbladets Grundfond. Paa Onsdag Aften kl. 5½ kommer jeg igjennem Nyborg, og hvis De er saa god at møde paa Banegaarden til den Tid, kan vi afgjøre det.
Hermed venlig Hilsen fra min Kone, Forældre og Børnene og mig selv til Dem, Deres Kone og Pleiedatter
Deres med Agtelse og Venskab forbundne
        Anders Tange

E.Sk.
Det indlagde Svar til Nyb. Avis bedes De at gjennemse 3). Jeg synes ikke, det for Tiden er værd at skrive mere.
         A.T.
 

Noter 1. Nyborg Avis refererede efter Fåborg Avis at Tange før valget var kravlet op bag på en diligence og havde ladet sig befordre som blind passager. Da han blev opdaget, skulle han have givet kusken drikkepenge. Nyborg Avis erklærede, at den havde kendt historien før valget, men vægret sig ved at bringe den, da dette ikke ville være i overensstemmelse med sømmeligheden lige op til valget. (Nyborg Avis 27/11 l873 - 3. Se brev af 4/12 l873.

 
Kjøbenhavn, 4. December l873

Kjære Hr. Vinckler
Hermed sender jeg Dem Stykket til Blumensaadt tilbage, lidt ændret samt omskrevet. Jeg synes ikke, at man skal gjøre et Smudsblad som Folkets Nisse den Ære at omtale det i en anstændig Bladartikel, og derfor har jeg udeladt denne Passus og sat Provindspressen istedet 1). Deres Brev tillader jeg mig at beholde indtil Videre, da jeg har lovet Morgenbladets Redaksion en Artikkel om Sagen 2).Jeg har idag sendt min Beretning om Sagen til Generaldirektionen og forlangt den undersøgt ved Retten, hvis den afsagte Kjendelse ikke forandres til Overensstemmelse med Virkeligheden.
Rigsdagen aabnedes af Conseilspræsidenten ved Oplæsningen af et kort, indholdsløst Budskab. Imod Taubers og Justitsministerens Valg er der reist Indsigelser, men hvorledes det gaar med dem, veed jeg ikke 3). Dog er Afdelingerne, som prøvede deres Valgbreve af den Mening, at deres Anerkendelse skal udsættes og undersøges. Ellers intet Nyt. Hils Lærer Jørgensen meget (han skal, haaber jeg, snart faa Brev fra mig), samt andre gode Venner. Deres Kone og Pleiedatter og De selv være hilset paa det venligste fra Kl. Berntsen og andre Venner samt fra Deres
Med Agtelse og Venskab forbundne
        A. Tange

 Lad mig snart høre fra Dem igjen.
        A.T.
 
 

Noter 1. Tanges svar blev optaget i Nyborg Avis 6/12 l873 og var formet i overensstemmelse med redegørelsen af 30/11 til Winckler. "Folkets Nisse" muntrede sig med En smuk og opbyggelig vise om den fynske bonde- friheds, venstre - og rigsdagsmand Tange, der som "blind passager" ville snyde staten for 5 mk., men hvorlunde han selv ynkelig omkom. ( Folkets Nisse 29/11 l873) .- 2. I artiklen redegjorde Tange for sagen  og erklærede, at han havde sendt de omtalte vidnesbyrd fra mændene i Ullerslev til overpostbestyrelsen (Morgenbladet 10/12 l873) 3. Vedrørende Tauber se note til brev af 2/11 l873. Valget stadfæstedes. Justitsminister Klein vandt i Ålborgkredsen (Ålborg amts 2. kreds) over venstrekandidaten Claus Johannsen, Vårst, med 850 stemmer mod 841. Valget blev forkastet, men ved omvalget mellem de to 24/4 l874 sejrede Klein med lo32 mod 894

 

Kjøbenhavn, 7 December l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Hermed sender jeg Dem Beviset for de 50 rd. De indbetalte til Morgenbladets Grundfond med samt Hilsen og Tak fra Hr. Berg, fordi De saa beredvilligt støtter den folkelige Sag.
Tillige beder jeg Dem om at levere Hr. Blumensaadt Indlagte til Indrykkelse i hans Avis 1). Jeg var paa Generaldirektoratet for P. - igaar og talte med Contoirchef, Justitsraad Lund i længere Tid om Sagen. Han var meget velvillig, viste mig Indberetningen med Bilag fra Postcontoiret i Kjerteminde, og det fremgik deraf, at Postkarlen har underskrevet og tilbudt med Ed at bekræfte, at han ikke hade taget Nogen op at kjøre med Postvognen d. 8. Nobr., og havde jeg kjørt med, var det skjet uden hans Vidende og Tilladelse. Dette, i Forening med Gæstgiver Rasmussens Fortælling om at have talt med mig i Gjæstgivergaarden og Konens Forklaring om, at hun vil have set en Person sidde bag paa Vognen, da den kjørte igjennem Landsbyen, havde bevirket, at Overpostbestyrelsen idømte mig den omtalte Bøde. Men efterat Kontoirchefen havde læst og hørt min Forklaring samt de vedlagte Erklæringer fra P. Jensen og L. Fich, lovede han, at Sagen skulde blive undersøgt paany, og hvis Karlen da fastholdt sin falske Forklaring, vilde han blive anklaget for Retten og straffet, ifald han ikke blev det alligevel. Efterat have modtaget disse Oplysninger finder jeg det nødvendigt, at denne yderligere Redegjørelse kommer ind i Nyborg Avis som Suplement til det forrige Stykke.
Høire og Venstre har nu prøvet Styrke ved Valg af Formand og Viceformænd, og her viste sig, at Tinget har 50 Venstremænd eller lidt derover, og Høire lidt over 40 2).Det smider noget af sig for Bønderne at gaa tilhøire; thi Partiet stemte allesammen, Ministrene inklusive, paa Bondekarlen Lars Dinesen til Viceformand.
Det er klart, at Ministeriet ikke huer Stillingen. Det vilde saa overordentlig gjerne, at vi skulde nægte Finantsloven igjen, for at det samme Skuespil kunde blive opført endnu engang omkring i Landet. Høire kan ikke komme paa det rene med, hvad Venstre vil, det kniber og trykker dem. Det er den almindelige Mening iblandt os at see Tiden an og foreløbig forhindre, at noget slet kommer igjennem, men det er denne Seigpinen, Ministriet og dets Venner allermest frygter.
Taubers og Justitsministerens Valg vil sandsynligvis begge blive kasserede. Ved forhandlingen om det første var der ingen Strid, idet Venstre, da der viste sig Uregelmæssigheder, straks stemte for, at det skulde undersøges 3). Men da man vilde gjøre den samme Regel gjældende for Ministeren, satte Høire sig imod med Hænder og Fødder; fordi de indkomne Klager ikke var beviste!!
 -Tænk engang! skulde dem, som klagede over et Valg, komme med Beviser, som Juristerne ikke kunne bortforklare, før Folketinget kunde tage Hensyn til Klagen, blev vist enhver saadan umuligt. Men en saadan Fremgangsmaade kalder Høire Upartiskhed.-
Ellers intet Nyt undtagen en venlig Hilsen til Dem, Deres KOne og Pleiedatter og gode Venner i Nyborg og paa Landet fra
       Deres hengivne
        Anders Tange

Noter 1. Tange supplerede sin redegørelse i Nyborg Avis med en udtalelse om, at han ved hjælp af vidner ville være i stand til at imødegå postkarlens erklæringer i sagen, og at han derfor havde gjort indsigelse til overpostbestyrelsen (Nyborg Avis 8/12 l873). - 2. Efter valget 14/11 l873 samledes folketinget atter 4/12. Til formand valgtes 5/12 C. Krabbe; til viceformand J.A: Hansen og Høgsbro med hver 51 Stemmer. Dinesen fik 40 Stemmer. - 3. Se note til brev af 4/12 l873

Kjøbenhavn, 10 December l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Det er idag vedtaget i det f. V.s private Møde, at Partiet imorgen skal afholde sig fra enhver Deltagelse i Discussionen om Finantsloven. I.A. Hansen skal som Ordfører for os afgive en kort Erklæring om vort Standpunkt efter Valget, men det omstridte Punkt om den folkelige Selvstyrelse skal han ikke berøre, undtagen Høire eller Ministeriet afæsker ham en Forklaring desangaaende. Isaafald er han bemyndiget til at svare, at vi fremdeles fastholde vort Program ogsaa i dette Punkt. Derefter stemme vi for Lovens Overgang til 2den Behandling.
Denne Stilling har vivalgt for ikke at lægge Hindringer iveien for en Mistillidsaddresse til Ministeriet, som Schørring umiddelbart derefter vil indbringe i Thinget, som har Haab om at kunne samle maaskje 60 Stemmer om sig 1). Jeg venter, at vi faa en livlig Dag imorgen. Venlig Hilsen til Dem, Lærer Jørgensen samt Deres Kone og Pleiedatter fra
       Deres Ven
       A. Tange
E.Sk.
Hvad jeg har meldt Dem, er en Hemmelighed. Jeg haaber, at Lærer Jørgensen har modtaget mit Brev.
 

Noter 1. Den af C.P.C. Schjørring foreslaaede adresse var stilet til kongen og fremtrådte som en opfordringtil denne om at foranledige tilvejebragt en mere frugtbar samvirken mellem lovgivningsmagtens forskellige led. Den blev vedtaget i folketinger 17/12 l873 med 59 stemmer mod 32.
 

Kjøbenhavn, 11. December l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Vi have idag vedtaget Finantslovens Overgang til 2den Behandling 1). Høiremændene tog først Ordet, den ene efter den anden, men det gik noget trevent, det var tydeligt, at der manglede Noget, fordi Venstre ikke var med, og Stillingen var saameget mere trykkende for dem, som de havde en Følelse af, at  der maatte komme noget. Chr. Rimestad bad endelig om Oplysninger, og I.A. Hansen tog da Ordet og sagde, at for at tilfredsstille det ærede Medlems Nysgjerrighed og ikke spænde den for længe eller for strængt, vilde han opfylde hans Forlangende. Derpaa oplæste han Erklæringen fra hele Venstre, hvorefter han uden at tilføie et Ord satte sig.
Nu paafulgte en morsom Scene, idet først Rimestad, men især Bille, reiste sig og gav os en hel Salve. Sidstnævnte rettede den Beskyldning imod os, at fordi Vælgerne havde vist os, at de ikke billigede vor Optræden, havde vi paa Valgstederne lovet ikke mere at stemme imod Finantsloven!!! hvilken Yttring besvaredes med enstemmige Nei fra hele Venstre, hvorpaa han blev kaldt til Orden af Formanden S. Kjær, som ikke er indtraadt i d.f.V., havde Ordet frit, (thi vi havde vedtaget i vort Privatmøde, at ingen af os skulde svare paa Høires Angreb), og han benyttede straks Leiligheden til at tage Bille ordentlig i Skole og paastod, at han havde gjort sig skyldig i en Usandhed, hvilken Yttring Formanden fandt for Stræng overfor et Medlem af Tinget, hvorfor han ogsaa kaldte Kjær til Orden. Høire og Ministrene var meget ilde tilmode, og det frygter vistnok for, hvad der vil følge efter en af de første Dage. Imorgen vil der ingen Møde blive afholdt, men paa Lørdag vil sandsynligvis Schørring indbringe sin Adresse.
Jeg synes ikke, at det er værd for mig at svare paa det uforskammede, anonyme Stykke i Nyborg Avis for igaar, men hvis De og Deres Venner vilde svare paa det anonymt, skulde det glæde mig 3). Det er helt igjennem beregnet paa at sætte min Hensigt i det værste Lys, det er muligt at sætte den, men det var jo ikke mere, end hvad man kunde vente, men forresten har Blumensaadt jo dog tilstaaet, "at hvorledes man seer paa en Sag, kommer an paa Øinene, man seer den med". Tal med Lærer Jørgensen og mine andre Venner derom. Hvad det kommer an paa er at hævde, at det ikke er bevist eller kan bevises, at jeg med Vidende og Vilje har overtraadt Postloven, og dernæst hvor lumpent man bærer sig ad ved at henvise til "Folkets Nisse" og andre Smudsblade for at begrunde ders Opfattelse og endelig, at naar man vil forfølge Folk, er det en let Sag at angribe dem i en Overtrædelse af de Hundreder af kjendte og ukjendte Love og Anordninger, som man dog ikke kan forlange, at Lægfolk, enten de saa ere Rigsdagsmænd eller ikke Rigsdagsmænd, skal have i Hovedet, thi det er en Fordring, som ikke engang Jurister kan opfylde.
Hermed venlig Hilsen til Dem, Deres Kone og Pleiedatter samt Lærer Jørgensen og andre gode Venner fra
       Deres hengivne
       Anders Tange

Noter 1. Finanslovens overgang til anden behandling blev vedtaget enstemmig. J.A: Hansen erklærede under debatten, at en nægtelse i dette øjeblik formentlig ikke ville føre venstres sag videre ( RT l873-74, 2. afdeling, folketinget, sp. 112).-2. RT l87374, 2. afdeling, folketinget ,sp. 121-131.- 3. Nyborg Avis bragte et indlæg med titlen "Hr. Tanges Kerteminderejse fortalt af ham selv, med oplysende bemærkninger af Prrr." Det satte på en ironisk måde spørgsmålstegn ved Tanges forklaring og antydede, at han havde haft til hensigt at køre gratis. En redaktionel kommentar til indlægget udtalte, at Tanges forklaring om ikke at sætte postkarlen i forlegenhed var en  formildende omstændighed ved sagen, som i det hele kunne ses fra to sider. Fremdeles måtte avisen dog kalde Tanges adfærd i situationen upassende. Der blev i øvrigt ikke skrevet noget svar på indlægget, se brev af 18/12 l873. Vedrørende Folkets Nisse se note til brev af 4/12 l873.

Kjøbenhavn, 16. December l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Med venlig Hilsen fra samtlige Underksrivere bedes De at besørge indlagte Avertissement indrykket i Nyborg Avis imorgen samt at betale det, indtil jeg træffer dammen med Dem 1). Det er Meningen at lade det optage i samtlige fynske Høireblade.
Et Ændringsforlsag af Schørring og L. Larsen er indgivet til Adressen. Det forandrer den ikke i Realiteten, men menes at kunne samle flere om sig 2).
Mellempartiet kommer værre og værre i Knibe, de nationalliberale frygtelig forbittrede, Venstre stemmer for ALt, naar det ikke indeholder noget, som strider mod tidligere Udtalelser. Venlig Hilsen til Dem, Frue og Pleiedatter fra
Deres
I Hast        A. Tange
 

Noter 1. De fynske venstrerigsdagsmænd opfordrede i en annonce til at støtte Fyns Tidende; både ved at tegne abonnement og indrykke bekendtgørelser (Nyborg Avis 17/12 l873) - 2. I det ændrede adresseforslag var udeladt en passus, hvori det blev fastslået, at betingelsen for en bedre samvirken mellem lovgivningsmagtens forskellige led var en forandring af kongens rådgivere. Forslaget fremtrådte således i en noget afsvækket form (RT l873-74, 2. afdeling,f folketinget sp. 175-76, 231231.) Se i øvrigt note til brev af 10/12 l873.
 
 

Kjøbenhavn, 18. December l873

Kjære Hr. R. Vinckler
Adressen vedtoges saa med 59 St. mod 32. Der er noget Haab om, at Ministeriet gaar af, og at vi faar et Godsejerministerium Estrup-Scavenius i Stedet, som altid maa komme os mere imøde, naar det er kommet til Magten ved Hjælp af Folketingets Flertal. Men selv om det nuværende ikke vil vige, er det et stort Fremskridt, at Schørring, Termansen, Scavenius og Holstein Ledreborg er bunden til isaafald at fortsætte Oppositionen imod det.
Tak, fordi De og Hr. Lærer Jørgensen har skrevet Indlæg til Nyborg Avis. Jeg billiger fuldstændigt dets Indhold, men er kommen til den Overbevisning, at det er bedre slet ikke at svare paaa den uforskammede Artikkel. Jeg takker Dem derfor meget for Deres Uleilighed i saa Henseende og meddeler blot, at Generalfpostdirektoratet har ladet optage retsligt Forhør over Gjæstgiver Rasmussen i Kjerteminde og Postkarlen, som har afgivet de falske Indberetninger. Angaaende Indsamlingen til Hr. I.A. Hansen kan jeg meddele, at der er indkommen 4026 rd. Paa Mødet i Sorø blev vedtaget at kjøbe en Eiendom til ham 1). Den er allerede kjøbt til en Sum af 18000 rd. med 5000 Rdlrs. Udbetaling. Der burde jo at samles noget mere, og Indsamlingen staar fremdeles aaben, saa at der kan afbetales paa den  resterende Sum hver Termin, naar der kommer mere ind. Disse Oplysninger kan De meddele vore Venner, og det kan da være, at G. Petersen modtager det Indkomne og meddeler Tilstaaelse herfor.
Hermed ønsker jeg Dem og Deres Familie en Glædelig Jul. Venlig Hilsen fra Kl. Berntsen, H. Madsen G. Petersen og fra
       Deres forbundne
        A. Tange

E.Sk.
Jeg reiser hjem iaften, thi der bliver Ingenting at bestille imorgen, og paa Lørdag skal Juleferien begynde. Jeg foretrækker at lege Jul med Børnene hjemme fremfor at gaa og drive her. -
Lige nu meddeler min Kone mig, at jeg iforgaars blev valgt til Medlem af Gjestelev Sogneraad med 56 St., to af mine bedste Venner i SOgnet blev valgte med et lignende Stemmetal. 2) Kruuses Venner følte deres Afmagt og stillede derfor 3 andre Venstremænd op imod os for at splitte Venstre ad og skjule deres Fattigdom paa Stemmer. 3). Men Knebet blev opdaget og mislykkedes fuldstændigt.
         A.T.

Noter 1. Mødet mandag 15/12 l873 fandt ikke sted i Sorø, men i Ringsted. Ejendommen blev overdraget J.A. Hansen på hans fødselsdag 7/1 (Dansk Folketidende 19/12 l873; Fyns Tidende 17/12 l873) - 2. 16/12 l873 sejrede Tange og hans meningsfæller, boelsmand Rasmus Hansen, Havrevænget, og husmand Rasmus Pedersen, Gestelevlunde, ved sognerådsvalget i Gestelev. Deres modkandidater fik en snes stemmer færre. (Fyns Tidende 23/12 l873). -3. Se noe til brev af 18/6 l873

Gjestelev, 26. December l873.

Kjære Hr. R. Vinckler
Glædelig Jul og lykkeligt Nytaar til Dem og Deres kjære Kone og Pleiedatter. Deres ærede Skrivelse modtog vi igaar tilligemed Julegaverne, og der blev en Jubel med Børnene over al den Herlighed, som kom dem saa aldeles uventet. Hans læste Bogen igjennem paa staaende Fod, og nu er der Leilighed til Meddelelser og Forklaringer baade for hans yngre Søskende og for hans Jævnlige, som kommer her. Pigernes Gaver maa jævnlig frem og undersøges paany for at see, om der ikke findes nogle ny Egenskaber derved, som ikke hidtil ere opdaget. Vi Ældre glæder os naturligvis ved Børnenes Glæde, og derved bliver den dobbelt, og vi faa ogsaa vores Del.
Pastor Birkedal er igjen kommen noget til Kræfter efter sin Berserkergang i Sønderbroby 1). Jeg troer nok, at han er kommen til Erkjendelse af, at han den Gang gik feil ad Veien. Det er godt, at han ikke fører Politikken paa Prædikestolen; thi derved bevares Livet i hans Menighed for Rivninger.
Højremændene her i Gjestelev ere endnu helt rasende over deres Nederlag ved Sogneraadsvalget, men det lægger sig vel med Tiden, skjøndt Hadet desværre er dybt indgroet hos adskillige.
Ministeriet lader til at være tvivlende, om det skal gaa af eller blive paa eget Ansvar.- Bliver det paa eget Ansvar skal det imidlertid snart blive færdigt med sin Gjerning, og desværre for det selv, jo længere det fortsætter den; thi deshaardere vil Dommen over det blive.-
 Jeg beder til Slutning at bringe min og Families venligste Hilsen og Tak til Deres Kone og Frøken Hanne ALbek for deres venlige Opmærksomhed imod os. Vi ønske alle af Hjertet , att Vorherre vil give Dem og Familie et Glædeligt Nytaar. Venlig Hilsen fra
       Deres forbundne
        A. Tange

Noter 1. På valgdagen 14/11 l873 udviklede der sig en skarp diskussion mellem Birkedal og Høgsbro. Birkedal gik mod det synspunkt, at regeringen fortrinsvis skulle være i overensstemmelse med folketinget, da grundloven ikke kunne give en sådan påstand medhold. Høgsbro erklærede, at han ønskede, at regeringen skulle være i overensstemmelse med folketinget, men tillige med landstinget. Birkedal advarede mod finanslovsnægtelse, da dette ville resultere i opløsning på opløsning og til sidst en sandsynlig frifindelse af regeringen ved en rigsretssag.
Birkedal undlod at stemme for Høgsbro ved valget, men stemte dog heller ikke for modkandidaten Hoskjær. Samme holdning  indtog Lærer K. Appel, som begrundede sin holdning i et brev til Høgsbro. Han skrev bl.a, at han var en dansker, hvis sjæl brændte efter at få oprejsning for l864, ligesom han anså Høgsbro og Dansk Folketidende for at være sunket ud i den almen-europæiske, demokratiske strøm, som i de sidste år havde været fremherskende. (Fyens Stiftstidende 18/11 l873; Fyns Tidende 24/11 l873; Sofus Høgsbros brevveksling og dagbøger v/ Hans Lund, bd. I, s. 269).
 
 

Kjøbenhavn, 10. Januar l874.

Kjære Hr. R. Vinckler
Rigsdagens Forhandlinger er, som De allerede vil have hørt af Bladene, begyndt under lidet lystelige Udsigter til, at der kan komme noget godt ud af Samlingen. Det Svar, som Kongen gav paa vor maadeholdne og ærbødige Adresse, var ikke meget hensynsfuldt imod Folkets Repræsentanter, men dette kunde man endda finde sig i, da det var et paa konstitutionel Grund bygget Actstykke, forsaavidt det havde den ansvarlige Ministers Underskrift 1). Svaret var vel en Modstander af os, men dog af det Slags, som Folket paa konstitutionel Maade kunde fortsætte Kampen imod. Men anderledes er det blevet ved, at Ministeriet har offentliggjort den private Haandskrivelse fra Kongen som Svar paa dets Afskjedsbegjering 2). Herved har det draget Kongens Person frem paa en Maade, som, hvis det bliver ved paa denne Vei, absolut maa drage Kongen over til at føres imod "Kongedømmet"- det vil sige, drive Venstre til efterhaanden at reise Republikens Fane som den eneste, under hvilken Folkefriheden kan finde sin fulde Udvikling og Betryggelse. Det konstitutionelle Kongedømme er som alle balancerende Systemer vanskeligt, fordi det kræver en Selvfornægtelse og et Maadehold, som yderst vanskeligt kan forbindes med de nedarvede Traditioner, som følge med Navnet "Konge". - Jeg havde tænkt, at det dog muligvis hos et saa fredselskende, forsonligt og maadeholdent Folk som vort kunde lade sig gjennemføre; thi kunde den Resignation, som udfordres, findes nogen Steder i den vide Verden, saa maatte det være her paa Sletten i Bøgenes Ly ved den smilende Strand. - Men Ulykken er, at vi - for at tale  rent ud - har en tydsktalende Konge med latinskdannede Ministre, som ikke forstaar vor Folkeeiendommelighed, vor hjertelige Trang, vore Ønsker og vore Sorger. - vore Minder og vor Fremtids Krav.- Og det er jo næsten til baade at lee og græde over, naar det i vor sidste (Schørrings) Adresse hedder, at alt henstilles til Hr. Majestæts Visdom!!! - Det kan da være, at Vorherre vil have vor Udvikling fremmet i en mere sandhedskjærlig Retning, og at Kongen selv skal grave en Grav til Kongemagten og tvinge det danske Folk meget imod sin Vilje til at begrave den for at faa Lov til at blive det, som Vorherre i den verdenshistoriske Udvikling har bestemt det til. Nu, det er jo ikke Noget, som er afgjort, at det, som er skjeet, vil tvinge vor Udvikling ind i den her antydede Retning, men man faar mange Tanker under saadanne Forhold, og det kan ikke undgaas, at man føler sig staaende ligesom paa Skilleveien, og naar man vil føre en ind i et Uføre, tænker han altid paa at redde sig, og jeg er vis paa, at de samme Tanker,som jeg har fremsat, beskjæftiger mange i Rigsdagen og udenfor samme i disse Dage. Og selv om Kongemagten skulde afløses af Folkestyre, kunde dette godt skje paa lovlig Maade ved en Grundlovsforandring, og paa anden Maade er det klart, at ingen fædrelandssindet Mand kunde virke derfor.- Hvad Venstre vil foretage, veed jeg endnu ikke, men De skal nærmere høre fra mig, naar Noget bliver vedtaget. Foreløbig afholder vi os fra al Deltagelse i Diskussionen om de forelagde Lovforslag. De hilses venligst fra Kl. Berntsen og H. Madsen tilligemed Deres Kone og Hanne Albek, og fra Deres
      venligst forbundne
        A. Tange

Hils Lærer Jørgensen, K. Larsen, Pastor Lange, A. Petersen og andre Venner.
        A.T.

Noter1. I sit svar på den schjørringske adresse udtrykte kongen sin tillid til ministeriet. (Ministerialtidende l874, afd. B,s. 3-4) - 2. Efter vedtagelsen af den schjørringske adresse tilrådede regeringen kongen at danne et andet ministerium. Kongens afvisning heraf blev offentliggjort i Ministerialtidende 2/1 l874.
 

Kjøbenhavn, 13. Januar l874

Kjære Hr. R. Vinckler
Vi begynde nu efter nogle Dages Pusterum ovenpaa "Slaget i Ansigtet" at komme lidt til os selv herinde, og det begynder ligesom at lysne lidt i Horisonten med Udsigt til en ny parlamentarisk Kamp. Jeg kan "i Fortrolighed" meddele Dem, at Venstres Bestyrelse daglig har været samlet i de sidste Dage for at drøfte Foretagelsen af et nyt Skridt fra vor SIde imod Ministeriet, men ikke kunnet blive enig, da der igrunden findes to Partier i Bestyrelsen, et mere radikalt med Berg og I.A. Hansen i SPidsen og et mere moderat med Høgsbro og Bojsen som Ordførere 1). Til det sidstnævnte hører Flertallet af Bønderne og deriblandt ogsaa jeg. Vi holde paa, at Venstre ved en ihærdig, passiv Modstand paa ethvert Punkt skal trætte Ministeriet og Højre og derved gjøre dem Stillingen saa utaalelig, at den i Længden bliver umulig for dem at holde .  Skal der skje active Skridt, maa disse efter vor Mening komme fra Ministeriets Modstandere udenfor vort Parti, hvortil vi naturligvis ved vor Stemmegivning kunne slutte os. - Berg og I.A. Hansen vil derimod have, at Venstre selv skal gaa i Spidsen for Angriberne paa Ministeriet, hvilken Mening jeg efter Udfaldet af de sidste Valg ikke kan i den Grad dele, som jeg før har kunnet. Det lader imidlertid til, at vi kommer let over denne Strid, idet jeg iaften har erfaret, at Schørring og Holstein Ledreborg kommer med et Forslag til en Protest fra Folketinget imod Ministeriets ukonstitutionelle Fremgangsmaade i Anledning af den sidste Adresse 2). At Forslaget vil blive saaledes, at Venstre kan stemme derfor, derom er ingen tvivl, thi Høgsbr, Bojsen og V. Holm ere tilkaldte ved dets Affattelse. Det er sandsynligt, at der vil blive 3 a 4 Stemmer  mere for dette Forslag, end der var for Adressen, idet f. Eks. Ingerslev og Bagger og maaskje Oct. Hansen skal være tilbøielige til at stemme derfor 3). De kan altsaa vistnok inden mange Dage vente en ny politisk Kamp af Interesse og Betydning for vor Stilling.-
Idag anmeldte Formanden, at Kirkeministeren vil forelægge os Præstelønningsloven paany 4). Jeg har hørt som Rygte, at han vil forlange Forslaget vedtaget en bloch - eller i modsat Fald opløse Folketinget. Hvis det bekræfter sig, troer jeg, at vi kan sige tillykke med Handelen - thi det er et Reformspørgsmaal , som Folket let kan gjøres begribeligt.-
Hermed en venlig Hilsen til Dem og Deres ærede Familie fra
        Deres forbundne
         A. Tange

Noter1. Venstres bestyrelse bestod af 11 mand.- 2. Ud fra den betragtning, at ministeriet ved at offentliggøre kongens skrivelse af 2. januar skød det moralske ansvar for sin forbliven over på kongen fremkom venstre ved Holstein-Ledreborg som ordfører med følgende dagsordensforslag: Idet folketinget misbilliger offentliggørelsen af den kgl. håndskrivelse af 2den Januar l874 og nedlægger indsigelse imod, at kongen derved inddrages i partistriden, går tinget over til dagsordenen. Forslaget blev vedtaget med 57 stemmer mod 31 28/1 l874 (RT l873-74, folketinget sp. 711-19, 904; Rigsdagshist. II. s. 69) - 3. Ingerslev og Bagger stemte begge imod , Octavius Hansen for. (RT l873-74, folketinget sp. 906). -4. Forslag til lov om landsbypræsternes lønning m.v.. Forslaget strandede i udvalg. (RT l873-74, tillæg A, sp. l985ff.; folketinget sp. 597)-

(udateret:Formentlig skrevet i Februar l874).
Alt gaar godt herinde, Ministeriet er saa smidigt som en Aal og koketterer med I.A. Hansen m.fl. Høiremændene veed hverken, enten de ere kjøbte eller solgte og teede sig paa den ynkeligste Maade i Diskussionen om Lønningsforhøielsen 1). Jeg haaber, at de lavere lønnede Embedsmænd iaar skal faa et Tillæg, som baade De og yderne kan være tjente med. Hermed venlig Hilsen til Dem, Deres Familie og gode Venner fra
       Deres forb.
       A. Tange

Noter 1 Finansminister Kriegers Forslag til lov om tillæg til  lønningerne for embeds- og bestillingsmænd blev fjernet fra folketinget ved dagsordensforslag 23/2 l874. I stedet stillede venstre et ændringsforslag til finansloven under 2. behandling om et løntillæg til de lavere lønnede embeds- og bestillingsmænd. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget. Landstinget afviste imidlertid at give tillægget over finansloven, og regeringen fremsatte da atter sit selvstændige lovforslag. Det blev standset ved dagsordensforslag 30/3 l874. (RT l873-74, tillæg A, sp. 2089ff., folketinget sp. l336-37, l555, l989-90, 3129-30).
 

Kjøbenhavn, 19. Marts l874.

Kjære Hr. R. Vinckler
Deres venlige Skrivelse af 17de d.M. er modtaget, og jeg takker for samme og de deri indeholdte venlige Hilsener fra Venner og Veninder i Nyborg. Folketinget blev saa færdigt igaar med Behandlingen af Finantsloven 1) Den endte med en skarp politisk Debat om Stillingen i sin Almindelighed mellem Finantsministeren og hans Venner af Højre paa den ene og Venstres Ordførere Berg, Bojsen og I.A. Hansen paa den anden Side 2).Nu staar Touren til Landstinget, om det vil gjøre Finantsloven færdig inden 1ste April, hvorom vi endnu ikke have opgivet Haabet, skjøndt der trues stærkt med det modsatte 3). Vi kjende nemlig Embedsmændene og Kammerraaderne derinde saameget, at vi veed, dersom Regjeringen og navnlig Krieger siger, at de skal vedtage den, saa gjør de det, om det end skjer med stor Beklagelse og Vrede mod det slemme Folketing. Jeg kan ikke indsee, at Ministeriet kan vinde noget ved at fremkalde en Konflikt, hvori det maa blive den angribende Part; thi en saadan kan let fremkalde en Kamp paa hele Linien, og en saadan vil, naar Venstre indtager en defensiv Stilling, absolut blive til dettes Fordel; thi Folkets Flertal vil vist ikke give Ministeriet Medhold i, at Lønninger paa 2000 rd. trænger til større Tillæg end dem paa &00, eller i det Hele taget trænger til Tillæg. Ligesaalidt troer jeg, at Folkets Flertal vil give Ministeriet Medhold i, at Danmarks Frelse afhænger af et Pantserskib, som først bliver færdigt om 5 Aar, som, naar det er færdigt, sandsynligvis ikke længer  svarer til den Udvikling, som Krigsskibenes Konstruktion og Sødygtighed indtager hos de større Magter 4). Jeg troer heller ikke, at Folkets Flertal vil billige, at Kommunitetets Midler, som er bestemt for de Ubemidlede, skal anvendes til Fordel for Universitetet, hvis Undervisning nærmest kommer de Rige og dannede tilgode 5); saalidt som det vil godkjende, at Krigsministeren gjennem byrokratiske Byraad paatvinger Folket et Kasernevæsen, som er i høieste Grad  forhadt og stødende mod den frisindede Udvikling i Folket 6).
Vi venter derfor, indtil vi paa Fredag seer det Modsatte, at Ministeren ikke vil ægge Landstinget til at stille Ændringsforslag til Finantslov, og uden det skjer det ikke, efter hvad man kjender til dette høie Tings Beskaffenhed.
Det glæder mig, at De er tilfreds med mine Udtalelser i Fyns
Tidende 7). Jeg haaber, at den Strid nu er tilende, og at den ingen Skade har voldt iblandt Folk paa vor Side. Ellers er her intet nyt af Vigtighed. Kl. Berntsen, H. Madsen og N. Jensen sender Dem venlig Hilsen. Hils Deres Kone og Frøken Albek samt Lærer Jørgensen og andre Venner og vær selv venligst hilset fra
        Deres forbundne
        A. Tange

Noter 1. Finanslovsforslaget blev vedtaget enstemmigt efter 2. behandling 17/3 l874 (RT l873-74, folketinget sp. 2481-82). - 2. Forhandlingerne i RT l873-74, folketinget sp. 2215-2482. 3.- se note til brev af februar l874 samt Tanges brev af 8/4 l874.4. Åanserskibet blev atter fjernet fra finansloven af venstre. Se note til brev af 11/5 l873. (RT l873-74, folketinget sp. 2353-54).- 5. Et tilskud på 21.000 rdl. fra kommunitetet til universitet blev ligeledes nedstemt. (RT l873-74, folketinget sp. 2427-28). - 6 Krigsminister C.A.F. Thomsen havde sluttet overenskomst med flere garnisonsbyer om opførelse af kasernebygninger. Disse overenskomster blev forkastet under behandlingen af krigsministerens ordinære budget på finansloven. (RT l873-74, folketinget sp. l827-l902). - 7. Fyns Tidende kritiserede venstre for at have standset lønningstillægget ud fra den betragtning, at de dårligere lønnede embedsmænd trængte hårdt til et tillæg. Mod dette synspunkt argumenterede både H. Madsen, Berntsen og Tange. Sidstnævnte fremhævede, at alle pengebevillinger burde gå over finansloven. (Fyns Tidende 23/2, 26/2, 27/2, 2/3, 10/3, 14/3 l874).

 
Gjestelev, 8. April l874

Kjære Hr. R. Vinckler
Deres venlige Brev modtog jeg for 3 Dage siden, men har havt saa travlt med Kommune og Jernbanesager, at det har været mig umuligt før idag at faa Tid til at svare, hvilket jeg haaber, saavel De som Hr. Lærer Jørgensen godhedsfuldt vil undskylde. Det gjør mig ondt, at Jørgensen er bleven saa modløs for den Lønningshistories Skyld 1). Det maa jo komme af Forholdene, hvori han lever, som gjør,at han kommer til at see dette Spørgsmaal som noget langt større, end det i Virkeligheden er. Noget tilsvarende har nemlig Folketinget gjort saa tidt i andre Sager, sidst med Hensyn til Skifteloven, som vistnok er et Fremskridt, men som vi ikke vilde tage imod undtagen i Forbindelse med Loven om Omordningen af Skiftegebyhrerne 2). Dette voldte, at Loven strandede, men vi vilde hellere vente nogle Aar og saa faa Reform i Skiftegebyhrerne med det samme, end tage denne Lov særskilt og med det samme skyde den anden vigtige Reform ud i en uvis Fremtid. Dem, som i de første Aar skulde benytte Skifteloven kommer saa til at lide derunder, men endnu flere kommer til at lide langt haardere ved, at de uretfærdige Skifteafgifter blive staaende, og de faar da bære Byrden i Fællesskab i Haab om bedre Tider. Dersom det, at Venstre ikke vil tage et lille Fremskridt eller Forbedring paa et enkelt Omraade med Udsigt til derved at forspilde langt større paa andre og vigtigere Omraader, skal ansees for feil, da har Venstre et langt Synderegister at opvise. Denne Regel har vi tidt fulgt i SPørgsmaal, som vedrører den almindelige Befolkning, men hvormeget mere Grund var der da ikke til at følge den,  selv hvor det gjaldt Embedsmænd, naar det var et Grundlovsspørgsmaal, hvorom Sagen dreiede sig. I Grundlovens paragraf 48 heddet det: Forslag til Finantsloven og Tillægbevillingsloven behandles først i Foletinget, og i paragraf 49: Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i  Finantsloven eller i en Tillægsbevillingslov. I det Øjeblik Landstinget tog Lønningstillægget ud af Finantsloven og behandlede det som en særlig Lov, var denne bleven en Tillægsbevillingslov, og i det Øieblik Landstinget først tog denne Lov til Behandling, havde det overskredet sin grundlovsmæssige Competence og krænket Folketingets Forret til 1ste Behandling af alle saadanne Love. Den mildeste Maade, hvorpaa Folketinget kunde behandle et saadant Forslag, var at kaste det paa Døren, saasnart det kom indenfor Folketingets Vægge, og dermed sige til Landstinget: Saadant noget vover I ikke at byde os tiere.- At stemme for Loven med den af Dem antydede Notivering vilde for mig være det samme som at sige: Skjøndt jeg ikke kan see rettere, end at Folketinget ved at stemme for Loven opgiver sin lovlige Ret, saa vil jeg dog, da det er Embedsmændene, det gjælder, gjøre det, men en saadan Feil agter jeg naturligvis ikke at begaa tiere. Naar Hr. Jørgensen siger, at vi ved at stemme for Loven vilde have vundet en en Del Høiremænd, da anseer jeg saadant for at være noget Lignende, som da Frei gav sit Sværd bort for at faa Jættemøen Gerda til Hustru. Han savnede sit Vaaben i Ragnarokskampen, det samme vilde vi komme til i Frihedskampen, men Vennerne frygter jeg, vilde da bære borte. Jeg kunde endda skrive en Del om Forslagets Realitet, men De faar nu yage tiltakke for denne Gang med en venlig Hilsen til Dem og Familie samt Lærer Jørgensen fra
        Deres forbundne
         A. Tange

Noter 1. Se note til brev af februar l874 og af l9/3 l874. - 2. Forslag til lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.m. og Forslag til lov om betalingen for de til skiftevæsenet henhørende forretninger m.m. blev henvist til behandling i samme udvalg. (RT l873-74 tillæg A, sp. lo37ff, 1587f., l609ff; folketinget sp. 488).
 

Gjestelev, 24. August l874.

Kjære Hr. R. Vinckler
Deres ærede Brev modtaget, og seer jeg med Glæde, at De og Deres Kone har besøgt Jylland og fundet Opholdet derovre saa behageligt. Jeg kan godt forstaa, at det maa være vederkvægende at rive sig løs fra det noget ensformige Kjøbstadsliv og færdes iblandt vor blide Naturs Herligheder og fædrelandske Minder. Jeg har holdt mig hjemme hos Familien i Høsten, og denne er vi færdige med. Vintersæden var god, Havren middelmaadig, Byggen daarligst. Vaarsæden fylder lidt i Laden, men der er en god Top. Min Kone, Forældre og Børn ere alle vel ved Magt og beder hilse Dem og Deres paa det hjerteligste.
Angaaende Møde i Nyborg, da har jeg sagd A. Petersens Beskjed, og jeg antager, at han, siden jeg modtog Deres Brev, har talt med Dem desangaaende.Jeg ønskede helst Mødet een af de første Dage i Septbr. eller ogsaa, hvis Berg kom med, i Dagene fra den 19de til 24de Sptr. Igaar var Eskesen hos mig med en Indbydelse fra Odense Folkeforening til at holde et oplysende, politisk Foredrag i Foreningen Onsdagen d. 2den Sptbr. Aften Kl. 8, som jeg ifald De og Deres Venner ønsker det til den Tid. Jeg er meget optaget af Forretninger, men det gaar jo altsammen, naar man tager det efter en bestemt Orden. Hermed venlig  Hilsen fra min Familie til Dem, Deres Kone og Pleiedatter og fra Deres forbundne
       A. Tange
E.Sk.
Det er en Selvfølge, at det vilde være mig kjært, om De kunde faa Berg til at møde.-
 

Gjestelev, 28. August l874

Kjære Hr.R. Vinckler
Igaar modtog jeg Brev fra Hr. Berg med den Underretning, at han kunde komme til politisk Møde paa Ærø d. 26de Sptbr. og til Nyborg om Søndagen d. 27de. Jeg har skrevet tilbage, at jeg modtog Forslaget i det Haab, at det er Dem og mine Vælgere i Nyborg beleiligt, og at det vil være mulig at erholde Raadstuesalen, naar man bestiller den saalænge iforveien. Men hvis det skulde vise sig umuligt at erholde den om Søndagen, kunde det maaskje lade sig gjøre at holde Mødet om Fredag Aften d. 25de Septbr. Vil De have den Godhed at tilstille mig Underretning herom samt, hvorvidt De anser det for heldigst , at jeg eller "en Del Vælgere" i Kredsen indbyder til Mødet 1).
Venlig Hilsen til Dem, Deres Familie og Vennerne i Nyborg fra
        Deres forb.
        A. Tange
 

Noter 1. Tange indbød selv til mødet, som holdtes søndag den 27. september med bl.a. Berg, Berntsen og Lars Dinesen som deltagere. Der var mindst 3.000 mennesker til stede, så mødet måtte holdes på torvet med taler fra rådhusets altan. (Nyborg Avis 19/9, 28/9 l874; Fyns Tidende l8/9, 28/9 l874).
 
 

Kjøbenhavn, 9. Oktober l874.

Kjære Hr. R. Vinckler
Rigsdagen er altsaa traadt sammen, men det er ogsaa næsten alt, hvad der kan siges derom 1); thi de rent formelle Sager, Tingenes Konstituering, Forelæggelsen af Lovforslag, Anmeldelsen af Forespørgsler m.m. er jo det samme Aar efter andet. For Tiden gaa vi formelig og driver herinde, og det er næsten af Mangel paa Beskjæftigelse, at jeg skriver til Dem, men saa maa det jo ogsaa blive derefter. Men den nuværende Stilhed er kun Havblik foran Stormen, som truer, nemlig i Form af Bergs Forespørgsel til Kultusministeren i Anledning af hans fremgangsmaade mod Skolelærer Andersen fra Kjældernes, og Vestjydernes Forespørgsel til Konsejlspræsidenten om Smøleriet ved Bygningen af de vestjydske Jernbaner 2). Saa kommer endvidere Bergs Forsøg paa at komme Dannelsen tilhjælp ved Afskaffelsen af Adel, Tittel, Rang og Ordner o.s.v., saa at Regjeringen skal nok faa Leilighed til at vise den af Høirebladene saa meget priste Imødekommen eller ogsaa blive nødt til at kaste Forsonlighedsmasken og optræde som ægte Kleiner 3).
Det er ellers pudsigt med den Irettesættelse til Berg, som har været bebudet selv i Berlingske 4); thi Berg har ikke seet noget til den, og ingen veed, hvor den liver af. Berg sagde forleden Dag, at han nok skulde tage saadan imod den, at  De skulde blive nødte til at anlægge Sag imod ham. Det lader forresten til, at han vil opgive sit Skolelærerkald paa Bogø og flytte til Kjøbenhavn, hvor han allerede har leiet Leilighed til sin Familie 5). Forleden Aften var vi en Del Venner samlede hos Høgsbro. Vi havde en meget interessant Aften; thi han fortalte os hele Historien om Fonnesbeks Forsøg paa Underhandlinger med Venstre igjennem Holstein-Ledreborg og Baron Gedalja 6). Forsøgene gik stadigt ud paa dels at give det Udseende af, at det var Venstre, som søgte Underhandlinger med Ministeriet, dels paa ved Indvirkning paa enkelte Medlemmer at sætte Splid i Venstre. Til det sidste har man forsøgt at benytte Holstein-Ledreborg, I.A: Hansen, B. Christensen og V. Holm. Holstein-Ledreborg henvendte Ministeriet sig til igjennem en Fuldmægtig Michelsen, men han afviste den Kommission 7). Derpaa kom Gedalja til I.A. Hansen, men han vilde ikke komme til Fonnesbech, undtagen han maatte tage Høgsbro og Berg med sig, og disse vilde ikke med,før de fik en skriftlig Tilkjendegivelse fra Ministeren om, at han vilde forhandle med dem. Dog lod I.A. Hansen sig engang overtale af Gedalja til at kjøre med ham ud til Fonnesbek, men da de skulde ind til Ministeren, løb Gedalja sin Vei, og hvad Hansen og Fonnesbech talte sammen, veed ingen, men man har jo ikke mærket til, at der er kommen noget politisk Udbytte deraf. Kort efter kom Villads Holm til Kjøbenhavn , og straks havde Indenrigsministeren fat i ham 8). Han var Høfligheden selv, overdængede ham med Løfter om INdrømmelser og pralede som en allerhelvedes Karl om, hvordan en Fart, der skulde blive i det nu, da han havde faaet fat, men da Holm vilde til at see, hvori de store Indrømmelser bestod, gik det som med Sølvpengene, som Bjergmanden gav Bonden: de blev til Kul. Endelig forsøgte man nu til sidst at ophidse B. Christensen til at sætte I.A. Hansen offentlig i Ban over Landstingsvalget i Roskilde og derved bringe Nogen til Frafald 9). B. Christensen svarede imidlertid, at han hellere, om saa skulde være, vilde taale en ufortjent Tilsidesættelse end bidrage til at fremkalde nogensomhelst Uenighed i Venstre. Saa det er et Udtog af Underhandlingernes Historie, og Resultatet heraf er glædeligt! thi det vidner helt igjennem om Ministeriets Svaghed og Venstres Sammenhold og Styrke. Ja nu er Arket fuldt, der blev Noget alligevel, da jeg fik Traaden fat. Venlig Hilsen fra Kl. Berntsen og H. Madsen og fra
        Deres
        A. Tange
Hils Deres Kone, Pleiedatter, Lærer Jørgensen og andre Godtfolk i Nyborg.
Jeg boer paa Gjæstgivergaarden Holland tilligemed mine 3 Venner fra ifjor og Jens Jensen fra Trunderup, og vi haaber, De besøger os engang i Vinter 10).

Noter 1. Rigsdagen samledes 5. oktober. Holsteins ministerium var 14 juli blevet afløst af fhv. indenrigsminister Fonnesbechs.- 2. Den 19. Juli havde skolelærer Andersen , Kældernæs, ved et møde i Arninge anvendt udtrykket "ham, der kalder sig konge" om Christian IX. Ved ministeriel skrivelse af 15/8 l874 til Maribos amts skoledirektion blev skoledirektøren pålagt at give ANdersen en alvorlig tilrettevisning. Denne skrivelse fremkom uden at Andersen havde været forhørt om sagen. På denne baggrund fremsatte Berg som havde deltaget i det pågjældende møde, følgende forespørgsel til kultusminister Worsaae
 

Breve fra folketingsmand Anders Hansen Tange
Tange til Sofus Høgsbro

Gjestelev 8. August 1875.

 Kjære... Naa, vi slap da saa nogenlunde fra det politiske Forhør i Skalbjerg, og det har været mig en Tilfredsstillelse at see, at Skalbjergmødet er det eneste, om hvilket Morgenbladet ikke har vovet at skrive, at Stemningen var udelukkende for de 22. Det kunde jo være, at dersom nogle af de bedste Talere blandt de 30 havde mødt ved de andre Møder omkring i Jylland og staaet tilmunds med dem, vilde det ikke være gaaet saa glat der heller. Jeg forstaar forresten ikke, hvorledes saa mange af vore Venner omkring i Landet kan have en saadan Tillid til den Vei, som de 22 vil gaa; thi det kan ikke nægtes, at det er de mest løse Bestanddele af Venstre, der indeholdes blandt dem. Hvad skal man sige om saadanneFolk, som Zahle, G. Petersen, H. ALbrektsen, Ole Christensen o.fl. ikke at tale om ALberti med denne forfærdelige Svovlsyrehistorie, og hvem ved, hvordan det igrunden staar sig med J.A. Hansens Brandkasseregnskaber. Nei, vi maa gjøre, hvad vi kunne, for at ikke disse Folk skulle faa Overtaget i Venstre; thi skal man kæmpe en hel Aarrække og ikke opnaa andet end at faa dem til at afløse de nationalliberale, da frygter jeg for, at det ene ikke bliver bedre end det andet. Det, jeg frygter for til Efteraaret er, at Berg og J.A. Hansen ved den opstyltede Begejstring paa Møderne i Jylland skal have blæst Frygt i nogle af de jydske Bønder, saa at de 30 liver i Mindretal, thi isaafald vil Følgen sandsynligvis blive, at de prøver paa at kaste os, som ikke vil bøje os, ud af Partiet, eller hvis de ikke kunne opnaa de 2/3 Dele, som udfordres hertil, sprænge det Hele, for gjennem de næste Valg at danne et nyt lydigt Flertal. Hvis derimod de 30 holder sammen, saa troer jeg ikke, der er nogen Fare...

Deres hengivne    Anders Tange.
 

Gjestelev, 20. August 1875

Kjære Høgsbro.... Jeg er fuldstændig enig med Dem om det Nødvendige i, at de 30 samles til et privat Møde, førend hele Venstre samles, for vi kunne vist være temmelig sikre paa, at Berg og J.A. Hansen med deres trofaste Flok vil møde med Forslag til, hvad de kalder Reorganisationen af Venstre, og dem skulde man ikke gerne staa altfor uenige eller raadvilde overfor. Men hvorledes skal man bedst gribe Sagen an; thi De ønske jo at holde Dem udenfor, hvad jeg godt kan forstaa; thi Beksyldningerne kunne blive haarde nok mod Dem alligevel, og det seer jo næsten ud til af Morgenbladets Artikel af 15. August, at den samme systematiske Forfølgelse, som T. Nielsen i Begyndelsen af Sommeren var udsat for, ogsaa skal sættes igang mod Dem, naar der kan blive en passende Lejlighed dertil; ja man faar idetmindste det Indtryk ved at see, med hvilken Iver det kaster sig over Deres Udtalelse i Folketidenden om, at "et Ministerium dannet af det Flertal, som vedtog Fællesudvalgets Indstillinger, vilde have været den naturligste Følge af Stillingen" og betegner den som indeholdende "Nøglen til hele Situationen". Det ser næsten ud, som Berg og J.A. Hansen heller vil sprænge Venstre end tillade, at andre end dem selv bliver Ministre. Hvis dette er Tilfældet, skal det blottes, men det  kan naturligvis først ske, dersom et aabent formelt Brud indtræder i Partiet. Klaus Berntsen skriver mig til, at der skal være Rejsegilde hos N. Jensen Toustrup førende Samlingens Begyndelse, hvortil baade fynske og jydske Rigsdagsmænd ville blive indbudte; maaske der kan aftales noget om vor Stilling..
Jeg tænker sommetider paa Bergs Kone, hvordan mon hun kan være tilmode over, at han saadan behandler os, som er dem, hun saa glad og hjertelig har mødt ved enhver Lejlighed; det kan vist ikke fejle, at det ikke altid er med Glæde, at hun bøjer sig for hans Udtalelser om, at vi dur ikke mere, men at det er saadanne Folk som de kjøbenhavnske radikale, at man skal bygge Fremtiden paa..........
Deres     Anders Tange
 
 

Anders Tange til Sofus Høgsbro

Gestelev 7. april 1876

Kære Høgsbro. Fra alle sider hører jeg bekræftet, at Birkedal vil stille sig imod Dem, at Clausen og lærer Hansen på højskolen vil anbefale ham - derimod ikke Thomsen og Høigaard - at enkelte andre af menigheden ... vil støtte ham  og at enkelte andre som f. eks. August Jakobsen har fået kanonfeber og vel vil stemme på Dem, men forresten af hensyn til Birkedal indtage en noget tilbagetrædende stilling. Derimod har jeg talt med mange andre af menighedens medlemmer, som allesammen har udtalt deres fuldstændige hengivenhed for Dem og vores fælles sag, og det er min fulde overbevisning, at der ikke vil blive 10 stemmer af valgmenigheden, som vil svigte Dem i kampen. Alle de vælgere af Venstre, som ikke høre til valgmenigheden vil naturligvis ved Birkedals fanatiske optræden blive så meget des ivrigere til at støtte Dem, thi Clausens optræden på kamppladsen vil ikke afholde dem derfra, idet hans politiske anseelse siden hans avisfejde med mig forrige vinter er omtrent svundet til nulpunktet. Desuden har pietisterne en følelse af, at han går i Birkedals ledebånd, hvilket gør dem yderlig mistænksomme mod ham. Vær derfor ved godt mod; thi alle Deres gamle venner, alle de bedste folk vil støtte Dem, og det bliver kun enkelte fantastiske eller blødagtige folk, som svigter, og dem er der ikke mange af i valgmenigheden.
Deres forb.     A. Tange

Anders Tange til Sofus Høgsbro

Gestelev 2. maj 1876

Kære Høgsbro. Det er noget sent, jeg kommer og ønsker Dem tillykke med sejren over Deres gamle beskytter, men hvad der glæder mig er, at det var en god sejr, De vandt, thi jeg mærker allevegne, at De har sejret ikke gennem ophidselse men ad den hjertelige overbevisnings vej, og alle de folk, som er således udviklede, at de har råd til at have en mening og prøve ånderne, er så hjertelig glade over valget, sådan som det gik helt igennem. Kun de mest ivrige ikke-grundtvigianske venstremænd mente, at Birkedal og Clausen burde haft noget mere på hovedet af Dem, men de trøster sig iøvrigt med, at Chr. Madsen gjorde fuldstændig fyldest i så henseende. De mente i et af Deres breve til mig før valget, at jeg så stillingen i et for rosenfavet skær, men jeg trøster mig nu til, at De har fået syn for sagn for, at jeg kendte folkene derovre.
Iøvrigt går jeg med livet i næverne, thi det sidste, De sagde til mig i Boltinge var, at Klaus Berntsen og jeg skulle miste hovedet, hvis vi ikke sørgede for at få Holm valg sat igennem. Jeg tror nu, at De ved Deres ængstelse og mistvivl til sagen i Kertemindekredsen har været noget skyld i, at Holm ikke sejrede. En anden gang, når De sender ham ud på politiske eventyr, må De have lidt mere tro til, at det går godt, være lidt mere politisk og lidt mindre Svigerpapa, så går det nok. Se , det ka De nu have at tænke over, og imens håber jeg, at vore hoveder bliver i behold, og når De bliver færdig med at tænke derover, håber jeg, at De kommer til det resultat, at De også fremdeles bør blive, hvor De er.
Men alvorligt talt var det jo en storartet sejr, Venstre vandt hele landet over, og der kan jo ingen tvivl være om, at folkepartiet vil komme til at regere Danmark, når vi bare ikke selv fordærver den gode stilling. Hvad for planer mon Berg nu har for, når vi atter samles? - Se Morgenbladet nr. 99. Artiklen: Hvad betyder det? Slutningen .- Mon han påtænker ny demonstrationer? Dem holder jeg ikke af, idet jeg tror, at det ikke har såmeget at betyde, om vor magtstilling bliver anerkendt med et slag og straks, eller om det sker efterhånden, og når lejlighedsvis blot det kommer, har et år fra eller til ikke såmeget at betyde, og selv om Estrup skulle holde det gående et år til, ville det jo ikke føre til andet end til yderligere at bevise Højres afmagt i kampen mod folkets store flertal. Jeg synes, at vil ministeriet ikke gå sin vej, efter en sådan meningstilkendegivelse fra folkets side som de sidste valg, så går det heller ikke for demonstrationer i form af adresser og lignende, men man må belejre dem, undergrave og sulte dem ud af stillingen så grndig, at efterhånden ingen højremand tør vove at påtage sig dannelsen af et ministerium imod vor vlje, og at dette kan gøres anderledes virksomt af et flertal på 74 end af et på 57 er en selvfølge..
Hvad mon KOngen tænker om, at Holstein , hans gode ven, og Klein som skulle frelse ham fra socialisterne blev satte til dørs af vælgerne?
Deres forbundne     A.Tange

Note: Ved valget d. 25. april vælges Høgsbro med 1003 st. imod Birkedals 240 st. - Chr. Madsen fra Årslev, der tilhører Indre Mission, er anbefalende stiller for Høgsbro; han, heddet det i referatet i D.F. "savnede stadighedens ånd hos mænd som Birkedal og Clausen, men havde fundet den hos Høgsbro f.e. i grundlovskampen, da Birkedal vaklede."
I Kerteminde faldt Harald Holm med 657 st. mod Cornelius Petersens 867.
 

Breve fra Tange til Høgsbro

Gjestelev, 6. August 1877.

Kjære Høgsbro... Ved de to Møder forhandlede vi ogsaa om Vælgerforeningens Forhold til Grundlovsværneforeningen og til Fyns Tidende, og Deres Artikel om den prøjsiske Forfatningskamp var ligeledes paa Bane. I Anledning heraf gjorde jeg begge Steder Forsamlingerne opmærksom paa at der Parti i Prøjsen, som laa under for Bismarck i Kampen, ikke saaledes som her havde et bevidst og oplyst Landbodemokrati at støtte sig til og heller  ikke havde en saadan aandelig og hjertelig Bevægelse og Livsanskuelse at bygge paa som den, der i vort Folk giver sig tilkjende i Højskolen, Friskolen og Frikirken, en Bevægelse, der er saa stærk, at naar de meget fremtrædende Mænd svigter Frihedssagen, saa blive de de forladte endog af deres bedste Venner. Naar dertil kommer, at Flertallet af Bismarcks Modstandere ligesaalidt som han selv vilde almindelig Frihed og Ligheds Indørelse, saa kan man godt forstaa, at han, som er en Mand med en Jernvillie og dertil svarende Klogskab, kunde seire over sin doktrinære Modstandere, som vel nærmest maa lignes ved vore Nationalliberale, især da han kunde belægge sin Politik med glimrende Seire for Tyskerne udadtil. Om alt dette var man begge Steder fuldstændig enig med mig og ligeledes om, at naar man bare gaar frem med Maadehold og Fasthed, da er vi sikre paa Seiren, selvom Kampen skal vare i flere Aar. Begge Steder læste jeg lidt op af de politiske Udtalelser i Deres sidste Brev, som de var meget glade ved at høre, men der var en Yttring, som de ikke forstod, og som jeg heller ikke forstaar, nemlig der, hvor De siger, at De "tvivler om, at det er rigtigt at forkaste den provisoriske og derved tvinge Ministeriet til at udstede en ny". Vi kunde nemlig ikke forstaa, at dette kunde undgaas, uden at det vil blive betragtet som en Slags indirekte Godkjendelse af den, naar vi kun protesterer uden at lade Handling følge paa Ordene; thi kan man finde en Vei, som kan sikre derimod, kan det godt være, at det er det rigtigste ikke at udæske Lovbryderne mere end nødvendigt for Tiden ...
Deres hengivne   Anders Tange
 
 

Gjestelev, 23. April 1878

Kjære Høgsbro!.. Det er heldigt, hvis De kunde faa Lejlighed til at holde Vælgermøder sidst i Juni. Vælgerne vilde synes godt derom, men iøvrigt har de jo vænnet sig til, at De kommer først om Efteraaret, og dem af dem, som jeg har talt med, har ikke fundet noget forunderligt i, at De ikke kunde komme før. Men under disse vanskelige Forhold vilde det jo have sin Betydning, at De kunde faa Lejlighed til at udtale Dem om Situationen saasnart som muligt. At Ministeriet kan tage Anledning til at blive paa Grund af de Udtraadtes Holdning er jo noget, som ikke kommer uventet. Det vil vanskeliggøre vor Stilling uden at gøre den uholdbar. Jeg har forberedt mine Vælger paa, at sligt var muligt, men udtalte tillige, at jeg ikke skulde fortryde paa, at jeg havde stemt for Finansloven, selv om denne Mulighed indtraadte. Men indtræder den, vil det jo være en ordenlig Revselse for de Nationalliberale, fordi de dengang, de var Ministre, benyttede sig af Kongens Person som Skjold for dem imod Folketinget. Og jeg kan ikke tro andet, end at de da til Efteraaret paa en eller anden Maade maa træde i aaben Opposition til Regjeringen. Det er en dristig Udtalelse, der er kommen fra Grundlovsværneforeningens Bestyrelse. Jens Lund og M. Nielsen er saa fanatiske, at de kunne gaa i Spænd med Eventyrerne til det allerværste. Men jeg ser dog ikke rettere, end at Mindretallet holder sig Veien aaben til at komme tilbage til os ogjen. Jeg kan ikke tro Andet, end at Folkets store Flertal især i Jylland og Fyn maa kunde faa Øjnene op for, at de Uforsonliges Politik er Humbug. En Del kan maaske for en kort Tid lade sig forvilde af Fraserne og Højtideligheden og Frækheden, hvormed Paastandene fremsættes, men at de kan leve derpaa ret længe, det er umuligt..
Hvad Tilbagegangen i Folketidendes Abonnentantal angaar, da anser jeg ogsaa dette for forbigaaende, og jeg er vis paa, at de trykkende Tider har havt en betydelig Indflydelse derpaa. Jeg mærker det jo allevegne, at Folk er nødte til at indskrænke sig - men det forandrer sig nok, hvis vi faar en god Høst til Sommer. Men iøvrigt kunde det da paa ingen Maade gaa an at opgive Folketidende, før de gjennem en Appel til Folket fra alle dens Venner blandt Rigsdagsmændene var gjort en Kraftanstrængelse for dens Opretholdelse, og jeg tvivler ikke om, at sligt vilde mærkes.
Men hvad vil det sige, at Alberti har "ladet" skrive et Indlæg i Deres Sag med Ministeriet? Er han da Forræder eller noget derhen efter? Man vil sagtens komme til at opleve mange mærkelige Ting, som vil bringe os til Forundring over, at vi har kunnet gaa sammen i Parti med disse Folk saalænge..
Deres forbundne   Anders Tange.
 
 

Anders Tange til Høgsbro

Gjestelev, 12. Maj 1878

Kjære Høgsbro. Holstein følte Folk sig særdeles tiltalt af begge Steder. Hørup er alle rimelige Folk enige om er et Skarn og Spetakelmager. Bergs Hensynsløshed og Heftighed stødte dem, og Jens Busk syntes man personlig godt om, men forundrede sig over, at han kunde være i det Selskab. B. Christensen fik kraftige Hurraraab i Ullerslev baade for sin Fortid og sin Nutid, og det fik han ogsaa i Middelfart, men jeg hørte en Del tale om, at det kom an paa, om han ikke snart var for gammel. Kan han ikke blive valgt, er det derfor og ikke for hans Politiks Skyld, det er jeg vis paa, og det kan jo nok være, at de Radikale vil benytte det underhaanden. Hans Foredrag var godt fra først af, men i Slutningen ikke fri for at være lidt langtrukken og fuld af Gjentagelser. Af hvad Holstein fortæller, og af Folketidende hører jeg, at Stemningen paa Sjælland heller ikke er saa gal, som det lod efter de bergske blade. Det er forfærdeligt, hvor Berg er lidenskabelig. Han hilste slet ikke paa mig. Kl. Berntsen lod det til at være lidt bedre med i Begyndelsen, men det rev helt ud, da Berntsen tog ham under Behandling efter det andet Foredrag, han holdt ved Ullerslevmødet, men Berg gav Anledningen, thi han angreb os saa voldsomt, at Stemmen foremlig slog over  i en Piben og udslyngede sprudlende af Lidenskabelighed og Raseri en Række af de voldsomste Beskyldninger mod det f. Venstre (De og Folketidende fik da deres Part.) Da Berntsen nu fik Ordet umiddelbart efter ham og lod ham vide, at hans Domme over os vare os fuldstændig ligegyldige, thi det var vore Vælgere og ikke ham, der var vore DOmmere, og dem skulde vi nok selv klare os med, selv om vi ikke kunde sætte et saa højtideligt Ansigt op eller bruge saa mange Fraser som Hr. Berg, saa kan De nok forstaa, der blev ikke meget tilbage af Venskabet. Ved Middelfartmødet talte Berg efter Berntsen og fordreiede hans Udtalelser fra Ende til anden paa den mest uforskammede Maade.
J. Busk vilde ikke til Middelfart; thi han vilde ikke modarbejde B. Christensen. Han erklærede tillige til mig, at  han vidste ikke af, at Ullerslev laa i min Valgkreds; thi det lod til, at havde han vidst det, var han heller ikke kommen der. Berntsen har han sagt til, at i hans Kreds kommer han ikke. Under mit Foredrag i Ullerslev sad Berg hele Tiden og støbte Kugler til ham; men han benyttede ikke mange af dem
De skriver at Ministeriet ikke gaar af, og at det har begyndt paa flere gale Streger. Det første kommer ikke mig saa uventet, thi jeg hørte før Finanslovens Vedtagelse, at Ministeriet muligvis kunde benytte Krigsudsigterne til at blive..
Deres forb.  A. Tange

 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk