Demokratisk Forening for Svendborg Amts 2. Valgkreds
Forside ] Op ]

 
Demokratisk Forening for Svendborg Amts 2. Valgkreds

 
Demokratisk forening for Svendborg amts 2den valgkreds afholdt generalforsamling i Sortebro kro onsdagen den 25. September l889, hvor følgende sager forhandledes.
  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendes.
  2. Valg af delegerede til delegeretmødet i Kjøbenhavn den 5 og 6 Oktober. Valgte blev Forpagter H.P. Nielsen, Oure og  Gårdmand Peder Nielsen, Ravndrup og Gårdmand Andreas  Rosager, Vejstrup. Til Suppleanter valgtes Skomager Vilhelm Lund, Vejstrup, Rasmus Jensen, Oure og Hmd. Mads Nielsen, Sølt.
  3. Udkast til vedtægter for foreningen sættes under forhandling  og vedtoges.
  4. Det vedtoges at de 3 delegerede skal som vederlag for rejsen til Kjøbenhavn have hver 20 kr.
  5. Formand og næstformandsvalg. Valgte blev til formand Peder Nielsen, Ravndrup, næstformand Vilhelm Lund, Vejstrup.

Den 25. September l890 afholdt Demokratisk forening for Svendborg Amts 2den Valgkreds' ordinær Generalforsamling i Sortebro Kro, hvor nedenstående sager forhandledes.

  1. Beslutning om Sognebestyrelsesvalgene i Kirkeby og Ollerup Sogne, hvilke valgs gyldighed er omstridte. Efter en del Forhandling vedtoges det undtagelsesvis at betragte alle 20 Medlemmer i de to Sogne som Stemmeberettigede til Delegeretvalget.

Ad. Punkt 1. Beslutning om sognebestyrelsesvalgene i Kirkeby og Ollerup sogne vedtoges som følger med alle stemmer mod 4.
For så vidt de 20 bestyrelsesmedlemmer i Kirkeby og Ollerup sogne vil love at arbejde for en sammenslutning enhver i sine sogne, foreslås uden i mindste måde at anerkende lovligheden af de i hvert sogn oprettede foreninger at samtlige bestyrelsesmedlemmer fra alle 4 foreninger i dag deltager i valget af delegerede med stemmegivning enhver efter deres foreningers størrelse og i henhold til foreningens love.

  1. Regnskabet fremlagdes og godkendtes.
  2. Valg af Delegerede til Delegeretmødet i København d. 11te og 12 te Oktbr. l890, ; valgte blev Forpagter H.P. Nielsen, Oure, Gmd. Peder Nielsen, Ravndrup og Højskolelærer Niels Johansen, Ollerup og som Suppleanter Vilhelm Lund, Vejstrup, Mikael Petersen, Svindinge og Mads Nielsen, Gislev Sølt.
  3. Det vedtoges, at de Delegerede som vederlag for Rejsen til København hæve hver 20 kr.
  4. Valg af Formand og Næstformand valgte blev .
    Som Formand Gmd. P. Nielsen, Ravndrup
    Som Næstformand. Skomager Vilhelm Lund, Vejstrup
  5. Valg af Revisorer. Valgte blev Hmd. Mads Nielsen, Sølt og Gmd. R. Kristensen, Ellerup.

 Peder Nielsen  Vilhelm Lund
 Ravndrup   Vejstrup
 
 

Den 28. September l891 afholdt demokratisk forening for Svendborg amts 2den valgkreds ordinær generalforsamling i Sortebro Kro, hvor nedenstående forhandledes.

  1. Regnskabet fremlagdes og godkendtes.
  2. Forslag fra Vejstrup om forandret affattelse i Vedtægternes paragraf 2.
    Ændringsforslaget lød således: Enhver uberygtet mand og kvinde kan indtræde som medlem af foreningen. Vedtoges enstemmig.
  3. Valg af Formand og Næstformand samt Revisorer.
    Som fmd. valgtes Gmd. P. Nielsen, Ravndrup
    Som Nfmd. valgtes Skomager V. Lund, Vejstrup
    Som Revisor M. Nielsen, Sølt
    -    -     Friskolelærer P. Nielsen, Ellerup

P.t. Sortebro Kro d. 28.9. 91.
Vilhelm Lund    Peder Nielsen

Den 27. September l892 afholdt demokratisk forening for Svendborg amts 2den valgkreds ordinær generalforsamling i Sortebro kro, hvor nedenstående forhandledes.

  1. Regnskabet fremlagdes og godkendtes.
  2. Valg af Formand og Næstformand samt Revisorer.
    Som fmd. valgtes Gmd. P. Nielsen, Ravndrup Vænge
    - Nfmd Gmd. Niels Madsen, Vejstrup
    - Revisorer Hmd. Mads Nielsen, Gislev Sølt
        -       Lærer Peder Nielsen, Ellerup
  3. Valg af delegerede til et eventuelt delegeretmøde.
    Valgte blev Forpagter H.P. Nielsen, Oure
    - -     -   Gmd. P. Nielsen , Ravndrup Vænge
    --      -   Højskoleforstander Jens Lund, Vejstrup
    Som Suppleant. Gmd. Niels Madsen, Vejstrup

Det vedtoges at udbetale Rejsegodtgørelse til de delegerede 15 kr. til hver.

  1. Det vedtoges enstemmig at forespørge unge Jens Jensen af Trunderup , om han er villig til at stille sig som kandidat ved et kommende Folketingsvalg her i Kredsen.
    P.T. Sortebro Kro d. 28.9. 92

Peder Nielsen   N. Madsen
 

År l893 d. 7de Maj afholdtes Bestyrelsesmøde i demokratisk forening i Sortebro Kro, hvor følgende forhandledes:

  1. Hvorledes vi skal stille os ved de Vælgermøder, som Rosager agter at afholde i denne Sommer. Det vedtoges at deltage i en af nævnte møder, eller muligvis deltage i et større politisk møde, hvis et sådant blev tilbudt os på lige vilkår.
  2. Kandidatspørgsmålet. Det vedtoges, da Jens Jensen ikke stillede sig afvisende til muligvis at stille sig ved et kommende valg, som det forhandlende venstres kandidat, men  heller ikke i øjeblikket kunde sige et bestemt ja, at føre sagen frem i sognene ved efterårsgeneralforsamlingen, og derefter tage beslutning på valgkredsbestyrelsens generalforsamling i efteråret.
    P.t. Sortebro
      Peder Nielsen    N. Madsen

Den 25. September l893 holdt demokratisk forening for Svendborg 2. sin ordinære generalforsamling i Sortebro kro, hvor følgende forhandledes.

  1. Regnskabet fremlagdes og godkendtes
  2. Valg af formand , næstformand og revisorer. Valgte blev de afgåede som fmd. P. Nielsen, Ravndrup Vænge, næstformand N. Madsen, Vejstrup. Til revisorer genvalgtes Mads Nielsen, Sølt og Lærer Peter Nielsen, Ellerup.
  3. Med hensyn til kandidatspørgsmålet, som ifølge mødet af 7. maj l893 skulde afgøres ved efterårsgeneralforsamlingen vedtoges det, da Jens Jensen, Trunderup forholder sig som ved mødet af 7. maj at udsætte kandidatspørgsmålet indtil videre.

P.t. Sortebro
  Peder Nielsen  N.Madsen
 

Onsdagen d. 24de Sptbr. l894 holdt Demokratisk Forening for Svendborg Amts 2den Valgkreds den årlige ordinære Generalforsamling i Sortebro Kro, hvor følgende forhandledes:

  1. Regnskabet fremlagdes og godkendtes.
  2. Forhandling om en eventuel Kandidat til Folketingsvalget til kommende Forår. Det vedtoges at nedsætte et udvalg på 5 medlemmer til at forhandle med eventuelle Kandidater om at stille sig ved det kommende Folketingsvalg.
  3. Det vedtoges at søge dannet et valgfond til brug i agitationens tjeneste. Valgfondet bestyres af ovennævnte udvalg.
  4. Ovennævnte udvalg kom til at bestå af følgende 5.             Gmd. P. Nielsen, Ravndrup Vænge, Gmd. Niels Madsen, Vejstrup,     Jens Lund, Vejstrup, Gmd. Lars Nielsen, Langå                          Gmd. Rasmus Kr. Nielsen, Ollerup.
  5. Valg af Formand og Næstformand.
    Valgte blev. Som Formand P. Nielsen, Ravndrup Vænge
     -      -    Som Næstfmd. Niels Madsen, Vejstrup
  6. Som Revisorer valgtes. Gmd. Hans Hansen Holm og Mads Nielsen, Gislev Sølt.

  Peder Nielsen    N.Madsen
 
 
 

Fredagen den 15. Februar l895 afholdt demokratisk forening for Svendborg 2den, et møde, hvortil var indbudt mindst 2 mand fra alle sogne i valgkredsen, for at tage endelig bestemmelse om, hvem der skulde være kandidat ved forestående valg. Udvalget som med det hverv forøje at skaffe en kandidat, havde endelig formået Jens Jensen til at sige ja. Det første punkt på mødet er som følger:

  1. Kandidatspørgsmålet. Alle sogne i valgkredsen var repræsenteret, og alle de udtalelser der faldt, var for at anbefale den af udvalget foreslåede kandidat Gårdejer Jens Jensen, Trunderup, som ved den foretagne afstemning fik alle de tilstedeværende stemmer, og som følge deraf erklæredes som det forhandlende venstres kandidat ved det forestående valg.
  2. Det vedtoges enstemmig at demokratisk forening skulde indbyde vælgere i kredsen til en række møder i marts måned, hvor Jens Jensen så vilde komme tilstede og fremlægge sin politiske stilling. Dog skulde der i indbydelsen stå, at kun vælgere havde ret til at deltage i forhandlingen.
  3. Det vedtoges endvidere at der såvidt mulig skulde sørges for, at der blev afholdt 2 større møder, et i Hesselager og et i Stenstrup, og da om det var mulig formå folketingsmændene Klaus Berntsen til et møde i Hesselager og Neergaard i Stenstrup.
  4. Hvorvidt Jens Jensen skulde følge Rosager på de møder sidstnævnte muligvis lod afholde i første halvdel af April måned, vilde komme til at afhænge af, hvorledes tilslutningen på møderne i Marts vilde blive, og det overdroges derfor til udvalget, sammen med Jens Jensen at tage bestemmelse desangående.
  5. Ovennævnte udvalg som bestod af Jens Lund, Vejstrup, N.Madsen, Vejstrup, Peder Nielsen, Ravndrup Vænge og Lars Nielsen, Langå blev suppleret med H.P. Nielsen, Oure og Gdr. Jens Knudsen, Egebjerg.

P.t. Sortebro
  Peder Nielsen
 
 

Lørdagen den 28. September l895 afholdt demokratisk forening for Svendborg 2. ordinær generalforsamling, hvor følgende forelå til forhandling.

  1. Regnskabet fremlagdes og godkendtes.
  2. Det vedtoges at indsamle bidrag i de forskellige kredse og indsende bidrag til Formanden inden Nytår.
  3. Forslag om at give foreningens kandidat fra sidste valg Gmd. Jens Jensen, Trunderup en gave, som opmuntring for hans ihærdige arbejde i kredsen, vedtoges efter lidt forhandling således, at der skete henvendelse til enkelte mænd i de forskellige kredse, som man mente var villig stemt for sagen og  opfordre dem at give bidrag. Bidragene skulde være indsendte inden 1. November. Og det overdroges til Formand og Næstformand at besørge gaven indkøbt og overrakt Jens Jensen.
  4. Til Formand og Næstformand genvalgtes ved akklamation P. Nielsen og N. Madsen.
  5. Til revisorer genvalgtes ligeledes Mads Nielsen og Hans Hansen.

Sortebro den
  Peder Nielsen.
 

Den 24. Septbr. l896 afholdtes generalforsamling i Sortebro Kro af Demokratisk Forening, hvor følgende forhandledes.

  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes.
  2. Til Formand og Næstformand gjenvalgtes henholdsvis Peder Nielsen, Ravndrup Vænge og Niels Madsen, Vejstrup.
  3. Ligeledes gjenvalgtes Revisorerne, Hans Hansen og Mads Nielsen.

Videre er ikke at forhandle-
 P.t. Sortebro Kro d. 24. Sptbr. l896
     Peder Nielsen
 

Aar l897 d. 27. September afholdtes Generalforsamling i Sortebro Kro af Demokratisk Forening, hvor følgende forhandledes:

  1. Næstformanden fremlagde Regnskabet for det forløbne Aar, i Formandens Fraværelse, dette godkjendtes af Forsamlingen.
  2. Til Formand for det kommende Aar valgtes N. Madsen, Vejstrup og til Næstformand Mads Nielsen, Gislev.
  3. Til Revisorer gjenvalgtes Hans Hansen, Gislev Holme og valgtes Gmd. Lars Nielsen, Langå.
  4. Det vedtoges dernæst at godtgjøre N. Madsen sin Udgift i Anledning af dennes Proces med Redaktør Bondegaard fra Vælgermødet i Oure i l895, hvilket andrager 34 Kr. 24 Øre.

Da intetmer forelaa til Forhandling blev det passerede oplæst og underskreven.
   N. Madsen  M. Nielsen.

Aar l898 d. 15. Januar afholdt Foreningen Møde i Svendborg Borgerforening, hvor alle Sognene var repræsenteret med Undtagelse af Hesselager, der havde meldt Forfald, følgende forhandledes.

  1. Formanden fremsatte Spørgsmaalet om Foreningen skulde opstille en Kandidat ved det forestaaende Folketingsvalg i Kværndrup; det oplystes imidlertid, at Agrarforeningen havde  rettet en Forespørgsel til Folketingsmand Rosager og deri fremsat bestemte Spørgsmaal til ham og om hans Stilling til Agrarsagen og det vedtoges derfor, at Foreningen ikke vil tage nogen Bestemmelse om eventuelt Opstilling af en Kandidat til det forestaaende Valg forinden Folketingsmand Rosagers Svar paa de af Agrartillidsmændene stillede Spørgsmaal foreligger.
    Dernæst vedtoges det at bemyndige Bestyrelsen til, naar Svaret foreligger, at foretage hvad den yderligere i dette Spørgsmaal maatte anse fornødent til Sagens Fremme.

Da intet mer forelaa til Forhandling hævedes Mødet.
   Mads Nielsen  N. Madsen

Aar l898 2. Marts afholdt Foreningen Møde paa Højskolehjemmet i Svendborg, hvor følgende forhandledes.

Formanden meddelte at i henhold til det paa Mødet d. 15 Januar vedtagne er der indbudt til Møde idag, idet at Folketingsmand Rosagers Svar nu var indløbet til Agrarforeningen og da dette ikke var tilfredsstillende for Agrarforeningen, idet at Folketingsmanden vel havde anerkjendt Foreningens Program, men nægtet at indmelde sig som Medlem og tillige nægtet at samarbejde i en særlig Gruppe paa Rigsdagen med Mænd af anden politisk Opfattelse, naar der blev forelagt Agrarspørgsmaal, saa havde Agrarforeningen vedtaget at opstille en anden Kandidat ved det forestaaende Folketingsvalg og i den Anledning ved et dertil nedsat Udvalg henvendt sig til til Gmd. Rasmus Pedersen, Gislev, med Anmodning til ham om at stille sig til Disposition.
Efter en længere Forhandling, hvori det fra alle Sider blev gjort gjældende at man ikke kunde anerkjende vor nuværende Folketingsmands Optræden og Stilling paa Rigsdagen blev det enstemmig besluttet at bemyndige N. Madsen, Vejstrup til paa Forsamlingens Vegne at rette en indtrængende Opfordring til Rasmus Pedersen om at stille sig ved det forestaaende Valg i Kværndrup som det forhandlende Venstres Kandidat.
Da intet mer forelaa til Forhandling hævedes Mødet.
  N.Madsen
 

Aar l898 d. 19 November afholdtes Generalforsamling paa Folkebladets Kontor i Svendborg for demokratisk Forening, hvor følgende forhandledes.

  1. Regnskabet for det forløbne Aar fremlagdes og godkjendtes.
  2. Til Formand og Næstformand for det kommende Aar gjenvalgtes N. Madsen og Mads Nielsen.
  3. Ligeledes gjenvalgtes Revisorerne Gmd. Lars Nielsen, Langå og Hans Hansen, Gislev.
  4. Derefter vedtoges det sammen med Agrarforeningen at give Rasmus Pedersen i Gislev, en Anerkjendelse for hans Virksomhed ved det sidste afholdte Folketingsvalg i Kværndrupkredsen, som det forhandlende Venstres og Agrarforeningens Kandidat, og i den Anledning overdroges det til Formanden og Næstformanden at træde i Forbindelse med Repræsentanter for Agrarforeningen for  at vedtage paa hvad Maade Anerkjendelsen skal tilkjendegives Rasmus Pedersen. Repræsentanterne for Lunde, Langå, Øxendrup, Vejstrup, Oure, Gislev og Gudbjerg Sogne, samt Redaktør Egebjerg stillede en Sum af 33 Kr. til Disposition i dette Øjemed.

Da intet mer forelaa til Forhandling blev det passerede oplæst og underskreven.
   N.Madsen  Mads Nielsen

 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk