Folketingsvalg på Langeland 1866-94
Forside ] Op ]

 
Folketingsvalg i Langelandskredsen

[Kilde: Svendborg Avis 1863-1963 ved Frode Aagaard]

 

1863
Redaktør Fich [Svendborg Avis]  stillede sig klart på Venstres standpunkt. Da bondevennen, folketingsmand I.A. Hansen har foreslået  dannelsen af Østifternes Folkeforening som en Venstreorganisation for øerne, giver han straks tanken fuld tilslutning. I en ledende artikel kalder han langelænderen I.A. Hansen for frihedens første forkæmper, grundlovens dygtigste og utrætteligste forsvarer. I Svendborg amts 3. valgkreds findes mange dygtige mænd, der med alvor og kraft vil arbejde for Venstres sag, men alt for mange sover. Forhåbentlig vågner de engang ved lyden af deres egen snorken!  Den 6. juli fik han afholdt et møde i Svindinge med I.A. Hansen som taler. Der var 400 tilhørere, og Fich sluttede mødet med et nifoldigt leve for I.A. Hansen.

1865

Under grundlovskampen støttede han [Svendborg Avis`s nye redaktør G.Petersen]  I.A. Hansen, der var hans svoger. I oktober kvartal skrev han kun en enkelt leder, der var formet som et forsvar for I.A. Hansens alliance med godsejerne, som skulle føre til den reviderede grundlov af 1866 med dens privilegerede valgret til landstinget. Den 2. maj 1866 skriver han, at I.A. Hansen gav efter for sine modstandere i forfatnignsstriden. "Om han gjorde det for at skaffe sit noksom forpinte fædreland ro - i håbet om derved lettere at erholde vort bortranede hertugdømme tilbage, - fordi han frygtede for, at folket ville sløves for meget ved de stadige valgkampe, - eller af egoistiske grunde, kan ingen anden end han selv vide, men ved ham blev da i hvert fald den usalige strid tilendebragt, hvilket vi alle længtes efter. Herfor hånes han nu af dem, hvis mening han bøjede sig for, og søges mistænkeliggjort for dem, der hidtil i ham har set deres bedste støtte".

Forud for de afgørende valg den 1. og 4. juni 1866 skrev den gamle bondeven Balthazar Christensen i et opråb:"Vælgere! Den bedste grundlovsfest, I i år kan holde, det er at møde hver mand den 1. og 4. juni og kun stemme på, der urokkelig vil holde på grundloven af 5. juni 1849".

G. Petersen skriver 29. maj, at han kan ikke deri kan samstemme, "ikke fordi vi finder det foreliggende forfatningsudkast heldigt, men fordi vi frygter, at muligheden er til stede for, at folket ved en forkastelse heraf udsætter sig for at tabe mere, end der vindes, og fordi vort land trænger til at komme til ro efter de senere års ulykkelige kampe for derved at genvinde sin kraft indadtil og sin anseelse udadtil."

Det grundtvigske Venstre og en del af bondevennerne bekæmpede ved opløsningsvalget på det ihærdigste alliancen mellem "store og små" bønder, som var organiseret i oktoberforeningen med greve C.E. Frijs som formand og I.A. Hansen som næstformand. Helt tilfreds med grundlovsforslaget var J.A: Hansen vel ikke, men det havde for ham den fordel, at den almindelige valgret kom til at råde over en del af landstingsmandaterne, og at det blev det store hartkorn og ikke de nationalliberale, som fik  hovedfordelen af den privilegerede valgret. Men påfaldende var det, at han næsten slet ikke deltog i de politiske møder i månederne forud for opløsningsvalget. Ved dette havde nejsigerne stor fremgang, men der valgtes dog 56 tilhængere mod 45 modstandere.
I.A. Hansen blev i Rudkøbingkredsen besejret af Venstregrundtvigianeren pastor Bülow, der opnåede 663 stemmer mod J.A. Hansen 659.
Den 83-årige Grundtvig lod sig vælge til medlem af landstinget, hvor han blev nejsigernes ordfører. Grundloven blev vedtaget, men Grundtvig fik ret i sin forudsigelse af, at den ville skabe bitterhed og splid i vort folk.

1866
Ved folketingsvalget i oktober valgtes J.A. Hansen i Svendborgkredsen, som han repræsenterede til sin død.

Byen så ikke med milde øjne på ham, hvad der fremgår af, at 167 medlemmer af borgerforeningen udtalte, at de ikke ønskede at se ham som repræsentant for kredsen.Demokratiets nederlag ved grundlovsændringen 1866 blev baggrunden for stiftelsen af en række Venstreblade. J.A. Hansen havde med megen dygtighed redigeret Almuevennen i årene 1843-1856, et lille ugeblad, der var trykt på det billigste papir, men som på ypperlig måde tolkede bondens og Venstres sag.

1872
Ved folketingsvalget den 20. september 1872 var G. Petersen Venstres kandidat i Rudkøbingkredsen og valgtes med 841 stemmer, medens den hidtidige folketingsmand, byfoged Sager, Rudkøbing kun opnåede 494 st., og godsejer C. Hastrup, Hjortholm, (H) fik 163 st. .

Redaktør Gottlieb Petersen var født 1829 på Frederiksberg. I 5 år stod han i lære hos købmand Melson i Rudkøbing og var derefter handelsbetjent hos købmand Seier i samme by i 3 år. I 1852 fik han myndighedsbevilling og borgerskab i Svendborg i september samme år. 1854 købte han en større købmandsgård i Svendborg i Gerritsgade og fortsatte med kolonialhandel, grove varer, brændevinsbrænderi og opkøb af bøndernes produkter. Han nærede tidligt interesse for politik, og hans kontor blev samlingssted for de ledende bondevenner på egnen.

Den 2. oktober 1865 udkom første nummer under hans redaktion. I den første artikel i bladet meddeler han, at han efter de opfordringer, han har modtaget såvel fra land som by, fortsætter redaktionen af bladet, hvorefter han fremsætter følgende udtalelse: "Mit formål skal være af alle kræfter at virke for udjævningen af den kløft, som for nærværende tid adskiller købstad og land, i overbevisning om, at de tvende stænders interesser i alt væsentligt må falde sammen.
Det er min hensigt, så vidt muligt, at stræbe hen til bevarelsen af grundloven af 5. juni 1849, under hvilken vort fædreland har levet fjorten lykkelige år, og som jeg føler mig overbevist om er den rette basis for en hvilken som helst dansk regering.
Alt, hvad der i kommunal henseende kan have stedlig interesse for land og by, og som bidrage til fælles gavn, skal jeg bestræbe mig for at have opmærksomheden henvendt på, ligesom  bladets spalter skulle stå åbne for enhver almennyttig, ulidenskabelig polemik, så længe denne føres indenfor sømmelighedens grænser, og har jeg sikret mig forskellige dygtige kræfters assistance, for at bladet skal kunne omfatte alle stænder med lige interesse.
Jeg tillader mig således at anbefale dette mit foretagende til publikums velvilje og skånsomme dom.
Ærbødigst G. Petersen."

G. Petersen var altid at finde på partiets venstre fløj. Modstandernes syn på ham fremgår af højreskribenten H. Wulffs skildring i "Den danske Rigsdag" fra 1882:"Når den mørktudseende mand med det fremmedagtige ansigt rejste sig for at tale, vidste man, at man ville få en efterklang at høre af, hvad førerne havde sagt, men man fik her denne ikke uvante saga at høre fremført med en hul, tonløs røst og med en sådan bismag af opdæmmet bitterhed og had, at man fristedes til at vende sig bort. I og for sig talte han ganske godt, han formede sine tanker tydeligt og klart, og han havde lethed ved at behandle sproget, men alligevel var det meget uhyggeligt at høre ham tale." Wulff indrømmer dog, at G. Petersen var en velbegavet mand, og at han var flittig og virksom i sin dont.

Den 9. juli 1880 nedlagde G. Petersen sit mandat som folketingsmand. Han døde den 10. juli 1883, kun 53 år gammel. Den 1. oktober 1882 havde A.C. Bondegård overtaget redaktionen af bladet. G. Petersens efterladte tre børn bekendtgjorde dødsfaldet i en annonce, der som den første i Svendborg Avis var indrammet med sørgerand. Om hans jordefærd skrev bladet, at næppe før havde så mange landboere fulgt en af Svendborgs borgere til hvile. Valgmenighedspræst Rasmus Pedersen, Vejstrup, dvælede i sin tale særlig ved G.P.s arbejdsomhed, troskab og taknemlighed.

Edvard Brandes afløste G. Petersen og offentliggjorde den 14. september [1880] sit valgprogram, hvori det hed:"Jeg er en modstander af den radikalisme, der fordrer alt eller intet. Vi bør i enhver sag tilstræbe det størst mulige gode for befolkningen og det videst mulige fremskridt i demokratisk retning". På valgdagen sagde greve Ahlefeldt i sin anbefaling for Højres kandidat, idet han vendte sig mod Brandes: "Lad os ikke sende en mand i nd i rigsdagen, som har hånet vore fædres tro". Brandes svarede, at han var kommet for at stille sig som venstremand, men ikke som fritænker eller for at berøve nogen sin tro. Men det vakte opsigt ud over landet, da han i talen åbent erklærede, at han ikke troede på de kristnes eller jødernes Gud."

 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk