Mejeribestyrer Kr. Kristensen Tanges erindringer
Forside ] Op ]

 
Mejeribestyrer Kristen Kristensen Tanges erindringer

Mejeribestyrer og højskoleforstander Kristen Kristensen Tange, Rudkøbing [Levnedsbeskrivelse i Rudkøbing byhistoriske Arkiv]

 

Kristen Kristensen Tange født i Tastrup, Thorstrup sogn ved Varde den 24. juni 1864, som søn af Karen og Kristen Kristensen, som ejede hans fødegård i Tange, Thorstrup sogn.
Kristen K. Tange blev gift med Sofie Katrine Hansen, født i Forlev-Vemmetofte sogn ved Slagelse den 15. april 1870, datter af gårdejer og lægprædikant Niels Hansen og hustru Sofie.
Sammen fik de børnene Hakon Tange, født 1/9 1891, Astrid Tange, født 23/1 1893, Aage Tange, født 29/4 1895, Rigmor Tange, født 15/4 1898, Sigrid Tange, født 29/12 1899.

Kort Oversigt
Skolegang: Først som barn i en vestjysk almueskole, hveranden dag om vinteren og ½ dag ugentlig om sommeren. En udmærket ordning, der gav tid til oplæring i alt hvad hjemmets liv og dets bedrift omfattede, og gjorde, at vi selv tjente til føde og klæder gennem vort arbejdsindsats. I skolen lærte vi regning og skrivning til husbehov. De andre fag: bibel- og Danmarkshistorie samt religion efter Balslevs Lærebog, kom der ikke meget ud af, hvad der ellers godt havde kunnet, om man ikke havde haft denne tåbelige opfattelse, at alt sådant skulde og fremdeles skal - læres på remse. Vi blev imidlertid ikke ødelagte af skolegang, som nutidens børn bliver det, fordi hjemmets påvirkning og dets pligter var langt den stærkeste og største. Det var denne påvirkning og disse pligter, der gjorde os meget velskikkede til selv at flyve ud af reden efter konfirmationen og udfylde vor tjenende plads, hvor vi blev anbragte, som dygtige og pålidelige medarbejdere.
I 20 års alderen var jeg elev på Ladelund Landbrugsskole. 2 år senere på Mellerup Højskole i fortsættelse hermed vinteren efter på Askov og om sommeren på Dalum Mejeriskole.
Jævnsides hermed fortsattes min praktiske og menneskelige udvikling ved praktisk arbejde og i vekselvirkning med mine mejersker, samt ved en meget omfattende læsning, som tog sin begyndelse i barndomsårene og har fortsat uafbrudt indtil den dag i dag. Bøgernes verden har været mit universitet, altid alm og tilgængelig og alid førende netop den oplysning der tiltrængtes under vandringen gennem årenes rækkefølge.
I 19 års alderen kom jeg i mejerilære og 21 år gammel blev jeg bestyrer på Barup fællesmejeri ved Karise og året efter på Hårlev Andelsmejeri. Her kom jeg bl.a. ind i et stærkt og meget befrugtende åndeligt røre. Her var friskole, frimenighed, forsamlingshus og skyttebevægelse, noget for mig hidtil ret ukendt, men dette tag og greb mig, samt holdt mig fast i ideel begejstring og tilslutning, et tag, der har været holdbart og varigt gennem årene. Hvad jeg her kom til at gløde for i de unge dage, blev heltud bestemmende for, hvad jeg kom til at arbejde for som mand. Politisk og socialt fik jeg også min vækkelse i disse år. Dette var særligt Estrups værk gennem sit provisoriske styre ved hjælp af et blåt gendarmkorps. De ældre dannede riffelforeninger og de unge fremskridtsforeninger til værn for den grndlovsmæssige frihed. De sidste holdt i vintermånederne ugentlige møder, med det formål at dygtiggøre ungdommen til at kunne løse denne store opgave. Underligt nok blev jeg valgt til formand for valgkredsens sammenslutning af disse foreninger.
I Barup og Hårlev begyndte jeg en slags skolemæssig  virksomhed, idet jeg samlede mine arbejdsfæller 1 a 2 gange om ugen til fortælling, oplæsning og samtale, samt oprettede en aftenskole for unge karle, der var besøgt af 32 deltagere. Desuden blev jeg valgt til gymnastikleder for drenge og karle i Hellested og Hårlev, samt til redaktør af et håndskrevet blad: "Våren", som fremskridtsforeningerne i Hellested og Hårlev oprettede i fællesskab.
Igennem alt dette var jeg i færd med at slå større brød op end jeg var i stand til at få godt bagt ud af ovnen. Og i erkendelse heraf opsagde jeg min stilling som mejeribestyrer og drog på skole i 2 år, som ovenfor nævnt, for at udvide min uddannelse.
Derefter blev jeg bestyrer på Rudme mejeri fra efteråret 1889 til foråret 1894 og på Humble mejeri fra dette tidsrum og til efteråret 1908. I Rudme stiftede jeg hjem sammen med Katrine, min trolovede og fik i hende en god og dygtig medhjælperske.
Nu skulle det prøves om vi ret kunne få hånd og ånd til at gå hånd i hånd i dagens gang og gerning. Et skolearbejde blev planlagt og gennemført med vore medarbejdere som elever. Om sommeren udvidet til en eftermiddag om ugen at omfatte folkeholdet fra omegnens mejerier. Desuden åbent hus en aften om ugen for unge og ældre, der frivilligt ville komme, hvor jeg holdt foredrag og Katrine læste op og tillige var vor prægtige forsanger.
I Humble talte jeg ved Mandagsmøderne i det lille afholdshus i Kristoffer Bendixens have og her holdt jeg tillige aftenskole om vinteren for unge karle. Desuden blev jeg jævnligt brugt som foredragsholder i øens forsamlingshuse. Undertiden kom der også bud efter mig fra foredragsforeninger udenfor øens område.
I Humble var jeg medstifter og formand for Bogsamlingen, Friskolen og ungdomskredsen, tillige i adskillige år formand for forsamlingshuset og Demokratisk Forening. Tillige medstifter af universitetsforeningerne i Humble, Rudkøbing og Tullebølle, samt formand både i den stedlige forening og for sammenslutningen. Udadtil var jeg bl.a. medstifter af Henry George Foreningen og af det Radikale Venstre og sad i en årrække i disse foreningers hovedbestyrelse. Siden var jeg med til dannelsen af Retsforbundet i Fyns Stift og ved 2 valg dets kandidat i Stubbekøbing kredsen.
Alt dette var et fritidsarbejde udenfor det faglige område, som i høj grad tjente til at holde mig vågen og spændstig i min mejeribestyrer virksomhed, som var dagens gerning og indtog den første plads i mit arbejde.
Dette var levebrødet og det skulle udføres således, at vort mejeri stadig kunne stå på højde med de bedste i landet, og jeg tror, at dette i det væsentlige opnåedes . Et vidnesbyrd herom tør måske være, at både i Rudme og i Humble blev disse mejerier i min bestyrertid udtaget til læresteder for udenlandske mejeri stipendiater, som søgte til Danmark for at sætte sig ind i dets mejeribrug.
Alligevel, min ufaglige virksomhed skabte gennem alle årene en modstandsbevægelse hos adskillige af mejeriets andelshavere, og flere gange søgte man fra denne side at gennemføre min afskedigelse. Disse angreb mødte jeg altid med spørgsmålet, om man kunne fremsætte nogen begrundet klage over mig i min faglige virksomhed, og da dette ikke blev gjort, forbeholdt jeg  mig min ret til at bruge min fritid på ovennævnte måde. Men da jeg købte et lille jordstykke i mejeriets nærhed, som vi ønskede at drive op ved siden af, så satte modstanden atter ind med det resultat, at jeg fik min afsked i foråret 1908. Kort tid derefter blev vi fra flere sider opfordret til at oprette en Langelands Højskole og efter mange og strenge overvejelser, sagde vi ja hertil. I sommerens løb blev skolebygningen opført på Kohavebakken udenfor Rudkøbing og om efteråret trådte skolen i virksomhed med et 1ste hold på 7 elever, nåede gennem årenes løb dets højeste elevtal på 32 og sluttede efter 13 års forløb med 5. Skolemæsigt set var disse små hold ikke de ringeste, men de fik noget livsmæssigt frugtbart over sig, som vi aldrig vil glemme. Derfor hævder jeg, at en skole lettere kan blive for stor end for lille. Der førtes i disse skoleår en hård kamp for brødet og for at svare enhver sit, men desuagtet nogle uforglemmelige frugtbare arbejdsår, hvorunder vi rigtig lærte: At se op og skue ud - ud mod det vide - op mod Gud. Det høje og vide fik plads i vort sind, hvad vi måtte lide - føjedes ind - i arbejdets gang, som løn og sang, der dagen forgylder, udløser og fylder livskravets dybeste trang. Forholdene tvang mig nu til at søge tjeneste andetsteds, og jeg fik en lærerplads ved Kerteminde Højskole, hvor jeg var i 32 år. Katrine blev herhjemme på Skansen, holdt sommerpensionat og korte husholdningskursus om vinteren. Siden oprettede hun vandreherberg.
Da jeg vendte hjem igen knyttedes hertil adskillige korte højskolekursus. Ved siden heraf havde jeg en meget udstrakt foredragsvirksomhed med op til 150 foredrag om året. Fra først til sidst en arbejdsfyldt og vekselrig tilværelse. Nu er Katrine død, og jeg er ene tilbage indenfor ? slægten, der vokser op og skal tage deres værk i besiddelse under eget ansvar. Gid det må lykkes for disse, bedre end for os, at forene åndens og håndens virksomhed - harmonisk - om et samlet værk, til alles gavn og til Guds ære. Ved afslutningen af et vinterskoleophold, blev der sagt: "Hør Tange kan du ikke i en samlet sum give udtryk for vinterens bestræbelser, som vi kan tage med og bruge som en støttestav i modgangstider?" Jeg skrev da på den sorte tavle: Ikke en kamp for selv at få det meste, men broderligt kapløb om at yde det bedste. Ikke selviskhedens krav, men broderskabets giv, det første ??, det andet føder liv. Broderskabet her og barnekåret hist, det danner Riget Hær foruden splid og ?. Nu ønsker jeg dertil at føje: Livets mål er frugt at give, som af Gud kan blive lagt i evigheds skål!
Langelands Højskole den 20/8 1944
      Kr. Kristensen Tange.

 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk