Breve fra hofjægermester Peter Lindegaard
Forside ] Op ]

 
Breve fra hofjægermester Peter Lindegaard, Lykkesholm.

Kilde:MF Lars Dinesens privatarkiv. Rigsarkivet.

 

S.T.
Hrr. Statsrevisor L. Dinesen

Ved Skrivelse af 17 ds fra Næstformanden for Høires Repræsentantskab er Undertegnede indbudt til Mødet i Odense den 29 ds, og er jeg derhos anmodet om at sende Svar paa om jeg kan give Møde eller ei til Dem Hr. Statsrevisor.
Paa Grund heraf ser De dette fra mig for at udtale min Tak for Indbydelsen men tillige min store Beklagelse over ikke at kunne komme, hvad der vilde været mig overordentlig kjært, hvis ikke jeg den Dag skulde være tilstede ved en Forretning her paa Gaarden, som jeg ovenikjøbet selv forinden Indbydelsen kom, havde bestemt og hvortil Flere er indvarslede. Jeg beder Dem imidlertid overfor den høitærede Næstformand udtale min Tak for Indbydelsen samt derhos meddele hvor ondt det gjøe mig ikke at kunne komme, som jeg ellers med Glæde havde gjort
Siden jeg alligevel har faaet Pen til Papiret for at skrive til Dem, vil De maaskee tillade at jeg retter et Spørgsmaal til Dem, det nemlig om der ikke er Udsigt til, at Enken efter Consul Clausen i Nyborg paa en eller anden Viis kan blive støttet lidt, da hun efter Rygtet skal være i høieste Grad trængende.
Aarsagen til, at jeg retter dette Spørgsmaal til Dem, er deels den, at jeg har hørt , at hun vilde ikke henvende sig til Dem med en slig Anmodning, og deels at Høire i det Hele taget maa ? her i Nyborg Kredsen ? ? ?Støtte i afdøde Consul Clausen, hvad der nu saa meget mere maa erkjendes, som der vist ikke i hele Landet findes en Valgkreds, hvor Høire er mere i Opløsning end her i Kredsen efter Consul Clausens Død, idet der neppe nu findes en Mand, der kan tage ? efter ham i det Stykke. Om Maaden hvorpaa Fru Clausen kan hjælpes har jeg ingen Mening, thi ved contant Tilskud i nogle Aar fra Høiremænd vil det vist neppe lade sig gjøre; derimod havde jeg tænkt mig om det ikke var muligt at hun kunde faa en Lotterikollection el. desl., og herpaa tillader jeg mig at henlede Deres Opmærksomhed
Det vilde glæde mig meget om De vilde med et Par Ord meddele mig Deres Anskuelse i saa Henseende og eventuelt ogsaa om De ikke kan give os her i Kredsen et Raad for at puste Liv i Høire, thi som sagt hermed staar det smaat, og den Mand, som jeg egentlig troer man havde tænkt sig som den Ledende efter Clausens Død, nemlig Branddirecteur Jensen i Nyborg er vist nu efter Bankens Fallit saa godt som en Umulighed. -Det kan maaske synes Dem underligt, at jeg selv ikke foretager noget i den Retning. Grunden er imidlertid ene den at jeg ikke troer det heldigt at en Godseier søger at tage Sagen i Haanden, idet
Borger         vilde kunne       langt mere Indflydelse hos den store Mængde
Jeg haaber De tilgiver, at jeg skjøndt fremmed for Dem har uleiliget Dem med disse to Spørgsmaal, men det forekommer mig at de begge ere af Vigtighed, det Eene som reent politisk og det andet som dog ikke ganske uden Forbindelse med Politikken og med dette Haab tegner jeg mig
      Med megen Agtelse
       ærbødigst
        Lindegaard
Lykkesholm pr. Ørbæk 22-4-86
 

S.T.
Hrr. Statsrevisor Dinesen
Skjøndt jeg ikke har Fornøielsen at være personlig bekjendt med Dem, er jeg dog saa fri at henvende mig til Dem og ovenikjøbet med en Anmodning. Jeg er nemlig i Begreb med at bygge et Forsamlingshus for Høire i Almindelighed og den conservative Klub i Særdeleshed i Giislev, og dette Huus er nu saa Fuldkommen og skulde indvies den 6te Juli med en Festlighed her ved Lykkesholm og i selve Huset, til hvilken Naboklubberne særlig i Kværndrup og Afdelingen af Nyborg Klubben i Ørbæk ville blive indbudne.
Som De vel kan tænke ønskede jeg jo gjerne, at En af de ledende Politikere af Høire ved den Leilighed vilde komme tilstede og holde et Foredrag, jeg ønsker det oprigtig talt ikke alene for Klubbernes og Sagens Skyld men tillige fordi, at jeg kan tænke mig at der ved en slig Høitidelighed muligen kunde gives Stødet til, at flere fyenske Godseiere traadte i mit Fodspor og byggede slige Localer for Høire hvorved jeg formener at Sagen vilde fremmes, fremfor at man skal være henviist til Kroer og slige Steder.
Af disse Grunde Her Statsrevisor tillader jeg mig at rette den Bøn til Dem om De kan komme her tilstede den 6te Juli ved denne Festlighed og holde et Foredrag selvfølgelig beder jeg Dem betragte Dem som min Gjæst her og boe her, ligesom De vil blive afhentet i Nyborg af min Vogn. Skulde De, hvad jeg ikke haaber, være forhindret i at komme, beder jeg Dem snarest meddele mig hvilken anden Mand De maatte  formene at jeg med Nytte kunde henvende mig til.
Fra min Forpagter, Christiansen, Eskelund, beder jeg Dem modtage en Hilsen.
   Deres med     Agtelse forbundne
      Lindegaard
Lykkesholm pr. Ørbæk 17 Juni l887.
 
 

S.T.
Her Statsrevisor Dinesen!
I Henhold til vor sidste Samtale bad jeg Cultusministeren om, naar Ansøgefristen om Giislev Kald var udløben (6. Septb), at maatte meddele ham hvilken Mand, der maatte ansees for mulig qvalificeret til dette Embede efter Samraad med de stedlige kirkelige Anskuelser. Her paa gik han villig  med, men jeg tyer nu atter til Deres velvillige Bistand med Bøn om, at De vil sige mig, om De mener at jeg eller Distriktsprovsten efter Samraad med mig bør give Ministeren denne Meddelelse, om den helst skal gives ham mundtlig eller skriftlig, og endelig om der er Nogen blandt Ansøgerne, hvoraf der skal være en Masse deriblandt en meget yderliggaaende Grundtvigianer og Venstremand fra Jylland, hvis Navn dog er mig ubekjendt, som De aldeles privat kunde nævne mig som en Mand, man var tjent mig? (med). Iblandt Ansøgerne skal være G? Rasmussen i Allenise?, hvad man  kan fører i sit Skjold, jeg ved kun at han har en meget stor Børneflok og svært ved komme ud af det.
Christiansen har jeg faaet til foreløbig at forholde sig rolig, men det varer ved kun til Ansøgerne ere bekjendte, saa troer jeg at de ville spørge Johs. Clausen i Slagelse til Raads og  derefter vistnok forsøge en Adressebevægelse, det var jo egentlig heldigt om Kaldet kunde blive besat inden en slig Adresse naaaede at komme frem.
Vi slider svært i Høsten, jeg kan blive færdig i morgen og saavidt ere flere Herregaarde; Avlen fylder godt og giver godt i Skjeppen, men Priserne paa S?d !!!
Christiansen har havt Besøg i Ferien af sin halvsocialistiske Svoger, Magister Nielsen fra Kjøbenhavn; de politiske Disputer imellem dem skulle iaar have naaet et hidtil ukjendt Høidepunkt.
Jeg haaber ikke, at De tager mig min Paatrængenhed i den foreliggende Sag ilde op, men det kommer der af at give en vis Mand den lille Finger.
    Deres meget forbundne
       P. Lindegaard
Lykkesholm Ørbæk 28.-8. - 87
 
 

S.T.
Hr. Statsrevisor Dinesen!
Jeg er herved saa fri aldeles ? at henvende mig til Dem for at faa et godt Raad i en communal Sag.Under 17 October f. A. udsendte nemlig Indenrigsministeriet til alle Amter for at uddeles til Communalbestyrelserne en Veiledning til Affattelse af Folketingsvalglisterne, og til Brug ved selve Valghandling erne. Vi fik jo hertil ogsaa et Exemplar, som jeg dengang forelagde og oplæste for Sogneraadet, og som allerede i næste Maaned vil komme til Anvendelse. Det fremgaar af nævnte Veiledning at Sogneraadene ere pligtige hvert Aar forinden Affattelsen af de nye Valglister, at gjennemgaa den gamle Valgliste og see om der paa opførte Vælgere endnu er valgberettigede, ligesom der senere i Veiledningen staar, at fremkomne Klager over Valglisten skulle afgjøres efter de af Parterne tilveiebragte Documenter og Vidneforklaringer, og at Sogneraadet er uberettiget til at støtte sin Kjendelse paa egen formodet Kjendskab til Forholdene. Netop dette Sidste er vistnok det, der har bragt de mange Gaardbestyrere, som Venstre synes at elske saa høit, ind paa Valglisterne, og det kunde jo derfor tænkes, at man med denne Veiledning for Øie fremtidig kunde holde en deel af dem ude. Men nu kommer det Spørsmaal, hvad Navne ? fremkommer til Dem nemlig:
"Er man berettiget til ved den forestaaende Revision af Valglisten at udslette de Gaardbestyrere, som ikke er optagne ifølge Kjendelse og ikke have fremsendt Documenter eller Vidneforklaringer til Støtte for deres Optagelse?"
Jeg tillader mig at bemærke, at Christiansen, Eskelund og jeg har drøftet det Spørgsmaal, men var ikke sikre i vor Sag, hvorfor jeg sagde, at jeg vilde skrive til Dem og høre Raad, idet at De jo havde Leilighed til at tale med en eller anden juridisk Politiker om Sagen, hvis De heller ikke var paa det Rene med det. Christiansen mente, at det vilde være meget heldigt om der igjennem Bladene kom en Udtalelse om et sligt Spørgsmaal,da maaske derved mange Gaardbestyrere Saa? det som kunde udslettes, men i hvert Fald beder jeg dog Dem Hr. Statsrevisor give mig Raad i den foreliggende Sag.
Jeg maa endnu tilføje at Gaardbestyrerne her og bestemt mange Steder er blevne optagne med en Høiesteretsdom for Øie i  Anledning af nægtet Optagelse af en Gaardbestyrer i Søndersø i Odense Amt, og hvor Høiesteret gav Gaardbestyreren Medhold, og man har derfor troet at dermed var et præcedens? skabt, hvorved ikke kunde rokkes.
Idet jeg haaber, at De ikke tager denne min Henvendelse ilde op forbliver jeg
      Deres forbundne
      Lindegaard
Lykkesholm - Ørbæk 20-1-89

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk