Breve fra folketingsmand Anders Tange
Forside ] Op ] Breve fra folketingsmand Anders Tange ]

 
Breve fra folketingsmand Anders Tange til folketingsmand og højskoleforstander Sofus Høgsbro

 

Gjestelev, 16 Maj l872

Kære Høgsbro... Som De vel har set, føres der en hidsig Kamp i Fyns Stiftstidende om den ny Fyns Folkebank, som er oprettet for en stor Del af yngre Grundtvigianere, som Modvægt mod den nationalliberale Discontokasse. Jeg er Actiehaver og mine Venner sidder i Bestyrelsen. Vi haabe, at denne Bank skal faa nogen Betydning ogsaa i politisk Henseende og modarbejde den dominerende Indflydelse, som Discontokassen hidtil har udøvet i Odense og paa en stor Del af Stiftet..
      Deres hengivne
       Anders Tange

 
Breve fra folketingsmand Anders Tange til købmand Rasmus Winckler l873-83
Kilde:For venner som kan tale og tie. Udg. af Ib Gejl. Århus l968.
 

(Udateret. Skal være 9. Januar l873)
 Høistærede Hr. Kjøbmand R.Winckler!
Herved har jeg den ære at sende Dem en projekteret Plan til en Længdebane igjennem Svendborg Amt.  Synes De ikke, at Sydfyn, Nyborg iberegnet, kunde være bedre tjent med et saadant Baneanlæg end et ditto om ad Langeskov eller Ullerslev. Jeg synes, at alle maa kunde blive nogenlunde tilfredse med denne Bane i Forbindelse med en Ditto direkte fra Svendborg til Odense, som De seer ikke er opgiven, men ligefrem forudsat i denne Plan 1). Jeg har endvidere hørt, at Actiekapitalen til dette Foretagende snart er tegnet, og først naar dette er en Kjendsgerning, vil Projektet træde frem for Offentligheden. Indtil da holdes det inden Døre som en privat Sag. Jeg har idag sendt et Svar til Nyborg Avis, naar De har læst det, ønsker jeg gjerne at høre Deres Mening derom, samt om Stemningen er mere eller mindre fanatisk imod mig.2). Det var beklageligt, at jeg ikke kunde komme til Nyborg i Søndags efter Løfte.Grunden var den, at min Kone havde ventet sin Nedkomst i de sidste 14 Dage. Hun  blev syg i Søndags Morgen, netop som jeg skulde reise, og det blev først overstaaet Natten mellem Søndag og Mandag, saa De vil forstaa, at det under disse Omstændigheder var mig umuligt at forlade hende. Jeg haaber, at De undskylder min Udeblivelse og beroliger Folk, saavidt det er Dem muligt. Idag skal vi behandle Skolelovforslaget første gang. I D.f.V. Privatmøde igaar vedtog vi at slaa det ihjel og begrave det uden videre Ophævelse. Vi tro nemlig, at det er den eneste Maade til at forhindre, at det skal plage os som Gjenganger.3)
 Hermed venlig Hilsen til Dem og alle, som endnu er mine Venner.
      Med Høiagtelse
       A. Tange
 

Noter: 1. 13 marts indbragte folketingsmændene for Svendborg amts  1.,3.,4, og 6 valgkreds (Tange, J.A. Hansen, M. Pedersen og G. Petersen) et andragende med 3.368 underskrifter til rigsdagen om, at der blev givet koncession til et jernbaneanlæg i Svendborg amt fra Nyborg til Bøjden. Det motiveredes med den betydning, en sådan bane ville få for trafikken fra Sjælland til Tyskland, og det var meningen, at banen skulle fortsættes over Als til Flensborg.Ministeriet gav afslag, fordi banen ville blive konkurrent til statsbanen, og planen blev aldrig realiseret. I andragendet blev det foreslået, at banen skulle have sidebaner til Odense, Svendborg og Fåborg. Som repræsentant for Svendborg-interesser fremhævede G.Petersen, det ønskelige i, at sidebanen til Svendborg ville munde ud i Ullerslev i stedet for i Odense, så forbindelsen med København blev kortere (Rt l872-73, folketinget sp. 2286,3061). - 2. Nyborg Avis udtrykte tvivl om, at Tange var i overensstemmelse med sine vælgere, når han var mod Langeskovprojektet. Tange svarede, at Bøjdenbanen efter hans opfattelse ville få større betydning for valgkredsen. (Nyborg Avis 4/1, 11/1 l873) - 3. Halles Forslag til lov angående nogle bestemmelser om borger- og almueskolevæsenet i købstæderne og på landet, var til førstebehandling i fem dage, hvorefter det blev begravet i udvalg (RT l872-73, tillæg A sp. 987 ff, folketinget sp. 98485).
 

     Kjøbenhavn 4. Februar l873
 Kjære Hr, Winckler!
Tak for igaar for venlig Modtagelse. - Jeg ankom velholden til Kjøbenhavn iaftes Kl. 10½. Grunden, hvorfor jeg tillader mig saa hastig at sende Dem et Brev , er, at jeg idag er kommen under Veir med, at Indenrigsministeren, paavirket af Etatsraad Tietgen og Comp., vil sætte sig med Hænder og Fødder imod den paatænkte Længdebane til Bøiden, men at tillige Det forenede Venstres Rigsdagsmænd for Svendborg Amt agter at foranstalte et privat møde i Svendborg for at drøfte denne Sag og gjennem Masseadresser lægge Tryk paa Regjeringen.1) Ministeren foregiver som Grund fror Modstanden, at man derved vil skabe en Concurrent til Statsbanen, som dog efter vores Mening ikke har videre Betydning i Sammenligning med Fordele, den vil medføre. Det er I.A. Hansen, som sætter sig i Spidsen for Mødet, hvortil der vil blive indbudt nogle paalidelige og indflydelsesrige Mænd fra alle Amtets Egne. Jeg haaber, at De ikke har noget imod, at jeg eventuelt foreslaar, at De bliver indbudt tilligemed Consul Clausen. Mødet bliver vistnok en Dag i Midten af denne Maaned. Ellers Alt ved det Gamle, undtagen at vi idag har fået Kvaksalverloven til Behandling, hvorved Justitsministeren stillede sig ligesom hans Colleger til de andre af Venstres indbragte Forslag 2)
  Venlig hilsen til Dem og Deres Kone.
       Med Høiagtelse
        S. Tange.

Noter Det forenede venstres rigsdagsmænd for Svendborg amt var på dette tidspunkt Tange fra Nyborgkredsen (1), Jens Jensen fra Kværndrupkredsen (2), J.A. Hansen fra Svendborgkredsen (3), Michael Pedersen fra Faaborgkredsen (4), Høgsbro fra Sønderbrobykredsen (5), Gottlieb Petersen fra Rudkøbingkredsen (6) i folketinget og Niels Hansen og M.J. Mogensen, 6 kreds i  landstinget-
2) Justitsminister C.S. Klein stillede sig skeptisk over for det af venstre indbragte forslag om en liberalisering af kvaksalverlovgivningen, bl.a. fordi en sådan liberalisering ville være vanskelig at indpasse i den gældende ordning af sundhedsvæsenet. (RT l872-73, tillæg A sp. 2965-68, folketinget sp. l847-55)

.
      Kjøbenhavn 7. Februar l873.
 Kjære Hr. Winckler!
Deres ærede Brev  modtog jeg idag og takker for sammes Indhold. Jeg har at tilmelde Dem, at Rigsdagsmændene for Svendborg Amt (Folketingsmændene) idag har været samlede, og Hr. I.A. Hansen gav en Meddelelse om, at Jernbanen til Bøiden vilde møde Modstand hos Ministeren, og at det derfor var nødvendigt ved en kraftig Optræden af Svendborg Amts Beboere at drive Sagen frem. Det var forresten ikke Meningen med Nyborg-Bøiden Banen at foregribe den paatænkte Bane fra Svendborg til Odense1). I.A. H. foreslog da at holde et privat Møde i Svendborg førstkommende Onsdag den 12te d. M. Kl. 1 Eftermiddag. Jeg fik det Hverv at indbyde Dem og tillige bede Dem om at anmode to, 3 eller fire af Landboerne, som har nogen Indflydelse, om at følge med.Redaktør Petersen fortalte mig, at han vilde anmode sin Ven fra Høire, Hr. Consul Klausen, om det samme2). Han vil nok sørge for, at Høire bliver repræsenteret , og jeg haaber, at De tager Dem af Venstres Sag. De maa passe paa med Gotlieb Petersen, thi han er i dette pUnkt en ensidig Svendborger. Mikael Petersen kan De stole paa, og I.A. Hansen er god at komme til Rette med, naar han mærker, hvor Folket vil hen. De fornævnte 3 Rigsdagsmænd kommer efter Bestemmelsen til Mødet, hvorimod Høgsbro, Jens Jensen og jeg sandsynligvis ikke kommer, da vi ikke godt kan være saa mange af Partiet borte, som det kan have Indflydelse paa de eventuelle Afstemninger.
 Herved ønsker jeg god Lykke til Mødet og er med venlig
Hilsen
       Deres hengivne
        A. Tange.

Noter 1. Privatbanen Odense-Svendborg blev etableret efter lov aaf 23/5 l873. Det sydfynske Jernbaneselskab fik koncession på anlægget . Banen blev taget i brug 12/7 l876. - 2. Redaktør Petersen = venstremanden Gottlieb Petersen, redaktør af Svendborg Avis, folketingsmand for Rudkøbingkredsen.
 

      Kjøbenhavn 21. Februar l873
 Kjære Hr. Winckler!
Idag har Jernbanesagen (Odense-Svendborg) været til Forhandling i Folketinget. Mødet varede i 4½ Time, og ikke mindre end 17 Talere havde Ordet. Jeg vilde ikke tage Ordet i denne Sag, da jeg for min Valgkred' Skyld helst vilde tale for Nyborg-Bøiden Banen, men denne laa jo ikke for, og derfor tav jeg 1). I.A. Hansen talte for at udsætte Sagen noget for at se, om ikke et andet Selskab vilde bygge Banen uden Tilskud. Gotlieb Petersen talte endnu om sin Bane til Langeskov 2). Høgsbro og Jens Jensen var bange for, at naar Nyborg-Bøiden Banen og Tverbanen bleve slaaede sammen , den ene skulde kvæle den anden, saa at  man ingen Ting fik. Høgsbro spurgte Ministeren, om han havde givet noget Svar paa en Forespørgsel angaaende Nyborg-Bøjden Banen. Ministeren svarede, at der havde været forespurgt for ham desangaaende, og at han havde givet et bestemt Afslag, da han troede, at den vilde skade Statsbanen. Bare de gode Fynboer snart vil komme med Adressen, talrigt underskreven 3). Høgsbro og Jens Jensen, ja selv Octavius Hansen siger, at de nok vil være med til at støtte Nyborg-Bøiden Banen, naar blot den kommer til at staa som et særskilt Foretagende, men de ere imod, at eet Selskab skal have Consession baade paa den og Odense-Svendborgbanen, da de ere bange for, at denne sidste kun vil blive en Bisag for Selskabet, hvorved den vel trækker i unødvendigt Langdrag. Paa den anden Side staar G. Petersen, som helst vil have en Længdebane med en Sidebane fra Kværndrup til Svendborg, men ingen til Odense. Deri er jeg ikke enig med ham, thi jeg vil ikke være med til at drive Svendborgpolitik paa Rigsdagen, men kun til en Jernbanepolitik, som kan tilfredsstille  Sydfyn og med det samme fremme Landets Opkomst. Det troer jeg, at Odense-Svendborgbanen og Nyborg-Bøidenbanen begge ville kunne, og derfor stemmer jeg for den Første og skal hjælpe til alt, hvad jeg formaar, at presse den Sidste igjennem, men det er jo ikke sandsynligt, at det vil lykkes at bryde den nuværende Ministers Modstand, før han gaar af med det samme, som maaske dog ikke varer saalænge. Jeg haaber nu, at I.A. Hansen kommer med forslag til Længdebanen inden ret lang Tid, i saa Fald hører De atter fra mig.
 Med venlig Hilsen til Dem og Deres Kone er jeg
      Deres Hengivne
       A. Tange

Noter 1. Forhandlingen i RT l872-73, folketinget sp. 2234-2331. - 2. Se note til brev af 9/1 l873. - 3. Se note til brev af 9/1 l873.
 

     Kjøbenhavn 23. Februar l873.
 Kjære Hr. Winckler!
Deres ærede sidste Brev har jeg modtaget, og har jeg allerede sendt et Svar til Fyns Tidende. Jeg er dog noget forsigtig i dette Tilfælde; thi husk paa, der er intet af Rigsdagens Medlemmer, som endnu er traadt offentlig op for det projekterede Jenbaneanlæg fra Nyborg til Bøiden, hvilket ogsaa er umuligt, saalænge vi (jeg) kun kjender Selskabet som anonymt. Vi maa vogte os for ikke at prostituere os, og det indsendte Stykke er derfor ogsaa skrevet anonymt og med et vist Forbehold angaaende selve Sagen. En anden Sag er det med dem derhjemme! thi de kan bedre sige deres Mening uden at foregribe Noget eller Nogen. Lad mig vide Deres Mening derom, naar De har læst Artiklen i Avisen 1).
Jeg kan ellers saa godt forstaa, at de Folk herhenne paa min Egn er bange for, at Odense-Svendborgbanen skal slippe dem af Hænderne, især efter at have hørt paa G. Petersens og de andre Svendborgeres Taler ved Jernbanemøderne. De tænker som saa: Her i Midten af Fyn findes ikke mindre end 10 tætbefolkede Sogne, ialt 6 a 7 Kvadratmile med 20.000 a 25.000 Indbyggere, som alle har imellem 2 og 4 Mil til nærmeste Kjøbstad, Handelsplads eller Jernbanestation, og der findes ikk en eneste Strækning i Fyn, men som er saadan stillet; ergo er vi først berettiget til  at komme i Betragtning ved Jernbaneanlæg; vi er derfor bange, at Rigsdagen skal skyde det Forslag fra sig, som Ministeren har budt os og ved at tage Munden for fuld risikerer, at vi slet intet faar o.s.v.? 2) Min Artikel er beregnet paa at stille dem tilfreds, om det vil lykkes, veed jeg ikke. Tak for Adresseudkastet, det var første Gang, jeg havde set det. Hermed en venlig Hilse til Dem og Deres Hustru fra
      Deres forbundne
       A. Tange
 

Noter 1.I Fyens Stiftidende var der optaget et anonymt angreb på planen om Bøjden-banen, bl.a. ud fra den anskuelse, at den tjente tyske interesser. Indsenderen skrev at regering og rigsdag utvivlsomt ville afvise planen. Tange svarede i Fysn Tidende, at det for rigsdagens vedkommende ikke var sikkert, da sagen ikke var grundigt undersøgt. Det ville være for tidligt at dømme endnu.  (Fyens Stifttidende 21/2 73; Fyns Tidende  26/2 73) - 2. Indenrigsminister Fonnesbech gik ind for OdenseSvendborg banen
 

. .     Kjøbenhavn 27. Februar l873.
  Kjære Hr. Winckler!
Deres Skrivelse med vedlagte Protokoludskrift har jeg modtaget og takker for Meddelelserne. Det er beklageligt, at de Folk derhenne i Ringe og Aarslev og de andre omliggende Sogne er saa ensidigt og skarpt imod et Foretagende, som ikke kan skade dem og derimod gavne Landet saavel som dem selv i en meget betydelig Grad.
Efter hvad jeg kender til de Folk derhenne i Ringe og omliggende Sogne, da gaar det ikke an at sende Kolportører omkring en Adresse, som af de ledende Mænd i forVeien er bleven behandlet, som denne er bleven i Ringe Sogneraad. 1) Det skulde jo desuden være en Mand, som havde lidt Anseelse, der skulde antages dertil, og af saadanne kender jeg ingen, der vil findes villig dertil, fordi det samger altfor meget af den nationalliberale Tønde. Det er et af de Midler, som Høire i mange Valgkredse har brugt for at sikre sig den Stemning ved Valgene, som det ikke har kunnet vinde ad Overbevisningens Vei. Vil man vinde disse Folk, er der ikke andet for, end at Consul Clausen, og hvem han ellers kan faa med sig, indbyder til et Møde i Ringe Kro, og der forsøge at overbevise Folk om:
1. at Nyborg-Bøidenbanen ikke afstedkommer nogen Fare for Fædrelandets Selvstændighed.
2 at det ikke er Hensigten med denne Bane at forhindre det nu i Rigsdagen fremlagte Forslag til en Odense-Svendborgbane, men tværtimod at fremme denne paa den for Staten billigste Maade, ved hvem den bliver anlagt, er et underordnet Spørgsmaal.
3 at hvad Stasbanen taber paa den gjennemgaaende Trafik, vil den formentlig faa erstattet derved, at LÆngdebanen i Forening med Tværbanen over Kværndrup og Odense vil føre en betydelig Mængde Produkter over Esbjerg til England.
4. at hele Svendborg Amt vil vinde betydelig i Opkomst ved denne Bane. Viste Stemningen sig velvillig ved et saadant Møde, kunde det bedre gaa an at kolportere Adressen.
Hermed venlig Hilsen fra
       Deres hengivne
         A.Tange.

(Efterskrift)
Udvalget angaaende Jernbanesagen blev nedsat igaar.2)  Angaaende Forhandlingen derom i vort Partimøde kan jeg meddele Dem, at jeg havde sluttet Overenskomst med Jyderne om, at vi skulle stemme paa P. Nielsen  og Bønnelykke, og saa skulde de til Gjengæld stemme paa G. Petersen og Jens Jensen. Jeg foreslog straks ved Mødets Begyndelse G. Petersen, og en anden foreslog Jens Jensen; men I.A. Hansen blev ogsaa foreslaaet, og enkelte stemte paa Mikael Pedersen, saa at Stemmerne som Følge deraf spredtes, og ved første Valg fik af Fynboerne kun J. Jensen det nødvendige Antal Stemmer, men sjællænderne vilde have Ole Larsen og Jyderne vilde ikke have I.A. Hansen og som Følge deraf blev Høgsbro og Ole Larsen vlagt. Det var jo uheldigt, at hverken I.A. Hansen eller Petersen kom ind i Udvalget, men det var Jydernes Skyld, som ikke alle holdt den indgaaede Overenskomst. Hvad jeg her har meddelt Dem er ikke skikket til at komme for andre end Politiske Venner, da det hører til vort Partis, som vi  ikke meddeler, saaledes at det kan komme for Offentligheden.

Noter 1. Efter at der var blevet holdt jernbanemøder i Kværndrup og Svendborg, udsendtes adresselister til sognerådene i Svendborg amt. Nogle sogneråd returnerede listerne uden underskrifter  (Fyens Stifttidende 21/2 73). 2. 11-mandsudvalget kom til at bestå af R. Claussen, Bønløkke, Åberg, P. Nielsen, J. Jensen, Octavius Hansen, P. Pedersen, Dam, N. Jensen , O. Larsen og Høgsbro. (RT l872-73, folketinget sp. 2390)
     Kjøbenhavn, 28. Februar l873.
  Høistærede Hr. Winckler!
Imorgen Kl.11 kommer jeg gjenem Nyborg paa Reisen hjem, og hvis nogen af mine Venner ønsker at tale med mig, bliver der jo en halv Timestid dertil, før Toget til Odense afgaar. Hermed venlig Hilsen til Dem og Deres Kone.
      Forbindtligst
       A. Tange.

     Kjøbenhavn, 23. Marts l873.
  Høistærede Hr. Winckler!
Min Ven, Folketingsmand M. Pedersen, har overdraget mig et Hverv, som jeg herved tillader mig at fremstille for Dem med OPfordring til at udtale Deres Mening desangaaende. De veed, at der er en Sparekasse ved Navn Svendborg Amts Landbosparekasse, som har sit Hovedkontoir i Nyborg med Prokurator Clausen som Kasserer, samt en Bestyrelse af Landboere, hvoriblandt Rigsdagsmændene N.Hansen, Jens Jensen og Mikael Pedersen og flere andre bekendte, folkelige Mænd.1) Der findes dog ogsaa andre Kræfter i Bestyrelsen, som staar mere paa høire Side, og iblandt disse har hidtl Dr. Colding i Nyborg været. Han traadte imidlertid ud af Bestyrelsen ved sidste Generalforsamling, og Bestyrelsen blev bemyndiget til selv at supplere sig med et Medlem. Det er nemlig nødvendigt for Sparekassen, naar Folk fra Byen og dens nærmeste Omegn forlange Laan i Kassen med haandfast Pant eller Caution, at der da blandt Bestyrelsen er en Mand fra Byen, som er nøie kendt med de lokale Forhold og  nogenledes kan skaffe sig Kendskab til Laanesøgerens Soliditet og Karakter. Ved alle saadanne Tilfælde, hvor Bestyrelsen ikke kan sammenkaldes, er det Formanden, det i Byen valgte Medlem og Kassereren, som i Forening afgjør Sagen. Det er altsaa nødvendigt at have et Bestyrelsesmedlem i Byen, men det er vanskeligt at faa, ti der findes foruden Colding kun to Actionærer i Nyborg, nemlig Consul Clausen, som Venstre i Bestyrelsen grumme nødig vil have derind, og Auditør Bjerre, som er altfor doctrinær Grundtvigianer til at kunne faa Landboernes Tillid. N. Hansen og J. Jensen foretrækker Bjerre for Clausen, men vil helst have en bestemt Venstremand, uanset hvilken religiøs Retning, han tilhører.M. Pedersen vil paa ingen Maade have nogen af dem, hvis der er Mulighed for at faa en paalidelig Venstremand og bad mig, da jeg anbefalede Dem, om at skrive Dem til og fremstille Dem Sagen samt tilbyde en af hans Actier til pari Kours for at gjøre det muligt for Dem at indtræde i Bestyrelsen. Som Erkendtlighed for dens Uleilighed erholder Bestyrelsen nogle pCt. af det aarlige Udbytte til Fordeling imellem dens Medlemmer. Jeg har nu fremstillet Dem Sagen og beder Dem nu om at lade Mikael Pedersen vide, om De kan tage mod Hvervet. Endnu maa jeg tilføie, at det er med N. Hansens og Jensens Minde, at jeg skriver dette til Dem.
 I de to sidste Møder har vi havt temmelig bevægede Forhandlinger herinde, som De vel alt har seet af Bladene 2). Imorgen begynder vi anden Behandling af den Række Lov, som D.f.V. indbragde i Begyndelsen af Samlingen 3). Der er Tale om at tage dem alle tilbage og derpaa indgive en Midtillidsadresse til Kongen imod Ministeriet, men der er endnu ingen Beslutning fattet derom i Venstre, saa jeg veed ikke, om det bliver vedtaget, thi om et saadant Skridt maa jo være absolut Enighed mellem alle Partiets Medlemmer, hvis det skal faa nogen Betydning 4). Hermed venlig Hilsen fra M. Pedrsen og mig til Dem og Deres Kone.
       Forbindtligst
           A. Tange.

Noter 1. Identisk med Landbo-Sparekassen for Fyn, stiftet l869 med hovedkontor i Nyborg. l902 blev hovedkontoret flyttet til Odense. Winckler synes at være indtrådt i bestyrelsen l875. (Landbo-Sparekassen for Fyn l869-l9l9, Odense l9l9, s. 15 og 24) - 2. Pio og andre socialister havde klaget til folketinget over den københavnske polidirektørs formentlige grundlovs stridige fremfærd mod dem.Udvalget til andragender stillede forslag til beslutning om opfordring til justitsministeren om at fremkomme med tilstrækkelige oplysninger til sagens opklaring. Sagen standsedes med et dagsordensforslag, der blot anerkendte udvalgets fremgangsmåde. Forslaget blev vedtaget med 48 stemmer mod 26. (RT l872-73, folketinget sp. 3349-3415; tillæg B sp. 417-446). - 3. Der var bl.a. tale om "Forslag til pensionslov" og "Forslag til lov om fæstegodsets overgang til selvejendom". (RT l872-73, tillæg A sp. l907 ff., l867ff) - 4. Se brev af 9/4 l873.
 

      Gjestelev, 9. April l873
 Høistærede Hr. Kjøbmand Winckler!
Deres ærede Skrivelse af 4de d. M. har jeg modtaget og erfaret deraf, at det er Deres Mening, at det vil gavne Venstrepartiets  Sag, at jeg kommer til Nyborg og holder Møde med Vælgerne. Jeg har da besluttet at reise hjemmefra om Tirsdagen d. 15de April og haaber at være i Nyborg samme Dags Eftermiddag Kl.3 Det vil da kunne lade sig gjøre at holde Mødet om Aftenen, som vel er den bedste Tid, hvis det skal være et større offentligt Møde, for at Arbeiderne kan komme til at deltage deri. Jeg antager, at det kan være tilstrækkeligt at kundgjøre Mødet i Nyborg Avis for Lørdag d. 12te April og beder Dem have den Godhed at levere Hr. Blumensaadt medfølgende Bekjendtgjørelse, hvori De bedes at udfylde det manglende, hvad Lokale og Klokkeslet angaar 1). Endvidere haaber jeg, at De eller en af Deres Venner paatager Dem at være Dirigent ved Mødet, som jeg helst vilde have en Venstremand til. Maaskeje en af Deres Venner, f.eks. enten Lærer Hansen eller A. Petersen vil sørge for et Lokale til Afholdelsen af Mødet. Hvis der skulle vise sig større Vanskeligheder ved Arrangementet, kunde vi imidlertid godt nøies med et mindre Møde uden offentlig Indbydelse, som f.eks. kunde afholdes hos Værtshusholder A. Hansen, og hvortil kun Folk, som ikke staae fjendtlige overfor os, blev indbudne. Men ganske vist, kan et offentligt Møde skaffes tilveie, er det det bedste. Men det overlader jeg herved til mine Venner at bestemme, som de finder det tjenligst efter Øieblikkets Behov.
Der er stærk Bevægelse iblandt Folket paa Grund af Svaret paa Rigsdagsadressen. Jeg er indbudt til et større politisk Møde i Øvelseshuset i Ferritslev paa Lørdag tilligemed H. Madsen og Cornelius Petersen. Der venter jeg at træffe sammen med en Del Landvælgere fra min Valgkreds.
Altsaa paa Tirsdag Eftermiddag Kl 3 er jeg, om Gud vil, i Nyborg. Hermed venlig Hilsen til Dem og Deres Kone samt mine politiske Venner, som De skulde træffe paa forinden.
      Ærbødigst
       A. Tange

 Hr. Kjøbmand R. Winckler, Nyborg
 E.Sk.
Hvis det bliver et større offentligt Møde, kunde det maaskje give et større Udbytte, hvis min Ven, Folketingsmand H. Madsen, ogsaa blev indbudt.
        A.T.

Noter 1. Flere vælgere forespurgte i Nyborg Avis, om Tange ikke fandt det fornødent at mødes med vælgerne. Mødet blev fastsat til tirsdag 15/4 kl. 7 i rådhusets teatersal. (Nyborg Avis 7/4, 12/4 l873) . - 2. 31/3 l873 indgav Det forenede venstre en adresse til kongen. Det blev heri givet udtryk for manglende tillid til ministeriets vilje til at samarbejde med folketinget i overensstemmelse med det konstitutionelle systems nødvendige krav. Kongen svarede, at han ville sikre alle forfatningsled deres grundlovsmæssige rettigheder (Rigsdagshi II, s.62-63).

     Kjøbenhavn, 19. April l873.
 Høistærede Hr. R. Vinkler!
Næstefter at sige Dem inderlig Tak for Gjæstfrihed og Velvilje imod mig kan jeg meddele, at det var under en sand babylonisk Forvirring at jeg i Torsdags Kl. 11 ankom til København. Vogne og Karosser opfyldte Gaderne, som vare overstrøede med gammelt Sengehalm og Støvler, Makulaturkurve, Klude og alleslags Ting, som til daglig Brug har deres Plads i Pulterkamrene. Endnu  igaar var Eftervirkningerne af Flyttedagen at see paa Gaderne, men idag har Byen igjen sit sædvanlige Udseende. Jeg blev af mine politiske Venner (I.A. Hansen, Høgsbro, Berg o.s.v.) modtagen med mange Lykønskninger over den gode Stemning, som er fremherskende i Fyen. Rigsdagsmændene ere endnu meget ufuldtallige tilstede, saa at Folketinget igaar tilnøds kunde faa Næringsloven forhandlet og henvist til et Udvalg, medens Landstinget endnu ikke trods Formandens Anstrengelser har kunnet faa saamange Medlemmer samlet, at det har kunnet holde Møde 1).
Saalænge vi ere saa ufuldtallige tilstede, kan vi ikke tage Beslutning om vor fremtidige Optræden. Venstre Bestyrelses Medlemmer har meget travlt med at samle Efterretninger fra de forskjellige Valgkredse efterhaanden, som Medlemmerne indtræffer.Berg vil slet ingen Ting bestille her, saalænge den nuværende Tilstand varer. Det er nu ikke  Tid at tænke paa Love, men paa at faa Ministeriet afveien. Derpaa vil han indsætte hele sin Kraft. I.A. Hansen er ogsaa af den Mening, at vi paa Finantsloven maa foretage noget, som kan fremkalde en Forandring i Stillingen. Jeg troer nok, at han helst, ligesom jeg, vil have, at man skal byde Regjeringen en Finantslov, som Venstre vil have den, og derved fremtvinge en Opløsning. Denne Opfattelse deles ikke af Høgsbro, som siger, at det eneste konsekvente er enten at følge den samme Vei, som det norske Storting, eller ogsaa sige Nei til Finantsloven og fremtvinge en Opløsning straks, uden at han dog raader til det sidste.2)
Mikael Pedersen og jeg havde igaar en lang Samtale med Indenrigsminister Fonnesbek, han blev selv tilbage i Salen efter Mødet og søgte Samtalen. Han var bleven hel fortumlet, fordi I.A. Hansen under Mødet, da Næringsloven blev henvist til Udvalg, havde svaret paa Ministerens Spørgsmaal (underhaanden ) til ham "om dette var det samme som at begrave Loven?" "Ja, for mit personlige Vedkommende er det, hvad de Andres Mening er, kan jeg ikke sige." - Han vilde nu have at vide, om vi andre vare ligesaa slemme som Hansen. Vi erklærede begge, at vi den Sag ligefrem blev drevne frem af Vælgerne, som vare yderst fornærmede over det Svar, som var givet deres Repræsentanter paa Adressen, og at vi som Følge deraf ansaa det for en Umulighed at forhandle nogen Lov med den nuværende Regjering. Han begyndte derpaa at omtale den kommunale Valgret, som stdig spøger hos ham 3). SIdst jeg talte med ham om denne Sag, vilde han gjøre os den Indrømmelse, at den større Halvdel af de kommunale Raads Medlemmer maatte vælges efter almindelige Valgret. Men igaar gik han saavidt, at hele Raadet muligt kunde vælges efter vort Forslag, naar der blev ansat en af Regjeringen beskikket Formand.
Da M.Pedersen spurgte: Hvorfor opløste Regjeringen ikke Folketinget? svarede han: Nei, saa dum er Regjeringen ikke, thi hvad Forandring vilde det have gjort.- Vi: Ja, troer Deres Eksellence da, at det kan gaa at lade det nuværende Folketing mødes med Regjeringen igjen til Efteraaret? Ministeren: Det er min Overbeviisning, at det vil ikke skje. - Vi: Det er især de 3 Professorer og Grev Holstein, som vi ikke kan komme tilrette med, var det rigtigt, som Hall bar sig ad ved Valgmenighedslovens Behandling i Landstinget 4)? Ministeren: Ja, dette Sidste vil jeg ikke sige noget om, men De har ogsaa behandlet ham haardt i Folketinget. Til SLutning truede han os med Bismark, hvortil vi svarede, at Venstre ikke skulde  paakalde hans Hjælp. Var der andre, som gjorde det, kom de til at bære Ansvaret derfor. Alt, hvad jeg her har meddelt om Stillingen herinde, er kun Strøbemærkninger, som kan give Dem et Begreb om Stemningerne. Hvad der vil skje efter den fælles Overveielse i Venstre, veed jeg ikke, men saameget er vist: Ministeriets Sammenhold er ikke stærkt, dets Stilling er usikker. Naar Venstre holder sammen, er Fremtiden vores.
I alle større Blade har der jo nu staaet Referater af vort Møde i Nyborg, som dog, saavidt jeg har seet, ikke har været uforsakmmede. Selv Korrespondenterne til Dagstelegrafen og Fyns Stiftstidende har jo faaet et helt gemytligt indtryk af Mødet.5) Derimod har Assens Avis leveret en Beretning af H.Madsens Møde i Skydebjerg, som er hel forvrænget, men som er gaaet over i en Del Høireblade. Han han sendt en Berigtigelse til Assens Avis, men det optage de andre Blade naturligvis ikke. 6)
Hermed venlig Hilsen til Dem, Deres Kone og alle gode Venner fra      Deres hengiven A. Tange
 

Noter 1Næringsloven var Forslag til lov om forandring i og tillæg til lov om håndværks og fabriksdrift m.m. af 29de december l857. (RT l872-73, tillæg C, sp.227-32). - 2. Med sin henvisning til norske forhold pegede Høgsbro på stortingets reaktion, da stortingsvedtagelsen i statsrådssagen blev nægtet sanktion 7/5 l872. Stortinget vedtog en mistillidsadresse til regeringen, hvori det blev fremhævet, at tinget ikke fandt den nødvendige anerkendelse af sin forfatningsmæssige stilling hos kongens råd. En lignende adresse blev vedtaget i begyndelsen af l873 efter Oscar II's tronbestigelse (Vårt folks historie, bd. VII v/ Bernt A. Nissen, Oslo l964, s. 201 ff). -3, Venstres forslag til lov om de kommunale valg, bygget på l872-programmet, var strandet den 25. marts l873 (RT l872-73, tillæg A sp. l955ff. folketinget, sp. 3497.- 4. De tre professorer var finansminister Krieger, Kirke- og undervisningsmimister Hall og justitsminister Klein. Valgmenighedsloven af 15/5 l868 havde en løbetid på 5 år. Halls Forslag til lov om en forandring i lov om valgmenigheder af 15de maj l868 gik ud på at fjerne tidsfristen uden at ændre loven. Venstre stillede imidlertid ændringsforslag, så loven kunne blive mere rummelig. Til trods for at dette forslag i en vis udstrækning vandt gehør i landstinget, så der var stillet imødekommende ændringsforslag, talte Hall kraftigt imod, så regeringens forslag fastholdtes. Sagen endte da i et fællesudvalg, et kompromis nåedes og venstre fik ændringer med i den færdige lov, stadfæstet 7/6 l873 (RT l872-73, tillæg C, sp.21-22; Halls tale i landstinget sp. 1039-44; folketinget sp. 1429-73, l986-2020, 2607, 492944,5113, 5357-64, tillæg B sp. 1249-52). - 5. Referat af mødet i Nyborg 15/4 i det ferslewske Dags-Telegrafen 17/4 l873. Fyens Stiftstidende skrev 17/4, at stemningen på mødet var særdeles animeret og gemytlig, og at de fleste holdt ud til slutningen. - 6. H. Madsen, folketingsmand for Verninge-kredsen (Odense amts 7. kreds). holdt møde i Skydebjerg 15/4 l873. Assens Avis skrev i sit mødereferat fra privat kilde, at Madsen havde taget socialismen i forsvar i anledning af forbudet mod Internationale og socialisternes mødeforbud. H. Madsen svarede i et indlæg, hvor han understregede, at det ikke var socialismen, men forsamlings- og trykkefriheden, han havde forsvaret.  (Assens Avis 16/4 , 28/4 l873)
 

      Kjøbenhavn, 21. April l873
  Kjære Hr. R. Vinckler!
 Grunden, hvorfor jeg saa hastig igjen sender Dem et Brev er den, at jeg ønsker snarest mulig at høre Deres og andre Venners Mening om, ifald jeg stemmer for at nægte Finantsloven.
 De fleste Folketingsmænd ere nu komne. Stemningen i Landet er efter deres Sigende udmærket alle Vegne. Jeg var iaftes til Konfirmationsbal hos Høgsbro og erfarede, at han, som ellers har havt meget mod denne Fremgangsmaade for Tiden, nu ved nøie Overveielse er kommen til det Resultat, at det er det eneste konsekvente og rigtige Svar paa Ministeriets Modtagelse af vor Adresse og det ny Udvidelse af Vallø og Vemmetofte til yderligere Fordel for Embedsmændene 1).
 Stillingen er denne: Nægter vi nu Finantsloven, bliver vi sandsynlig opløste, og det ny Folketing vil da kunne komme ind igen, før den foreløbige Bevillingslov udløber d. 1ste Juli, og da kunde det igjen begynde at forhandle enten om en endelig eller en ny foreløbig lov 2).
 Ved  at sætte Krigsskatten, Præstetienden eller andre Spørgsmaal ind paa Finantsloven, vil Samlingen trække ud til hen i Juni Maaned, og vi vil da faa en Opløsning sidst i Juni og sandsynligvis Valg midt i Høst, og da vil Regjeringen have mere Grund til at udstede en provisorisk Finantslov, som nu er en Umulighed, da den har den midlertidige lov, der som sagd er bevilget paa 3 Maaneder 3). I.A. Hansen støtter Høgsbro og Berg i at nægte straks. En del af Bønderne ere derimod noget betænkelige. Jeg gaar med dertil, hvis Det forenede Venstre kan blive nogenledes enigt derom. Hvis dette ikke bliver tilfældet, vil vistnok alligevel en Del af Partiets Medlemmer stemme imod Finantsloven, og jeg gjør det maaskje ogsaa for at vise Ministeriet, at det ikke tør vove at møde os tiere, men isaafald vil jo Afstemningen ikke faa praktisk Betydning for Øieblikket. Men, det er det, jeg vil spørge Dem, Hr.Vinckler, samt Deres og mine Venner om: Ifald vi nu nægter Finantsloven og en af Dagene bliver opløst, er De saa rede til at støtte mig i Kampen? - Det vil naturligvis blive kastet mig i Næsen af Modstanderne, at jeg sagde, at saavidt jeg kendte Stemningen i det forenede Venstre, var den ikke for at nægte Finantsloven, og ialtfald troede jeg ikke, det skete denne Gang. Men iforvejen havde jeg betonet stærkt, at Alt, hvad jeg udtalte angaaende Fremtiden, var kun tænkte Muligheder, og hvad der vilde skje afhang af Forholde og Omstændigheder, saaledes som de til den Tid vare tilstede. Der kan siges meget mere til Forsvar herfor, og jeg trøster mig til at tage Kampen op. Men jeg vil gjerne vide Deres og Andre Venners Mening, saasnart skje kan. - H.M. Petersens Valg blev idag forkastet med 54 St. mod 28 4). Saa bliver der altsaa, enten vi faa Opløsning eller ei, Valg i Bogense.
Med venlig Hilsen til Dem og Deres Kone samt alle Venner fra
       Deres hengivne
        A.Tange.

Noter 1. En parlamentarisk kommission nedsat i l871 havde undersøgt forholdene omkring de to stiftelser. Flertallet var kommet til den anskuelse, at stiftelsesmidlerne burde være underkastet  rigsdagens kontrol som statsmidler. Venstre stillede nu forespørgsel til justitsministeren, om regeringen anerkendte kommissionsflertallets opfattelse. Justitsministeren svarede benægtende, idet han hævdede, at der var tale om private midler, og han stillede under debatten i udsigt, at der ville blive foretaget en udvidelse af stiftelserne for de midler, de besad. (RT l872-73, folketinget sp. 377, 3642-56) - 2. Finanslovsbehandlingen var trukket i langdrag, og der var vedtaget en midlertidig finanslov, gældende til 1. juli (Rigsdagshist. II, s. 64) - 3. Vedrørende krigsskatten sigtes der til krigsminister Haffners forslag til finansiering af den nye hærlov, fremlagt i folketinget i januar l873. På grund af Kriegers modstand mod værneskatten afløstes Haffner i december l873 af C.A.F. Thomsen. (Hvidt s. 38) .- 4. Bolsmand H.M. Petersen havde besejret sin modkanididat fra venstre med 15 stemmers overvægt ved valget 20/9 l872 i Bogensekredsen, men valget forkastedes på grund af visse tilsidesættelser af valglovens bestemmelser. (Nordengård s. 122; RT l872-73, folketinget sp. 4052-82)
 

     .
     Kjøbenhavn, 28. April l873.
  Kjære Hr. R. Vinckler
 Deres ærede Brev af 27de d. M. modtog jeg i Formiddags, og det gjorde ganske vist et opmuntrende Indtryk paa mig, thi det er altid trøsteligt at vide, at man i en vanskelig stilling bliver forstaaet af sine Venner, det giver Freidighed og Styrke i Kampens Stund. Stillingen her er for Øieblikket saadan, at der er ingen Udsigt til, at Venstre kan blive enigt om Forkastelsen af Finantsloven. Det er især en Del af Jyderne, som ere bange for at gjøre dette Skridt, uden at de dog kan stille noget andet op, som ikke faar Udseende af en Tillid til Ministeriet  eller vil trække Samlingen ud til hen i Sommeren og derved forkludre os Stillingen. Det, som det for Øieblikket gjælder om at hævde, er den parlamentariske Regjeringsform ( folkelig selvstyrelse), men det lader næsten til, at en Del af D.f.V. ikke har faaet Øie for, at Finantsloven i dette Øieblik ikke er et blot Pengespørgsmaal, men meget mere, at den er det  politiske Livs Løftestang. Det grundlovsmæssige Vaaben, hvormed Folket nu efter Grundlovsforandringen i l866 maa hævde sin berettigede Indflydelse paa Landets Styrelse, naar ikke andre Midler kunne hjælpe. Det er klart, at for de Medlemmers Vedkommende vil det sandsynligvis blive umuligt at være i det f. V., thi Hovedbetingelsen herfor er fælles Grundsyn paa Tidens Hovedspørgsmaal. Paa Onsdag vil sandsynligvis Finantsloven komme til 3de Behandling, og det vil da komme til et Hovedslag, hvis Udfald ialtfald er tvivlsomt (vi har endnu Haab om forskjelliges Omvendelse), men saameget er vist, at enten vi seirer eller ikke, vil der være vunden den Ting, at vi faar et konsekvent parlamentarisk Parti, og at der bestandig for Fremtiden vil findes et saadant i Danmark, og dette er en stor Vinding.
 Jeg kan forresten melde Dem den Nyhed, at 19 af det f. V. Medlemmer (om man længer tør kalde os saaledes), i Søndags , (igaar), foretog en Tour til Sverrig, hvor vi besøgte Malmø og Lund, besaa den sidste Bys Seværdigheder og havde iaftes et Møde med de derværende Venstremænd af Landmannepartiet. Stemningen derovre er næsten mere yderliggaaende end hos os, den er helt republikansk. Vi kom tilbage i Formiddags, styrkede og veltilmode og med den Forvisning, at vi i vor Kamp for Friheden herhjemme har deres fulde Deltagelse og Samstemning derovre, ligesom at de kæmper den samme Kamp imod Embedsvælde, Lærdomshovmod og Pengemagt som vi.
Hermed venlig Hilsen til Dem og Deres Kone samt alle Venner fra
         Deres
         A. Tange.

      Kjøbenhavn, 30. April l873
  Kjæære Hr. R. Vinckler
Deres Telegram har jeg modtaget, og skal melde Dem Udfaldet, saasnart Afstemningen er foretaget, men det vil formodentlig først skje paa Fredag Aften. Idag har vi alle Ændringsforslagene til Forhandling. Imorgen tænker jeg, at Hovedkampen begynder om Finantsloven i sin Helhed. Den vil formodentlig medtage 3 Møder, da en meget stor Del Medlemmer vistnok vil begrunde deres Afstemning. For Tiden seer det ud til, at der vil blive 40 St. eller saa omtrent for Nægtelsen. Hvormange , der vil svare Ja, hvormange Stemmer ikke, er tvivælsomt. Men det er sandsynligt, Finantsloven, hvis den bliver vedtaget, da kun vil blive det med under Halvdelen af Folketingets Medlemmer.
Hermed venlig Hilsen fra  Deres hengivne
        A. Tange

 
 
     Kjøbenhavn, 3. Maj l873
  Kjære Hr. Vinckler
 Som jeg haaber, har De modtaget Telegrammet om Afstemningen over Finantsloven 1). Vi tabte saa Slaget derved, at 17 af det forenede Venstres Medlemmer gik over til Modstanderne. Jeg haaber, at De vil faa en fuldstændig Beretning om disse vigtige Forhandlinger i Venstres Blade og skal derfor blot indskrænke mig til at bemærke, at det egentlige Høire holdt sig aldeles borte fra Debatten. Ikke et eneste af Ministeriets Venner rørte sig til dets Forsvar.Medens over 20 Talere for Venstres Side gik Ministeiet paa Klingen, Tauber endogsaa i den Gra, at Hr  Hall gik heelt fra Concepterne, saa at han, Høires gamle snilde Diplomat, modtog en Irettesættelse af Formanden, stak Vennerne Hovedet i Busken og troede, at Ingen saa dem 2). Jeg maatte i Aftenmødet paa en noget skarp Maade imødegaa Termansen og Dinesen, som paa en temmelig uforskammet Maade kastede sig over Venstre og særlig Berg 3). Der vil naturligvis hos de doktrinære Grundtvigiganere blive et grueligt Hyl derover, men det haaber jeg at kunne bære. Grundtvigianerne iblandt Bønderne og Smaaborgerne haaber jeg nok vil finde det i  sin Orden, at jeg værgede Folkets grundlovsmæssige Ret imod Folk, som benytter aandelige og hjertelige Benævnelser til at putte aristokratiske og byrokratisk Herskesyge ind og derved bidrage til at holde paa en Ordning, som er fordervelig for vor Udvikling. Hvad der nu vil blive af det f. V. veed jeg ikke. Naar Forholdet klares, skal De nærmere faa det at vide. Hils alle Venner, som De træffe, samt Deres Kone fra
      Deres hengivne
       Anders Tange
 
E. Sk.
 Undskyld, at jeg ikke skriver mere, thi jeg er noget ør i Hovedet af Gaarsdagens Anstrængelser: Møde fra Kl. 1 til 5½. Gilde for et Par svenske Herrer, som besøgde os fra 6 til 7½, Møde med en kort Afbrydelse til Kl. 2 om Natten og først i Seng Kl. 3 -

Noter 1. Finansloven blev vedtaget med 69 stemmer mod 31. (Rigsdagshist. II, s. 64- 2. Tauber beklagede at de mænd der havde forskyldt så mange ulykker for landet før l864, nu atter mødte for at byde folkets vilje trods. Hall afviste disse udtalelser med dybfølt foragt, hvilket afstedkom bifald fra tilhørerpladserne; formanden lod derpå disse rydde. (RT l87273, folketinget sp. 4779-85, Krieger V s. 298. - 3. Dinesen havde bl.a. antydet at venstre samarbejdede med socialisterne, hvilket Tange afviste. (RT l872-73, folketinget sp. 4748-4751).
 
 

     Kjøbenhavn, 5. Maj l873
  Kjære Hr. R. Vinckler
 Tak for Deres ærede Brev af igaar. Jeg seer, at De holder det gaaende ovre i Nyborg, og at De billiger vor Færd herovre paa Rigsdagen. Det glæder mig, at mine Venner ikke lader Consul Clausen uimodsagd diske op med sit Vrøvl, lad ham bare kjøre paa med alt, hvad han kan samle. Det har Hovedstadspressen nu gjort i 24 Aar, sålænge til næsten intet politisk fornuftigt Menneske mere tror, hvad dens Blade meddeler. Hvad hans Fortælling om, at I.A. Hansen har to KOner (angaar) , da forholder dette sig ganske rigtig. Han har nemlig sin egen Kone, som altid , saavel i onde som gode Dage, under ondt Rygte og godt Rygte, har været hans trofaste Trøst og Støtte, og som han efter alles Udsagn, som kjende hans huslige Forhold, elsker med inderlig Hengivenhed og med den Kjærlighed, som er rodfæstet og grundfæstet i Storm og MOdgang, og Consul Clausen maa ønske, at han, naar han bliver 67 Aar, maa faa det samme Vidnesbyrd. Men I.A. Hansen har ganske rigtig nok en Kone, og det hænger saaledes sammen, at han havde en Datter, som var gift med Folketingsmand, Løjtnant Povlsen, som døde sidste Efteraar. Hende maatte han tage i Huset tilligemed hendes Børn, saa at paa den Maade har Consul Clausen ganske rigtig Ret, han har to Koner i Huset. Naar De kommer til ham, sig saa, at det er em meget vigtig Opdagelse, han der har bragd, Skade, at det gik som i Eventyret; da Bjerget skulde føde, og der kom en Muus frem. Om I.A. Hansens Samkvem med Socialisterne kan jeg melde: at dengang de vilde indgive deres adresse til Rigsdagen, havde de selv affattet den, som de ønskede, men Bogtrykker Loria gik til I.A. Hansen med den og bad ham læse den samt sige sig, om det kunde gaa an at skrive en Adresse til Rigsdagen saaledes: I.A.H. svarede , at nogle af Udtrykkene vare for strænge, dem maatte de moderere noget, hvis de vilde komme vel fra det. Loria fulgte hans Raad i somme Punkter, og siden har I.A. Hansen hverken hørt eller seet ham eller Adressen, før den kom frem i Rigsdagen. Jeg kan ikke forstaa, hvorledes I.A. Hansen skulde bære sig anderledes ad, thi jage Manden ud af <Døren kunde han dog ikke, naar han søgte et godt Raad hos ham 1). Som det er med disse to Punkter, saaledes er det ogsaa med de andre lutter Bagvaskelse, De Medlemmer af Venstre, som forlod os i  det afgørende Øieblik, ere temmelig nedslaaede og ilde tilmode for den Roes, der bliver dem tildel i Høires Blade 2). Om det forenede Venstre kan holde sig sammen, veed jeg ikke. De, som have stemt ja, er imidlertid ikke for at skilles fra os, det er klart, og en del af dem vil jeg ogsaa nødig skilles fra, nemlig dem, som seer Sagen fra Betimelighedens Standpunkt, en anden Sag er det med dem, som ikke har Syn for det parlamentariske System. Hermed venlig Hilsen til Dem og Deres Kone samt alle politiske Venner, De træffer fra
       Deres hengivne
        A. Tange

Noter1. En adresse fra den københavnske afdeling af Internationale med 5098 underskrifter blev fremlagt i folketinget 20/12 l872. Den udtrykte en bøn om undersøgelse af forbudet mod fælledmødet i maj l872. Endvidere udtaltes sympati for folketingets kamp for førelse. Dansk Folketidende nævnede, at nogle nationalliberale blade påstod, at adressen Dansk Folketidende nævnede, at nogle nationalliberale blade påstod, at adressen skulle være skrevet under påvirkning fra venstre. (RT l872-73, folketinget sp. 571; Dansk Folketidende 10/1 l873) - 2. Se brev af 3/5 l873 om afstemningen over finansloven
 

      Kjøbenhavn, 11. Maj l873
  Kjære Hr. Vinckler
 Deres ærede Brev af 7de Maj har jeg modtaget og takker for de gode Efterretninger, som bringes mig fra mine tro Vælgere. Det er os, som har stemt Nei, en stor Glæde at høre fra alle Egne af Landet, hvor vel Folket følger med og har opfattet Stillingens Vigtighed. Næsten alle Neierne modtager saadanne Efterretninger fra deres respektive Kredse, medens dem, som har svigtet, faar adskillige alt andet end behagelige Ting at høre, saavel igjennem Venstrebladene som direkte fra deres Vælgere. En Del af Jaerne fra Venstre ere meget modløse, og Andre blive bittre imod os, naar vi komme til at berøre denne Sag. For disse sidstes Vedkommende er det sandsynligt, at de vil komme til at rømme deres Pladser i Partiet. Vi kan ikke være tjent med at have vores Navne staaende ved Siden af deres, hvorved de finder en ufortjent Dækning i Vælgernes Øine, som derved forvirres og taber Maalet af Sigte, som er folkelig Selvstyrelse, og det troer jeg næppe, at disse Mænd, (jeg haaber dog, at det ikke er mange), vil være med til at gjennemføre.
 Der er maaskje Udsigt til nok en Styrkeprøve inden ret længe, idet Krigsministeren , efter hvad han har fortalt i Finantsudvalget, vil søge Bevilling, 2.200.000 Rd., til det Pantserskib, som blev ham nægtet ved Finantsloven, bevilget ved en særlig Lov. Atter en Trods imod Folketinget, fremkaldt ved de svage Venstremænds Vaklen i det afgjørende Øieblik.
 Ligeledes vil vi faa en Kamp om Møntkonventionen, som er vedtaget under Forudsætning af Sverrigs og Norges Tilslutning, men som Ministeriet nu, efterat Norges Folkeparti har forkastet den, vil søge gjennemført for Sverrig og Danmark allene 2). De spurgte mig forleden om, hvor lang Tid de ministerielle Embedsmænd arbeider daglig. Der var af Finantsudvalget til tredie Behandling af Finantsloven stillet Forespørgsel i den Retning til de forskjellige Ministerier, hvorpaa Svar findes i Bilag C  til Finantslovens 3die Behandling, hvoraf jeg skal meddele Dem Kultusministerens Svar, som indeholdes i Punkt 13 og lyder saaledes:
 "Paa given Foranledning tilføier Ministeriet, skjøndt det er en Selvfølge, at saavel Embeds- og Bestillingsmændene selv under ektraordinære Forhold maa staa til Disposition med hele deres Tid, vil det dog, jo mindre Lønningerne ere navnlig for Bestillingsmændene, være indlysende, at det kun er en Del af disse, væsentlig allene Portnere, Pedeller, Tjenere ved Sorø Akademi, der nærmest henhøre under Kategorien Tyende, endvidere Skovfogder og Skovløbere, Ledvogtere og Opsynsmænd, der kunne siges at have deres fulde Tid besat i Statens Tjeneste Hvad Embedsmændene angaar, kan Spørgsmaalet ligesaalidt besvares med et bestemt Ja, som med et bestemt Nei, thi medens det er en Selvfølge, at de til enhver Tid maa besørge deres Embedsgjærning, kan det umuligt opgives, hvorvidt de til andet Erhverv benytte den Tid, der lønnes dem for Udførelsen af Statens Tjenste, og det saameget mere, som det her kommer an paa den enkelte Embedsmands Individualitet. Kan nemlig den Ene paa Grund af sine Evner arbeide dobbelt saa hurtigt som den Anden, eller kan den Ene ifølge sin hele fysiske Konstitution taale at arbeide dobbelt saalænge som den Anden, vil i begge Tilfælde den Første kunne paatage sig ved Siden af sin Embedsgjerning Forretninger, som den Anden ikke kan paatage sig". Hvad siger De om saadan en Mundfuld. Oversat paa almindeligt Folkesprog vil det formodentlig lyde omtrent saaledes: "Det er kun de Bestillingsmænd, som kan regnes i Klasse med Tjenestetyende, som har fuldt Arbeide. For Embedsmændenes Vedkommende er Arbeidstiden indrettet saaledes, at den udygtigste eller svageligste Embedsmand kan overkomme det, som Følge deraf kan de dygtige Embedsmænd anvende Halvdelen eller 3/4 Delen af deres Tid til andre Forretninger, som Staten skal ligegodt lønne dem, som om de brugde hele deres Tid i Embedet; thi det gjør jo den uduelige eller svagelige Embedsmand, og det er til ham og ikke til Statens Tarv, at man skal tage Hensyn". Svarene fra de andre Ministre gaar i samme Retning, men ere holdte i en saa irriterende og skolemesteragtig tone som Halls. Endnu skal jeg bemærke, at Stenograferne i Rigsdagen ere for en Del ASsistenter i Ministerierne, og de tjener herved 1 til 4 Rdlr. daglig, som de ere dygtige til, og faar ligegodt deres fulde Embedslønninger. Der er tale om, at Rigsdagen skal sluttes om 14 Dage, og vi ere ogsaa inderlig godt fornøiede med at komme hjem saasnart som muligt. Igaar blev Anlægget af OdenseSvendborg Jernbanen vedtaget i Folketinget ved 2den Beh. med et Tilskud af omtrent 52.000 Rd. pr. Miil. Imorgen kommer NyborgNøidenbanen til Forhandling, men da den kun er tiltraadt af en et Mindretal i Udvalget ( Høgsbro og J. Jensen), og Ministeren bestemt modsætter sig den, er der ingen Sandsynlighed for Vedtagelsen 3). De øvrige Medlemmer af Udvalget har kun opgivet den paa Grund af Ministerens Modstand.
Hermed venlig Hilsen til Dem, Deres Kone og mine politiske Venner fra
       Deres forbundne
       A. Tange

Noter 1. Krigs- og marineminster C.A.F. Thomsen søgte 400.000 rdl over finansloven til bygning af et panserskib, men forslaget blev nedstemt. Thomsen valgte derpå at søge panserskibet  vedtaget ved en tillægsbevillingslov, men forslaget blev fældet ved 1. behandlingen. Thomsen trak sig derpå tilbage fra sin post som marineminister (RT l872-73, folketinget sp. 4587, 5114-16, 5227-70; Hvidt s. 43, Krieger V s. 298-303). - 2. Møntkonventionen med tilhørende møntlov blev atter forelagt folketinget og vedtaget, idet der var indsat en ny paragraf, som foreløbig  indskrænkede konventionen til Danmark og Sverige. Norge tilsluttede sig konventionen i l875. Forslaget blev vedtaget med 63 stemmer mod 33. Venstres ordfører (Tauber) frarådede møntkonventionen uden Norge, bl.a. fordi konventionen i sin nye skikkelse kun ville komme Østdanmark tilgode (RT l872-73, folketinget sp. 5364-5440). 3. Baneanlægget fremtrådte som et ændringsforslag ved 2. behandling af Forslag til lov angående meddelelse af koncession på anlæg og benyttelse af forskellige sidebaner til de jysk-fynske statsbaner. Se brev af 12/5 l873.
 
 

      Kjøbenhavn, 12. Maj l873
  Kjære Hr. R. Vinckler
 Idag har vi saa havt Nyborg-Bøjdenbanen til Forhandling, og Forslaget blev forkastet med 43 St. mod 32 paa Grund af Ministerens heftige Modstand 1). Høgsbro, G. Petersen, I.A Hansen og Jeg havde Ordet, og jeg troer nok,at vi forsvarede den saaledes, at Medlemmerne fik den Overbevisning, at Sagen var god, men en Del stemte imod af Frygt for at forspilde de andre Baneanlæg. Jeg er glad ved to Ting, den Ene er, at alle Svendborg Amts Folketingsmænd stode sluttede som en Mand til Forsvar for Forslaget, og den Anden, at det er klart, at det er Ministerens Modstand, som er SKyld i, at vi ikke fik Banen. Stillingen blev klaret, og det er altid meget.
 Krigsministeren har idag forelagd Forslag til Bevilling af 21/4 Mill til et Pantserskib. Men han faar ikke her alle de 17 Jaer af Venstre til at gaa med sig denne Gang.
 Hermed være De og Deres Kone venligst hilset fra
       Deres hengivne
        A. Tange

Noter 1. Stemmerne stod 47 imod og 23 for ændringsforslaget (RT l872-73, folketinget sp. 5108)

   
Side 2  
   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk