Bønderne og grundloven
Forside ] Op ]

 
Grundlovsdagen træder i stedet for 20. juni, dagen for Stavnsbåndets løsen i 1788

Et bidrag til den politiske lokalhistorie samlet af Hans Nørgaard

 

1838
Fra Den Viborger Samler 26. juni 1838

Den berømte skribent og digter, hr. pastor Grundtvig begyndte den 20. juni om aftenen kl. 8  i auditoriet på Borchs Kollegium offentlige forelæsninger over de sidste halvhundrede års historie.

Odense. Den tyvende juni, den dag, på hvilken for halvtredsindstyve år siden frihedens morgenrøde begyndte at lyse over Danmarks bondestand, ved Stavnsbåndens løsning, havde her i egnen i mangfoldige landsbyer samlet beboerne, gamle og unge, husbonder og tyende i festlige sammenkomster, hvor man af takfulde hjerter og med jubel mindedes landets elskede konge, hvem forsynet skænkede den lykke, selv at være vidne til de herlige frugter af det skønne frihedens værk, på hvilket han for et halvt århundrede siden med ungdomskraft lagde den første hånd. Ej heller forglemtes de hedengangne ædlinge, der medvirkede til bondens udrivelse af trællestand og trællesind. På mange steder hvilede arbejdet aldeles på denne dag. Ved sammenkomsterne fortalte de ældre den nyere slægt, hvor sørgelig tilstanden havde været i deres unge dage imod nu. Festlighederne endtes med dans og anden passende lystighed [Iversens Avis. Ove Thomsens Avis]

Stavnsbåndet
Fra 1838 og frem til gennemførelsen af Danmarks Riges første grundlov af 5. Juni 1849 og afholdelsen af grundlovsmøder dermed tog sin begyndelse, tyder det på, at bønderne i et ukendt omfang højtideligholdt stavnsbåndsdagen den 20. Juni som deres egentlige politiske festdag.
Da gårdmand Niels Kristoffersen i Torpe ved Rudkøbing således i 1847 byggede sig et nyt stuehus, blev rejsegildet fastsat til den 20. juni og der gik indbydelse ud til alle om at komme til en folkefest med taler og sang. Niels Kristoffersen var et kendt navn i den gryende  bondebevægelse. Ved et store bondemøde i Ringsted d. 25 oktober 1846 havde han "talt kvikt og varmt".
Efter 1849 blev grundlovsdagen den 5. Juni den centrale dato, men lejlighedsvis samledes bondestanden vedblivende til folkefester på stavnsbåndsdagen, således som det skete i Margårds Skov på Nordfyn  i 1874, kulminerende med et utal af friheds- og mindefester i 1888, hundred år efter stavnsbåndets ophævelse. Som arrangør af disse fester stod i mange tilfælde den lokale venstrevælgerforening - Demokratisk Forening - som det var tilfældet i Ringe på Midtfyn og på Langeland. Sidstnævnte sted talte bl.a. øens folketingsmand Edvard Brandes.

 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk