Samarbejdsrelationer i Venstre 1881-1886
Forside ] Op ]

 
Breve til belysning af samarbejdsrelationerne i Venstres Folketingsgruppe 1881-1886

Frede Bojsens privatarkiv. Rigsarkivet.

 

[Udateret, [30.maj 1881]
I et fællesmøde af de såkaldte moderate og udtrådte venstregrupper samt flere nyvalgte folkethingsmænd vedtoges det at forespørge, hvorvidt den gruppe, der kalder sig "folkethingets venstre" er villig til at samarbejde med de øvrige venstregrupper, idet formen for sådan samvirken forbeholdes nærmere overvejelse. Svar udbedes snarest.

I gensvar på ? skrivelse af dags dato skal vi meddele at de tidligere medlemmer af finansudvalget fra de af os repræsenterede grupper ere bemyndigede til at forhandle med d'herrer om opstillingen af ændringsforslag til 2den behandling af finanslovsforslaget.

Tiltrædes. Til tjeneste Løverdag f.ex. kl. 11. F. Bojsen
Ligeledes L.C. Nyholm

***********************************************

Dhr. C. ALberti L.C. Nyholm og F. Bojsen
I Anledning af de ærede Herrers behagelige Skrivelse af Gårs Dato skulle vi ikke undlade at svare, at Folketingets Venstre nu som altid før er villigt til erhvert Samarbejde med andre Rigsdagspartier og Grupper, ved hvilket vi kunne håbe at befæste vor forfatningsmæssige Frihed og fremme Demokratiets Tarv.
Det er imidlertid en Selvfølge, at sådant Samarbejde fra vor Side må ske på en Måde, der lade Formerne for det constitutionelle Liv således som disse ere angivne i Grundloven og Forretningsordenen, komme til deres fulde Ret, så at man derigennem på ethvert Stadium med Omhu våger over at opretholde den Offentlighed, som altid og ikke mindst under en politisk Situation som den nuværende i lige Grad er Stemmende med Befolkningens naturlige Krav og Sagens sand Interesse.
I Henhold hertil besvare vi således de ærede Herrers Skrivelse bekræftende, i det vi som Forretningsudvalg for Folketingets Venstre ligesom hidtil ere bemyndigede til at modtage Meddelelse og Forslag, som fra anden Side aftes tilstillede Partiet og foreløbig at forhandle disse.
I Sager, med Hensyn til hvilke der er nedsat Udvalg, foregår Forsøget på Samarbejde sikrest og naturligst gennem disse Udvalg, hvor alle Grupper ere repræsenterede. Da der imidlertid ikke er nedsat Udvalg om Finansloven, hvortil Hovedinteressen for Tiden knytter sig, henstille vi, om ikke her var et Forhold, hvor Forsøg fra forskellige Sider om at opnå Enighed om Ændringsforslag til denne Sags 2den Behandling var betimeligt.
København d. 31 Maj 1881
Efter Bemyndigelse af Folketingets Venstre
   C. Berg V. Hørup Jens Busk
 
 
 

 
D. Herrer Folkethingsmænd Alberti, Bojsen og L.C. Nyholm

I Henhold til den mellem os førte Brevvexling i forrige Samling tillade vi os herved efter Bemyndigelse af Folkethingets Venstre at henstille til Dem, hvorvidt Deres Partier maatte dele Ønske med os om en Forhandling igjennem Delegerede om den nuværende politiske Stilling og om de Skridt, som Oppositionen maatte finde det betimelig at foretage. Vi tilføie, at saafremt Deres Partier billige, at en saadan Forhandling finder Sted ere vi bemyndigede til paa vort Parties Vegne at deltage deri.
Senere end til Løverdag burde vel den nævnte Forhandling i bekræftende Fald ikke opsættes.
Kjøbenhavn den 30 Novbr. 1881.
  C. Berg Jens Busk V. Hørup

Hr. Folkethingsmand Bojsen
I det jeg hermed tilstiller Dem Deres Udkast til en Skrivelse til Regjeringen fra Finantsudvalget, skal jeg paa Partifællernes og egne Vegne meddele, at vi ikke kunne finde det foreslaaede Skridt hensigtsmæssigt.
Kjøbenhavn d. 19. Decembr. 1881
    Deres ærbødige C. Berg

[1883. I sommeren 1883 afholdtes der store folkemøder i de forskellige landsdele for at protestere mod Estrups ministerium. Disse møder blev planlagt i samarbejde mellem de lokale ledere og rigsdagsmændene for Venstre (og på Sjælland i alt fald Grundlovsværneforeningens fællesbestyrelse). Møderne holdtes i Hertadalen 20. maj, Sakskøbing 3. juni, Skanderborg 17. juni, Højby på Fyn 24. juni. Der vedtoges enslydende udtalelser på disse møder]

Privat og fortroligt Circulaire
Leiremødet, som forberededes ved Mænd fra alle Sjællands Valgkredse i Samraad med Venstregruppernes Delegerede og Delegerede fra Grundlovsværneforeningens Fællesbestyrelse, gik fortrinligt efter den af Indbyderne lagte Plan og var over Forventning talrig besøgt. Dermed har Sjælland talt. Dagen efter indgav Indbydernes Ordfører P. Jensen, Estrup Begjæring om Audiens, hvorpaa Svar endnu ikke er indløbet.
For Lolland-Falster Stift, forberedes paa samme Maade et Møde til den 3die Juni, hvorialfald en Del af de Delegerede ville være tilstede.
For Fyens Stifts Vedkommende ønskes afholdt eet Møde og det er bestemt til Søndagen den 24de Juni. - Til at forberede dette Møde og bestemme Stedet for dets Afholdelse bede vi Dem efter Samraad med Deres nærmeste Venner at ville formaa 2 à 3 trofaste og indflydelsesrige Venstrebønder fra Deres Valgkreds til at give Møde i Odense, Løverdag den 10de Juni Klokken 1, paa Hotel St. Knud, hvor Undertegnede eller ialfald nogle af os ville være tilstede, og hvor man ønsker privat forhandlet adskillige Spørgsmaal, som ikke kunne optages paa det offentlige Møde.
For Jyllands Vedkommende ønskes lignende Forberedelse til eet Møde til Søndagen den 17de Juni hvorom der er tilskrevet de jydske Rigsdagsmænd.
Vi tillade os at tilføie, at vi ville finde det af flere Grunde uhensigtsmæssigt, at der afholdes Møde i de enkelte  Valgkredse, inden de større Møder ere afholdte. Af særlige Grunde, som vi ikke her skulle omtale, ønske vi navnlig at Jylland, især den nordlige Halvdel, ikke overanstrænges med Fester eller Møder før Landmandsforsamlingen i Aalborg, der afholdes fra 26-30 Juni, er forbi. Endvidere skulle vi tilføie, at vi ville sætte Pris paa, om De delte den Betragtning, at de politiske Forhold ikke opmuntre til iaar at holde Grundlovsfester, og navnlig ikke til Grundlovsfester efter fælles Foranstaltning med Høire.
p.t. Kiøbenhavn d. 23 Mai 1883.
Berg, Bojsen, Busk, Claussen, Holstein, Hørup, Høgsbro

Det hektografiske Aftryks Rigtighed bekræftes
       C. Berg
 

Kjøbenhavn 19/12 83

Hr. Bojsen!
Da Morgenbladets Eiere har opsagt det nuværende Aktieselskab for Udgivelse af Morgenbladet til første Januar 1884, og der i Anledning deraf er forhandlet om en ny Ordning, i hvilken Henseende jeg har forespurgt om mine Medeieres Mening.
Ja for idag og først i dette Øieblik modtaget et længere Svar, der forudsætter Forhandling mellem Eierne og det fratrædende Aktieselskab. Der er imidlertid et afgjørende Punkt, om hvilket De udtaler sig blandt andet saaledes:
"Det forekommer os nemlig, at den hele politiske Stilling er saaledes, at en Overdragelse til en Anden, det være sig til et Aktieselskab eller til en enkelt Mand er af en saa alvorlig Betydning, at vi nok kunne have Grund til at forlange at de nuværende Rigsdagsmænd af Venstre, hvoraf flere maaske have været med til at stifte Morgenbladet tages paa Raad men særlig naar vi ser hen til den Samvirken mellem Grupperne, som nu finder Sted, og som nødvendig maa fortsættes."

Derefter udvikles, at man vilde finde det heldigere, om Morgenbladets Bestyrelse kom til at bestaa af, f. ex. af 3 Medlemmer i eller uden for Rigsdagen, valgt af Opposition 1 fra de Moderate, 2 fra os, eller 1 for hver Gruppe og 1 særlig af Hensyn til Kjøbenhavn.
Tillad mig at rette det Spørgsmaal til Dem, hvilke af de tvende Ordninger - en enkelt Mand eller 3 Mand antager De, at Deres nærmeste Venner vilde finde formaalstjenligt.
Privat og fortrolig: Den enkelte Mand, hvorom der er Tale skulde være Hr. Hørup.
      Deres C. Berg

[Brev fra J.H. Andersen til Frede Bojsen]

Rødkilde, d. 16/11 84.

Kjære Bojsen!
Ja, nu har vi jo Spillet gående, og når De har spurgt Bendtsen, om vi vil Krig eller Fred, så vil jeg svare for mit vedkommende: Krig og Krig på Kniven ---men vi må have frem, rent og klart, det, som gjør Skjel; jeg kan ikke være med til at fægte i Luften; før jeg slår, må jeg have Sigte på det, der skal rammes; man må kunne nævne det med det Ord, som er Åndens Klædebon. "Danske" og "Evropæere" har hidtil ikke ret udtrykt  for mig det Stade, hvorpå vi må stå og det, mod hvilket vi må slå; men nu forekommer det mig, at det begynder at klare sig i dette alligevel.- Hvad jeg mener at se, vil jeg meddele Dem. Deraf kan De skjønne, i hvilken Retning min Tanke går; De kan så træde retledende til. "2 Tdr. Hartkorn og Seminariet", "Universitetet og Arbejderne" sammenholdt med: "Hvor det gl. Demokrati slap, der må vi begynde", har åbnet mine Øjne, og jeg antager ikke, at det udelukkende har gjort det, at jeg er bleven trådt på min seminaristiske Ære.
Det er den gl. Universitetsnisse der kommer igjen i en ny Skikkelse - i 40rerne klædt i den falske, hule, tomme Idealiernes - nu klædt i den fade, flade, skrydende Realismes Klædebon, og imellem begge disse Retninger står den Dannelse, som har sin Rod i den danske Højskolebevægelse, som den er og har været, og som vil få sin Top i en Udvikling på dette Grundlag. De national liberale universitetsdannede begejstredes af Idealet; men da det virkelige Folk kom og vilde gjøre noget for at nå det, veg de og sagde, nej stop vi allene vide -så måtte det gl. Venstre som fik sin Tilgang fra Højskolerne holde frem Fanen og vandre på Banen med den Sang: "På det jevne, på det jevne, ikke i det himmelblå, der har Livet sat Sig Stævne, der skal du sin Prøve stå; alt hvad herligt du kan nævne, alt hvad højt din Sjæl kan nå, skal hernede på det jevne fast sin Rod i Livet slå". Mellem disse to Retninger stod så en Flok af universitetsdannede med Affødninger, der ingen Ting turde - noget skulde der jo gjøres; men - Misbrugen -giv Tid - du er endnu ikke moden - du må være ren, før du kan røre ved Politik - den er så farlig o.s.v. Nu er det ikke værd at tale mere om de national - liberale - de forsvinder - de fortrænges af deres universitetsdannede Modsætning, Folk, der håner deres Idealisme fra den rene, pure, skjære Realismes Stade. Nogle af det gl. Venstre har en Tid ikke kunnet holde sig klar af denne universitetsdannede Realisme = Bondevennerne, der i 40rerne gik sammen med Ploug og Lehmann o.s.v.; men nu åbenbarer det sig mere og mere, hvad det er for et Selskab, de er kommen i - dette Selskabs Arbejderundervisning (Mættelse af Smuler fra de riges Bord) turde måske være et Fingerpeg i den Retning dette Partis Skole - for de må nødvendigvis have en Skole, det har det gl. Venstre lært dem - vil komme til at gå: Faén gale! i Retning af det rent reale, og hvad der peger i samme Retning er deres Antimilitarisme, bygget på det Grundlag, at den store Goliat altid slår den lille Goliat og derfor skal den lille holde sig i Skindet - - og nu kan disse nogle af det gl. Venstre ikke mere følge som de, der skal foreskrives Parolen. Nu er så det "Danske Venstre" bleven dannet; gid nu det må få Magten i det som udtrykkes i dette Vers, som det har havt Magten i indtil denne Dag: "På det jevne skal du bygge, på det jevne skal du bo! ej som Krøbling, ej på Krykke, ej med Dyrets dorske Ro! med dit Savn og med din Lykke, med dit  Håb og med din Tro skal du på det jevne bygge op til Stjernerne en Bro".
Og øver nu disse universitetsdannede, reale Evropæere - det reale må jo altid blive evropæiske - ikke også en vis Tilstrækning på visse andre universitetsdannede Mennesker, idet en Angst farer disse igjennem Kroppen, når "Evropæerne" ikke vil give dem Attest på, at der har sluppen den gamle Idealisme og er med - og de indtage altså med deres Universitetsdannelse et lignende halvt Stade, som deres Åndsfrænder indtog i gl. Dage mellem de national, liberale og det gl. Danske Venstre -  og har disse haltende Folk ikke også deres Affødninger - hvad giver De mig f. Ex. for Henning Jensen og Jens Busk. Med Hørup vil jeg sige: "Altid oven på" - der har vi Moderate også hele Tiden holdt os; men nu vil jeg alligevel nødig, at vi skal tvistes om, om de "Moderate" er bleven radikale - eller de Radikale, nu har forandret sig, er bleven moderate - lad nu al Strid drukne i "det Danske Venstre" - det er et godt historisk Navn og ikke nær så hovent som Folketingets Venstre.
Der er ellers sket adskillige Forandringer her på Rødkilde i det rent reale - hvorfor skal vi ikke også forandre ved det gl. - men jeg går nu ikke nærmere ind på, hvori Forandringerne består - De skal have en glædelig Overraskelse, når De kommer hjem. De tidt omtalte Sikringsmidler i Tilfælde af Brand bliver anbragte i Form af to Reb ved hver Gavl. Vi har 56 Karle - og to til ventes. Alt vel! Det er sandt jeg fik 995.84 Cent. Roer, og det kalder jeg godt. Nu en Kjærlig Hilsen fra Hus til Hus ved
     Deres hengivne J.H. Andersen

Da jeg var i Kirke og vi havde Evangeliet: Giver Kejseren o.s.v. satte jeg mig til at politisere og nu har jeg meddelt Dem Resultatet - og det er hvad jeg foreløbig har funden Hvile i.
Jeg læste nu Brevet for Sofie og Signe - de kalder det et Foredrag - men jeg kan næsten heller ikke andet.
 

[Kladdeskrivelse fra Bojsen til Berg Juledag 1885 udelades indtil videre]
 
Kjøbenhavn 27/12 85

Kære Bojsen!
Jeg betvivler ikke, at Deres Brev er dikteret af et Vennesind, og saaledes skal det ogsaa blive opfattet. Men - jeg vilde have ønsket, De havde talt uden Omsvøb og ? positive D?
"Repræsentanter for det samlede Demokrati" - er et Tillægsord til mig, der piner mig, og jeg vilde derfor saa gjerne have Intrigen og Svagheden saa klart konstateret, at jeg, uden Skade for Demokratiets Styrke, altsaa uden at svække Frihedens Sag, kunde ryste denne Løgn af mig. I den sidste Tid har det i denne Henseende klaret sig, idet begge disse "Magter" have allieret sig, om ikke i den Hensigt, saa, bevidst fra den ene Side, med den Følge at gjøre mig politisk Fælles arbeide - med det Maal ene for Øie at forene alle Demokrater, der føle Tidernes Alvor - umuligt under de nuværende "Former", den som af Tid, Kræfter og Opoffrelse, jeg for at tage det sidste Tidsrum - siden 1ste April har anvendt paa dette Fællesarbeide, er i alle Maader saa angribende, at det selvfølgelig er mig meget personlig behageligt, at jeg uden Miskjendelse fra mine Venners Side herefter kan anlægge min Virksomhed efter en ganske anden Maalestok. Endda skal jeg tilvisse ikke undlade at holde for min Part Demokratiets Fane lige høit.
Dersom der ikke er en stor Portion Misforstaaelse tilstede, haaber jeg saaledes paa, at der Intet er i Veien fra mine Kollegers Side, for at give mig en anden mindre angribelig Stilling; derimod er jeg ikke sikker paa, at jeg strax faar mine Venner iblandt Vælgere omkring i Landet til at billige dette. Jeg behøver imidlertid kun en eneste offentlig Tale i  min Valgkreds for at gjøre dette fuldt forklarlig, uden at jeg behøver at anføre noget eneste Faktum, der kan svække det Sammenhold og den Enhed, som jeg med Fornøielse offrer alt, naar jeg blot maa være "mig selv". Men Straamand eller Skjærmbrædt for ? etc vil jeg ikke være.
 Deres B? om KLein har i den Grad forbauset mig, at jeg ikke skal indlade mig derpaa. Kan jeg ikke gjøre et Par mundtlige Bemærkninger om min Mening om at faa forligt Forslag til Indskrænkning af vor Frihed uden at spørge om Forlov, selv hvor de kun gjøres i god Tro, til at Nogen umulig kan mene andet, og er her en virkelig Meningsforskjel, saa indrømmer jeg hører al Forstaaelse op.
Den omtalte Artikel har jeg hverken seet eller skreven - før jeg læste den trykt i Morgenbladet; men jeg anseer den for den bedste og politisk klogeste Artikel, der har staaet i Morgenbladet i lange Tider. Hr. Klein yttrede, at han havde forhandlet med Andre om hans Forslag; jeg maatte være særlig taknemlig for Morgenbladet, at det saa hurtigt gav Besked paa, at havde han nemlig forhandlet til Venstre, havde han Intet der at holde sig til. Og Hr. Klein maa vist være overmaade glad ved den Balance, man derved gav ham, ligeovenpaa? Højres Angreb.
    Glædeligt Nytaar!
      Deres forb.
       C. Berg

Bogø, den 31 Aug 1886

Kjære Bojsen!
Det maa være med et indvendigt smørret Grin, Hørup i Selskab med Greven hos Okt. Hansen iagttog Virkningen paa Værten om H.J. som eneste Kandidat i Middelfart, samtidig med at han Hørup -gjørende gode Miner til Spillet med Okt. H. igjennem Forhandlinger med Dreyer og ved Hjælp af J. Busk, havde underhaanden sikret sig Spillet. Saaledes virker den saakaldte Fællesbestyrelse. Det var den første Frugt af Høgsbros Deltagelse i det samlede Bestyrelsesmøde i Odense. Den anden Frugt bliver jo hele eller halve Europæeres Valg til Landsthinget for Fyns Stift, dersom der ikke tages anderledes fat.
Danske Venstre hensmuldrer og dens Bestyrelse - ja lad os ikke tale om den. Det gaar ikke.
I den Trædemølle vil jeg ikke være Straamand. Fedt eller Kanel.
Idag melder jeg Høgsbro at jeg fra nu af optager min Virksomhed som Formand for Fællesbestyrelsen, thi enten det eller Udmeldelsen. Saa faar jeg se ved det første Møde, hvordan Stemningen er - Naa vi kommer sammen til Oktbr. bør vi have Nyvalg af Bestyrelsen. At holde "dansk" Bestyrelsesmøde nytter jo Intet.
 Jeg og vi alle var meget glade ved deres Besøg herover, Tak derfor.
Fra Klaus B. har jeg faaet et ynkeligt Brev, men naar D'Hr vil mig noget i min Fraværelse, hvorfor melder de sig da ikke i Tide. Jørg. P. kunde have underrettet mig om Mødetid etc. i Middelfart, naar de troede, at kunne lægge Ansvar paa mig, men ikke et Ord til Samme; nei ? nordfynsk Moderation samles til Venstre, ligesaalidt som paa Mænd som Okt. H.
Et af To: O.H. og H.J., hvem var saa bedst i Middelfart.
     Kjærlige Hilsener
        til alle
        Deres  heng. C. Berg

I dette Øjeblik modtaget Deres Brev. Det stemmer jo!
 

Kjøbenhavn, den 12. Oktbr. 1886

Kjære H. Bojsen!
I Anledning af Deres Yttringer igen om Behandlingsmaaden af Finantsloven ved første Behandling, vil jeg for mit personlige Vedkommende sige Dem:
at jeg ikke anerkjender nogen som min Ordfører ved første Behandling,
at jeg maa forbeholde mig at tage Ordet,
at Ingen, der giver sig ud for at tale paa Partiets Vegne, maa glemme, at der i den paa Fællesmødet - paa Grund af Forraadelse af egne Beslutninger -vedtagne Resolution findes følgende Udtryk. "med mindre Venstre senere bestemmer anderledes".
Idet jeg for at forebygge al Misforstaaelse siger Dem dette, saa ligger dog ikke deri, at jeg ubetinget har bestemt at sige min Mening eller rettere at tale blot for at værge mig; thi hvorvidt jeg gjør det, beroer paa, hvad der fremkommer fra begge Sider - fra Venstre og fra Højre.
Jeg nærer Frygt og Tvivl - ikke m.H.t. til Folkets Udholdenhed og Troskab, men til Rigsdagsappositionens Tillid til sin Sag.
Dette skal jeg ikke udvikle videre, men siger blot, at Straamand for en Politik, der kan føre til Forraadelse og Yd? for Folkets Sag, vil jeg ikke være; jeg vil være stillet saaledes, at jeg endnu, inden det er for silde, har Ret til at raabe Vagt i Gevær. Jeg haaber, at De vil dele Vagten med mig.
      Deres
       C. Berg

 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk