sognefogedens instrukser 1791
Forside ] Op ]

 
Sognefogeden

[Medlemsnyt 30 Lokalhistorisk Forening for Egebjerg Kommune. April 1996]

 

Ifølge Hans Kongelige Majestæts allernådigste anordning af 25. marts 1791 bestilles herved gårdmand Hans Jensen i Gundestrup til sognefoged i Hundstrup sogn, og haver han herved at iagttage følgende pligter:

Først og fremmest bør sognefogeden gøre sig på det nøjeste bekendt med Hans Majestæts allernådigste forordning af 25. marts 1791 om politivæsenet og om bondens pligt ved hovarbejdet, ligesom og med forordningen af 11. november 1791 om sognefogdernes pligter og embede, således at han i alle pågældende fald kan se sig istand til at forklare for almuen på landet, disse til bondestandens vel så ganske hensigtende forordninger.

Skulle noget i samme forordninger synes ham mørkt eller utydelig, bør han derover henvende sig til vedkommende øvrighed, hvis pligt det er, at forklare ham disse Hs. Majestæts anordninger.

For det øvrige har han at beopagte:

Arkivleder Johs. Vest skriver:
På forrige side ses 1. side af en sognefogeds embedsbog, som den blev udformet i 1791. BOgen indeholder 22 paragraffer, der alle omhandler sognefogdens pligt til at påse, at alt gik rigtigt til i det ham betroede sogn. Den omtaler ro og orden, ærbarhed, gode sæder, kirkegang, jagt, skovbrug, mål og vægt, håndværk, og handel med mere, og vi finder heri mange af de bestemmelser på tryk, som der har været nævnt i forskellige forbindelser. I det efterfølgende vil jeg forsøge en gennemgang af heftet, som det lyder, når det gøres mere letlæselig:

1. Søn- og helligdage.
På dem skal alle søge kirken og ingen må bruge spil og lignende. Når der holdes katekisation skal alle de fattige møde og blive i kirken, dog er skrøbelige og svage undtaget. Ligeledes må ingen hindres i at møde til visitats og husbond og formynder må flittig holde ungdommen til skolegang.

2. Barnedåb.
Der må ikke være mere end 5 faddere, forseelsen straffes med gabestokken.

3. Ærbarhed og gode sæder.
Ved almindelig samkvem: Bryllup, begravelse, gilder og lignende, overflod og overdådighed må ikke finde sted. Ligesom drukkenskab og andre laster er forbudt.
Bryllupper, trolovelser og barnedåb må bønderne holde om søndagen.
Gilder og gæstebud, samt spil og leg hvorunder forstås: Spillegilder, juleleg, fastelavnsløben og majgilder er på disse dage fuldstændig forbudt. På søgnedage er det derimod tilladt, når det almindelige bondeabejde ikke forsømmes.
Til bondebryllupper og hos kromænd må ikke være mere end 32 personer, brud og brudgom iberegnet, og der må højest gives 4  retter mad, kaffe og vin må aldeles ikke bruges og er ligeledes forbudt til barsler, barnedåb, kirkegang og ligfærd, hvor ingen mad må gives til udenbys folk. Intet bondebryllup må holdes mere end en dag, dog må 16 bryllupsgæster komme sammen på 2. dagen om aftenen kl. 6 og danse til midnat, dog må ikke her sættes på bordet. Ingen af bondestanden må bære andet tøj end hjemmegjort tøj som vadmel.
Kvindfolkene må aldeles ikke bære silketrøjer eller skørter eller silketørklæder, dog må de bære en silkehue og trøje og skørt af kramtøj, bønderne ligeledes en vest eller trøje af kramtøj.

4. Lig og begravelse.
Almuen skal især iagttage, at ligene skal begraves inden 8 dage ved sædvanlig tid inden kl. 1 eftermiddag, og tjenestefolk må ikke klædes i sort ved en husfaders eller husmoders dødelige afgang.

5. De fattige.
De fattige må ikke betle eller opholde sig i kroer, da de skal underholdes af det gods, de hører til.

6. Tjenestefolk.
Enhver af bondestanden, som ikke er gårdbrugere, boels- eller husmænd eller underholder sig ved at drive håndværk, er pligtige at søge fast tjeneste. Undtaget er dog: Gifte daglejere, fremmede med gyldigt pas som søger arbejde som daglejer, folk der ernærer sig ved fiskeri og søfart, hjemsendte soldater som endnu ikke har skaffet sig fast arbejde. Almindelig skiftetid er herefter 1. maj og 1. november, såvel på landet som i købstæderne, opsigelse skal ske 12 uger før skiftetid og være vidnefast. Så længe bønderne er på hovarbejde, anses de som tyende. Ingen karl må modtage naturalier som løn. Tjenestefolk skal forsyne sig med pas og skudsmålsbog. Mandfolkene på 24 sk. og kvinderne på 12 sk. stemplet papir. Ingen af bondestanden, som ikke er fyldt 36 år eller på anden måde er fritaget for krigstjeneste, må søge arbejde uden for sit lægd.

7. Om veje og broer.
Disse skal årligt istandsættes og sne ved leddene fjernes. De alfare veje gives en bredde så to vogne kan passere hinanden, mindre landeveje 12 alens bredde for uden grøfterne. Bønderne skal under de største lodsejeres tilsyn holde de tildelte landevejsparter, stenrender og broer samt deres mark - kirke - by- og mølleveje i forsvarlig stand både sommer og vinter og ikke pløje vejene for nær og langt mindre hen over dem. Og ikke oprykke eller beskadige de ved vejen plantede træer i henhold til plakaten for Norge.

8- Supplikker eller memoralier.
Dokumenter som indgives til kogen skal skrives på 24 sk. stemplet papir og påtegnes. Vinkelskrivere henvises til den dikterede straf, og hvem der skriver for almuen bør underskrive med deres navn. Dokumenter til brug for retten skal være på stemplet papir, da de ellers afvises.

9. Åger og ubillig rente.
Ved udlån må højest tages 4% i rente, af veksel og obligationer  dog 5%

10. Kortspil.
Hasardspil er forbudt. Ingen må spille med andet end stemplede kort.

11. Om krohold og brændevinsbrændere.
På landet må ingen brænde brændevin uden de: 1. Har bevilling til fabrikation. 2. Krohold og værtshushodere med stemplede kedler. Disse må ikke sælge til andre end de rejsende, og de som bor i nærheden. Der vil ikke blive godkendt flere stemplede kedler.
Det er forbudt for alle andre på landet at brænde brændevin, at besidde destillerkedler eller kedler med rand om. Ved opdagelse gives bøder fra 100-30 Rdl.
Kvinder, der ikke kan betale bøden, aftjener denne ved tugthusarbejde og mænd i samme situation i nærmeste fæstning. Ved brændevinsinkvisition skal sognefogeden gå til hånde for at hindre almuens sammenstimlen.

12. Håndværksfolk.
På landet må ikke andre nedsætte sig end: Grovsmede, tømrere, bødkere, teglbrændere, pottemagere som gør sorte potter, hjulmænd, murermestre, skræddere som syer vadmel, og skomagere som syr bøndersko. Det er forbudt for bagere at bruge deres proffession. Landsbyskræddere må ikke sy i købstadsklæder, og skomagere må kun arbejde for bønder.

13. Land og forprang.
Ingen må falbyde kramvarer og bissekræmmere er forbudt. Ingen må opkøbe korn eller fedevarer til videresalg, og der må ikke findes købmandskab på landet, da bønderne skal føre deres varer til torvs.

14. Mål og vægt.
Der må kun bruges, hvad der er stemplet, og træbismere er forbudt. Ujusterede kød og smørfustager må ikke bruges, og det forbydes bødkerne at fremstille og levere disse. Magistraten i Odense er tillagt justering af mål og vægt for Fyns Stift.

15. Jagt.
Jagt må kun øves af dem, som har jagtfrihed, ingen fæstebønder må skyde noget vildt i deres haver og intet vildt må spises til bryllupper, barsler eller andre forsamlinger, hos dem, der ikke har jagtfrihed.
Løse hunde er forbudt.

16. Sygdom blandt mennesker og dyr.
Sygdom blandt mennesker skal sognefogden straks melde. Hvis kvægsyge yttrer sig, skal dette straks meldes. Nyeste anordning er af 30. nov. 1778.

17. Døde kreaturer og andre ådsler.
Døde kreaturer og ådsler skal bonden selv nedgrave.

18. Skovhug.
Ingen bonde må hugge i sin gårds tilliggende skov, tørveskær og gærdselhug uden udvisning. Bonden er ansvarlig for, hvad andre  hugger i hans skov. Når brænde, kul eller bark leveres til købstæderne, skal følgeseddel forefindes.

19. Stutteri og hesteavl.
For at opmuntre bønderne til hesteavl skal der hvert år udbetales 2 præmier.

20. Strandene.
Det er under livsstraf forbudt at tænde ild eller lignende ved nattetide for at vildlede de søfarende. Beboerne ved stranden er pligtige at hjælpe skibbrudne. Hvem der har fiskerbåde, skal om natten drage disse på land og med jernkæde og lås fastgøre disse. Ingen må af landet udføre nogen: Bondekarle, gevorben militær, indrullerede eller civile personer uden gyldigt pas. Færgemænd må ikke overføre betlere uden pas.

21. Bondens økonomi.
Han skal årlig sætte 3 alen stengærder, opkaste 2 favne grøft, lægge 5 humlekuler, sætte 3 frugttræer samt 10 piletræer. Ligeledes skal han så en hel eller en halv skæppe hampfrø efter gårdens størrelse.
Svin må ikke være uringede. Gærder skal repareres til tiden. Og han skal til nytte og ikke til drik anvende de bøder, der falder efter vedtægterne, og altid have i erindring at opfylde og efterleve de forordninger, der udgår.

22. Beslutning.
Det følger af sig selv, at sognefogeden, som den der er nærmest, vil være at anse som bondestandens formand, og umiddelbart bør have tilsyn med, at ingen uorden udøves blandt almuen i deres distrikter, men se til, at orden og sædelighed iagttages og må flittigt foreholde enhver enhver sine pligter, selv foregå dem med gode eksempler og på ingen måde tåle, at nogen forsætlig overtræder eller ringeafter loven.

Herunder ses de afsluttende bemærkninger der skal styrke sognefogeden moralsk under hans arbejde med at håndhæve bestemmelserne.
      Johannes Vest.

De sognefogeder som således forholde sig, og ved arbejdsomhed, orden, tarvelighed, afholdenhed fra lediggang og fra skadelig drikke, gøre et fordelagtigt indtryk på deres børn og tyende, ligesom og på deres sognemænds tænke- og levemåde, vil ikke alene her, ved tildrage sig øvrighedens tiltro og aftelse, men over alt dette, endnu have den i livet og døden lyksalige bevidsthed, at de har bevist sig som retskafne embedsmænd og værdige statens borgere, og at de ved deres eksempler og råd har bidraget til at gøre deres medborgere, ligesom og deres slægt og afkom til retskafne, agtværdige og lykkelige borgere i staten.
      Schumacher

 
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk