Folketingsmand Jensen-Broby og Gudmekredsen
Forside ] Op ]

 
Folketingsmand Jensen-Broby og Gudmekredsen

Af J.C. Jensen-Broby, Holte

 

Gudmekredsen var altid en sikker venstrekreds. Moderate venstremænd og reformpartivenstre havde råd til at slås om folketingsmandatet, og hvert parti havde sin presse, nemlig Amtstidende og Svendborg Avis. -  Egebjergs og Bondegaards blade - de to redaktører var ikke altid lige blide mod hinanden, og det var man heller ikke ude i vælgerorganisationerne og på vælgermøderne.

Da jeg blev opstillet i Gudmekredsen i begyndelsen af året 1919, var de moderate og Reformpartiet gået sammen i et parti, og de gamle stridigheder næsten glemt, dog ikke af redaktørerne af de to aviser; de polemiserede stadig med hinanden og ikke altid lige blidt.

I årene forud havde Ravn slået Rosager og Emil Petersen igen slået Ravn. Det var derfor en naturlig sag, da Emil Petersen døde i julen 1918, at man skulle finde en kandidat, som kunne samle det hele og derved få alle stridigheder helt bort.

Det nedsatte kandidatudvalg spildte en måned ved at vente på besked fra Jensen-Sønderup, og man var kommet det udskrevne suppleringsvalg betænkeligt nær. Efter et nej fra Hans Clausager, Høng, var man kort før valget uden kandidat; derved kom jeg ind i billedet, vistnok efter anbefaling af I.C: Christensen.

Det kan godt være interessant så længe efter at opfriske, hvor nær det var ved at glippe - også med mig. En dag jeg gik hjemme, blev jeg ringet op af redaktør I.V. Christensen, Ringsted Folketidende. Han bad mig om at komme til Ringsted, han ville tale med mig. Jeg spurgte, om han ikke kunne klare det i telefonen, men det kunne han ikke. Da jeg kom ind på kontoret, sagde han, vi går hjem på min bopæl. Død og pine tænkte jeg, det må være statshemmeligheder, han vil betro mig, siden vi ikke kan tale om det på konoret. Når klokken er 10½ bliver der ringet her til af kandidatudvalgets formand for Gudmekredsen, gdr. Rasmus Nielsen, Slæbækgård, om du vil være Gudmekredsens kandidat ved det forestående suppleringsvalg den 18. februar, sagde redaktør I.V: Christensen .. hvad siger du til det?

Det kom som en bombe for mig, og jeg bad om betænkningstid - den fik jeg til kl 4½ om eftermiddagen. Sagen var den, at jeg ved valget i 1918 havde været opstillet i Frederiksværkkredsen. Berg kendte denne kreds godt, da halvdelen af den var hans gamle kreds. men jeg har jo ingen opfordring fra kredsen, sagde jeg. Den skal jeg skaffe dig, sagde han. Og i løbet af et par timer fik jeg den og sagde ja dertil. Da Rasmus Nielsen ringede kl. 4½ sagde jeg nej til Gudmekredsen, og derved mente jeg, at alt mellem mig og Gudmekredsen var forbi. Men det skulle gå helt anderledes.

Dagen efter blev jeg ringet op af Sigurd Berg, og nu var han vred. Hvor kan det falde dig ind at sige, at det er min skyld, at du har sagt nej til Gudmekredsen, begyndte han samtalen. Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har kun sagt, at vi var enige om,a t det var bedst jeg blev i Frederiksværkkredsen, og det er jo da rigtigt.

Jo, men nu siger de, at det er min skyld, at de ingen kandidat kan få i Gudmekredsen. Min svoger, højskoleforstander Kristensen Randers, Ollerup, har ringet og bebrejdet mig, at jeg har rådet dig, og nu har du bare at sige ja. Det kan jeg da ikke, jeg har jo lovet at stille mig i Frederiksværkkredsen, sagde jeg, og det kan jeg ikke løbe fra. Jeg skal nok få dig løst igen, sagde han, og et par timer efter løste kredsen mig igen fra mit løfte - og senere på dagen sagde jeg ja til at komme til det berammede delegeretmøde i Svendborg dagen efter. Der var ingen tid til at forberede sig på en programtale. Jeg pakkede alle de gamle valgbøger og papirer sammen i en kuffert og havde nok at gøre med at beskikke mit hjem og bedrift, så jeg kunne være væk i 14 dage.

Svendborg Borgerforenings sal var smækfuld, da jeg dagen efter trådte ind i den. Jeg kendte kun ét eneste menneske; og det var gdr. Chr. Balmann, Oure, som jeg kendte fra Venstre Ungdosm arbejde.
Hvordan jeg kom fra talen, jeg holdt, ved jeg ikke, men efter at have været uden for salen et øjeblik, blev jeg kaldt ind igen og proklameret som kredsens kandidat. De mange vælgere, som var kommet for at se giraffen, havde jo intet valg. Vælgermøderne begyndte samme aften, så de var nødt til at tage mig, som jeg var. Organisationerne støttede mig godt i valgkampen, og valget gik godt. Man kaldte det en strømpil, og der var ingen tvivl om, hvor den gik hen. Vi var det eneste parti, der gik frem - de andre gik slemt tilbage.

Fyns Venstreblad skrev dagen efter, at det var vejret, der var skyld i, at de radikale gik 450 stemmer tilbage.
Jeg kom altså til Gudmekredsen som et for dem ubeskrevet blad og blev valgt på min 31-årige fødselsdag 18.f ebruar 1919, ved det sidste suppleringsvalg og ved det sidste valg med flertalsvalg i kredsene, da den nye valglov i 1920 blev ændret til forholdstalsvalg og valg i amtskredse. Det blev ikke noget flygtigt bekendtskab, Gudmekredsen og jeg gjorde. I lige ved 42 år har vi haft det godt sammen.

Men det var jo Gudmekredsen og Svendborg Avis, jeg skulle fremdrage nogle erindringer om.

Egebjerg og Amtstidende var jo gledet over til det konservative parti, og der var også lidt knas i den Bondegaard`ske avis; der var nogle, som han kaldte luskepetere, som var begyndt at røre på sig. Blandt dem var adskillige ude i Gudmekredsen, som gerne så, at avisen fik en ansigtsløftning. Det var mænd som Rasmus Nielsen, Slæbækgård, Kr. Thomsen, Oure, der var i forgrunden, men der var mange andre som støttede dem, og som det fører for vidt at nævne navnene på. Men det var folk, som gerne ville være med, og de ønskede, at avisen kunne blive den kære, daglige gæst i deres  hjem. Men også i Svendborg var der mange, der ville være med til at skabe et bedre blad. Blandt de førende var vel nok sagfører Chr. Poulsen og så var der en ung trafikassistent, som hed Rasmussen, som også var i første række.  Efter mange vanskeligheder lykkedes det at få dannet et nyt aktieselskab i 1919, som afkøbte Bondegaard og det gamle aktieselskab  bladet.

Chr. Poulsen blev formand for bestyrelsen, men det var vel nok formanden for repræsentantskabet, Rasmus Nielsen, Slæbækgård, der skabte den økonomiske basis for det nye selskab. Det nye selskab fik i løbet af 1919 fat på redaktør Stenbæk og direktør J. Madsen.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk